Legislator Case Law & Legislation
B19780050105 DK

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m. v. efter lov om arbejdsmiljø

30 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (30)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Bekendtgørelsen omfatter den, der leverer et projekt til Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Ved projekt forstås i bekendtgørelsen de angivelser, der er det direkte grundlag for fremstillingen af et produkt eller for udførelsen af et arbe Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Hvis et projekt leveres af flere projekterende, er hver ansvarlig for sin del af projektet. Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Den projekterende skal, efter reglerne i kapitel 3 og 4, i sine angivelser tage sådant hensyn til forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, som en Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Den projekterende skal med henblik på projektets gennemførelse, det færdige produkt og driften heraf i sine angivelser sikre sig, at reglerne i a Kapitel 6 Kapitel 6 § 6. Er der ikke i arbejdsmiljølovgivningen fastsat bestemte krav til projektet, dets gennemførelse, det færdige produkt eller driften heraf, skal den Kapitel 7 Kapitel 7 § 7. Den projekterende skal sørge for, at der ikke i projektet foreskrives eller forudsættes anvendt materialer, stoffer, konstruktioner, planudformni § 8. I det omfang, sikkerheds- og sundhedsfarer ved gennemførelsen af projektet og driften heraf ikke kan forebygges i projektet, skal den projekteren § 9. I det omfang, det er fastsat i regler efter arbejdsmiljølovens §§ 40, 44 og 46, skal den projekterende sørge for, at projektet forelægges for arb § 10. Direktøren for arbejdstilsynet kan efter indhentet udtalelse fra arbejdsmiljørådet fastsætte nærmere regler og retningslinjer for projekterende § 11. Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger og det er rimeligt og forsvarligt, tillade lempelser fra bestemmelserne i de § 12. Efter lov om arbejdsmiljø § 81 kan tilsynskredsenes afgørelse indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er § 13. Den, der overtræder § 3, stk. 2 og 3, og §§ 5-9, straffes med bøde eller hæfte. § 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1979. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (30 Articles)

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter den, der leverer et projekt til

1) Opførelse, udvidelse, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et byggeri, anlæg eller produktionsanlæg,

2) indretning af en virksomhed eller ændring af en virksomheds indretning,

3) indretning, udvidelse, forandring, reparation eller vedligeholdelse af et teknisk hjælpemiddel,

4) fremstilling, anvendelse eller ændring af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, eller en proces, hvorved der som biprodukt opstår eller kan opstå sådanne stoffer og materialer,

5) en arbejdsgang, arbejdsproces eller -metode.

Stk. 2. Bekendtgørelsens regler finder tillige anvendelse på

1) den der leverer rådgivning, der har betydning for arbejdsmiljømæssige forhold,

2) virksomheder, der til eget brug projekterer eller rådgiver som nævnt i stk. 1 og 2, nr. 1.

Stk. 3. Hvor bekendtgørelsen nævner »den projekterende«, gælder det også for rådgivere, jfr. stk. 2. Hvor bekendtgørelsen nævner »projekt« gælder det også for rådgivning.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 2. Ved projekt forstås i bekendtgørelsen de angivelser, der er det direkte grundlag for fremstillingen af et produkt eller for udførelsen af et arbejde, jfr. § 1, stk. 1, nr. 1-5.

Stk. 2. Ved rådgivning forstås i bekendtgørelsen, en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed eller sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 3. Hvis et projekt leveres af flere projekterende, er hver ansvarlig for sin del af projektet.

Stk. 2. Hvis en projekterende lader dele af projektet projektere hos andre, skal han sørge for, at det samlede projekt opfylder bestemmelserne i § 3, stk. 3, og §§ 4-8.

Stk. 3. Hvis en projekterende i sit projekt lader indgå genstande som nævnt i arbejdsmiljølovens § 30, stk. 1, eller i forvejen projekterede systemer eller dele, skal han sørge for, at indpasningen af genstandene, systemerne eller delene i det samlede projekt sker under opfyldelse af §§ 4-8.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 4. Den projekterende skal, efter reglerne i kapitel 3 og 4, i sine angivelser tage sådant hensyn til forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, som en projekterende inden for pågældende faglige område og på grundlag af sit kendskab til det enkelte projekt har eller bør have kendskab til.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 5. Den projekterende skal med henblik på projektets gennemførelse, det færdige produkt og driften heraf i sine angivelser sikre sig, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 6. Er der ikke i arbejdsmiljølovgivningen fastsat bestemte krav til projektet, dets gennemførelse, det færdige produkt eller driften heraf, skal den projekterende i sine angivelser forebygge sikkerheds- og sundhedsfarer i forbindelse hermed.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 7. Den projekterende skal sørge for, at der ikke i projektet foreskrives eller forudsættes anvendt materialer, stoffer, konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for sikkerhed eller sundhed ved projektets gennemførelse og driften af det færdige produkt, såfremt mindre farlige materialer m. v. kan anvendes.

Stk. 2. Den projekterendes angivelser skal kun beskrive forhold, som ikke er eller kan forudsættes almindelig kendt blandt dem, der er beskæftiget med projektets gennemførelse, dets senere brug og vedligeholdelse.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 8. I det omfang, sikkerheds- og sundhedsfarer ved gennemførelsen af projektet og driften heraf ikke kan forebygges i projektet, skal den projekterende ved projektets levering gøre opmærksom på de farer, som ikke er sædvanlige og almindelig kendte, samt levere de oplysninger herom, som han er i besiddelse af.

Stk. 2. Leveres et projekt af flere projekterende, og bliver en af de projekterende i forbindelse med sit projekt opmærksom på sikkerheds- og sundhedsfarer, der ikke er sædvanlig kendte, og som kan have betydning for det samlede projekt, skal bestilleren eller de andre projekterende skriftligt gøres opmærksom herpå, og den projekterende skal levere de oplysninger herom, som han er i besiddelse af.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 9. I det omfang, det er fastsat i regler efter arbejdsmiljølovens §§ 40, 44 og 46, skal den projekterende sørge for, at projektet forelægges for arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før det bringes til udførelse.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 10. Direktøren for arbejdstilsynet kan efter indhentet udtalelse fra arbejdsmiljørådet fastsætte nærmere regler og retningslinjer for projekterende og rådgiveres pligter inden for denne bekendtgørelses rammer.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 11. Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger og det er rimeligt og forsvarligt, tillade lempelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 12. Efter lov om arbejdsmiljø § 81 kan tilsynskredsenes afgørelse indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 13. Den, der overtræder § 3, stk. 2 og 3, og §§ 5-9, straffes med bøde eller hæfte.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1979.

Arbejdsministeriet, den 5. oktober 1978

SVEND AUKEN

/Vibeke Lomholt

Bekendtgørelse 1978 501 Historic

Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m. v. efter lov om arbejdsmiljø

I henhold til § 35, jfr. §§ 33 og 34, § 73 og § 84, i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →