Legislator Case Law & Legislation
B19780034603 DK

Anordning for arkitektskolen i Århus

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

§ 1. Arkitektskolen i Århus har som højere læreanstalt under tilsyn af ministeriet for kulturelle anliggender til opgave at give grundlæggende og vide § 2. Arkitektskolen ledes af en rektor og et skoleråd. § 3. Rektor vælges af skolerådet for en periode af tre år. Rektor vælges blandt skolens faste, heltidsansatte lærere og kan højst vælges for to period § 4. Prorektor vælges af skolerådet for et år ad gangen følgende rådets funktionsperiode. Prorektor skal tilhøre lærernes gruppe i skolerådet. § 5. Administrator ansættes af ministeriet efter indstilling fra skolerådet. Han står til rådighed for rektor, varetager på rektors vegne skolens admi § 6. Skolerådet består af 30 medlemmer. 12 valgt af og blandt lærernes forsamling, 12 valgt af og blandt de studerendes forsamling og 6 valgt af og bl § 7. Skolerådet er arkitektskolens øverste kollegiale organ. Rådet fastsætter principielle retningslinjer for skolens arbejde inden for de af minister § 8. Udvalget består af 3 lærere: rektor, prorektor og en lærer, der er medlem af lærernes gruppe i skolerådet, 3 studerende, hvoraf mindst 1 skal vær § 9. Samtlige ved skolen tjenestemands- og overenskomstansatte lærere, timelærere med ansættelsesbrev samt forskningsmedarbejdere udgør lærernes forsa § 10. Samtlige ved skolen indskrevne studerende, herunder hospitanter udgør de studerendes forsamling, der konstitueres for et år ad gangen. Forsamlin § 11. Samtlige ved skolen ansatte teknisk/administrative medarbejdere udgør det teknisk/administrative personales forsamling, der konstitueres for et § 12. Ingen kan samtidig være medlem af mere end een valgforsamling. § 13. Fungerer et kollegialt organ ikke, eller fungerer det i strid med denne anordning eller andre for arkitektskolen gældende regler, kan ministeren § 14. Regler om undervisningens form og indhold, studieordningen, forskning, administration, samt om optagelse og bedømmelse af studerende og ansættel § 15. Relegation af en studerende kan af denne indbringes for ministeren for kulturelle anliggender. § 16. Alle valg efter denne anordning finder sted i december måned. Funktionsperioden efter denne anordning begynder 1. januar. § 17. Denne anordning træder i kraft den 1. juli 1978. § 18. Anordning nr. 223 af 19. maj 1971 om Arkitektskolen i Århus ophæves. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (20 Articles)

Anordning 1978 346 Historic

§ 1. Arkitektskolen i Århus har som højere læreanstalt under tilsyn af ministeriet for kulturelle anliggender til opgave at give grundlæggende og videregående uddannelse i arkitektur samt på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at fremme udviklingen og forskningen inden for arkitekturen.

Skolens styrelse.

Anordning 1978 346 Historic

§ 2. Arkitektskolen ledes af en rektor og et skoleråd.

Rektor.

Anordning 1978 346 Historic

§ 3. Rektor vælges af skolerådet for en periode af tre år. Rektor vælges blandt skolens faste, heltidsansatte lærere og kan højst vælges for to perioder i træk. Bliver rektoratet ledigt i løbet af en funktionsperiode foretages snarest nyvalg for den resterende del af perioden. Er der mindre end seks måneder tilbage af funktionsperioden, kan skolerådet undlade at foretage suppleringsvalg.

Stk. 2. Rektor repræsenterer arkitektskolen udadtil. Han er ansvarlig for den daglige ledelse af skolens administration og afgør sager, som ikke i henhold til anordning eller reglement behandles af de kollegiale organer. Rektor kan dog træffe beslutning i alle sager, når han skønner, at de ikke tåler opsættelse. Meddelelse om de trufne beslutninger tilstilles snarest det pågældende organ.

Stk. 3. I sager, der hører under skolerådet, men hvis endelige afgørelse er forbeholdt ministeriet, forelægger rektor de af rådet vedtagne indstillinger for ministeriet.

Stk. 4. Rektor ansætter efter indstilling fra forretnings- og budgetudvalget timelønnede lærere.

Stk. 5. Rektor har tilsyn med skolens virksomhed, lokaler, materiel og samlinger.

Stk. 6. Rektor kan pålægge skolerådet, skolerådets udvalg eller rådets medlemmer at drøfte og medvirke til løsningen af spørgsmål vedrørende skolens virksomhed, såvel som af sager af almindelig interesse og betydning for skolen, samt af spørgsmål, der i øvrigt indkommer til skolen.

Stk. 7. Rektor underskriver på skolens vegne.

Stk. 8. Efter udløbet af hvert undervisningsår afgiver rektor til ministeriet en beretning om skolens virksomhed i det forløbne år.

Stk. 9. Rektor har møde- og taleret i skolens kollegiale organer og disses udvalg.

Prorektor.

Anordning 1978 346 Historic

§ 4. Prorektor vælges af skolerådet for et år ad gangen følgende rådets funktionsperiode. Prorektor skal tilhøre lærernes gruppe i skolerådet.

Stk. 2. Prorektor er rektors stedfortræder og bistår i øvrigt med varetagelsen af rektors opgaver.

Stk. 3. Prorektor har møde- og taleret i skolens kollegiale organer og disses udvalg.

Stk. 4. Ved rektors forfald overtager prorektor samtlige rektors opgaver og beføjelser.

Administrator.

Anordning 1978 346 Historic

§ 5. Administrator ansættes af ministeriet efter indstilling fra skolerådet. Han står til rådighed for rektor, varetager på rektors vegne skolens administration og fører på rektors vegne det daglige tilsyn med skolens bygninger og inventar.

Stk. 2. Administrator forbereder de sager, der afgøres af rektor og udfører efter rektors anvisninger de beslutninger, der træffes af denne. Administrator forbereder i samarbejde med rektor de sager, der behandles af skolerådet, og udfører de beslutninger, som rådet træffer. Administrator medunderskriver rektors skrivelser og underskriver efter bemyndigelse fra rektor.

Stk. 3. Administrator yder efter rektors bestemmelse skolerådet og dets udvalg rådgivende og praktisk bistand ved alle administrative opgaver, herunder ved udarbejdelse af budgetforslag.

Stk. 4. Administrator er over for rektor ansvarlig for, at givne bevillinger anvendes i overensstemmelse med formålet. Han er i henhold til gældende regler ansvarlig for skolens kasse- og regnskabsvæsen.

Stk. 5. Administrator drager omsorg for, at der optages referat af skolerådets møder.

Stk. 6. Administrator har møde- og taleret i skolens kollegiale organer og disses udvalg.

Skolerådet.

Anordning 1978 346 Historic

§ 6. Skolerådet består af 30 medlemmer. 12 valgt af og blandt lærernes forsamling, 12 valgt af og blandt de studerendes forsamling og 6 valgt af og blandt det teknisk/administrative personales forsamling. Rektor er født medlem af og formand for skolerådet.

Stk. 2. Skolerådet konstitueres for et år ad gangen regnet fra 1. januar til 31. december.

Stk. 3. For de valgte repræsentanter vælges suppleanter.

Skolerådets kompetence.

Anordning 1978 346 Historic

§ 7. Skolerådet er arkitektskolens øverste kollegiale organ. Rådet fastsætter principielle retningslinjer for skolens arbejde inden for de af ministeriet afstukne rammer. Afgørelser truffet af de af rådet nedsatte udvalg og skolens administration kan påklages til skolerådet.

Stk. 2. Skolerådet udarbejder forslag til ny anordning og reglement jfr. § 14.

Stk. 3. Skolerådet tager inden for de af ministeriet godkendte regler stilling til undervisningsplan og forskningsplan for hvert studieår.

Stk. 4. Skolerådet vedtager budgetforslag og afgiver indstilling til ministeriet om bevillingernes størrelse og anvendelse.

Stk. 5. Skolerådet afgiver efter indstilling fra et fagkyndigt udvalg indstilling til ministeriet om ansættelse af professorer og træffer afgørelse om ansættelse af andre lærere og forskningsmedarbejdere.

Stk. 6. Skolerådet afgiver indstilling om oprettelse af nye, faste stillinger. Skolerådet beskikker censorer.

Stk. 7. Rektor er formand for skolerådet og leder rådets møder. Han indkalder til møde så ofte han finder anledning hertil, eller såfremt mindst 6 medlemmer skriftligt fremsætter begrundet anmodning herom.

Stk. 8. Skolerådet nedsætter et forretnings- og budgetudvalg, jfr. § 8.

Stk. 9. Skolerådet kan herudover nedsætte faste eller midlertidige udvalg til at behandle sagsområder eller enkelte sager. Udvalgene skal have samme forholdsmæssige sammensætning som skolerådet, medmindre alle tilstedeværende skolerådsmedlemmer er enige om en anden sammensætning. Hvis der i et udvalg indvælges et eller flere medlemmer uden for skolerådets kreds, kan udvalget kun træffe afgørelse efter retningslinjer afstukket af skolerådet.

Stk. 10. Skolerådet træffer bestemmelse om relegation af studerende.

Stk. 11. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 18 medlemmer er til stede. Beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre reglementer i henhold til denne anordning fastsætter andet. Står stemmerne lige, er forslaget forkastet.

Stk. 12. I sager, der i henhold til økonomi- og budgetministeriets cirkulære af 16. februar 1972 henhører under samarbejdsudvalget, kan skolerådet ikke træffe beslutning, før der foreligger udtalelse fra samarbejdsudvalget.

Forretnings- og budgetudvalget.

Anordning 1978 346 Historic

§ 8. Udvalget består af 3 lærere: rektor, prorektor og en lærer, der er medlem af lærernes gruppe i skolerådet, 3 studerende, hvoraf mindst 1 skal være medlem af de studerendes gruppe i skolerådet, samt 2 repræsentanter for det teknisk/administrative personales gruppe i skolerådet. Der udpeges suppleanter. Antallet af suppleanter fastsættes i udvalgets forretningsorden. Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2. Udvalget udarbejder indstilling om budgetforslag til skolerådet, samt afgiver indstilling til skolerådet om fordeling af givne bevillinger. I øvrigt kan udvalget handle på skolerådets vegne efter bemyndigelse fra dette.

Stk. 3. Udvalget udarbejder retningslinjer for fordeling af bevillinger til studierejser, ekskursioner samt til indkaldelse af gæsteforelæsere/konsulenter og tager initiativ til gennemførelse af kurser og forelæsninger rettet mod alle skolens studerende.

Stk. 4. Udvalgets kompetence i øvrigt fastsættes i skolerådets forretningsorden.

Valgforsamlinger.

Anordning 1978 346 Historic

§ 9. Samtlige ved skolen tjenestemands- og overenskomstansatte lærere, timelærere med ansættelsesbrev samt forskningsmedarbejdere udgør lærernes forsamling, der konstitueres for et år ad gangen. Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Anordning 1978 346 Historic

§ 10. Samtlige ved skolen indskrevne studerende, herunder hospitanter udgør de studerendes forsamling, der konstitueres for et år ad gangen. Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Anordning 1978 346 Historic

§ 11. Samtlige ved skolen ansatte teknisk/administrative medarbejdere udgør det teknisk/administrative personales forsamling, der konstitueres for et år ad gangen. Forsamlingen fastsætter selv sin forretningsorden.

Anordning 1978 346 Historic

§ 12. Ingen kan samtidig være medlem af mere end een valgforsamling.

Særlige regler.

Anordning 1978 346 Historic

§ 13. Fungerer et kollegialt organ ikke, eller fungerer det i strid med denne anordning eller andre for arkitektskolen gældende regler, kan ministeren for kulturelle anliggender fastsætte en midlertidig styrelsesordning for det pågældende område.

Anordning 1978 346 Historic

§ 14. Regler om undervisningens form og indhold, studieordningen, forskning, administration, samt om optagelse og bedømmelse af studerende og ansættelse af lærere fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender efter indstilling fra skolerådet.

Stk. 2. Regler om valg efter denne anordning fastsættes af ministeren for kulturelle anliggender.

Anordning 1978 346 Historic

§ 15. Relegation af en studerende kan af denne indbringes for ministeren for kulturelle anliggender.

Valg- og funktionsperioder.

Anordning 1978 346 Historic

§ 16. Alle valg efter denne anordning finder sted i december måned. Funktionsperioden efter denne anordning begynder 1. januar.

Stk. 2. Første valg efter denne anordning til skolerådet og rektor- og prorektorhvervet finder sted i oktober måned. Første funktionsperiode til skoleråd og rektor- og prorektorhvervet begynder den 15. oktober.

Stk. 3. Funktionsperioden for rektor og for det ved anordningens ikrafttrædelse siddende skoleråd forlænges til nyvalg har fundet sted.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, hvorefter rektor højst kan vælges for 2 perioder i træk gælder ikke ved første rektorvalg efter denne anordning.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Anordning 1978 346 Historic

§ 17. Denne anordning træder i kraft den 1. juli 1978.

Anordning 1978 346 Historic

§ 18. Anordning nr. 223 af 19. maj 1971 om Arkitektskolen i Århus ophæves.

Givet på Marselisborg slot, den 4. juli 1978.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Margrethe R.

Niels Matthiasen.

Anordning 1978 346 Historic

Anordning for arkitektskolen i Århus

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt

Herved fastsættes følgende bestemmelser om Arkitektskolen i Århus

Formål.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →