Legislator Case Law & Legislation
B19780024205 DK

Bekendtgørelse om EF-direktiv om trykbeholdere

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

§ 1. Forhandling og anvendelse af en trykbeholder, dvs. enhver fast eller transportabel beholder eller tank, i hvilken der kan forekomme eller udvikles et luft-, damp- eller væsketryk, der er større end 0,5 bar overtryk, kan ikke nægtes, forbydes eller begrænses under henvisning til, at den ikke opfylder danske bestemmelser om konstruktion, fremstilling, godkendelse og kontrol, når følgende betingelser er opfyldt

1) dersom trykbeholderen er omfattet af et EF-særdirektiv for den pågældende beholdertype, skal den være fremstillet efter bestemmelserne i det pågældende særdirektiv, og den i særdirektivet foreskrevne EØF-godkendelse og/eller -kontrol skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne herom i særdirektivet og i det gældende rammedirektiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse,

2) dersom trykbeholderen er omfattet af rammedirektivet, men ikke af et særdirektiv, skal der være meddelt dansk konstruktionsgodkendelse for den samt foretaget den heri foreskrevne kontrol, afprøvning og efterprøvning i overensstemmelse med bestemmelserne i rammedirektivet.

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

§ 2. Mærker eller påskrifter, der kan forveksles med de EØF-mærker, der er vist i den i bilaget optagne oversigt over gældende EØF-mærker for trykbeholdere, må ikke anvendes i forbindelse med trykbeholdere, der ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i EF-direktiv.

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

§ 3. Direktøren for arbejdstilsynet kan i overensstemmelse med de i rammedirektivet og de i det eventuelle særdirektiv foreskrevne regler herom udpege kontrolorganer til at udføre den i § 1, nr. 1 og 2 omhandlede EØF-godkendelse og/eller -kontrol og dansk konstruktionsgodkendelse med heri foreskreven kontrol, afprøvning og efterprøvning. I det omfang udførelsen af tekniske prøvninger henlægges til kontrolorganer, skal en autorisation af disse ske i overensstemmelse med § 5, jfr. § 3 i lov nr. 144 af 21. marts 1973 som ændret ved lov nr. 45 af 11. februar 1976 om statens tekniske prøvenævn.

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

§ 4. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Arbejdsministeriet, den 6. juni 1978.

SVEND AUKEN

/Vibeke Lomholt

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

BILAG

OVERSIGT

OVER EØF-MÆRKER VEDRØRENDE TRYKBEHOLDERE

Nedenstående mærker er optaget i bilag til Rådets rammedirektiv af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fælles bestemmelser for trykbeholdere og kontrolmetoder for disse (76/767/EØF).

I. Mærker vedrørende EØF-typegodkendelse

Godkendelsesmærket har form af et stiliseret S.

Mærket indeholder

- i den øverste del, det tal, der i kronologisk orden efter vedtagelse er tildelt særdirektivet, og kendingsbogstav for den stat, der meddeler EØF-typegodkendelsen (DK for Danmarks vedkommende) samt de to sidste cifre i godkendelsesåret.

- i den nederste del, EØF-typegodkendelsens kendingsnummer.

1. Mærke for EØF-typegodkendelse

Eksempel

EØF-typegodkendelse meddelt af Danmark i 1979 i medfør af første særdirektiv.

Kendingsnummer for EØF-typegodkendelsen.

2. Mærke for fritagelse for EØF-typegodkendelse

Eksempel

Beholder fremstillet i Danmark i 1979 for hvilken der i medfør af første særdirektiv ikke kræves EØF-typegodkendelse. Referencenummer for beholderkategori, for hvilken der ikke kræves EØF-typegodkendelse, dersom dette er foreskrevet i særdirektivet.

3. Mærke for EØF-typegodkendelse og for fritagelse for EØF-kontrol

Eksempel.

EØF-typegodkendelse meddelt af Danmark i 1979 i medfør af første særdirektiv. Kendingsnummer for EØF-typegodkendelsen.

4. Mærke for fritagelse for EØF-typegodkendelse og for fritagelse for EØF-kontrol

Eksempel

Beholder fremstillet i Danmark i 1979, for hvilken der ikke kræves EØF-typegodkendelse i medfør af første særdirektiv. Referencenummer for beholderkategori, for hvilken der ikke kræves EØF-typegodkendelse, dersom dette er anført i særdirektivet.

II. Mærker vedrørende EØF-kontrol

Kontrolmærket består af to præg

Det første præg udgøres af et lille »e«, i hvilket anbringes

- i den øverste halvdel kendingsbogstavet for den stat, i hvilken kontrollen er foretaget (DK for Danmarks vedkommende) samt om nødvendigt et eller to cifre, der angiver en underinddeling efter område.

- i den nederste halvdel kontrolorganets mærke anbragt af den person, som har foretaget kontrollen, evt. suppleret med den persons mærke, som har foretaget kontrollen.

Det andet præg består af datoen for kontrollen i en sekskantet ramme angivet med den i særdirektivet krævede nøjagtighed.

Eksempler

Bekendtgørelse 1978 242 Historic

Bekendtgørelse om EF-direktiv om trykbeholdere

I medfør af § 46 og § 74, stk. 1 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø og - efter forhandling med handelsministeren - i medfør af § 10, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 4 i lov nr. 297 af 14. juni 1974 om markedsføring fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →