Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af afmærkningslygte (gult blinklys). (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 157 af 22. april 1977 om anvendelse af afmærkningslygte (gult blinklys) foretages følgende ændringer
1. § 1 affattes således
»En bil kan være forsynet med en eller flere afmærkningslygter, som afgiver gult blinkende lys, der er synligt fra alle sider.
Stk. 2. Lygterne kan anvendes, når bilen under arbejde på vej holder stille ved arbejdsstedet, og en sådan afmærkning anses for nødvendig til advarsel for andre trafikanter. Endvidere kan en bil, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej, anvende lygterne, når den kører på en måde, som er i strid med færdselsreglerne eller kan medføre fare for andre trafikanter.«
2. § 5 affattes således
»Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 3 og § 4, 1. pkt., straffes med bøde.« § 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1978.
Justitsministeriet, den 21. marts 1978.
Erling Jensen.
/ P. Wiese.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af afmærkningslygte (gult blinklys). (* 1)