Legislator Case Law & Legislation
B19780003605 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§1.

I bekendtgørelse nr. 514 af 24. september 1975 om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter foretages følgende ændringer

1. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Dette gælder dog ikke den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.«

2. I § 7. stk. 1. 1. pkt., udgår

»jfr. dog § 45.«

3. I § 12 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Om særregler om projektarbejdet på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse henvises til §§ 46 og 47.«

4. § 15. stk. 1. nr. 2 og 3. affattes således

»2)studieforløbsbeskrivelse, jfr. § 50, stk. 3, 4 og 5,

3) vurderingen ved prøven efter 1. basisår, for den samfundsvidenskabelige basisuddannelse resultatet af eksamen efter 1. basisår, jfr. §§ 50 og 51,».

5. I § 22, stk. 1. 1. pkt., indsættes efter'evaluering«: »på den humanistiske og den naturvidenskabelige basisuddannelse.«

6. I § 22 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. På den samfundsvidenskabelige basisuddannelse afholdes eksamen efter 1. basisår, jfr. §§ 50 og 51.«

7. I § 23, stk. 1. indsættes efter 1. pkt.

»Om eksamen efter den samfundsvidenskabelige basisuddannelse henvises til §§ 50 og 51. Hvor der ikke er fastsat særlige bestemmelser, gælder de fælles bestemmelser om eksamen også for eksamen efter 1. og 2. basisår ved den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.«

Stk. 1, 2. og 3. pkt. bliver nyt stk. 2, og stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

8. I § 24, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »i 2 år«:»for så vidt angår eksamen efter 1. basisår ved den samfundsvidenskabelige basisuddannelse dog i 1 år, jfr. § 50, stk. 1,».

9. Kapitel 9, affattes således

»Kapitel 9.

Den samfundsvidenskabelige basisuddannelse.

Formål og indhold.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der optages på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse pr. 1. februar 1978 eller senere.

Undervisningsministeriet, den 27. januar 1978.

RITT BJERREGAARD

/Birgitte Krogsdam

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 44. Formålet er at sætte de studerende i stand til med videnskabelige hjælpemidler kritisk at analysere samfundsproblemer.

Stk. 2. De studerende skal gennem basisuddannelsen især

1) tilegne sig og kritisk vurdere samfundsvidenskabelige teorier og metoder,

2) træne sig i problemformulering ud fra en tværfaglig, samfundsvidenskabelig synsvinkel, herunder i at forbinde teori og praksis,

3) opnå forudsætninger for påbegyndelse af videregående, samfundsvidenskabelige studier,

4) opnå forudsætninger for at analysere de samfundsfunktioner, som basisuddannelsen er forberedelsen til, og

5) opøve færdighed i formidling af opnåede resultater til forskellige målgrupper såvel inden for som uden for centret.

Stk. 3. Det fastsættes i studieordningen, hvilke krav, udover de nedenfor angivne, den studerende skal opfylde ved afslutningen af basisuddannelsen.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 45. Basisuddannelsens indhold (kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og principper) tilegnes ved et samspil mellem projektarbejde og kursus- og seminararbejde m.v. Inden for den samfundsvidenskabelige basisuddannelses tre dimensioner (den økonomiske, jfr. stk. 2, den politiske, jfr. stk. 3, og den sociologiske, jfr. stk. 4) skal den studerende gennem det samlede studiearbejde tilegne sig viden om forskellige teorier, metoder og forskningsresultater.

Stk. 2. Den økonomiske dimension omfatter det materielle grundlag for samfundets produktion og reproduktion, dvs. samfundets frembringelse og cirkulation af værdier.

Stk. 3. Den politiske dimension omfatter det magt- og styringsmæssige aspekt af samfundslivet og af fordelingen af samfundets værdier.

Stk. 4. Den sociologiske dimension omfatter de sociale og bevidsthedsmæssige aspekter af befolkningens levevilkår og den umiddelbare livssituations sammenhæng med forskellige samfundsstrukturer.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 46. Undervisningen i det enkelte basishus sker inden for semesterplanens rammer, jfr. § 5, stk. 2. Semesterplanen skal angive en ramme for projektemnerne. Semesterplanerne for et hus skal tilsammen sikre en sammenhængende, tværvidenskabelig behandling af centrale samfundsvidenskabelige problemkomplekser. Yderligere bestemmelser om semesterplanerne kan fastsættes i studieordningen.

Stk. 2. Semesterplanerne for 1. og 2. semester skal omfatte alle tre dimensioner, jfr. § 45.

Stk. 3. Semesterplanerne for 3. og 4. semester skal omfatte mindst een af de tre dimensioner.

Stk. 4. De studerende kan gennemføre uddannelsen uden at benytte undervisning eller vejledning.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 47. Ved begyndelsen af basisuddannelsen deltager de studerende i et introduktionsprojekt. Herudover skal de studerende deltage i eet projekt i 1. basisår og eet projekt i 2. basisår. Projektarbejdets problemstilling og dokumentation skal i 2. basisår være forskellig fra den i 1. basisår valgte, ligesom projektet i 2. basisår skal indeholde en mere dybtgående behandling af projektemnet.

Stk. 2. De studerende vælger projektemner inden for semesterplanens rammer efter en drøftelse med basishusets lærere. Studienævnet kan godkende, at andre projektemner vælges, idet studienævnet sikrer, at der anvises vejledning blandt centrets fagkyndige lærere.

Stk. 3. Følgende krav skal tilgodeses i projektarbejdet

1. Der skal anvendes et samfundsvidenskabeligt teoretisk udgangspunkt (en teori, en del af et teoretisk system etc.), der er centralt inden for de samfundsvidenskabelige dimensioner eller eventuelt een af disse.

2. Der skal gennemføres en kritisk diskussion af det valgte teoretiske udgangspunkts placering inden for de eller den samfundsvidenskabelige dimension(er).

3. Der skal indgå empiriske analyser enten af sekundærdata eller af selvstændigt indsamlede data.

4. Der skal ske en sammenholdning af teoretiske udsagn og empirisk dokumentation.

Stk. 4. Projektrapporten skal indeholde

1. En problemstilling, hvis forudsætninger og rækkevidde analyseres ved hjælp af samfundsvidenskabelig teori og metode.

2. En behandling af problemstillingen ved hjælp af samfundsvidenskabelig teori og metode samt en i rapporten indeholdt dokumentation.

3. En konklusion, der diskuterer resultaterne af problemstillingens behandling samt vurderer problemstillingens mulige videreudvikling.

Stk. 5. Ved den afsluttende interne evaluering efter § 20, stk. 2, tages der stilling til, om kravene i stk. 3 er tilgodeset, og om projektrapporten opfylder kravene i stk. 4. Der foretages en afsluttende intern evaluering, selvom projektarbejdet er udført uden vejledning.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 48. Formålet med kursusarbejdet er at give de studerende systematiske indføringer i relevante samfundsvidenskabelige discipliner og i disses teorier, metoder og forskningsresultater, i 1. basisår ud fra alle tre dimensioner, i 2. basisår ud fra een af de tre dimensioner og på et videregående niveau end i 1. basisår.

Stk. 2. I 1. basisår afholdes

1. Et tværvidenskabeligt grundkursus i de samfundsvidenskabelige discipliner samt disses teorier, metoder og forskningsresultater, der introducerer studiets tre dimensioner. Grundkurset skal give en oversigt over centrale problemer i disciplinerne samt belyse

a) Forskellige indfaldsvinkler til semesterplanen ud fra alle tre dimensioner og

b) generelle emner, der kan udledes af semesterplanens projektarbejde.

2. To redskabskurser,

a) eet i samfundsvidenskabelig forskningsteknik og videnskabsteori og

b) eet i statistisk metode og statistisk samfundsbeskrivelse.

Stk. 3. I 2. basisår afholdes et videregående kursus, der bygger på kravene i 1. basisår og indeholder en dybtgående behandling af en eller flere centrale samfundsvidenskabelige teorier, metoder og forskningsresultater ud fra een af de tre dimensioner.

Stk. 4. Ud over de i stk. 2 og 3 omtalte kurser kan der afholdes ad- hoc kurser og seminarer i nødvendigt omfang til støtte af projektarbejdet. Ad-hoc seminarer kan indgå i de i stk. 2 og 3 nævnte kurser.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 49. Ved slutningen af basisuddannelsen skal de studerende have tilegnet sig indholdet af

1. Eet tværvidenskabeligt grundkursus.

2. De to redskabskurser.

3. Eet videregående kursus.

Eksamen.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 50. Der holdes eksamen efter afslutningen af 1. basisår og efter afslutningen af 2. basisår. Om betingelser for og pligt til indstilling henvises til § 24, og til stk. 3.

Stk. 2. En studerende, der ikke har bestået eller ikke har indstillet sig til eksamen efter 1. basisår, kan fortsætte sine studier på 2. basisår. Han skal i så fald indstille sig til 1. års eksamen senest samtidig med indstilling til 2. års eksamen. Aflægges 1. års eksamen og 2, års eksamen i samme eksamenstermin, skal 1. års eksamen aflægges først, og indstillingen til 2. års eksamen bortfalder, hvis 1. års eksamen ikke bestås.

Stk. 3. For at kunne indstille sig til de i stk. 1 nævnte eksaminer skal den studerende fremlægge en projektrapport fra vedkommende basisår (dog ikke introduktionsprojektet) og en attesteret studieforløbsbeskrivelse, jfr. stk. 4. Materialet sendes til censorerne inden eksamen.

Stk. 4. I studieforløbsbeskrivelsen skal der gøres rede for

1. Hvilket projekt (hvilke projekter) den studerende har arbejdet med i det pågældende basisår, herunder det fremlagte projekts placering i forhold til den/de samfundsvidenskabelige dimension(er).

2. Hvilke kurser og seminarer den studerende har deltaget i, herunder hvilken kursuslitteratur han fremlægger som eksaminationsgrundlag.

3. Eventuel anden litteratur, som den studerende har arbejdet med i basisåret eller under det samlede basisuddannelsesforløb til opfyldelse af kravene i § 49.

4. At den interne evaluering har fundet sted i overensstemmelse med § 20, stk. 2, og § 47, stk. 5.

Stk. 5. Studieforløbsbeskrivelsen skal for så vidt angår numrene 1 og 2 i stk. 4 være attesteret af vedkommende vejledere/lærere, og for så vidt angår nr. 4 af vejlederen og den(de) i § 20, stk. 2, nævnte lærer(lærere), der ikke har vejledt den/de pågældende studerende under projektarbejdet. Det påses ved indstillingen, at kravene i § 49 er dækket af studieforløbsbeskrivelsens oplysninger.

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

§ 51. Eksamen består af en mundtlig prøve på grundlag af vedkommende basisårs projektarbejde og øvrige arbejde, jfr. § 49. Den former sig som en samtale om nogle eksaminationsemner, der er udarbejdet af eksaminator under hensyntagen til det efter § 50, stk. 3, fremlagte materiale. Det kan bestemmes i studieordningen, at prøven efter 1. basisår i stedet - eller efter den studerendes valg - foregår som en kortere samtale med udgangspunkt i en af den studerende individuelt udarbejdet skriftlig opgave, der stilles af eksaminator og godkendes af censorerne.

Stk. 2. Eksaminationsemnerne ved 1. års eksamen skal tilsammen dække breddekravene i 1. basisår.

Stk. 3. Ved eksamen efter 1. og 2. basisår gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.«

Ændringsbekendtgørelse 1978 36 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →