Bekendtgørelse om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge

§ 1. Arbejdsgiveren kan i de tilfælde, som er angivet i stk. 2, ved aftale med lønmodtageren blive fritaget for at betale dagpenge i arbejdsgiverperioden.

Stk. 2. Aftale om arbejdsgiverens fritagelse for dagpengeforpligtelse kan indgås

1) Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse. Aftalen kan kun omfatte fravær på grund af denne lidelse, og fritagelse kan gives for et bestemt tidsrum, når der er mulighed for bedring af helbredstilstanden.

2) Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og

a) indlæggelsen eller behandlingerne var besluttet på ansættelsestidpunktet ELLER

b) arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge i 5 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingerne påbegyndes.

Fritagelsen omfatter indlæggelser eller behandlinger samt efterbehandlinger eller kontrolundersøgelser og eventuel nødvendig rekreation i forbindelse hermed.

Stk. 3. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens fritagelse for at udbetale dagpenge dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen.

Stk. 4. Aftalen skal være skriftlig og skal godkendes af det sociale udvalg i den kommune, hvor lønmodtageren har bopæl ved aftalens indgåelse. Den skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Fritagelsen har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.

§ 2. Det sociale udvalg kan indhente lægerklæring om, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelser i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, samt dokumentation for, hvornår indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringerne betales af det sociale udvalg.

Stk. 2. Det sociale udvalg kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af det sociale udvalg.

§ 3. Ved fravær, som omfattes af fritagelsen for arbejdsgiveren, udbetales der dagpenge af det sociale udvalg. Dagpengene beregnes efter samme regler, som gælder for arbejdsgivernes udbetaling, jfr. dagpengelovens §§ 9 og 10.

§ 4. Arbejdsgiveren, der udbetaler løn under fraværet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, lønmodtageren ellers ville have ret til, dog højst med beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionskrav fremsættes overfor lønmodtagerens bopælskommune.

§ 5. Det sociale udvalgs afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for amtsankenævnet, i Københavns og Frederiksberg kommuner for den sociale ankestyrelse, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Amtsankenævnet og Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelsen af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af formanden for amtsankenævnet eller chefen for ankestyrelsen.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1978. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 66 af 19. januar 1973.

SOCIALMINISTERIET, DEN 19. JANUAR 1978

EVA GREDAL

/N. Raaschou-Nielsen

Bekendtgørelse om aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsgiverens fritagelse for at betale dagpenge

Efter § 12 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven) fastsættes

Ingen