Bestemmelser om certifikat eller bevis udstedt på grundlag af status som luftfartøjsfører i det danske forsvar
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om certifikat eller bevis udstedt på grundlag af status som luftfartøjsfører i det danske forsvar
1. Udfærdiget i medfør af Ministeriet for Offentlige Arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23 maj 75, jf. BL 6-02.
2. Ikrafttræden
2.1 Denne BL træder i kraft den 1 maj 77.
3. Generelt
3.1 Personer, der har status som luftfartøjsførere i Det Danske Forsvar, kan efter ansøgning på hertil autoriseret formular få udstedt certifikat eller bevis, når vedkommende opfylder de i denne BL for pågældende certificering fastsatte udstedelseskrav.
3.1.1 Ansøgningens oplysninger om status, uddannelse og flyvetid skal være attesteret af chefen for det pågældende værn.
3.2 Certifikat eller bevis erhvervet efter denne BL udstedes med en gyldighedsperiode, der tilsvarer gyldigheden af ansøgerens helbredsmæssige godkendelse til pågældende certificering.
4. Udstedelseskrav
4.1 Privatflyvercertifikat/flyvemaskine
4.1.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at erhverve privatflyvercertifikat, jf. BL 6-02.
4.1.2 Ansøgeren skal være fyldt 18 år.
4.1.3 Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark.
4.1.4 Ansøgeren skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05.
4.1.5 Ansøgeren skal have bestået den til privatflyvercertifikat af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøve i love og bestemmelser (teorikrav I).
4.1.6 Ansøgeren skal være indehaver af VHF-telefonistbevis eller flyvetelefonistbevis eller have bestået de herfor af luftfartsdirektoratet foreskrevne kvalifikationsprøver.
4.1.7 Ansøgeren skal på flyvemaskine have opnået en total flyvetid på mindst 40 timer indeholdende mindst 15 timer som luftfartøjschef.
4.1.8 Ansøgeren skal have gennemgået en typeuddannelse, jf. BL 6-50 eller BL 6-51, på flyvemaskine af den klasse/type, for hvilken certifikatet skal være gældende, medmindre vedkommende har status som luftfartøjschef på typen i pågældende værn.
4.1.9 Ansøgeren skal inden for de sidste 12 måneder have gennemgået PFT/A-certifikat, jf. BL 6-54, med et tilfredsstillende resultat på flyvemaskine af den klasse, for hvilken certifikatet skal være gældende.
4.2 Pprivatflyvercertifikat/rotorluftfartøj
4.2.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at erhverve privatflyvercertifikat, jf. BL 6-02.
4.2.2 Ansøgeren skal være fyldt 18 år.
4.2.3 Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark.
4.2.4 Ansøgeren skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05.
4.2.5 Ansøgeren skal have bestået den til privatflyvercertifikat af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøve i love og bestemmelser (teorikrav I).
4.2.6 Ansøgeren skal være indehaver af VHF-telefonistbevis eller flyvetelefonistbevis eller have bestået de herfor af luftfartsdirektoratet foreskrevne kvalifikationsprøver.
4.2.7 Ansøgeren skal på rotorluftfartøj have opnået en total flyvetid på mindst 40 timer indeholdende mindst 15 timer som luftfartøjschef.
4.2.8 Ansøgeren skal have gennemgået en typeuddannelse, jf. BL 6-52, på rotorluftfartøj af den type, for hvilken certifikatet skal være gældende, medmindre vedkommende har status som luftfartøjschef på typen i pågældende værn.
4.2.9 Ansøgeren skal inden for de sidste 12 måneder have gennemgået PFT/A-certifikat, jf. BL 6-55, med et tilfredsstillende resultat på rotorluftfartøj af den type, for hvilken certifikatet skal være gældende.
4.3 Trafikflyvercertifikat af III klasse/flyvemaskine
4.3.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at erhverve trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-02.
4.3.2 Ansøgeren skal være fyldt 21 år.
4.3.3 Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark.
4.3.4 Ansøgeren skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-05.
4.3.5 Ansøgeren skal have bestået den til trafikflyvercertifikat af III klasse af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøve i love og bestemmelser (teorikrav II).
4.3.6 Ansøgeren skal være indehaver af flyvetelefonistbevis eller have bestået den herfor af luftfartsdirektoratet foreskrevne kvalifikationsprøve.
4.3.7 Ansøgeren skal på flyvemaskine have opnået en total flyvetid på mindst 200 timer indeholdende
a) 100 timer som luftfartøjschef, hvoraf mindst 20 timer skal være erhvervet under navigationsflyvning indeholdende mindst 2 flyvninger på ikke under 300 NM med landing på mindst 2 forudbestemte pladser.
b) 10 timers instrumentflyvning, hvoraf indtil 5 timer kan være erhvervet på link eller simulator.
c) 5 timers natflyvning indeholdende mindst 10 starter og 10 landinger som luftfartøjschef.
4.3.7.1 Indtil halvdelen af den under punkt 4.3.7 anførte totale flyvetid og den under punkt 4.3.7 a) anførte flyvetid som luftfartøjschef kan være erhvervet på rotorluftfartøj.
4.3.8 Ansøgeren skal have erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på flyvemaskine på mindst 70 timer inden for de sidste 12 måneder.
4.3.8.1 Flyvetid erhvervet som andenpilot kan helt eller delvist erstatte den under punkt 4.3.8 anførte flyvetid som luftfartøjschef i forholdet 2:1.
4.3.8.2 Indtil halvdelen af den under punkt 4.3.8 anførte flyvetid kan være erhvervet på rotorluftfartøj.
4.3.9 Ansøgeren skal have gennemgået en typeuddannelse, jf. BL 6-50 eller BL 6-51, på flyvemaskine af den klasse/type, for hvilken certifikatet skal være gældende, medmindre vedkommende har status som luftfartøjschef på typen i pågældende værn.
4.3.10 Ansøgeren skal inden for de sidste 6 måneder have gennemgået PFT/B-certifikat, jf. BL 6-56, med et tilfredsstillende resultat på flyvemaskine af den klasse, for hvilken certifikatet skal være gældende.
4.4 Trafikflyvercertifikat af III klasse/rotorluftfartøj.
4.4.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at erhverve trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-02.
4.4.2 Ansøgeren skal være fyldt 21 år.
4.4.3 Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark.
4.4.4 Ansøgeren skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til trafikflyvercertifikat, jf. BL 6-05.
4.4.5 Ansøgeren skal have bestået den til trafikflyvercertifikat af III klasse af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøve i love og bestemmelser (teorikrav II).
4.4.6 Ansøgeren skal være indehaver af flyvetelefonistbevis eller have bestået den herfor af luftfartsdirektoratet foreskrevne kvalifikationsprøve.
4.4.7 Ansøgeren skal på rotorluftfartøj have opnået en total flyvetid på mindst 200 timer indeholdende
100 timer som luftfartøjschef, hvoraf mindst 20 timer skal være erhvervet under navigationsflyvning indeholdende mindst 2 flyvninger på ikke under 100 NM med landing på mindst 3 forudbestemte pladser.
4.4.7.1 Indtil halvdelen af den under punkt 4.4.7 anførte flyvetid kan være erhvervet på flyvemaskine.
4.4.8 Ansøgeren skal have erhvervet en flyvetid som luftfartøjschef på rotorluftfartøj på mindst 70 timer inden for de sidste 12 måneder.
4.4.8.1 Flyvetid erhvervet som andenpilot kan helt eller delvist erstatte den under punkt 4.4.8 anførte flyvetid som luftfartøjschef i forholdet 2:1.
4.4.8.2 Indtil halvdelen af den under punkt 4.4.8 anførte flyvetid kan være erhvervet på flyvemaskine.
4.4.9 Ansøgeren skal have gennemgået en typeuddannelse, jf. BL 6-52, på rotorluftfartøj af den type, for hvilken certifikatet skal være gældende, medmindre vedkommende har status som luftfartøjschef på typen i pågældende værn.
4.4.10 Ansøgeren skal inden for de sidste 6 måneder have gennemgået PFT/B-certifikat, jf. BL 6-57, med et tilfredsstillende resultat på rotorluftfartøj af den type, for hvilken certifikatet skal være gældende.
4.5 Instruktørbevis/trafikflyvercertifikat
4.5.1 Ansøgeren skal være indehaver af trafikflyvercertifikat.
4.5.2 Ansøgeren skal have status som instruktør ved det pågældende værns flyveskole (grunduddannelse).
4.5.3 Ansøgeren skal være psykologisk godkendt, jf. BL 6-44.
4.5.4 Ansøgeren skal under en af luftfartsdirektoratet anordnet prøve på luftfartøj af den kategori, som instruktørbeviset skal omfatte, godtgøre at være kvalificeret til at fungere som instruktør under uddannelse af aspirant til privatflyvercertifikat.
4.5.4.1 Indstilling til den under punkt 4.5.4 anførte prøve skal foretages af en hertil af luftfartsdirektoratet godkendt flyveskole.
5. Dispensation
5.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.
V. K. H. Eggers
/ B. Helmø Larsen
Ingen