Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
I bekendtgørelse af 20. april 1977 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr erstattes siderne 21-24 og 76-77 med vedlagte nye sider 21a-24a og 76a-77a.
Oversigt over foretagne ændringer
Ændring er foretaget i
1) Afsnit 3.1.001 GENERELLE BESTEMMELSER
2) Afsnit 3.01.010 MOTORDREVET KØRETØJ
3) Afsnit 3.01.099 MOTORDREVET BLOKVOGN
4) Afsnit 3.010.100 PÅHÆNGSKØRETØJ (nyt afsnit)
5) Afsnit 3.01.199 BLOKVOGN
6) Afsnit 3.01.200 VOGNTOG
7) Afsnit 8.02.002 DÆK
8) Afsnit 8.02.010 MOTORDREVET KØRETØJ
9) Afsnit 8.02.099 MOTORDREVET BLOKVOGN
10) Afsnit 8.02.199 BLOKVOGN
3 VÆGT OG DIMENSIONER
3.01 VÆGT OG AKSELTRYK M.V.
3.01.001 GENERELLE BESTEMMELSER
(1) Tilladt akseltryk, tilladt belastning og tilladt totalvægt må ikke overstige det af køretøjsffabrikanten garanterede, teknisk tilladte.
(2) Aksler, hvis indbyrdes afstand er mindre end 1,0 m regnes som en aksel.
(3) Tilladt akseltryk må ikke overstige 10.000 kg.
(4) For to aksler, hvis indbyrdes akselafstand er større end eller lig med 1,0 m, men mindre end 2,0 m, må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige 16.000 kg.
(5) For to aksler, hvis indbyrdes akselafstand er størrre end eller lig med 1,0 m, men mindre end 1,3 m, må den enkelte aksels tilladte akseltryk ikke overstige 8.000 kg.
(6) For tre aksler, hvis indbyrdes akselafstande begge er større end eller lig med 1,0 m, men mindre end 2,0 m, og hvor blot en af disse akselafstande er mindre end 1,3 m, må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige 22.000 kg.
(7) For tre aksler, hvis indbyrdes akselafstande begge er større end eller lig med 1,3 m, men mindre end 2,0 m, må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige 24.000 kg.
(8) For tre aksler, hvis indbyrdes akselafstande begge er større end eller lig med 1,0 m, men mindre end 2,0 m, må den enkelte aksels tilladte akseltryk ikke overstige 8.000 kg.
(9) Tilladt totalvægt for køretøj, undtagen sættevogn, må ikke overstige summen af de tilladte akseltryk.
3.01.010 MOTORDREVET KØRETØJ
(1) Ved tilladt totalvægt skal mindst 20% heraf hvile på de styrende hjul.
(2) For motordrevet køretøj med to aksler må den tilladte totalvægt ikke overstige 18.000 kg.
(3) For motordrevet køretøj med tre aksler må den tilladte totalvægt ikke overstige 24.000 kg.
(4) For motordrevet køretøj med fire eller flere aksler må den tilladte totalvægt ikke overstige 29.500 kg.
(5) De i afsnit 3.01.001 pkt. (3)-(8) anførte bestemmelser om største tilladte akseltryk gælder ikke for motordrevet køretøj, der alene anvendes som trækkraft for blokvogn.
(6) De ovenfor under pkt. (2)-(4) anførte bestemmelser om største tilladte totalvægte gælder ikke for motordrevet køretøj, der alene anvendes som trækkraft for blokvogn.
3.01.030 MOTORCYKEL
(1) Ved tjenestevægt skal mindst 25% heraf hvile på forhjulet/forhjulene.
(2) Ved tjenestevægt med tillæg af 75 kg pr. passager skal mindst 25% heraf hvile på forhjulet/forhjulene.
(3) For varemotorcykel gælder desuden, at ved den tilladte totalvægt skal mindst 25% heraf hvile på forhjulet/forhjulene.
3.01.040 KNALLERT
(1) Ved tjenestevægt skal mindst 25% heraf hvile på forhjulet.
(2) For vareknallert fælder desuden, at ved den tilladte totalvægt skal mindst 25% heraf hvile på forhjulet.
(3) For fabriksny personknallert må egenvægten ikke overstige 60 kg.
(4) For fabriksny vareknallert må egenvægten ikke overstige 70 kg.
3.01.099 MOTORDREVET BLOKVOGN
(1) De i afsnit i 3.01.001 pkt.(3)-(8) samt afsnit 3.01.010 pkt.(2)-(4) anførte bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægte gælder ikke for motordrevet blokvogn.
3.01.100 PÅHÆNGSKKØRETØJ
(1) For påhængskøretøj med tre eller flere aksler, undtagen sættevogn, må den tilladte totalvægt ikke overstige 24.000 kg.
(2) For sættevogn må det samlede tilladte akseltryk ikke overstige 24.000 kg.
3.01.141 CAMPINGVOGN
(1) Tilladt totalvægt for campingvogn skal være mindst 1,2 gange egenvægten.
3.01.199 BLOKVOGN
(1) De i afsnit 3.01.001 pkt. (3)-(8) samt afsnit 3.01.100 pkt. (1) og (2) anførte bestemmelser om største tilladte akseltryk og totalvægte gælder ikke for blokvogn.
3.01.200 VOGNTOG
(1) Tilladt totalvægt for vogntog må ikke overstige 44.000 kg.
(2) I vogntog må påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstige det af fabrikanten af det trækkende køretøj garanterede, teknisk tilladte.
(3) I vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg, må påhængskøretøjets tilladte totalvægt ikke overstige
a) 90% af den trækkende bils egenvægt, hvis påhængskøretøjet er forsynet med driftsbremse
b) 50% af den trækkende bils egenvægt, hvis påhængskøretøjet ikke er forsynet med driftsbremse.
(4) I vogntog med registreringspligtigt påhængskøretøj, hvor det trækkende køretøj er en bil med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, må
a) Påhængsvognens eller påhængsredskabets tilladte totalvægt ikke være støøre end 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt.
b) Sættevognens samlede tilladte akseltryk ikke være større end 1,5 gange den trækkende bils tilladte totalvægt.
5) I vogntog med registreringspligtigt påhængskøretøj skal ved tilladt totalvægt mindst 20% heraf hvile på det trækkende køretøjs drivhjul.
(6) De ovenfor under pkt.(1) og(4) anførte bestemmelser gælderr ikke for blokvognstog.
(7) I vogntog, der trækkes af registreringspligtig traktor, skal mindst 50% af totalvægten falde på de bremsende hjul. Disse skal enten høre til traktoren, traktoren og det første påhængskøretøj eller traktoren og begge påhængskøretøjer.
3.01.320 SKOLEKØRETØJER
(1) Skolekøretøj skal opfylde bestemmelserne i §§ 14 og 46 i kørekortbekendtgørelsen.
3.02 HØJDE, BREDDE OG LÆNGDE
3.02.001 GENERELLE BESTEMMELSER
(1) Et køretøj må ikke have større højde end 4 m.
(2) Et køretøj må ikke have større bredde end 2,5 m. Bredden måles over de længste udragende dele, idet der dog ses bort fra førerspejle og sideblinklygter.
3.02.010 MOTORDREVET KØRETØJ
(1) Længden må ikke overstige 12 m.
3.02.040 KNALLERT
(1) Længden af vareknallert må ikke overstige 1,9 m.
3.02.060 MOTORREDSKAB
(1) Motorredskab til landbrugs- og vejarbejde må ikke have større bredde end 3,3 m.
3.02.099 MOTORDREVET BLOKVOGN
(1) Bestemmelserne i pkt. 3.02.001 og 3.02.010 gælder ikke for motordrevet blokvogn.
3.02.140 PÅHÆNGSREDSKAB
(1) For påhængsredskab til landbrugs- og vejarbejde må bredden ikke overstige 3,3 m.
3.02.199 BLOKVOGN
(1) Bestemmelserne i pkt. 3.02.001 gælder ikke for blokvogn.
3.02.200 VOGNTOG
(1) Den samlede længde må ikke overstige: a) for bil med sættevogn: 15,5 m. b) for andre vogntog: 18 m.
(2) Afstanden mellem bagkant af trækkende køretøj og forkant af lad eller opbygning på påhængsvogn eller registreringspligtigt påhængsredskab må ikke overstige 2 m. For ikke-registreringspligtigt påhængsredskab må afstanden ikke overstige 4 m.
(3) Bredden af registreringspligtigt påhængskøretøj til bil må ikke overstige den trækkende bils bredde med mere end 100 mm i hver side.
(4) Bestemmelsen i pkt. (3) fælder dog ikke for campingvogn og påhængsvogn til beboelse, såfremt bredden ikke overstiger2,1 m.
(5) De ovenfor under pkt. (1) og (3) anførte bestemmelser gælder ikke for blokvognstog.
3.02.320 SKOLEKØRETØJ
(1) Skolekøretøj skal opfylde bestemmelserne i §§ 14 og 16 i kørekortsbekendtgørelsen.
8.02 HJUL
8.02.001 GENERELLE BESTEMMELSER
(1) Dæk, fælge og hjullejer m.v. skal være ubeskadiged
8.02.002 DÆK
(1) Dæk
a) Skal i hovedmønstret overalt på slidbanen have en mønsterdybde på mindst 1 mm. Støtteribber, supplrende mønster og dræn (»siping«) regnes ikke med til hovedmønstret.
b) Skal have en bæreevne mindst svarende til køretøjets tilladte akseltryk.
c) Skal være af dimension og udformning svarende til fælgen.
(2) Oppumpningstrykket må ikke overstige det af dækfabrikanten opgivne maksimale tryk, dog højst 9 bar.
(3) Der skal på samme dimension og type.
(4) Dæk opdeles i følgende typer
a) Radialdæk.
b) Diagonaldæk.
c) Terræn- og vinterdæk.
(5) Enkeltmonterede dæk på aksel med et tilladt akseltryk på mere end 8.000 kg skal være radialdæk.
8.02.003 Fælge
(1) Et køretøjs originale fælge kan udskiftes med fælge af anden type og bredde, såfremt det ikke har uheldig indflydelse på styreapparatets eller bremsernes funktion eller medfører øgede belastninger på hjulophænget.
(2) Nav- og hjulmøtrikker skal ligge inden for dækkets yderside eller være afskærmet ved hjulkapsel eller lignende.
8.02.010 MOTORDREVET KØRETØJ
(1) Motordrevet køretøj skal være forsynet med luftgummiringe på alle hjul.
(2) Den i afsnit 8.02.002 (2) anførte bestemmelse om et største tilladt oppumpningstryk på 9 bar gælder ikke for motordrevet køretøj, der alene anvendes som trækkraft for blokvogn.
8.02.021 PERSONBIL M1
(1) Personbil M1 skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul.
8.02.024 VAREBIL N1
(1) Varebil N1 skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul.
8.02.050 TRAKTOR
(1) Traktor, som ikke skal godkendes eller registreres, kan være forsynet med anden elastisk hjulbeklædning eller glatte valser.
8.02.060 MOTORREDSKAB
(1) Motorredskab kan være forsynet med anden elastisk hjulbeklædning eller glatte valser.
8.02.099 MOTORDREVET BLOKVOGN
(1) Motordrevet blokvogn kan være forsynet med anden elastisk hjulbeklædning eller med drivbælter med tilsvarende egenskaber.
(2) Den i afsnit 8.02.002 (2) anførte bestemmelse om et største tilladt oppumpningstryk på 9 bar gælder ikke for motordrevet blokvogn.
8.02.100 PÅHÆNGSKØRETØJ
(1) Påhængskøretøj skal være forsynet med luftgummiringe på alle hjul.
8.02.120 TRAKTORPÅHÆNGSVOGN
(1) Mønsterdybden kan være mindre end 1 mm.
8.02.122 PÅHÆNGSVOGN TIL IKKE-REGISTRERINGSPLIGTIG TRAKTOR
(1) Påhængsvogn til ikke-registreringspligtig traktor kan være forsynet med anden elastisk hjulbeklædning eller med glatte valser.
8.02.130 PÅHÆNGSVOGN TIL MOTORREDSKAB
(1) Påhængsvogn til motorredskab følger reglerne for påhængsvogn til ikke-registreringspligtig traktor.
8.02.143 IKKE-REGISTRERINGSPLIGTIGT PÅHÆNGSREDSKAB
(1) Ikke-registreringspligtigt påhængsredskab følger reglerne for påhængsvogn til ikke-registreringspligtig traktor.
8.02.199 BLOKVOGN
(1) Blokvogn følger reglerne for påhængsvogn til ikke-registreringspligtig traktor.
(2) Den i afsnit 8.02.002 (2) anførte bestemmelse om et største tilladt oppumpningstryk på 9 bar gælder ikke for blokvogn.
8.03 HJULOPHÆNG
8.03.001 GENERELLE BESTEMMELSER
(1) Hjulophæng skal være solidt udført og forsvarligt fastgjort til chassiramme, selvbærende karrosseri eller stel.
IKRAFTTRÆDEN
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1977.
JUSTITSMINISTERIET, den 15. juni 1977
Orla Møller
/Per Frederiksen.
Ingen