Teknisk direktiv. Transportbåndsvægte. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser

KAPITEL III

TEKNISKE FORSKRIFTER

8. OPBYGNING

Vægtene skal omfatte

- en båndtransportør,

- en vejecelle,

- en anordning til overførsel af båndbevægelsen,

- et regneværk

- en totalindikator

- en nulstillingsanordning

Vægtenes nulstillingsanordning skal have en nulindikator, adskilt fra totalindikatoren, eller en tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning såfremt

- totalindikatoren kun angiver de positive værdier eller

- skalaværdien på sammentællingsskalaen ligger over den skaladeling på nulindikatoren, der i 5.2.1.2. er fastlagt for vægt i klasse 1, og i 5.2.2.2. for vægte i klasse 2.

8.1. Driftsikkerhed

8.1.1. Forbund mod egenskaber, som kan medføre let adgang til svigagtig anvendelse

Vægtene må ikke have egenskaber, som kan medføre let adgang til svigagtig anvendelse.

8.1.2. Sikring mod utilsigtet indstillingsændring eller funktionssvigt

Både mekaniske og elektromekaniske vægte skal være udført såldes, at en utilsigtet indstillingsændring eller et funktionssvigt i almindelighed ikke kan forekomme, medmindre denne utilsigtede indstillingsændring eller dette svigt er let at konstatere.

8.1.3. Sikkerhed ved betjening af vægten

Vægtenes betjeningsanordninger skal være konstrueret således, at de normalt ikke kan indtage andre stillinger end dem, de er konstrueret til at indtage, medmindre enhver angivelse af enhver trykning er gjort umulig under betjeningen.

8.1.4. Fjernindikatorer skal være udstyret med anordninger, der gør det muligt at overholde bestemmelserne i punkt 8.8.

8.2. Båndtransportør

8.2.1. Vægt med indbygget transportør

Transportøren skal være solidt udført og understøttet af en stiv konstruktion. Bruges bærerullernes ophængning som eneste vægtstang for vejecellen, skal materialet tilføres lige ud for denne vægtstangs drejepunkt.

8.2.2. Vægt med vejebord

Transportørens støttestativ skal være solidt udført. I et lige længdesnit skal transportbanen have en profil, som bevirker at båndet til stadighed hviler på vejerullerne, således at den rigtige vejefunktion sikres. Transportøren skal eventuelt være forsynet med en båndrensningsanordning, hvis position og arbejdsmåde ikke må påvirke resultatet.

8.2.3. Særlige montagekrav

Vægtene skal være af en sådan beskaffenhed, at hverken transportanlægget, båndets beskaffenhed og dets montage eller materialetilførsel behæfter reultatet med fejl.

8.2.3.1. Transportbane

Der skal om nødvendigt være truffet effektive beskyttelsesforanstaltninger mod korrosion og snavs.

De øvrige fremføringsruller i samme gruppe skal befinde sig i tilnærmelsesvis samme plan.

Transportbanen skal være således indrettet, at materialet ikke skrider på båndet.

8.2.3.2. Transportbånd

8.2.3.2.1. Båndets masse pr. længdeenhed

Båndets masse pr. længdeenhed skal være tilnærmelsesvis konstant. Sammenføjningerne må ikke forårsage forstyrrelser i virkemåden.

8.2.3.2.2. Båndets hastighed og længde skal være sådan, at kontrol af nulstilling kan foretages på højst tre minutter.

Hvis båndet ikke gør det muligt at efterkomme denne forskrift, skal vægten være udstyret med en halv-eller helautomatisk nulstillingsanordning.

8.2.3.2.3. Båndhastigheden må ikke afvige mere end 5 pct. fra de hastigheder, til hvilken vægten er konstrueret.

8.2.3.3. Vejelængde

Vægtene skal være udført således, at de bevirker, at vejelængden forbliver uændret under drift.

Anordninger til ændring af vejelængden skal kunne plomberes.

8.2.3.4. Båndstramhed

På et givet punkt i transportbanen skal båndstramheden være tilnærmelsesvis konstant.

Båndstramheden skal være sådan, at båndet under normale driftsforhold ikke skrider på drivrullen.

8.2.3.5. Påvirkning fra materialet

Materialets tilførsel til transportøren må ikke påvirke resultaterne.

8.3. Vejecelle

8.3.1. Generelt

Vejecellen skal være egnet til sit formål. Den skal om nødvendigt være beskyttet mod tilfærdige belastninger, der ligger over dens maksimumsbelastning.

Vejeladdet skal være således konstrueret, at det ikke vil kunne give anledning til yderligere fejlvisninger uanset tilførselen.

8.3.2. Vejeanordning

Vejeanordningen skal virke kontinuerligt fra nul til en værdi, der mindst svarer til maksimumsbelastningen.

Vejningen må ikke påbegyndes, før vejecellen er i normal driftstilstand.

8.4. Anordning til overførsel af båndbevægelse

Båndhastighedstageren (3.3.1.3.1.) skal være således konstrueret, at måleresultaterne ikke behæftes med fejl som følge af at båndet skrider, hvad enten det er belastet eller ikke.

Er måleangivelsen digital, skal den svare til båndbevægelser, der højst er lig med vejelængden.

Såfremt måleangivelsen er analog, må den ikke erstattes af et af transportbåndet uafhængigt signal, undtagen når der foretages kontrol eller indstilling.

8.5. Indikatorer og stemplingsanordninger

8.5.1. Angivelsens art

Indikatorer og stemplingsanordninger skal muliggøre en sikker, let og entydig resultataflæsning ved simpel sidestilling af cifrene, og de skal være påført navn på eller symbol for den tilsvarende vægtenhed. Nulstilling af totalindikatoren må ikke være mulig.

8.5.2. Skalaværdierne på vægte med flere indikatorer og stemplingsanordninger

Skaladelingen på en vægts analogindikator eller analoindikatorer skal mindst være det dobbelte af skaladelingen på dens digitalindikator eller digitalindikatorer.

En vægts digitalindikatorer og -stemplingsanordninger skal have samme skaladeling.

8.5.3. Digitalangivelsesform

Digitalindikatorers angivelser skal fremtræde som sidestillede cifre.

8.5.4. Sikring af angivelsen

Angivelsen må ikke ændres f.eks. ved et tilfældigt båndstop eller ved en afbrydelse af energitilførselen.

8.5.5. Angivelsesområde

Totalindikatorerne skal være af en sådan art, at de muliggør en aflæsning af en værdi, der mindst er lig med den i løbet af 10 driftstimer ved maksimumskapacitet sammentalte masse.

8.5.6. Ekstra indikatorer

Skaladelingen på ekstra indikatorer skal mindst være lig med 10 gange skaladelingen af den i påskrifterne angivne sammentællingsskaladeling. Bestemmelserne under pkt. 5.2. finder ikke anvendelse på disse.

8.5.7. Tilkobling af indikatorerne

Indikatorer og stemplingsanordninger, der kun angiver positive værdier, skal udkobles under tomgang.

Ind- og udkoblingen af regneværket skal foretages af apparatet selv og skal udløses af belastningen.

Indikatorer og stemplingsanordninger, der angiver positive og negative værdier, skal tilkobles under tomgang og være udført således, at det viste resultat ikke påvirkes af vibrationer.

Kontrolindikatoren må kun anvendes ved kontrol.

8.5.8. Kontrolindikator

Hvis skaladelingen på total indikatoren er større end

- 0,1 pct. af minimumssammentællingen for klasse 1

- 0,2 pct. af minimumssammentællingen for klasse 2

skal vægten være udstyret med en separat kontrolindikator, hvis skalaværdi højst er lig med ovennævnte værdier.

8.6. Nulstillingsanordning

Båndets masses indvirkning på vejeladet under tomgang skal kunne udlignes.

8.6.1. Ikke-automatisk nulstillingsanordning

Såfremt indstillingen af denne anordning foretages trinløst og manuelt,må enhver bevægelse af betjeningsorganet, der svarer til 10 mm, såfremt denne er retlinjet og til 1/2 omdrejning, hvis den er drejelig, ikke forårsage en virkning pr. time større end

- 0,1 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 1,

- 0,2 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 2.

Såfremt indstillingen af denne anordning foretages trinvis og manuelt, må hvert trin på betjeningsorganet ikke forårsage en virkning pr. time større end

- 0,01 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 1,

- 0,02 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 2.

En eventuelt korrektions retning skal fremgå tydeligt.

8.6.2. Halv- eller helautomatisk nulstillingsanordning.

De halv- eller helautomatiske nulstillingsanordninger skal være fremstillet således, at

- nulstillingen sker efter et antal fulde båndomløb;

- afslutningen af operationen angives ved et signal;

- yderstillingerne angives ved et signal.

Efter en times drift må indstillingsfejlen ikke overstige

- 0,1 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 1,

- 0,2 pct. af den i en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse for vægte i klasse 2.

Ved kontrol skal de automatiske nulstillingsanordninger være frakoblet.

8.6.3. Tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning

Tomgangskontrolanordningen fungerer ved en tillægsbelastning, som anbringes på vejecellen eller simuleres elektrisk.

Anordningen skal overholde følgende forskrifter

- en egnet mekanisme skal sikre en ensartet anbringelse af belastningen

- anbringelsen af belastningen må kun være mulig, når båndet er i tomgang

- belastningen skal være beskyttet mod støv

- tomgangskontrollen skal altid udføres efter samme fremgangsmåde

- tomgangskontrollen skal ophøre automatisk efter et forud fastsat antal fulde båndomløb

- efter afslutningen af tomgangskontrollen skal en kontrolværdi afledes af tillægsbelastningens masse og antal båndomløb angives.

8.6.4. Vægte med tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning

Vægte med indikatorer, som kun angiver positive værdier, skal være udstyret med en tomgangskontrolanordning, som er i overensstemmelse med punkt 8.6.3. Tillægsbelastningen skal være 5 pct. af vejecellens maksimumsbelastning.

Vægte med indikatorer, som angiver positive og negative værdier, kan være udstyret med en tomgangskontrolanordning, som er i overensstemmelse med punkt 8.6.3. Tillægsbelastningen skal være 5 pct. eller 20 pct. af vejecellens maksimumsbelastning.

8.7. Nulstillingsindikator

Nulstillingsindikatoren må under ingen omstændigheder virke forstyrrende på indikatorens angivelser.

8.9. Signalafgivning for overskridelse af vejecellens maksimumsbelastning eller af maksimums- eller minimumskapacitet

Et passende signal skal angive en overskridelse af maksimumskapaciteten eller maksimumsbelastningen eller at minimumskapaciteten ikke er nået.

8.9. Tillægsanordninger

Tillægsanordningerne må ikke virke forstyrrende på angivelserne.

8.10. Plombering

De komponenter, som indvirker på de måletekniske egenskaber, dersom de aftages eller reguleres, skal kunne plomberes i overensstemmelse med angivelserne i EØF-typegodkendelsesattesten.

9. TYPESKILTE OG STEMPELSKILTE

Vægtene skal efter behov bære følgende oplysninger i nedenstående rækkefølge

9.1. Vigtige påbudte oplysninger, klart udtrykt på bestemmelseslandets sprog

9.1.1. identifikation af fabrikanten

9.1.2. identifikation af importøren (for importerede vægte)

9.1.3. Vægtens betegnelse

9.1.4. Vægtens typebetegnelse og fabrikationsnummer

9.1.5. Betegnelsen af det eller de produkter, den kan anvendes til

9.1.6. Minimumssammentælling . . . kg eller t

9.1.7. Antal vejecykler pr. time (ved vægte, der fungerer ved addition)

9.1.8. Påskriften »Vægten skal nulstilles mindst hver tredje time. Nulindstillingskontrollen skal vare mindst . . . . . omløb« (antallet af omløb ved nulindstillingskontrollen fastsættes ved typegodkendelsen i overensstemmelse med punkt 7.4.4.4.).

9.2. Vigtige oplysninger udtrykt i kode

9.2.1. Påbudt i alle tilfælde

- EØF-typegodkendelsesmærke

- Angivelse af nøjagtighedsklasse ved mærkerne 1 eller 2 (indsat i kvadratisk ramme)

- Analog sammentællingsskala-deling ved: dt =

- Digital sammentællingsskala-deling ved: dtd =

- Maksimumsbelastning ved symbolet Max . . .

- Maksimumskapacitet ved symbolet Qmax . . .

- Minimumskapacitet ved symbolet Qmin . . .

- Nominel båndhastighed ved symbolet v = . . . m/s

- Vejelængde ved symbolet L = . . . m

- Identifikationsmærke på alle dele, der ikke er direkte fastgjort til hoveddelen.

9.2.2. Påbudt i påkommende tilfælde

- Skaladeling på nulstillingsindikatoren ved symboler do =

- angivelse af kontrolværdien med den i henhold til punkt 7.4.4.2. tilladte afvigelse (for vægte med tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning).

9.3. Supplerende oplysninger

Den måletekniske myndighed, der udsteder EØF-typegodkendelse, kan alt efter vægtens anvendelse ved godkendelsen kræve, at der opføres en eller flere supplerende oplysninger.

9.4. Påskrifternes udførelse

Påskrifterne skal være uudslettelige og skal have en sådan størrelse og udformning og være så klare, at de er letlæselige under normale driftsforhold.

De skal være samlet på et synligt sted på vægten, på et typeskilt, der er fastgjort i nærheden af indikatoren, eller være påført denne.

Skiltet med påskrifterne skal kunne plomberes.

9.5. Stempling

Typeskiltet kan have et stempelfelt. Har det det ikke, skal der i nærheden af det være fastgjort et skilt til dette formål.

KAPITEL II

MÅLETEKNISKE FORSKRIFTER

5. AFGRÆNSNING AF NØJAGTIGHEDSKLASSERNE

5.1. Nøjagtighedsklasser

Vægtene inddeles i følgende to klasser

klasse 1

klasse 2

5.2. Indplacering i de to klasser

Indplaceringen sker efter vægtens måletekniske kendetegn.

(Skalaværdi = deling)

5.2.1. Klasse 1 vægtes kendetegn

5.2.1.1. Skalaværdien på sammentællingsskalaen

Skalaværdien på sammentællingsskalaen er

1 - højst ------ af den på en time ved maksimumskapacitet afvejede masse, 2000 1 - mindst ------- af samme mængde 50000

5.2.1.2. Skalaværdi på nulstillingsindikatoren

Uden at være større end delingen på sammentællingsskalaen er

1 - delingen på den analoge skala højst ------- af den på en time ved 20000 maksimumskapacitet afvejede masse, 1 - den digitale skalaværdi højst ------- af ovennævnte mængde. 40000

5.2.2. Klasse 2 vægtes kendetegn

5.2.2.1. Skalaværdien på sammentællingsskalaen

Skalaværdien på sammentællingsskalaen er

1 - højst ------ af den på en time ved maksimumskapacitet afvejede 1000 masse 1 - mindst ------- af samme mængde. 25000

Skalaværdi på nulstillingsindikatoren

Uden at være større end delingen på sammentællingsskalaen er

1 - delingen på den analoge skala højst ------- af den på en time ved 10000 maksimumskapacitet afvejede masse, 1 - den digitale skalaværdi højst ------- af ovennævnte mængde. 20000

5.2.3. Skaladelingernes form

Skaladelingens værdi skal være

1.10expn, 2.10expn, 5.10expn, hvor eksponenten n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

Skaladelingen på nulindikatoren og på kontrolanordningen behøver dog ikke at opfylde dette krav.

5.2.4. Vægte med tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning

Ved vægte med tomgangskontrolanordning finder de under punkt 5.2.1.2., 5.2.2.2. og 5.2.3. anførte krav vedrørende nulstillingsindikatoren også anvendelse på den indikator, på hvilken kontrolværdien angives.

5.2.5. Minimumskapacitet

Minimumspakaciteten er lig med 20 pct. af maksimumskapaciteten.

6. TOLERANCEVÆRDIER

For de ved nulbelastning korrekt nulstillede vægte er tolerancen for enhver sammentalt materialemasse af mindst minimumssammentællingen lig med de nedenfor fastsatte plus- og minustolerancer.

6.1. Tolerancer ved EØF-førstegangsjustering

6.1.1. Klasse 1

0,5 pct. af den sammentalte masse for alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten.

6.1.2. Klasse 2

1 pct. af den sammentalte masse for alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten.

6.2. Tolerancer under drift (brugstolerancer)

6.2.1. Klasse 1

1 pct. af den sammentalte masse for alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten.

6.2.2. Klasse 2

2 pct. af den sammentalte masse for alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten.

7. ANVENDELSESBESTEMMELSER FOR TOLERANCERNE

7.1. Såfremt kontrolindikatoren er med digital angivelse, forøges tolerancen med een deling.

7.2. Såfremt en vægt har flere indikatorer, må resultaterne fra hver enkelt af disse indikatorer ikke være behæftet med fejl, der er større end tolerancen.

For samme sammentalte masse må afvigelserne mellem to vejeresultater højst være

- een digital deling når resultaterne stammer fra to digitalindikatorer,

- den numeriske værdi af tolerancen, når resultaterne stammer fra to analogindikatorer,

- den største af følgende to værdier

- den numeriske værdi af tolerancen

- een digital deling

såfremt resultaterne stammer fra henholdsvis en analog- og en digitalindikator.

7.3. Simulationsafprøvning

7.3.1. Plus- og minustolerance ved simulationsafprøvning.

7.3.1.1. Klasse 1

For alle kapaciteter mellem 5 pct. og 20 pct. af maksimumskapaciteten

0,07 pct. af den masse, der ville være blevet sammentalt ved maksimumskapacitet under hele afprøvningstidsrummet.

For alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten

0,35 pct. af den sammentalte masse.

7.3.1.2. Klasse 2

For alle kapaciteter mellem 5 pct. og 20 pct. af maksimumskapaciteten

0,14 pct. af den masse, der ville være blevet sammentalt ved maksimumskapacitet under hele afprøvningstidsrummet.

For alle kapaciteter mellem 20 pct. og 100 pct. af maksimumskapaciteten

0,7 pct. af den sammentalte masse.

7.3.2. Unøjagtighed i den simulerede båndbevægelse

Under simulationen af de til afprøvningen nødvendige hastigheder af båndbevægelsen må den relative fejl være højst 20 pct. af tolerancen for den sammentalte masse. Denne unøjagtighed er inkluderet i tolerancerne.

7.3.3. Afvigelse mellem to vejeresultater ved ændring af den simulerede båndhastighed.

Ved enhver ændring af den simulerede båndhastighed på indtil plus/minus 10 pct. af de af fabrikanten angivne båndhastigheder må variationen af den relative fejl i resultaterne af simulationen ikke overstige 20 pct. af den i punkt 7.3.1. omtalte tolerance.

7.3.4. Afvigelse mellem to vejeresultater som følge af en ændring i placeringen på vejebordet af en og samme belastning.

Ændres placeringen på vejebordet af en og samme belastning på en måde, der er forenelig med vejebordets konstruktion, må afvigelsen mellem to vejeresultater ikke overstige den numeriske værdi af tolerancen.

7.3.5. Nulstilling.

Ved enhver forudgående belastning, som kan udlignes ved hjælp af en nulstillingsanordning, skal resultaterne efter nulstilling overholde de for den samlede belastning gældende tolerancer.

7.3.6. Faktorer, der påvirker resultatet.

7.3.6.1. Temperatur.

Efter forudgående nulstilling skal vægtene overholde toleranceforskrifterne ved alle tilnærmelsesvis konstante temperaturer mellem - 10 grader C og + 40 grader C. Dog kan der for vægte, der anvendes til særlige formål, gælde andre temperaturintervaller end de ovennævnte. I så tilfælde skal temperaturintervallet, som skal anføres i påskrifterne være på mindst 30 grader C. Under afprøvningerne betragtes temperaturer, hvis svingninger er højst 5 grader C. pr. time, som tilnærmelsesvis konstante.

For en svingning på 10 grader C og under forudsætning af, at tempertursvingningerne ikke overstiger 5 grader C pr. time, skal vægtene være således indrettet, at deres nulstillingsangivelser, eller når det drejer sig om vægte med tomgangskontrolanordning, kontrolværdien, ikke afviger mere end

0,07 pct. for klasse 1

0,14 pct. for klasse 2

fra den masse, der ved maksimumskapacitet ville være blevet afvejet under afprøvningstidsrummet.

7.3.6.2. Påvirkninger fra den elektriske strømtilførsel.

Vægtene skal opfylde toleranceforskrifterne uden nulstilling under prøven ved ændringer i strømtilførselen

- på - 15 pct. til + 10 pct af netspændingen

-på plus/minus 2 pct. af netfrekvensen

7.3.6.3. Andre faktorer.

Vægtene skal under normale driftsforhold opfylde toleranceforskrifterne, også når de påvirkes af andre faktorer end de i punkt 7.3.6.1. og 7.3.6.2. omhandlede og som afhænger af installationsforholdene (vibrationer, atomosfæriske forhold, osv.).

7.3.7. Måletekniske egenskaber

7.3.7.1. Pålidelighed

Afvigelsen mellem to måleresultater for en og samme belastning anbragt under samme vilkår på vejeladder må ikke overstige den numeriske værdi af tolerancen.

7.3.7.2. Regneværkets bevægelighed

Ved enhver kapacitet mellem minimumskapaciteten og maksimumskapaciteten og med to belastninger, hvis indbyrdes forskel er lig med værdien af tolerancen ved den belastning, skal afvigelsen mellem resultaterne være mindst lig med halvdelen af den beregnede værdi, der svarer til forskellen mellem disse belastninger.

7.3.7.3. Nulindikatorens bevægelighed

Ved en afprøvning over tre minutter skal forskellen mellem resultatet ved nulbelastning og resultatet ved en anbragt eller fjernet belastning svarende til følgende brøkdele af maksimumsbelastningen

0,1 pct. for vægte i klasse 1

0,2 pct. for vægte i klasse 2

være klart mærkbar.

7.3.7.4. Nulstillingens stabilitet

7.3.7.4.1. Nulstillingens stabilitet over en kortere periode

Efter fem afprøvninger af tre minutters varighed i tomgang må afvigelsen mellem største og mindste resultat ikke overstige følgende brøkdele af den på en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse

0,0025 pct. for vægte i klasse 1

0,005 pct. for vægte i klasse 2

7.3.7.4.2. Nulstillingens stabilitet over en længere periode.

En gentagelse af afprøvningerne i punkt 7.3.7.4.1. efter tre timers tomgang under stabile afprøvningsforhold og uden mellemliggende nulstilling skal vise, at

- afvigelsen mellem det største og mindste ikke overstiger de i punkt 7.3.7.4.1. fastsatte grænseværdier;

- afvigelsen mellem det største og den mindste af alle de registrerede resultater (fra punkt 7.3.7.4.1. og fra første led i dette punkt) ikke overstiger følgende brøkdele af den på en time ved maksimalkapacitet sammentalte masse

0,0035 pct. for vægte i klasse 1

0,007 for vægte i klasse 2

7.3.7.5. Ekstra indikatorer

De ekstra indikatorerer

- må ikke forstyrre vægtens funktion,

- skal være udført på en sådan måde, at deres resultater er korrekte.

7.3.7.6. Vægte med tomgangskontrolanordning og tillægsbelastning

For vægte med tomgangskontrolanordning og tillægsbelastning gælder forskrifterne i punkterne 7.3.7.3. og 7.3.7.4. også for kontrol med tillægsbelastning. Tolerancen for kontrolværdien beregnes i henhold til disse forskrifter.

7.4. Afprøvning på stedet

Tolerancerne gælder for enhver materialemængde, der er mindst lig med den sammentalte minimumsmasse.

7.4.1. BÅndhastighedstager

Båndhastighedstageren skal være sådan indrettet, at båndets bevægelse overføres uden mærkbar skridning

7.4.2. Kontrolvægte

De vægte, der anvendes til kontrol ved prøvninger med sådanne materialer som vægten er bestemt til (benævnt »afprøvning med materiale«) skal gøre det muligt at foretage en kontrol af den sammentalte belastning med en fejl på højst 20 pct. af tolerancen.

7.4.3. Værdi af minimumssammentællingen

Minimumssammentællingen skal mindst være lig med den største af følgende tre værdier

- den under eet båndomløb sammentalte belastning ved maksimumskapacitet,

-for klasse 1, 2 pct. af den på en time sammentalte masse ved maksimumskapacitet eller 200 delinger.

-for klasse 2, 1 pct. af den på en time sammentalte masse ved maksimumskapacitet eller 100 delinger.

7.4.4. Måletekniske egenskaber

7.4.4.1. Variation i de relative fejl.

Afvigelsen mellem flere resultaters relative fejl registreret ved tilnærmelsesvis ens kapaciteter og for tilnærmelsesvis den samme materialemasse, under de samme vilkår må ikke overstige tolerancens numeriske værdi.

7.4.4.2. Tolerancer ved nulstillingskontrol.

Efter et antal fulde båndomløb må nulindikatoren ikke angive en værdi, der overstiger den nedenfor angivne brøkdel af den belastning, der opnås ved maksimumskapacitet i løbet af afprøvningsperioden

0,1 pct. for vægte i klasse 1

0,2 pct. for vægte i klasse 2.

7.4.4.3. Nulindikatorens bevægelighed.

Ved en afprøvning svarende til et antal fulde båndomløb og af en varighed på højst tre minutter skal forskellen mellem resultatet ved nulbelastning og resultatet ved en anbragt eller fjernet belastning svarende til følgende brøkdel af maksimumsbelastningen

0,1 pct for vægte i klasse 1

0,2 pct for vægte i klasse 2.

være klart mærkbar.

7.4.4.4. Nulstillingens stabilitet.

Efter fem afprøvninger i tomgang svarende til et antal fulde båndomløb og af en varighed, der er så tæt ved tre minutter som muligt, må afvigelsen mellem største og mindste resultat ikke overstige følgende brøkdele af den på en time ved maksimumskapacitet sammentalte masse

0,0035 pct. for vægte i klasse 1

0,007 pct. for vægte i klasse 2.

7.4.4.5. Vægte med tomgangskontrolanordning og tillægsbelastning

For vægte med tomgangskontrolanordning gælder forskrifterne i punkterne 7.4.4.2., 7.4.4.3. og 7.4.4.4. også for kontrol med tillægsbelastning. Tolerancen for kontrolværdien beregnes i henhold til disse forskrifter.

Vægte med tomgangskontrolanordning, hvis tillægsbelastning svarer til 20 pct. af vejecellens maksimumsbelastning skal desuden overholde de i punkt 7.4.4.2. anførte forskrifter.

»

KAPITEL IV

MÅLETEKNISK KONTROL

EØF-typegodkendelse og EØF-førstegangsjustering af vægtene udføres i overensstemmelse med direktiv 71/316/EØF. Visse af disse bestemmelser er præciseret i det følgende.

10. EØF-TYPEGODKENDELSE

10.1. Ansøgning om EØF-typegodkendelse

Ansøgningen om EØF-typegodkendelse skal blandt andet indeholde følgende oplysninger og dokumenter

10.1.1. Måletekniske kendetegn

10.1.1.1. Påskrifter som anført i punkt 9

10.1.1.2. Særlige kendetegn for vejecellen

10.1.2. Beskrivende dokumentation

- en montagetegning eller -skitse af hele anlægget

- i givet fald fotografier, detailtegninger eller modeller af komponenter, der har måleteknisk betydning

- en principskitse og beskrivelse der klart viser vægtens funktion.

10.2. Afprøvning for godkendelse

10.2.1. Afprøvning ved simulation

Vægten afprøves med eller uden den transportør, som den skal tilkobles.

Denne afprøvning med eller uden den transportør, som den skal tilkobles.

Denne afprøvning skal blandt andet muliggøre en bedømmelse af virkningen af de påvirkninger (temperatur, spænding, frekvens osv.), som vægten kan blive udsat for under normale driftsvilkår, og virkningen af hver af disse påvirkninger undersøges særskilt i nødvendigt omfang,

Vægtene skal overholde de i punkt 7.3. fastsatte forskrifter.

10.2.2. Afprøvning under normale driftsvilkår

Denne afprøvning omfatter blandt andet afprøvning med materiale, som skal udføres med en materialemængde, der mindst er lig med den mindste sammentalte masse ved ydelser mellem minimumskapacitet og maksimumskapacitet.

Vægtene skal overholde alle forskrifterne i punkt 7.4.

11. EØF-FØRSTEGANGSJUSTERING

EØF-førstegangsjustering udføres i to afsnit

11.1. Første afsnit

Første afsnit omfatter

- kontrol af vægtens overensstemmelse med den godkendte type og undersøgelse af komponenter

- afprøvning af regneværket ved båndbevægelsessimulation i overensstemmelse med punkterne 7.3.1., 7.3.3., 7.3.4., 7.3.5. og 7.3.7. med undtagelse af punkt 7.3.7.4.2.

Ved vægte med indbygget transportør (punkt 3.2.2.2.), afprøves hele anlægget.

Vægte med vejebord (punkt 3.2.2.1.), afprøves med frakoblet transportør ved hjælp af en anordning til simulation af båndbevægelse.

Afprøvningerne skal, ud fra størrelsen af de anvendte normallodder, klart vise resultat af sammentællingen dvs. den sammentalte masse, samt enten antallet af vejecykler eller antallet af båndlængder, der svarer til båndsimulatorens fiktive bevægelser.

11.2. Andet afsnit

Kontrollen på brugssteder udføres som følger

11.2.1. Kontrolmidler

Kontrollen på brugsstedet skal kunne foretages på sikker og let måde under anvendelse af det eller de materialer, der skal vejes. Vægtens konstruktion skal være således, at kontrol kan finde sted, uden at den griber forstyrrende ind i vægtens normale virkemåde.

I nærheden af den eller de vægte, der skal afprøves, skal forefindes et kontrolapparat i overensstemmelse med punkt 7.4.2., og lager- og transportfaciliteterne skal være såden indrettede, at de hindrer materialespild.

11.2.2. Kontrol af båndhastighedstagerens skridning

Skridning på båndhastighedstageren skal måles, såfremt der er anledning til at formode, at en sådan kan indtræffe.

11.2.3. Efterprøvning af nulstillingen

Denne efterprøvning foretages over et antal fulde båndomløb under de i punkterne 7.4.4.2. og 7.4.4.5. fastsatte vilkår.

11.2.4. Nulstillingens stabilitet.

Ved afprøvninger på brugsstedet skal nulstillingens stabilitet opfylde de i punkt 7.4.4.4. fastsatte forskrifter.

På vægte udstyret med en tomgangskontrolanordning med tillægsbelastning skal kontrollen gentages mindst fem gange. De målte variationer i kontrolværdien skal være mindre end den ved anvendelse af punkt 7.4.4.4. beregnede værdi.

11.2.5. Afprøvning med materiale

Afprøvningerne gennemføres under normale driftsvilkår ved mindst to kapaciteter mellem maksimums- og minimumskapaciteten. Disse afprøvninger skal udføres med en materialemasse, der er mindst lig med mimimumssammentællingen.

Kontrol af materialemassen foretages før eller efter, at den har passeret vægten.

KAPITEL I

DEFINITION OG TERMINOLOGI

1. INDDELING AF VÆGTE EFTER ARTEN AF DERES FUNKTION

1.1. Automatiske vægte

Vægte, der udfører vejeoperationer uden indgriben af betjeningspersonale og derved indleder en for vægten karakteristisk automatisk proces.

1.2. Ikke-automatiske vægte

Vægte, hvortil der ved vejningen kræves betjeningspersonale, især til belastningens anbringelse på eller fjernelse fra vejeladdet samt til bestemmelse af vejeresultatet.

2. DEFINITION

Ved transportbåndsvægte,

dvs. kontinuerligt virkende vægte med regneværk monteret i båndtransportører, forstås automatiske vægte, der har til formål, mens båndet er i uafbrudt rift, uden systematisk opdeling at bestemme massen af et produkt i løs vægt.

I dette bilag er disse kontinuerligt virkende vægte kort benævnt »vægte«.

3. TERMINOLOGI

3.1. Generelt

Forudsat at punkt 1 og 2 i bilaget til justervæsenets tekniske direktiv, TDIR nr. 34.11.1-01 af 1. december 1976 om ikke-automatiske vægte ikke strider mod punkt 2 og 3 i dette bilag, gælder disse også for de i det foreliggende direktiv omhandlede vægte.

3.2. Klassificering

3.2.1. Efter regneværkets princip

3.2.1.1. Ved sammenlægning

vægte, hvis regneværk udfører en sammenlægning af de på hinanden følgende partielle belastninger, der hver svarer til en bestemt bevægelse af båndet.

3.2.1.2. Ved integrering

vægte, hvis regneværk udfører en integration i tid af produkter af belastningen pr. længdeenhed og båndhastigheden.

3.2.2. Efter arten af vejeladdet

3.2.2.1. Med vejebord

vægte, hvis vejelad, benævnt »vejebord«, kun udgør en del af transportøren.

3.2.2.2. Indbygget transportør

vægte, hvis vejelad udgøres af hele transportøren.

3.3. Bestanddele

3.3.1. Hovedbestanddele

3.3.1.1. Båndtransportør

Den anordning på vægten, der er beregnet til materialetransporten ved hjælp af et bånd, som hviler på ruller, der drejer omkring en aksel.

3.3.1.1.1. Bæreruller

Ruller, på hvilke transportbåndet hviler, og som er fastgjort til et fast stativ.

3.3.1.1.2. Vejeruller

Ruller, ved hjælp af hvilke transportbåndet hviler på vejecellens vejelad.

3.3.1.2. Vejecelle(= vejeenhed)

Et ikke-automatisk vejeapparat eller en del af samme, der giver oplysning om vægten af den belastning, der skal vejes.

3.3.1.3. Anordning til overførsel af båndbevægelsen

En anordning, som transportøren er forsynet med, og som enten giver oplysning svarende til en bestemt båndlængdes bevægelse eller giver oplysning, der er proportional med båndhastigheden.

3.3.1.3.1. Båndhastighedstager

Den del af anordningen til overførsel af båndbevægelsen, som har fast kontakt med båndet.

3.3.1.4. Regneværk

Anordning, der ud fra oplysningerne fra vejecellen og anordningen til overførsel af båndbevægelsen foretager addition af de partielle belastninger eller integrerer produktet af belastningen pr. længdeenhed og båndhastigheden.

3.3.1.5. Indikator

Anordning, der modtager oplysninger fra regneværket og angiver massen af transporteret materiale.

3.3.1.5.1. Totalindikator (uden nulstillingsanordning)

Indikator, der angiver den samlede masse af alt transporteret materiale.

3.3.1.5.2. Indikator med partiel angivelse (med nulstillingsanordning)

Indikator, der angiver massen af transporteret materiale i et begrænset tidsrum.

3.3.1.5.3. Ekstra indikator

Indikator hvis skaladeling er større end skaladelingen på totalindikatoren, og som er beregnet til at angive den belastning, der er sammentalt over en længere periode. Denne indikator kan være forsynet med en nulstillingsanordning.

3.3.1.5.4. Kontrolindikator

Anordning med finere skaladeling end totalindikatoren, og som anvendes til kontrol.

3.3.1.6. Vægtens nulstillingsanordning

Anordning, der over et antal hele båndomløb i tomgang muliggør en nulindstilling.

Nulstillingsanordningen kan være ikke-automatisk, halvautomatisk eller automatisk.

3.3.1.6.1. Nulstillingsindikator (nulindikator)

Indikationsanordning, som er afskilt fra indikatoren, og som er knyttet til nulstillingsanordningen og muliggør en kontrol af nulstillingen, når båndet ikke er belastet.

3.3.1.6.2. Ikke-automatisk nulstillingsanordning

Anordning, der gør det muligt for betjeningspersonalet at iagttage, at nulstille og at foretage kontrol af nulstillingen.

3.3.1.6.3. Halvautomatisk nulstillingsanordning

3.3.1.6.3.1. Anordning til manuel igangsætning af den automatiske nulstilling, eller

3.3.1.6.3.2. Anordning, der efter modtagelsen af manuel impuls viser, med hvilken værdi nulstillingsanordningen skal ændres.

3.3.1.6.4. Automatisk nulstillingsanordning

Anordning, der uden indgriben af betjeningspersonalet gør en nulstilling af apparatet mulig, efter at transportbåndet har gået i tomgang.

3.3.2. Tillægsanordninger

3.3.2.1. Indikator for momentanbelastning

Indikator, der hele tiden viser, hvilken belastning vejecellen påvirkes af.

3.3.2.2. Kapacitetsindikator

Indikator, der hele tiden angiver kapaciteten enten i form af masse af transporteret materiale pr. tidsenhed eller i procent af maksimumskapaciteten.

3.3.2.3. Driftskontrolanordninger

Anordninger til kontrol af visse funktioner, især beregnet til

- simulering af en konstant belastning på det ubelastede transportbånd (tomgangskontrolanordning medtillægsbelastning)

-indbyrdes sammenligning af to integreringer af en belastning pr. længdeenhed inden for samme tidsinterval

- angivelse af overskridelser af maksimumsbelastningen eller af maksimumskapaciteten

- at gøre brugeren opmærksom på funktionsfejl, især i den elektriske installation.

3.3.2.4. Anordning til regulering af kapaciteten.

Anordning til at sikre programmeret kapacitet.

3.3.2.5. Forvælgeanordning

Anordning til at standse tilførslen til transportøren, når den sammentalte belastning har nået en forudbestemt størrelse.

3.3.2.6. Båndbevægelsessimulator

Hjælpeanordning til kontrol af det analoge regneværk uden transportør, og som er beregnet til at simulere en båndbevægelse.

4. MÅLETEKNISKE KENDETEGN

4.1. Sammentællingsskalaens deling

Værdien, udtrykt i masseenheder

- ved analog angivelse, den mindste skaladeling af den sammentalte masse (dt)

-ved digital angivelse, forskellen mellem to på hinanden følgende værdiangivelser af den sammentalte masse (dtd).

4.2. Nulstillingsindikatorens (nulindikatorens) deling d.

Værdien af nulstillingsindikatorens deling d. udtrykt i masseenheder er lig

- ved analog angivelse, den mindste skaladeling på nulstillingsindikatoren,

-ved digital angivelse, forskellen mellem to på hinanden følgende værdiangivelser på nulstillingsindikatoren.

4.3. Vejelængde (L)

Akselafstanden mellem vejebordets yderste vejeruller, forøget med den halve akselafstand mellem disse yderruller og hver af de nærmeste bæreruller på transportøren.

4.4. Vejecyklus

Samtlige funktionsfaser i forbindelse med hver enkelt sammentælling af de partielle belastninger, efter hvilket regneværket for første gang atter står i udgangsposition eller er i samme position som ved begyndelsen af vejningen.

4.5. Vejecellens maksimumsbelastning (Max) og minimumsbelastning (Min)

4.5.1. Maksimumsbelastning

Den maksimale nettobelastning på transportbåndet, som vejecellen er beregnet til at veje.

4.5.2. Minimumsbelastning

Værdien af den nettobelastning, under hvilken anvendelsen af vejeresultat kan behæfte det samlede resultat med for store relative fejl.

4.5.3. Vejecellens vejeområde

Det område, der begrænses af minimums- og maksimumsbelastningen.

4.6. Maksimumskapacitet (Qmax) og minimumskapacitet (Qmin)

4.6.1. Maksimumskapacitet

Maksimumskapacitet opnås ved maksimumsbelastning af vejecellen, når båndet bevæger sig med maksimal hastighed.

4.6.2. Minimumskapacitet

Værdi af den kapacitet, under hvilken vejeresultaterne kan være behæftet med for store relative fejl.

4.7. Gennemsnitlig afprøvningskapacitet (Qe)

Kvotienten af den sammentalte masse (C) og afprøvningens varighed (t)

C Qe = --- t

4.8. Minimumssammentælling

Den mindste sammentalte materialemasse, under hvilken vejeresultatet kan være behæftet med fejl, der er større end tolerancen for alle kapaciteter mellem maksimums- og minimumskapaciteten.

4.9. Båndets maksimumsbelastning pr. længdeenhed

Kvotienten af vejecellens maksimumsbelastning og vejelængden

Max ----- L

KAPITEL V

ANBEFALEDE PRAKTISKE BESTEMMELSER

12. BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDFØRELSEN

Vægte, der opfylder nedenstående krav, betragtes som værende i overensstemmelse med de tilsvarende punkter i de foregående kapitler.

12.1. Særlige installationskrav

Vægtene skal opfylde følgende installationskrav

12.1.1. Transportbanen

Bærerullerne eller bærerullesættene, der udgør transportbanen, skal være anbragt således, at de øvre fremføringsruller er parallelle i hvert rullesæt. De bæreruller, der er monteret i umiddelbar nærhed af enderullerne, kan eventuelt undtages fra dette krav. Siderullernes akselhældning i forhold til de miderste bærerullers aksler må højst være 20 grader for vægte i klasse 1 og 30 grader for vægte i klasse 2.

Hældningen af længdesnittet gennem de øvre fremføringsrullers plan må ikke overstige 10 pct. for klasse 1 og 20 pct. for klasse 2, forudsat materialet ikke skrider.

For vægte i klasse 1 skal vejeruller samt de ruller, der er anbragt umiddelbart før og efter vejebordet, være monteret på kuglelejer eller lignende anordninger; afretningen af disse ruller skal være sådan at usikkerheden i deres parallelitet ved en given belastning, f.eks. halvdelen af maksimumsbelastningen, højst er 0,3 mm, og excentriciteten må højst være 0,2 mm.

12.1.2. Transportbånd

12.1.2.1. Samlinger

Båndet skal bestå af een del eller af to dele af samme beskaffenhed. Samlingerne skal være skrå, og den spidse vinkel mellem samlingen og båndkanten må ikke overstige 45 grader.

12.1.2.2. Længder

Den udfoldede båndlængde må ikke være større end den mindste af følgende to værdier

- den strækning et bestemt punkt på båndet gennemløber ved laveste nominelle hastighed i løbet af halvandet minut;

- 100 m.

12.1.3. Materialets indvirkning

Vejebordet skal være anbragt i en afstand fra tilførselsanordningen på mellem 2 og 5 gange den afstand, som et bestemt punkt på båndet gennemløber på 1 sek. ved højeste båndhastighed.

12.2. Anordning til overførsel af båndbevægelse

Måling af den til båndbevægelsen svarende længde eller hastighedsmåling skal udføres på båndets midte.

Anordningen til overførsel af båndbevægelse for vægte, der virker ved integration, skal kunne udstyres med en anordning, der muliggør en tælling af båndhastighedstagerens hele eller brøkdele af hele omdrejninger.

12.3. Indikator for momentan belastning eller kapacitet

Den del af indikatorernes skala for momentan belastning eller for kapacitet, der svarer til værdier, som ligger uden for området mellem maksimums- og minimumskapaciteten, skal adskille sig fra resten af skalaen.

Disse indikatorer kan erstattes af eller udbygges med en registreringsanordning, forudsat dette ikke påvirker resultatet.

Kan kapaciteten samtidig aflæses på indikatoren for momentan belastning, skal den forsynes med påskriften

»Kapacitet gældende for en båndhastighed på . . . .m/s«.

12.4. Indikatorer og stemplingsanordninger

Indikatorer og stemplingsanordninger, der kun tager de positive båndværdier i betragtning, skal tilkobles, før kapaciteten overskrider 5 pct. af maksimumskapaciteten.

BILAG

KAPITEL I DEFINITION OG TERMINOLOGI

KAPITEL II MÅLETEKNISKE FORSKRIFTER

KAPITEL III TEKNISKE FORSKRIFTER

KAPITEL IV MÅLETEKNISK KONTROL

KAPITEL V ANBEFALEDE PRAKTISKE BESTEMMELSER

Teknisk direktiv. Transportbåndsvægte. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser

Transportbåndsvægte

Under henvisning til § 2 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv) som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for

transportbåndsvægte

således som disse er fastsat i EØF rådsdirektiv 75/410/EØF af 24. juni 1975 (specialdirektiv)

1. Disse bestemmelser omfatter de i punkt 2 i bilaget definerede vægte.

2. Transportbåndsvægte som beskrevet i bilaget gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsjustering, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode, opfylder betingelserne, som er angivet i bilaget til dette tekniske direktiv.

Sådanne vægte vil herefter af justervæsenet kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Vægte, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller et andet medlemsland, vil af justervæsenet kunne justeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsjustering.

3. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. april 1977.

E. Repstorff Holtveg