Bekendtgørelse om tabeller til fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om tabeller til fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
I henhold til § 20 i lov om afgift af arv og gave (lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972) bestemmes det herved, at efterstående af Statsanstalten for Livsforsikring udarbejdede tabeller fra og med den 31. december 1977 bliver at følge ved fastsættelsen af værdien til beregning af arve- og gaveafgift af livsvarige brugs-, rente- eller indtægtsnydelser, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973.
Tabel I angiver værdien af livrente på et liv på 1 kr. årlig. Værdien af en given brugs-, rente- eller indtægtsnydelse findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi med den faktor, som i tabellen står ud for nyderens fyldte alder.
Tabel II angiver værdien af en livrente på længst liv for en mand og en kvinde, når livrenten udbetales med konstant 1 kr. årlig, så længe en af dem er i live. Værdien af en given brugs-, renteeller indtægtsnydelse af denne art findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi med den faktor under kvindens fyldte alder, som står ud for mandens fyldte alder.
Hvor disse tabeller kommer til anvendelse, bliver der ikke at indhente erklæring om værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelsen fra Statsanstalten for Livsforsikring, men den efter tabellerne beregnede værdi opføres i anmeldelse og afgiftsberegning.
I tabel II er ikke medtaget tilfælde, der på grund af størrelsen af aldersforskellen mellem manden og kvinden kun er sjældent forekommende. I sådanne tilfælde såvel som i andre tilfælde, der ikke omfattes af tabellerne, må erklæring om værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelsen indhentes fra Statsanstalten for Livsforsikring.
Seneste foregående bekendtgørelse er ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 640 af 28. december 1976.
Ministeriet for skatter og afgifter, den 30. december 1977.
Per Hækkerup.