Legislator Case Law & Legislation
B19770054505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, forhandling, udfførsel og indførsel af ost og smelteost m.m.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1977 545 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m. som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 564 af 19. november 1975 foretages følgende ændringer

1. § 8, afsnit C, litra e, dansk Feta ost, som ændret ved bekendtgørelse nr. 68 af 12. marts 1975, affattes således: »Frisk, presset, ituskåret ostemasse, der umiddelbart efter presningen eller eventuel saltning nedlægges i forsendelsesemballagen i koncentreret saltlage eller tørsaltes i denne. Indhold af fedt i tørstof henholdsvis mindst 50 pct., 45 pct., 40 pct. og 30 pct. Vandindhold henholdsvis højst 53 pct., 55 pct., 57 pct. og 61 pct. i den færdigpressede ostemasse. Indholdet af kogsalt i dansk Feta ost skal være mindst 3,0 pct.«

2. I § 8, afsnit E, gruppe I, litra a, Danablu affattes sidste punktum således

»Vandindhold: højst 48 pct.«

3. I § 8, afsnit E, gruppe I, litra b, Mycella affattes sidste punktum således

»Vandindhold: højst 48 pct.«

4. § 10, stk. 1. affattes således

»For Danbo ost og 30 pct. og 45 pct. Havarti ost er det tilladt at anvende tillægsbenævnelserne henholdsvis »Dansk Steppeost« og »Dansk Tilsiterost« på betingelse af, at disse tillægsbenævnelser anbringes i parentes i umiddelbar forbindelse med vedkommende hovedbenævnelse og med bogstaver af samme type og farve, men af højst halv størrelse som de, der er anvendt for hovedbenævnelsen. Statskontrollen kan give nærmere retningslinjer for udførelsen af denne mærkning'.

5. Stykkerne 1-10 i § 10, jfr. bekendtgørelse nr. 509 af 13. september 1973, ændres til stykkerne 2-11.

6. Nyt stk. 5 i § 10 affattes således

»Såfremt der for dansk ost udover de i stk. 1 anførte tilfælde anvendes benævnelser af udenlandsk oprindelse, skal ordet »dansk« eller oversættelse heraf til andet sprog være tydeligt anført i umiddelbar forbindelse med ostebenævnelsen og med bogstaver af samme type, størrelse og farve som anvendt til denne'.

7. § 21, stk. 2, litra g, som ændret ved bekendtgørelse nr. 373 af 19. juli 1976, afattes således

»g) Dansk Feta....... mindst 9 dage«.

Ændringsbekendtgørelse 1977 545 Historic

§ 2

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Landbrugsministeriet, den 31. oktober 1977.

P. Dalsager

/ J. Madelung.

Ændringsbekendtgørelse 1977 545 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, forhandling, udfførsel og indførsel af ost og smelteost m.m.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →