Legislator Case Law & Legislation
B19770041805 DK

Bekendtgørelse om ejendomsmægleres uddannelse

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 1977 418 Historic

§ 1. Ejendomsmæglerprøven aflægges ved handelsskolerne og består i prøve aflagt som afslutning på handelsskolernes statskontrollerede specialkursus i ejendomshandel efter de herom af undervisningsministeriet fastsatte regler.

Bekendtgørelse 1977 418 Historic

§ 2. For at opnå beskikkelse som ejendomsmægler kræves det endvidere, at den pågældende har været beskæftiget i mindst 2 år i en virksomhed, der må antages at have givet praktisk kendskab til omsætning af faste ejendomme.

Stk. 2. Ejendomsmæglerkommissionen afgør, hvorvidt den praktiske uddannelse må anses for tilstrækkelig.

Stk. 3. Ejendomsmæglerkommissionen kan undtage fra bestemmelsen i stk. 1.

Bekendtgørelse 1977 418 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1977.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 164 af 2. maj 1975 om ejendomsmæglerprøven, jfr. dog stk. 3.

Stk. 3. Den teoretiske del af ejendomsmæglerprøven efter de hidtidige bestemmelser, jfr. bekendtgørelse nr. 164 af 2. maj 1975, for ejendomsmæglerkommissionen, afholdes sidste gang i 1982. Den praktiske del afholdes sidste gang i 1985. Den praktiske del vil fra 1979 blive afholdt i april-juni, således at ansøgning om tilladelse til at indstille sig til denne del fra 1979 skal indgives til ejendomsmæglerkommissionen senest den 15. marts det pågældende år.

Handelsministeriet, den 9. august 1977.

Ivar Nørgaard.

/H. Duborg.

Bekendtgørelse 1977 418 Historic

Bekendtgørelse om ejendomsmægleres uddannelse

I medfør af lov nr. 218 af 8. juni 1966 om ejendomsmæglere § 1, stk. 3 og § 3 bestemmes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →