Legislator Case Law & Legislation
B19770035805 DK

Bekendtgørelse om foranstaltninger til imødegåelse af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved § 2. Skibe og fartøjer på 5 BRT og derover, der anvendes til fangst og/eller transport af industrifisk, skal opfylde de i denne bekendtgørelse fastsat § 3. For imødegåelse af forrådnelse i fiskelaster og dermed udvikling af giftige og sundhedsfarlige gasarter gælder de af fiskeriministeriet fastsatte § 4. I træskibe er anvendelse af kuldioxid som køle- og konserveringsmiddel ikke tilladt. § 5. Kuldioxid som tøris skal opbevares på frit dæk og vel klar af nedgangsåbninger. § 6. Til kontrol af luften i skibets rum skal der om bord findes typegodkendt måleapparatur, der skal kunne måle indholdet af ilt, kuldioxid og svovlb § 7. Der skal om bord findes typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af mindst 2 sikkerhedsseler med tilhørende livline samt mindst 1 friskluftapparat § 8. Ingen må gå ned i lastrum, storesrum og lignende rum under dæk, før det ved målinger er konstateret, at luften i rummet ikke er sundhedsfarlig. § 9. På undersiden af hvert lugedæksel (bortset fra isdæksler), der fører ned til lastrum til opbevaring af industrifisk, skal der være anbragt et adv § 10. Der skal om bord findes et eksemplar af denne bekendtgørelse samt af arbejdstilsynets og skibstilsynets publikation: »Arbejde med industrifisk, § 11. Skibets fører skal drage omsorg for, at alle af ham eller rederen ansatte personer, som er beskæftiget med lastning, stuvning og losning af indu § 12. Overtrædelse af denne bekendgørelse straffes i medfør af § 42 i lov om tilsyn med skibe med bøde. § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1977. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

DIREKTORATET: Direktoratet for statens skibstilsyn.

FORMALIN: Vædsken formaldehyl HCHO opløst i vand.

FRISKLUFTAPPARAT: Enten et indåndingsapparat med komprimeret luft eller et indåndingsapparat med maske og luftpumpe samt luftslange af tilstrækkelig længde.

GODKENDT: Godkendt af statens skibstilsyn.

INDUSTRIFISK: Fisk, der fanges udelukkende til anvendelse i fiskemels- og fiskeolieindustrier.

KULDIOXID: CO2 i gasform, under tryk i flydende form og i fast form (tøris).

SKIBSTILSYNET: Statens skibstilsyn.

SVOVLBRINTE: Gasarten H2S(hydrogensulfid).

TYPEGODKENDT: Typegodkendt af statens skibstilsyn.

Almindelige bestemmelser.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 2. Skibe og fartøjer på 5 BRT og derover, der anvendes til fangst og/eller transport af industrifisk, skal opfylde de i denne bekendtgørelse fastsatte bestemmelser og skal være godkendt til formålet.

Stk. 2. Om godkendelse som i stk. 1 omhandlet skal der af skibstilsynet være gjort antegning i skibets tilsynsbog.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 3. For imødegåelse af forrådnelse i fiskelaster og dermed udvikling af giftige og sundhedsfarlige gasarter gælder de af fiskeriministeriet fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. For imødegåelse af sundhedsfare i forbindelse med losning af industrifisk gælder de af arbejdstilsynet fastsatte bestemmelser.

Særlige bestemmelser for anvendelse af kuldioxid.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 4. I træskibe er anvendelse af kuldioxid som køle- og konserveringsmiddel ikke tilladt.

Stk. 2. I stålskibe, hvor kuldioxid anvendes som køle- og konserveringsmiddel, skal skodder mellem de enkelte lastrum og mellem lastrum og den øvrige del af skibet være gastætte.

Stk. 3. Gastætheden i de lastrum, hvori industrifisk skal stuves, skal prøves efter de i »Skibstilsynets Meddelelser« angivne retningslinjer.

Stk. 4. Spores utætheder, skal tætning foretages, og prøvningerne gentages, indtil gastæthed er opnået.

Stk. 5. Ved prøvningen af gastæthed skal alle rørgennemføringer i skodderne samt lænsesystemets ventilkasser og pumper nøje kontrolleres.

Opbevaring af kuldioxid og formalin.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 5. Kuldioxid som tøris skal opbevares på frit dæk og vel klar af nedgangsåbninger.

Stk. 2. Anvendes kuldioxid i flydende form, skal såvel flaskernes anbringelse og fastgørelse som installationen af rørledninger, ventiler og doseringsapparatur m.v. i forvejen være godkendt af skibstilsynet.

Stk. 3. Formalin skal opbevares på frit dæk i godkendte beholdere.

Måleudstyr.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 6. Til kontrol af luften i skibets rum skal der om bord findes typegodkendt måleapparatur, der skal kunne måle indholdet af ilt, kuldioxid og svovlbrinte samt af formalin, for så vidt dette medføres om bord.

Sikkerhedsudstyr.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 7. Der skal om bord findes typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af mindst 2 sikkerhedsseler med tilhørende livline samt mindst 1 friskluftapparat.

Stk. 2. Endvidere skal der til brug ved arbejde med formalin findes gummi- eller plastichandsker samt beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm.

Sikkerhedsbestemmelser.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 8. Ingen må gå ned i lastrum, storesrum og lignende rum under dæk, før det ved målinger er konstateret, at luften i rummet ikke er sundhedsfarlig.

Stk. 2. Ingen må gå ned i lastrum uden at være iført sikkerhedssele med tilhørende livline og uden en lineholder som vagt ved lugen.

Stk. 3. Ingen må gå ned i lastrum, hvor kuldioxid anvendes til køle- og konserveringsformål, medmindre det af hensyn til skibets sikkerhed er absolut påkrævet, og da kun iført sikkerhedsudstyr bestående af sele med tilhørende livline og friskluftapparat.

Skiltning.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 9. På undersiden af hvert lugedæksel (bortset fra isdæksler), der fører ned til lastrum til opbevaring af industrifisk, skal der være anbragt et advarselsskilt fremstillt af holdbart, søvandsbestandigt materiale.

Stk. 2. Teksten på skiltet i skibe, hvor kuldioxid ikke benyttes, skal være

FARE

GIFTIGE OG KVÆLENDE LUFTARTER

Det er forbudt at gå ned, før målinger er foretaget.

Sikkerhedssele og livline skal benyttes.

Der skal være vagt ved lugen.

Stk. 3. I skibe, hvor kuldioxid i flydende form eller som tøris benyttes, skal teksten være

LIVSFARE

DER ER KULDIOXID (CO2) I RUMMET

LUFTEN ER

ØJEBLIKKELIG DØDBRINGENDE

Kun adgang, såfremt det af hensyn til skibets sikkerhed er absolut påkrævet, og da kun for personer iført friskluftapparat og sikkerhedssele med tilhørende livline.

Der skal være vagt ved lugen.

Instruktion og øvelser.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 10. Der skal om bord findes et eksemplar af denne bekendtgørelse samt af arbejdstilsynets og skibstilsynets publikation: »Arbejde med industrifisk, anvisninger om faremomenter og sikkerhedsregler«.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 11. Skibets fører skal drage omsorg for, at alle af ham eller rederen ansatte personer, som er beskæftiget med lastning, stuvning og losning af industrifisk, har kendskab til sikkerhedsbestemmelserne i nærværende bekendtgørelse og den i § 10 nævnte publikation.

Stk. 2. Ovennævnte personer skal instrueres i brugen af det i §§ 6 og 7 nævnte måle- og sikkerhedsudstyr. Øvelser skal jævnlig afholdes med udstyret, dog mindst een gang månedlig. Skibets fører skal i tilsynsbogen indføre tid og sted for øvelsernes afholdelse.

Straffebestemmelse.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 12. Overtrædelse af denne bekendgørelse straffes i medfør af § 42 i lov om tilsyn med skibe med bøde.

Ikrafttrædelsesbestemmelse.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1977.

Handelsministeriet, den 24. juni 1977.

Ivar Nørgaard.

/Svend Lunddahl.

Bekendtgørelse 1977 358 Historic

Bekendtgørelse om foranstaltninger til imødegåelse af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare

I medfør af § 12, stk. 1, i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørele nr. 336 af 31. august 1965 med senere ændringer fastsættes herved følgende bestemmelser vedrørende industrifiskelaster i skibe

Definitioner.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →