Legislator Case Law & Legislation
B19770031605 DK

Bekendtgørelse om lønforskud til tjenestemænd

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1977 316 Valid

§ 1. Lønforskud i henhold til ovennævnte § 56 kan ydes med indtil 6000 kr. uden sikkerhedsstillelse. Forskuddet afdrages med lige store månedlige afdrag og skal være afviklet fuldt ud senest efter 6 år. Den årlige rente udgør den til enhver tid fastsatte Officielle diskonto med et tillæg af 1 pct. Renten betales ved udgangen af hvert års juni og december måned og beregnes af det på vedkommende tidspunkt resterende beløb. Det er en betingelse for at opnå et sådant forskud, at andrageren har været varigt ansat i mindst 1 år. Finansministeriet kan dog i ganske særlige tilfælde meddele undtagelse fra denne regel. Den, der har fået et lønforskud, kan normalt ikke opnå et nyt forskud før 2 år efter at det ældre er tilbagebetalt.

Bekendtgørelse 1977 316 Valid

§ 2. Renter og afdrag, der i forbindelse med eventuelle forskrivninger ikke må overstige 1/8 af den løn, som udbetales til tjenestemanden på tidspunktet for ydelsen af lønforskuddet, indeholdes i lønnen og kan efter finansministeriets bestemmelse tillige indeholdes i den tjenestemanden eller dennes ægtefælle tillagte pension. Såfremt en tjenestemand er afgået ved døden som følge af tilskadekomst under tjenestens udførelse, bortfalder dog ved udløbet af efterindtægtsperioden ægtefællens pligt til at tilbagebetale resterende forskudsbeløb. I andre tilfælde kan finansministeriet, dersom forholdene i særlig grad taler derfor, helt eller delvis fritage ægtefællen for tilbagebetaling af restgælden. Afskediges tjenestemanden, uden at der tillægges ham en aktuel pension, eller dør tjenestemanden uden at efterlade sig ægtefælle, der har ret til pension, er restgælden uanset de fastsa

tte afdragsvilkår forfalden til betaling.

Bekendtgørelse 1977 316 Valid

§ 3. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 har ikke virkning for lønforskud, der er bevilget før 1. april 1977.

Ikrafttrædelse m.v.

Bekendtgørelse 1977 316 Valid

§ 4. Bekendtgørelsen har virkning fra 1. april 1977.

Stk. 2. Samtidig ophæves bestemmelserne i § 33, stk. 1 og 2, i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd.

Finansministeriet, den 1. juni 1977.

P. M. V.

K. J. Christensen

/ I. Egeberg

Bekendtgørelse 1977 316 Valid

Bekendtgørelse om lønforskud til tjenestemænd

I medfør af § 56 i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →