Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statsguardeinens virksomhed
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 626 af 22. december 1972 om statsguardeinens virksomhed foretages følgende ændringer
1. I § 10, stk. 2, ændres »200 kr.« til »300 kr.«.
2. § 10, stk. 6, affattes således
»Stk. 6. Bidragsbeløbene pålignes for finansåret og skal betales med 1/3 forud hver 1. april, 1. juli og 1. oktober, første gang 1. april 1979. Beløbet 300 kr. pr. navnestempelindehaver skal dog indbetales samlet hver 1. januar, første gang 1. januar 1979. For finansåret 1. april-31. december 1978 pålignes bidragsbeløbene med 3/4, som skal betales kvartalsvis forud den 1. april, 1. juli og 1. oktober 1978. 3/4 af beløbet 300 kr. pr. navnestempelindehaver skal indbetales samlet den 1. april 1978. Beløbet pr. navnestempelindehaver skal betales, medmindre indehaveren inden forfaldsdagen har fremsat ønske om navnestemplernes slettelse af registeret, og dette imødekommes. Bidragene kan inddrives ved udlæg.
2. § 11 affattes således
»§ 11. For de i kapitel II omhandlede undersøgelser og stemplinger betales følgende afgifter
A. Undersøgelse af holdighed.
1. Sølvminimumsprøver 10 kr. 2. Guldminimumsprøver 20 kr. Kontrol af om prøvens holdighed mindst svarer til den af rekvirenten opgivne holdighed. 3. Sølvprøver 15 kr. 4. Guldprøver 30 kr. 5. Platinprøver 100 kr. 6. Palladiumprøver 100 kr. B. Undersøgelse og stempling af barrer. 1. Sølvbarrer 50 kr. 2. Guldbarrer samt barrer, der indeholder guld og sølv 100 kr. 3. Platinbarrer. palladiumbarrer samt guld- og sølvbarrer, der indeholder platin og/eller palladium 200 kr. C. Undersøgelse og stempling af: 1. Sølvarbejder 15 kr. pr. dusin eller del deraf. 2. Guldarbejder 35 kr. pr. dusin eller del deraf. 3. Platinarbejder 100 kr. pr. dusin eller del deraf. D. Øvrige arbejder faktureres efter anvendt tid.
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1978, dog § 1, nr. 3, den 1. juni 1977.
Handelsministeriet, den 4. maj 1977.
Ivar Nørgaard.
/P. Thorell.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statsguardeinens virksomhed
Ingen