Legislator Case Law & Legislation
B19770005205 DK

Bekendtgørelse om indhold af erucasyre i olier og fedtstoffer.

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på olier, fedtstoffer og blandinger heraf, der uden yderligere forarbejdning er bestemt til at fortæres af mennesker.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på tilberedte levnedsmidler tilsat olier, fedtstoffer eller blandinger heraf, såfremt levnedsmidlets samlede fedtstofindhold udgør mindst 5 pct.

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

§ 2. Det er forbudt at sælge de af bekendtgørelsen omfattede produkter, såfremt disse har et højere indhold af erucasyre - cis-13-docosensyre - end angivet i § 3.

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

§ 3. Fra 1. juli 1977 må indholdet af erucasyre i de af bekendtgørelsen omfattede produkter, beregnet på grundlag af det samlede fedtsyreindhold i de fedtstoffer, de indeholder, ikke overstige 10 pct.

Stk. 2. Fra 1. juli 1979 må indholdet af erucasyre i de af bekendtgørelsen omfattede produkter, beregnet på samme grundlag, ikke overstige 5 pct.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de af bekendtgørelsen omfattede produkter, der er bragt i handelen for første gang inden 1. juli 1977, lovligt sælges med et erucasyreindhold over 10 pct.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan de af bekendtgørelsen omfattede produkter, der er bragt i handelen for første gang inden 1. juli 1979, lovligt sælges med et erucasyreindhold over 5 pct., såfremt produkterne overholder de hidtil gældende regler.

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

§ 4. Statens levnedsmiddelinstitut kan fastsætte nærmere regler og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med denne bekendtgørelses overholdelse, herunder om prøveudtagning og analysemetoder.

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

§ 5. Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde, jfr. § 63, stk. 2 og 3, i lov om levnedsmidler m.m.

Miljøministeriet, den 21. januar 1977.

Helge Nielsen.

/Gertrud Goldschmidt.

Bekendtgørelse 1977 52 Historic

Bekendtgørelse om indhold af erucasyre i olier og fedtstoffer.

I henhold til §§ 21, 43, 44 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. fastsættes efter forhandling med handelsministeren, landbrugsministeren og fiskeriministeren følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →