DK
Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg. Typegodkendelse af materiel. Afsnit A. 1. udgave
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Typegodkendelse af koaksialkabler til
anvendelse i fællesantenneanlæg
1. Oplysninger vedrørende afprøvning og godkendelse
1.1 Anmodning om typegodkendelse.
Anmodning om typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg skal af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant rettes skriftligt til
Post- og telegrafvæsenet
Radioingeniørtjenesten
Nørrebrogade 10
2200 København N
Typegodkendelsesanmodningen skal være bilagt oplysninger om følgende.
Fabrikat
Betegnelse
Typebetegnelse
Karakteristisk impedans
Tråddiameter af inderleder i mm.
Inderleder
Isolation (dielektrikum)
Skærm
Diameter over isolation (dielektrikum) i mm.
Diameter over skærm mm.
Dæmpning ved 200 MHz.
Dæmpning ved 800 MHz.
Kapacitet
Mindste bøjningsradius
Største trækpåvirkning
Ydre kappe
Særlig kendetegn
Mærkning på kappe
For koaksialkabler til nedlægning i jord skal der sammen med anmodningen om typegodkendelse fremsendes en nøjagtig splidseforskrift for det pågældende koaksialkabel. Forskriften skal være dansksproget og udformet på en sådan måde, at enhver installatør kan arbejde efter den, således at der er sikkerhed for, at kablets egenskaber ikke forringes.
Refleksionsdæmpningen skal mindst være 20 dB pr. splidsning for frekvenser op til 300 MHz.
1.2 Indlevering af kabel til afprøvning.
Sammen med anmodning om typegodkendelse af HF-koaksialkabler efter ovenstående bestemmelser skal indsendes et stykke af det pågældende kabel (længde 10,00 m inkl. stik). Kablet skal være forsynet med 2 han-stik af korrekt impedans og af en af følgende typer: Dezifix, B,C,N, 3.5/12 eller 7/16.
Desuden skal der indsendes 2 meter kabel uden stik til brug for radioingeniørtjenestens andre prøver i forbindelse med typegodkendelsen.
1.3 Mærkning af koaksialkabler.
Koaksialkabler, der skal typegodkendes til nedlægning i jord, skal på den udvendige kappe være mærket med fabrikat, type og fabrikationsår. Mærkningen skal være udført i overensstemmelse med Dansk Standard DS/IEC 96-1, januar 1969 eller 3. udgave 1971.
For alle øvrige koaksialkabler gælder, at det må påregnes, at der på et senere tidspunkt vil blive stillet krav om, at disse skal være mærket på samme måde som koaksialkabler, der nedlægges i jord, og post- og telegrafvæsenet skal derfor henstille, at man begynder at anvende således mærkede kabler.
1.4 Gebyr for typegodkendelse af koaksialkabler.
For typegodkendelse af et koaksialkabel erlægges indtil videre et gebyr på 150,- kr. (excl. moms) pr. stk.
2. Koaksialkablernes konstruktion
2.1 Krav til koaksialkabler til nedlægning i jord og til montering udvendig på mur.
Kablet skal være forsynet med en holdbar kappe af sort polyethylen eller af bly.
Kablet skal være udført med
inderleder af en homogen kobbertråd
yderleder af langsgående kobberfolie
mellemrum mellem inder- og yderleder helt udfyldt
med massiv polyethylen.
Impedansen skal være 75 Ohm +/- 5%.
2.2 Krav til andre koaksialkabler.
Kablerne skal være mekanisk solide.
Skærmen skal være fortinnet eller forsølvet.
Impedansen skal være 75 Ohm +/- 5%.
3. Skærmdæmpning
3.1 Målemetode.
Skærmdæmpning måles ved hjælp af den i fig. 1 og fig. 2 viste måleopstilling.
Der benyttes følgende målemetode
Den åbne ledning og måleobjektet (kablet) oplægges paralleltløbende i 5 mm afstand i en kabelskinne af træ eller andet isolationsmateriale med lav dielektricitetskonstant. Den åbne ledning tilføres effekt fra målesenderen gennem et kort kabel og et 50 Ohms dæmpningsled, og den herved i måleobjektet overkoblede spænding måles på målemodtageren, der er tilpasset måleobjektets karakteristiske impedans.
Opstillingen kalibreres ved at forbinde målesender med målemodtager over 50 Ohms dæmpningsleddet og eventuelt et tilpasningsled.
Målesenderens udgangsspænding U10 og spændingsdæmpningen A10 af det eventuelle tilpasningsled noteres tillige med det på målemodtageren aflæste referenceniveau U20.
Måleopstillingen forbindes herefter som vist på fig. 1, og samhørende værdier af U1 og U2 bestemmes i hele frekvensområdet 5 - 230 MHz.
For en given frekvens er dæmpningen
20 log U1 + A10 - A0 + 20 log U20 »U10« »U2«
Måleobjektets skærmdæmpning angives som den mindste dæmpning i frekvensområdet.
3.2 Krav.
Koaksialkablerne skal have en skærmdæmpning på mindst 50 dB.
Bilag 1
Typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg
1. Oplysninger vedrørende afprøvning og godkendelse
1.1 Anmodning om typegodkendelse.
Anmodning om typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg skal af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant rettes skriftligt til
Post- og telegrafvæsenet
Radioteknisk Tjeneste, Radiogodkendelsesafd.
Islands Brygge 83 C
2300 København S
Typegodkendelsesanmodningen skal være bilagt oplysninger om følgende
Fabrikat
Betegnelse
Typebetegnelse
Karakteristisk impedans
Tråddiameter af inderleder i mm.
Inderleder
Isolation (dielektrikum)
Skærm
Diameter over isolation (dielektrikum) i mm.
Diameter over skærm mm.
Dæmpning ved 200 MHz.
Dæmpning ved 800 MHz.
Kapacitet
Mindste bøjningsradius
Største trækpåvirkning
Ydre kappe
Særlig kendetegn
Mærkning på kappe
For koaksialkabler til nedlægning i jord skal der sammen med anmodningen om typegodkendelse fremsendes en nøjagtig splidseforskrift for det pågældende koaksialkabel. Forskriften skal være dansksproget og udformet på en sådan måde, at enhver installatør kan arbejde efter den, således at der er sikkerhed for, at kablets egenskaber ikke forringes.
Refleksionsdæmpningen i en splidsning skal være mindst 30 dB i frekvensområdet op til 500 MHz og mindst 26 dB i frekvensområdet 500- 860 MHz.
1.2 Indlevering af kabel til afprøvning.
Sammen med anmodning om typegodkendelse af HF-koaksialkabler efter ovenstående bestemmelser skal indsendes et stykke af det pågældende kabel (længde 10,00 m inkl. stik). Kablet skal være forsynet med 2 han-stik af korrekt impedans og af en af følgende typer: C,N, 3.5/12 eller Dezifix B.
Desuden skal der indsendes 2 meter kabel uden stik til brug i forbindelse med typegodkendelsen.
1.3 Mærkning af koaksialkabler.
Koaksialkabler, der skal typegodkendes til nedlægning i jord, skal på den udvendige kappe være mærket med fabrikat, type og fabrikationsår. Mærkningen skal være udført i overensstemmelse med Dansk Standard DS/IEC 96-1, januar 1969 eller 3. udgave 1971 eller være en holdbar langsgående farvekodning sammensat af 7 farver efter følgende retningslinier, idet cifre kodes i h.t. IEC-koden for modstande (IEC-publikation 62, 1974)
1. farve: Hvid (Start af kode).
2.-4. farve: Fabrikatkode (i h.t. Afsnit D).
5. farve: Enten grå for jordkabel eller hvid for nærføringskabel.
6.-7. farve: Godkendelsesnummer, der forlods må søges oplyst hos Radioteknisk Tjeneste for hver kabeltype, der ønskes godkendt med farvekodning.
Såfremt det ønskes, kan der benyttes en 8. og 9. farve til kodning af fabrikationsår.
For alle øvrige koaksialkabler gælder, at det må påregnes, at der på et senere tidspunkt vil blive stillet krav om, at disse skal være mærket på samme måde som koaksialkabler, der nedlægges i jord, og post- og telegrafvæsenet skal derfor henstille, at man begynder at anvende således mærkede kabler.
2. Koaksialkablernes konstruktion
2.1 Krav til koakaialkabler der nedlægges i jord eller oplægges udendørs
2.1.1 Udvendig kappe
Kablet skal være forsynet med en plastkappe af polyethylen (PE) med en tykkelse på mindst 1,0 mm. For kabler med en dæmpning der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, skal tykkelsen være mindst 0,9 mm. Plasten skal være stabiliseret med homogent fordelt kønrøg, vægtandel 2,5 +/- 0,5% (sort kappe).
2.1.1.1 Farvet kappe
Udenpå den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe er det tilladt at lægge en farvet kappe.
2.1.2 Yderleder, materiale og udformning
Yderlederen skal være af kobber. Den skal enten være et lukket rør, glat eller korrugeret, eller bestå af en folie der enten kan være overlappet eller være klæbet til dielektrikummet.
2.1.2.1 Kabler med dielektrikum af celle PE
Yderlederen skal være et lukket glat eller korrugeret rør.
2.1.2.2 kabler med dietektrikum der er en kombination af massiv PE og luft
Yderlederen skal være et lukket rør, eller en til kappen eller dielektrikummet fastklæbet folie, der har et overlap på mindst 10 procent.
2.1.3 Yderleder, styrke
Yderlederen skal have en tykkelse af mindst 0,1 mm. En tyndere folie er dog tilladt, hvis folien er omgivet af en flettet kobberskærm, der bringer yderlederens kobbervægt op på en vægt, der mindst svarer til vægten af en yderleder af kobber med en tykkelse af mindst 0,1 mm.
Som stikledningskabel til abonnenter kan dog godkendes kabler med en yderleder af kobber med en tykkelse på mindst 0,05 mm under forudsætning af, at yderlederen er fastklæbet til dielektrikummet.
2.1.4 Isolering mellem inder- og yderleder
Isoleringen skal bestå af massiv PE, celle PE, eller en kombination af massiv PE og celle PE. Hulrumsisolering med PE er også tilladt.
2.1.5 Inderleder
Inderlederen skal være i et af nedenstående materialer
a. Kobber.
b. Kobberklædt aluminium.
c. Kobberklædt stål.
Inderlederen kan også være forsølvet eller fortinnet.
2.1.6 Armering
Kabler kan typegodkendes både med og uden armering.
Kabler, der nedlægges i jorden i forbindelse med D-1-anlæg, skal være armerede.*)
Armeringen skal lægges uden på den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe.
Armeringen skal udvendig være beskyttet med en plastkappe af PE med en tykkelse på mindst 1,0 mm.
Armeringen skal bestå af galvaniseret stålbånd eller galvaniseret ståltråd.
2.1.7 Impedans
Kablets karakteristiske impedans skal være 75 Ohm +/- 3%.
For kabler med en dæmpning, der er større end 10 dB pr. 100 m med 300 MHz, kan dog tillades en karakteristisk impedans på 75 Ohm +/- 5%.
2.2 Krav til andre koaksialkabler.
Kablerne skal være mekanisk solide.
Skærmen skal være fortinnet eller forsølvet.
Impedansen skal være 75 Ohm +/- 5%.
*) Armering kan dog undlades, såfremt kablet nedlægges i en dybde af mindst 70 cm.
3. Skærmdæmpning
3.1 Målemetode.
Skærmdæmpning måles ved hjælp af den i fig. 1 og fig. 2 viste måleopstilling.
Der benyttes følgende målemetode
Den åbne ledning og måleobjektet (kablet) oplægges paralleltløbende i 5 mm afstand i en kabelskinne af træ eller andet isolationsmateriale med lav dielektricitetskonstant. Den åbne ledning tilføres effekt fra målesenderen gennem et kort kabel og et dæmpningsled, og den herved i måleobjektet overkoblede spænding måles på målemodtageren, der er tilpasset måleobjektets karakteristiske impedans.
Opstillingen kalibreres med at forbinde målesender med målemodtager over dæmpningsleddet og eventuelt et tilpasningsled. Målesenderens udgangsspænding U10 og spændingsdæmpningen A10 af det eventuelle tilpasningsled noteres tillige med det på målemodtageren aflæste referenceniveau U20.
Måleopstillingen forbindes herefter som vist på fig. 1, og samhørende værdier af U1 og U2 bestemmes i hele frekvensområdet 5-300 MHz.
For en given frekvens er dæmpningen
20 log (U1:U10) + A10 - A0 + 20 (log U20:U2)
Måleobjektets skærmdæmpning angives som den mindste dæmpning i frekvensområdet.
3.2 Krav.
Koaksialkablerne skal have en skærmdæmpning på mindst 50 dB.
Rettelse nr. 9 til
Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg
afsnit A, 1. udgave
Erstatter bilag 1 med rettelser
Rettelserne er gældende fra 1. april 1986
Bilag 1
Typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg
1. Oplysninger vedrørende afprøvning og godkendelse
1.1 Anmodning om typegodkendelse.
Anmodning om typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg skal af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant rettes skriftligt til
Post- og telegrafvæsenet
Radioteknisk Tjeneste, Radiogodkendelsesafd.
Islands Brygge 83 C
2300 København S
Typegodkendelsesanmodningen skal være bilagt oplysninger om følgende
Fabrikat
Betegnelse
Typebetegnelse
Karakteristisk impedans
Tråddiameter af inderleder i mm.
Inderleder
Isolation (dielektrikum)
Skærm
Diameter over isolation (dielektrikum) i mm.
Diameter over skærm mm.
Dæmpning ved 200 MHz.
Dæmpning ved 800 MHz.
Kapacitet
Mindste bøjningsradius
Største trækpåvirkning
Ydre kappe
Særlig kendetegn
Mærkning på kappe
For koaksialkabler til nedlægning i jord skal der sammen med anmodningen om typegodkendelse fremsendes en nøjagtig splidseforskrift for det pågældende koaksialkabel. Forskriften skal være dansksproget og udformet på en sådan måde, at enhver installatør kan arbejde efter den, således at der er sikkerhed for, at kablets egenskaber ikke forringes.
Refleksionsdæmpningen i en splidsning skal være mindst 30 dB i frekvensområdet op til 500 MHz og mindst 26 dB i frekvensområdet 500- -860 MHz.
1.2 Indlevering af kabel til afprøvning.
Sammen med anmodning om typegodkendelse af HF-koaksialkabler efter ovenstående bestemmelser skal indsendes et stykke af det pågældende kabel (længde 10,00 m inkl. stik). Kablet skal være forsynet med 2 han-stik af korrekt impedans og af en af følgende typer: C,N, 3.5/12 eller Dezifix B.
Desuden skal der indsendes 2 meter kabel uden stik til brug i forbindelse med typegodkendelsen.
1.3 Mærkning af koaksialkabler.
Koaksialkabler, der skal typegodkendes til nedlægning i jord, skal på den udvendige kappe være mærket med fabrikat, type og fabrikationsår. Mærkningen skal være udført i overensstemmelse med Dansk Standard DS/IEC 96-1, januar 1969 eller 3. udgave 1971 eller være en holdbar langsgående farvekodning sammensat af 7 farver efter følgende retningslinier, idet cifre kodes i h.t. IEC-koden for modstande (IEC-publikation 62, 1974)
1. farve: Hvid (Start af kode).
2.-4. farve: Fabrikatkode (i h.t. Afsnit D).
5. farve: Enten grå for jordkabel eller hvid for nærføringskabel.
6.-7. farve: Godkendelsesnummer, der forlods må søges oplyst hos Radioteknisk Tjeneste for hver kabeltype, der ønskes godkendt med farvekodning.
Såfremt det ønskes, kan der benyttes en 8. og 9. farve til kodning af fabrikationsår.
For alle øvrige koaksialkabler gælder, at det må påregnes, at der på et senere tidspunkt vil blive stillet krav om, at disse skal være mærket på samme måde som koaksialkabler, der nedlægges i jord, og post- og telegrafvæsenet skal derfor henstille, at man begynder at anvende således mærkede kabler.
2. Koaksialkablernes konstruktion
2.1 Krav til koaksialkabler der nedlægges i jord eller oplægges udendørs
2.1.1 Udvendig kappe
Kablet skal være forsynet med en plastkappe af polyethylen (PE) med en tykkelse på mindst 1,0 mm. For kabler med en dæmpning der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, skal tykkelsen være mindst 0,9 mm. Plasten skal være stabiliseret med homogent fordelt kønrøg vægtandel 2,5 +/- 0,5% (sort kappe).
2.1.1.1 Farvet kappe
Udenpå den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe er det tilladt at lægge en farvet kappe.
2.1.2 Yderleder, materiale og udformning
Yderlederen skal være af kobber. Den skal enten være et lukket rør, glat eller korrugeret, eller bestå af en folie der enten kan være overlappet eller være klæbet til dielektrikummet.
2.1.2.1 Kabler med dielektrikum af celle PE
Yderlederen skal være et lukket glat eller korrugeret rør.
2.1.2.2 Kabler med dielektrikum der er en kombination af massiv PE og luft
Yderlederen skal være et lukket rør, eller en til kappen eller dielektrikummet fastklæbet folie, der har et overlap på mindst 10 procent.
2.1.3 Yderleder, styrke
Yderlederen skal have en tykkelse af mindst 0,1 mm. En tyndere folie er dog tilladt, hvis folien er omgivet af en flettet kobberskærm, der bringer yderlederens kobbervægt op på en vægt, der mindst svarer til vægten af en yderleder af kobber med en tykkelse af mindst 0,1 mm.
Som stikledningskabel til abonnenter kan dog godkendes kabler med en yderleder af kobber med en tykkelse på mindst 0,05 mm under forudsætning af, at yderlederen er fastklæbet til dielektrikummet.
2.1.4 Isolering mellem inder- og yderleder
Isoleringen skal bestå af massiv PE, celle PE, eller en kombination af massiv PE og celle PE. Hulrumsisolering med PE er også tilladt.
2.1.5 Inderleder
Inderlederen skal være i et af nedenstående materialer
a. Kobber.
b. Kobberklædt aluminium.
c. Kobberklædt stål.
Inderlederen kan også være forsølvet eller fortinnet.
2.1.6 Armering
Kabler kan typegodkendes både med og uden armering.
Kabler der nedlægges i jorden i forbindelse med D-1-anlæg, skal være armerede.*)
Armeringen skal lægges uden på den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe.
Armeringen skal udvendig være beskyttet med en plastkappe af PE med en tykkelse på mindst 1,0 mm.
Armeringen skal bestå af galvaniseret stålbånd eller galvaniseret ståltråd.
2.1.7 Impedans
Kablets karakteristiske impedans skal være 75 Ohm +/- 3%.
For kabler med en dæmpning, der er større end 10 dB pr. 100 m med 300 MHz, kan dog tillades en karakteristisk impedans på 75 Ohm +/- 5%.
2.2 Krav til andre koaksialkabler.
Kablerne skal være mekanisk solide.
Skærmen skal være fortinnet, forsølvet eller plastfolie, som på begge sider er belagt med fastklæbet aluminium.
Impedansen skal være 75 Ohm +/- 5%.
*) Armering kan dog undlades, såfremt kablet nedlægges i en dybde af mindst 70 cm.
3. Skærmdæmpning
3.1 Målemetode.
Skærmdæmpning måles ved hjælp af den i fig. 1 og fig. 2 viste måleopstilling.
Der benyttes følgende målemetode
Den åbne ledning og måleobjektet (kablet) oplægges paralleltløbende i 5 mm afstand i en kabelskinne af træ eller andet isolationsmateriale med lav dielektricitetskonstant. Den åbne ledning tilføres effekt fra målesenderen gennem et kort kabel og et dæmpningsled, og den herved i måleobjektet overkoblede spænding måles på målemodtageren, der er tilpasset måleobjektets karakteristiske impedans.
Opstillingen kalibreres med at forbinde målesender med målemodtager over dæmpningsleddet og eventuelt et tilpasningsled. Målesenderens udgangsspænding U10 og spændingsdæmpningen A10 af det eventuelle tilpasningsled noteres tillige med det på målemodtageren aflæste referenceniveau U20
Måleopstillingen forbindes herefter som vist på fig. 1, og samhørende værdier af U1 og U2 bestemmes i hele frekvensområdet 5-300 MHz.
For en given frekvens er dæmpningen
20 log (U1:U10) + A10 - A0 + 20 log (U20 :U2)
Måleobjektets skærmdæmpning angives som den mindste dæmpning i frekvensområdet.
3.2 Krav.
Koaksialkablerne skal have en skærmdæmpning på mindst 50 dB.
Bilag 2
STATSPRØVEANSTALTEN
Amager Boulevard 108
2300 København S
Telefon (01) Asta 830
Statsprøveanstaltens regler for typegodkendelse
Typegodkendelse foretages i henhold til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne »Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg«,(* 2) herefter benævnt tekniske bestemmelser.
AM, FM og TV antenner m.v.
I. Indledning.
Forudsætning for, at en fabrikant eller virksomhed kan opnå den i tekniske bestemmelser omhandlede typegodkendelse fra Statsprøveanstalten for antennemateriel, er
1. At antennemateriellets enkeltdele tilfredsstiller nedenstående krav om størrelse af vindflade, styrke og korrosionsbeskyttelse.
2. At fabrikanten eller virksomheden underkaster sig en løbende kontrolordning.
3. At hvert anlæg, som omfattes af kontrolordningen, forsynes med de nødvendige kontrolmærker.
II. Prøvningsbetingelser.
Statsprøveanstaltens typegodkendelse omfatter kun det i tekniske bestemmelser omhandlede materiel til antenneanlæg og kun for så vidt angår mekanisk dimensionering. For hver type, der ønskes godkendt, indsendes et komplet sæt antennemateriel eksklusive det materiel, der vedrører den elektriske installation. Det indsendte materiel bilægges fuldstændige oplysninger om korrosionsbeskyttelsens art, herunder angivelse af materialets legeringssammensætning.
For AM, FM og TV antennemateriel udføres følgende undersøgelser
1. Bestemmelse af antennens vindflade i m2.
2. Trækprøvning af de til antennerne anvendte rør og beslag.
3. Kontrollering af legeringens og/eller det eventuelle beskyttende overfladelags anvendelighed.
4. Svingningsprøvning udført med antenneelementer monteret med beslag på bærebom og bærerør.
5. Prøvning af befæstelsesbeslag for bærerør anbragt på murede skorstene samt prøvning af bærerør med andre dimensioner eller af andet materiale og udførelse end de i tekniske bestemmelser fastsatte.
ad 1. Antennens vindflade må ikke overstige den i tekniske bestemmelser anførte størrelse.
Vindfladen bestemmes som projektion af antennes eller bærerørets enkeltdele på en lodret plan vinkelret på vindretningen, der tages således ikke hensyn til lævirkningen mellem antennens eller bærerørets enkeltdele.
ad 2. Dipoler, reflektorer, direktorer, bærebomme samt beslag fremstillet af koldtvalset letmetallegering skal have så gode mekaniske egenskaber, at de kan bestå den i pkt. 4 anførte svingningsprøvning.
Støbte beslag og elementer skal have forsvarlig kraftig godstykkelse. De til monteringen nødvendige skruer kan være fremstillet af letmetal, hvorimod møtrikker til bolte skal være fremstillet af stål.
Elementer og beslag til mindre antenner kan nittes på bærebommen. Det bemærkes, at antenneelementer med diameter mindre end 12 mm normalt ikke må monteres med skruer eller bolte gennem huller i elementet, med mindre det ved svingningsprøvningen efter pkt. 4 er påvist, at metoden er forsvarlig. Skruer eller bolte skal ved monteringen være sikret, f. eks. med spændeskiver.
Bærerør og befæstelsesbeslag skal fremstilles i overensstemmelse med tekniske bestemmelser.
Andre materialer eller konstruktioner må kun anvendes, når deres anvendelighed er godtgjort gennem de nødvendige prøvninger.
ad 3. På antennerør og beslag fremstillet af oxyderet letmetallegering eller andet overfladebeskyttet materiale udføres prøvning til bedømmelse af overfladebehandlingens beskyttende virkning i det omfang, det skønnes nødvendigt. Antenneelementer, bærerør og beslag, der er udført af varmforzinket stål, skal have et jævnt fordelt beskyttelseslag af tykkelse mindst 60 mym, og laget må ikke udvise synlige porer eller rester af flusmiddel. Det forzinkede lag skal have en metallisk, blomstret udseende.
ad 4. Dipoler, reflektorer og direktorer skal - monteret på bærebom og eventuelt bærerør i den i praksis forekomne stilling - udsættes for svingningspåvirkninger, der fremkalder resonans i bommen eller et af elementerne. Påvirkningen fortsættes indtil 100000 svingninger, eller indtil der er sket et udmattelsesbrud.
Det eventuelle brud må ikke være sket som følge af uegnet materiale eller uhensigtsmæssig konstruktion (ophængningsmetode).
ad 5. På befæstelsesbeslag til bærerør anbragt på murede skorstene og de her nævnte andre bærerør udføres prøvning såvel til bestemmelse af styrkeegenskaberne som til bedømmelse af beskyttelseslagets tykkelse.
Betingelser for anvendelse af befæstelsesbeslag og bærerør.
1. Befæstelsesbeslag for bærerør anbragt på murede skorstene.
Sådanne beslag skal med en sikkerhed på 1,5 mod flydning (*3) kunne optage en kraft på 200 kp virkende i farligste retning.
2. Bærerør.
Bærerør af andet materiale end det foreskrevne skal kunne optage bøjende momenter svarende til de i tekniske bestemmelser angivne rør. Rørets flydemoment skal være lig med eller større end flydemomentet, der kan bestemmes ud fra de i tekniske bestemmelser foreskrevne rør. De foreskrevne rørs nedre flydespænding ansættes til 24 kp/mm2. For rør af andet materiale end det foreskrevne er det en betingelse for typegodkendelse, at der anvendes rør fremstillet af certifikatstål med garanteret nedre flydespænding (*3).
For bærerør og befæstelsesbeslag af andre materialer end stål skal der tages hensyn til en eventuel fare for udmattelsesbrud.
Formindskes rørdimensionen i bærerørets øvre del svarende til skemaet i tekniske bestemmelser, skal rørene samles således, at tværsnittet ved samlingen ikke svækkes. F. eks. må der ikke anvendes gevindskæring.
III. Typegodkendelse.
For antennemateriel, der opfylder foranstående krav og som i øvrigt tilfredsstiller de i tekniske bestemmelser anførte betingelser, udstedes en typegodkendelse omfattende typebeskrivelse, bestemmelse af vindflade samt angivelse af alle de typer, godkendelsen omfatter.
IV. Kontrolordning.
Mindst 1 gang årlig udtager Statsprøveanstalten fra virksomhedens løbende produktion eller fra dens lager ved uanmeldt besøg det nødvendige materiel fra den godkendte type.
Det udtagne materiel underkastes de i nærværende bestemmelser omhandlede undersøgelser.
Såfremt det udtagne materiel ikke fuldt ud svarer til kravene, skal der påny foretages prøveudtagning. Består antennemateriellet ikke prøvningen, vil typegodkendelsen blive inddraget, indtil det ved fornyet prøvning er eftervist, at fejlen er rettet.
V. Mærkning.
Hver af de fabrikerede eller forhandlede typegodkendte antenner, skorstensbeslag eller bærerør skal forsynes med et selvklæbende mærke med tekst: »STATSPRØVEANSTALTEN godk. AT« samt med et nummer refererende til typegodkendelsens indehaver.
Mærket anbringes på det i Statsprøveanstaltens typegodkendelse anførte sted. Mærket kan, når typegodkendelse er givet, rekvireres fra Statsprøveanstalten i det nødvendige antal.
De med typegodkendelsen, kontrollen og antennemærkerne forbundne udgifter betales af ansøgeren, idet der henvises til Statsprøveanstaltens til enhver tid gældende takster.
Typegodkendelse af udendørs anbragte standere
og fordelerbokse for koaksialkabler
1. Indledning.
Forudsætningen for, at en fabrikant eller virksomhed kan opnå den i tekniske bestemmelser omtalte godkendelse, er
1.1 at standernes og fordelerboksenes enkeltdele tilfredsstiller nedennævnte krav, også hvis stander og fordelerboks er udført i een enhed.
1.2 at der sammen med disse enkeltdele fremsendes såvel beskrivelse som monteringsvejledning, herunder bøjningsradius for tilsluttede kabler.
1.3 at fabrikanten eller virksomheden underkaster sig en løbende kontrolordning.
1.4 at hver samlet enhed, som omfattes af ordningen, forsynes med de nødvendige kontrolmærker.
2. Forskrifter.
2.1 Standere.
2.1.1 Standere skal være fremstillet af rustbeskyttet eller korrosionsfast materiale med sådanne dimensioner og godstykkelser, at de kan modstå de i prøvningsforskrifterne pkt. 3.1 og 3.2 anførte krav til slag- og bøjeprøvning. Ved standere fremstillet af varmforzinket stål skal zinklaget være jævnt fordelt med tykkelse mindst 65 mym, og laget må ikke udvise synlige porer eller rester af flusmiddel. Det forzinkede lag skal have et metallisk, krystallinsk udseende.
2.1.2 Standere excl. fordelerbokse skal have en længde af mindst 1 m fordelt som anført nedenstående.
Over jordoverflade (kote) mindst 30 cm.
Nedgravet i jorden mindst 70 cm.
2.1.3 Standere skal indtil 10 cm fra bunden være forsynet med »strittere« for at modvirke drejning af standeren i jorden. »Stritterne« skal have et samlet modstandsareal på mindst 75 cm2.
Standere med »strittere« skal kunne modstå den i prøvningsforskrifterne pkt. 3.3 anførte vridningspåvirkning.
2.2 Fordelerbokse (fordelerskabe).
2.2.1 Fordelerbokse skal være fremstillet af rustbeskyttet eller korrosionsfast materiale.
Iøvrigt gælder for fordelerbokse samme krav til slagfasthed og zinklagets tykkelse som ved standere jfr. pkt. 2.1.1. Fordelerbokse kan være udført i letmetal.
2.2.2 Fordelerbokse skal være beskyttet mod indtrængning af fugt (også fra standeren), og kabelindføringer skal være udført vandtætte.
2.2.3 Fordelerbokse skal normalt være forsynet med ventilationshuller. Ventilationshuller kan dog udelades, såfremt ansøgeren kan eftervise, at der er foretaget andre foranstaltninger, der på forsvarlig måde beskytter fordelerboksen mod kondensvand. Fordelerbokse skal være tætte over for slagregn i. h. t. prøvningsforskrifterne pkt. 3.4.
2.2.4 Dæksler til fordelerbokse skal kunne monteres vandtætte. Monteringen skal være mekanisk solid, f. eks. med mindst 4 skruer eller mindst 1 hængsel og 2 skruer. Dæksler skal kunne plomberes for at forhindre uvedkommende adgang til fordelerens installationer.
2.2.5 Standeren skal være udformet på en sådan måde, at stikledningskabler (abonnentledninger) kan indføres i stander og fordelerhus, uden at der foretages mere opgravning i jorden, end at standeren til stadighed er solidt forankret. Standeren skal yde beskyttelse mod, at allerede monterede koaksialkabler beskadiges ved opgravningen. Den bør være synligt mærket i den side, opgravning skal foretages, og om nødvendigt være forsynet med træktråde.
Koaksialkablerne skal alle kunne sikres mod følgerne af træk ved passende trækaflastning, udover den trækaflastning skærmmonteringen i fordelerne giver. Trækaflastningen må på ingen måde beskadige koaksialkablerne ved f. eks. at yde for stort tryk på disse.
3. Prøvningsforskrifter.
3.1 Slagprøvning.
Standere og fordelerbokse fremstillet af plastmateriale, skal efter at være nedkølet til - 20 grader C i 2 timer i liggende stilling udsættes for en slagpåvirkning med en 3 kg stålkugle, der bringes til at falde frit fra en højde af 1 m lodret over stander og fordelerboks.
Herved må der ikke opstå brud eller revnedannelser i materialet.
3.2 Bøjeprøvning.
Standere med påmonteret fordelerbokse skal - indspændt på en længde af 30 cm - udsættes for en bøjningspåvirkning af 100 kp virkende på midten af fordelerboksen, idet kraften overføres gennem en 10 X 10 cm trykplade.
Herved må der ikke fremkomme blivende udbøjninger, brud eller revnedannelser.
3.3 Vridningsprøvning.
Standeren skal i en tilstand svarende til nedgravet tilstand tåle et vridningsmoment på 10 kpm uden at vride sig løs.
Standerens enkeltdele må ikke udvise brud eller revnedannelse eller større blivende formændringer efter prøvningen.
3.4 Tæthedsprøvning.
Standere med påmonteret fordelerbokse skal i opretstående stilling udsættes for en overbrusning fra en ca. 10 cm findelt bruser, der anbringes 0,5 m lodret over fordelerboksens øverste flade. Gennem bruseren ledes vandværksvand med en gennemstrømning af 5 liter pr. minut.
Efter 5 minutters overbrusning må der ikke kunne iagttages indtrængende fugtighed.
3.5 Ventilation.
I fordelerbokse med ventilationskanaler skal disse kanaler tilsikre nødvendig luftfornyelse og samtidig forhindre fugtighed fra slagregn o. a. i at trænge ind.
4. Typegodkendelse.
For anlæg, der opfylder foranstående betingelser, udstedes typegodkendelse af Statsprøveanstalten.
Der tilsendes post- og telegrafvæsenet kopi af typegodkendelsen.
5. Kontrolordning.
Mindst 1 gang årlig udtager Statsprøveanstalten fra virksomhedens løbende produktion eller fra dens lager ved uanmeldt besøg det nødvendige materiale fra hver af de godkendte typer.
Det udtagne materiale underkastes de i nærværende bestemmelser omhandlede undersøgelser.
Såfremt betingelserne ikke er opfyldt, vil typegodkendelsen blive inddraget, indtil det ved fornyet prøvning er eftervist at fejlen er rettet.
6. Mærkning.
Hvert af de fabrikerede eller forhandlede typegodkendte anlæg skal forsynes med et mærke med følgende tekst: »STATSPRØVEANSTALTEN godk. AT - » samt med et nummer refererende til typegodkendelsens indehaver.
Mærket, der rekvireres hos Statsprøveanstalten, anbringes på det i typegodkendelsen anførte sted.
7. Bemærkning.
De med typegodkendelsen, kontrollen og godkendelsesmærkningen forbundne udgifter betales af ansøgeren, idet der henvises til Statsprøveanstaltens til enhver tid gældende takster.
Rettelse nr. 1 til afsnit A 1.1 og 1.6
Gældende fra 1. juni 1978.
1.1 Anmodning om typegodkendelse
Anmodning om typegodkendelse af fællesantennematerial skal af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftligt rettes til
Post- og Telegrafvæsenet
Radioteknisk Tjeneste
Islands Brygge 83 C4
2100 København S
Anmodning om typegodkendelse skal indholde oplysninger om materiellets fabrikat og typebetegnelse samt oplysninger vedrørende materiellets specifikke sammenstilling.
1.1.1 Specifik sammenstilling
1.1.1.1 Fællesantennesystem
Det skal af anmodningen fremgå til hvilke fællesantennesystemer de enkelte enheder skal typegodkendes.
Materiellet kan typegodkendes til anvendelse i nedenstående selvstændige systemer
H1, H2, D1, D2, D3, F3 og F4.
Forskrifterne for systemerne findes i afsnit B, systemopbygning og systemværdier.
Anmodningen vedlægges oplysninger om det omhandlede system, og der skal medsendes opbygningsplan(er) og mindst et repræsentativ eksempel for den påtænkte anvendelse. Anvendelsesafvigelser fra det viste eksempel kan ske, såfremt afsnit B's bestemmelser overholdes indenfor systemet.
Der skal på forlangende indsendes dokumentation for, at de i afsnit B fastsatte forskrifter for opbygning og systemværdier er overholdt.
Enheder kan kun typegodkendes, hvis de øvrige enheder, der indgår i systemet, enten typegodkendes samtidig eller allerede er typegodkendt.
1.1.1.2 Fabrikat
Typegodkendelse af materiel til anvendelse i ovenstående systemer kan udstedes, hvis materiellet er af et fabrikat, som indsenderen repræsenterer. Hvis udstyret er af et fabrikat, som repræsenteres af en anden end indsenderen, skal fabrikanten/repræsentanten af udstyret give sin tilslutning til typegodkendelsen.
1.1.2 Oplysninger vedrørende de enkelte enheder
Typegodkendelsesanmodningen vedlægges alle fabrikantens relevante tekniske oplysninger om det omhandlede materiel. Oplysningerne skal omfatte dokumentation for de i bestemmelserne beskrevne målinger og angive forsyningsspændinger og strømforbrug. Der skal vedlægges diagrammer og styklister for samtlige enheder. Regulerede enheders virkemåde skal være beskrevet, og der skal medfølge en dansksproget indreguleringsforskrift.
Nærværende bestemmelser beskriver målemetoder og fastsætter minimumskrav. Bestemmelserne beskriver fortrinsvis metoder for punktvis optagelse af karakteristikker; men de tilsvarende sweepmålinger kan også anvendes.
På forlangende skal der indsendes en målerapport indeholdende måleresultaterne fra de i bestemmelserne beskrevne målinger.
Opstår der uoverensstemmelser mellem post- og telegrafvæsenet og fabrikanten om de af post- og telegrafvæsenet opnåede måleresultater, er fabrikanten berettiget til at forlange målingen gentaget på Post- og Telegrafvæsenets laboratorium under tilstedeværelse af en reprsesentant.
1.1.3 Beskrivelsesmateriale
Beskrivelser og rapporter, der er indleveret i forbindelse med typegodkendelsesafprøvning, arkiveres af Post- og Telegrafvæsenet og kan ikke forlanges tilbageleveret.
1.6 Typegodkendelse
Første afsnit erstattes af
»Typegodkendelse udstedes kun for materiel til anvendelse i de i afsnit B beskrevne systemer.
Materiel, der er typegodkendt til anvendelse i et system, er samtidig typegodkendt til anvendelse i de underliggende systemer.
De underliggende systemer for H1 er H2, F3 og F4, medens de underliggende systemer for D1 er D2, D3, F3 og F4.«
Rettelse nr. 2 til afsnit A, bilag 1, punkt 2.1
Gældende fra 1. juli 1979
2.1 Krav til koaksialkabler der nedlægges i jord eller oplægges udendørs
2.1.1 Udvendig kappe
Kablet skal være forsynet med en plastkappe af polyethylen (PE) med en tykkelse på mindst 1,0 mm. For kabler med en dæmpning der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, skal tykkelsen være mindst 0,9 mm. Plasten skal være stabiliseret med homogent fordelt kønrøg, vægtandel 2,5 +/- 0,5% (sort kappe).
2.1.1.1 Farvet kappe
Udenpå den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe er det tilladt at lægge en grøn kappe.
2.1.2 Yderleder, udformning
Yderledere, skal være et lukket rør, glat eller korrugeret, eller bestå af en overlappet folie.
2.1.2.1 Kabler med dielektrikum af celle PE, og kabler med dielektrikum der er en kombination af massiv PE og celle PE
Yderlederen skal være et lukket rør, glat eller korrugeret.
2.1.3 Yderleder, materiale og styrke
Yderlederen skal være enten af kobber eller aluminium.
2.1.3.1 Yderleder af kobber
En yderleder af kobber skal have en tykkelse af mindst 0,1 mm.
2.1.3.2 Yderleder af aluminium
En yderleder af aluminium skal have en tykkelse af mindst 1,0 mm. Renheden af materialet skal være mindst 99,5%. Yderlederen skal være påført mindst eet lag bitumenmasse. Bitumenmassen skal være i overensstemmelse med det i fodnoten anførte og skal have en minimumstykkelse på 0,7 mm.
2.1.4 Isolering mellem inder- og yderleder
Isoleringen skal bestå af massiv PE, celle PE, eller en kombination af massiv PE og celle PE. Hulrumsisolering med PE er også tilladt, jfr. dog 2.1.6.
2.1.5 Inderleder
Inderlederen skal være en massiv tråd i et af nedenstående materialer
a. Kobber.
b. Kobberklædt aluminium.
c. Kobberklædt stål.
Tråden kan også være forsølvet eller fortinnet.
2.1.6 Armering
Kabler med hulrumsisolering skal være forsynet med armering. Kabler med andet dielektrikum kan typegodkendes både med og uden armering.
Armeringen skal lægges uden på den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe.
Armeringen skal udvendig være beskyttet med en plastkappe af PE i overensstemmelse med bestemmelserne i 2.1.1.
Armeringen skal bestå af galvaniseret stålbånd eller galvaniseret ståltråd.
2.1.7 Impedans
Kablets karakteristiske impedans skal være 75 Ohm +/- 3%.
For kabler med en dæmpning, der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, kan dog tillades en karakteristisk impedans på 75 Ohm +5%.
(* 4)
Rettelse nr. 3 til afsnit A, punkt 3.5
Gældende fra 1. juli 1980
Pkt. 3.5 Reguleringsevne
3.5 2'ordens intermodulationsafstand
I pnkt 3.1. bestemmes den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding for båndforstærkere og bredbåndsforstærkere ved anvendelse af en 3'ordens intermodulationsmålemetode. Dette punkt indeholder målemetode for og krav vedrørende forstærkernes 2'ordens intermodulationsafstand.
3.5.1. Målemetode
Måleopstlllingen er vist i fig. 3.6.
1. Målesendere (MS1, MS2).
2. Effektfordeler med dæmpning fra gren til gren.
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
fig. 3.6. Måleopstilling til bestemmelse af 2'ordens intermodulationsafstand.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Hvis forstærkeren har manuel regulering af forstærkningen, må reguleringen ikke kunne ændre forstærkerens 2'ordens intermodulationsafstand.
De to umodulerede målesendere indstilles til 2 frekvenser f1 og f2 indenfor forstærkerens frekvensområde. Niveauerne justeres ved hjælp af dæmpningsleddet 3, således at begge udgangsspændingerne U1 og U2, på forstærkeren er lig med den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding bestemt i punkt 3.1.
På udgangen kan der være 2'ordens intermodulationsprodukter U1 på frekvenserne: f2 - f1, f1 + f2, 2 f1 og 2 f2
Intermodulationsafstanden d. v. s. forholdet i dB mellem U1 og U2, og intermodulationsproduktet U1 måles for hvert produkt, der ligger indenfor forstærkerens frekvensområde. Den mindste af de målte intermodulationsafstande er 2'ordens intermodulationsafstanden for de anvendte målefrekvenser. Målingen foretages ved så mange frekvenser, at forstærkerens 2'ordens intermodulationsafstand klart kommer til udtryk.
Som minimum skal målefrekvenserne f1 og f2 placeres indenfor hvert bånd og for bredbåndsforstærkeren også med f1 i den nedre ende og f2 i den øvre ende af frekvensområdet.
Forstærkerens 2'ordens intermodulationsafstand er lig med den mindste af de målte afstande.
3.5.2. Måleopstillingens egnethed
Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde dæmpningsleddene direkte med hinanden. Derefter indstilles de 2 målesendere til det frekvensspektrum og de relative spændinger, som skal anvendes ved målingen. Med dæmpningsleddene 3 og 4 indskydes så megen dæmpning, at overstyring og dannelse af intermodulationsprodukter i SM undgås. Med målemodtageren kontrolleres nu, at der ikke forekommer intermodulationsprodukter, der har indflydelse på målingen af U1.
3.5.3. Reguleret bånd- og bredbåndsforstærker
Forstærkeren indreguleres efter fabrikantens forskrifter.
Forstærkeren forsynes med en konstant reguleringsspænding indenfor reguleringsområdet; herefter måles som beskrevet i punkt 3.5.1.
Der foretages så mange målinger af forstærkerens 2'ordens intermodulationsafstand, at denne klart kommer til udtryk som funktion af reguleringsspændingen indenfor reguleringsområdet.
Forstærkerens 2'ordens intermodulationsafstand er den mindste af de målte afstande indenfor reguleringsområdet.
3.5.4 Krav.
Bånd- eller bredbåndsforstærkere til anvendelse i distributionssystemerne D 1, D 2 og D 3 skal i VHF området have en 2'ordens intermodulationsafstand på mindst 52 dB bestemt ved ovenstående målemetode.
Rettelse nr. 5 til afsnit A, bilag 1, punkt 2.1
Gældende fra januar 1982
Erstatter rettelse nr. 4 af 1. juli 1981
2.1 Krav til koaksialkabler der nedlægges i jord eller oplægges udendørs
2.1.1 Udvendig kappe
Kablet skal være forsynet med en plastkappe af polyethylen (PE) med en tykkelse på mindst 1,0 mm. For kabler med en dæmpning der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, skal tykkelsen være mindst 0,9 mm. Plasten skal være stabiliseret med homogent fordelt kønrøg, vægtandel 2,5 +/- 0,5% (sort kappe).
2.1.1.1 Farvet kappe
Udenpå den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe er det tilladt at lægge en grøn kappe.
2.1.2 Yderleder, materiale og udformning
Yderlederen skal være af kobber. Den skal enten være et lukket rør, glat eller korrugeret, eller bestå af en folie der enten kan være overlappet eller være klæbet til dielektrikummet.
2.1.2.1 kabler med dielektrikum af celle PE, og kabler med dielektrikum der er en kombination af massiv PE og celle PE
Yderlederen skal være et lukket rør, glat eller korrugeret.
2.1.3 Yderleder, styrke
Yderlederen skal have en tykkelse af mindst 0,1 mm. En tyndere folie er dog tilladt, hvis folien er omgivet af en flettet kobberskærm, der bringer yderlederens kobbervægt op på en vægt, der mindst svarer til vægten af en yderleder af kobber med en tykkelse af mindst 0,1 mm.
Som stikledningskabel til abonnenter kan dog godkendes kabler med en yderleder af kobber med en tykkelse på mindst 0,05 mm under forudsætning af, at yderlederen er fastklæbet til dielektrikummet.
2.1.4 Isolering mellem inder- og yderleder
Isoleringen skal bestå af massiv PE, celle PE, eller en kombination af massiv PE og celle PE. Hulrumsisolering med PE er også tilladt, jfr. dog 2.1.6.
2.1.5 Inderleder
Inderlederen skal være i et af nedenstående materialer
a. Kobber.
b. Kobberklædt aluminium.
c. Kobberklædt stål.
Inderlederen kan også være forsølvet eller fortinnet.
2.1.6 Armering
Kabler med hulrumsisolering skal være forsynet med armering.
Kabler med andet dielektrikum kan typegodkendes både med og uden armering.
Kabler, der nedlægges i jorden i forbindelse med D-1-anlæg, skal være armerede.(*4)
Armeringen skal lægges uden på den i 2.1.1 nævnte udvendige kappe.
Armeringen skal udvendig være beskyttet med en plastkappe af PE i overensstemmelse med bestemmelserne i 2.1.1.
Armeringen skal bestå af galvaniseret stålbånd eller galvaniseret ståltråd.
2.1.7 Impedans
Kablets karakteristiske impedans skal være 75 Ohm +/- 3%.
For kabler med en dæmpning, der er større end 10 dB pr. 100 m ved 300 MHz, kan dog tillades en karakteristisk impedans på 75 Ohm +/- 5%.
Rettelse nr. 7 til
Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg
afsnit A, 1. udgave
Rettelserne er gældende fra 1. Januar 1985.
ÆNDRING AF PUNKT 1.8 I AFSNIT A
Gebyr for typegodkendelse af enheder
Det meddeles herved, at gebyrerne for typegodkendelse af fællesantennemateriel side 9 pkt. 1.8 i,,Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg'» afsnit A, 1. udgave -- januar 1976, pr. 1. januar 1985 er ændret som nedenfor anført.
For typegodkendelse af en enhed erlægges indtil videre et gebyr (excl. moms) på
1. 1500,- kr. pr. stk. for regulerede bånd- og bredbåndsforstærkere
2. 1500,- kr. pr. stk. for aktivt FM-kanaludstyr
3. 1200,- kr. pr. stk. for regulerede TV-kanalforstærkere og -omsættere
4. 900,- kr. pr. stk. for andre aktive enheder, herunder strømforsyningsenheder
5. 600,- kr. pr. stk. for passive enheder
6. 600,- kr. pr. stk. for godkendelse af typegodkendt udstyr af et fabrikat sammen med et udstyr af andet fabrikat
7. 600,- kr. pr. stk. for erstatningstyper
8. 200,- kr. pr. stk. for ændring af typegodkendelse
9. 1500,- kr. pr. stk. for koaksialkabler
10. 400,- kr. pr. stk. for forsøgstilladelse
Rettelse nr. 8 til
Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg afsnit A, 1. Udgave
Erstatter bilag 1 med rettelser
Rettelserne er gældende fra 1. februar 1985
Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg. Typegodkendelse af materiel. Afsnit A. 1. udgave
Indledning
Nærværende forskrifter er et afsnit af »Tekniske bestemmelser for fællesantenneanlæg«, der er udfærdiget i henhold til ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 33 af 15. januar 1974, »Bekendtgørelse om fællesantenneanlæg m. v.«.
Forskrifterne fastsætter minimumskrav for materiel, der ønskes typegodkendt til anvendelse i fællesantenneanlæg for modtagning af radiofoni og fjernsyn.
Ved afprøvningen i forbindelse med typegodkendelse kontrolleres de egenskaber, som er uafhængige af installationsarbejdet, Forskrifterne for typegodkendelse af enheder træder i kraft den 1. juni 1976. Det har fra 1. september 1975 været muligt at få typegodkendt materiel efter disse forskrifter. Forskrifterne for typegodkendelse af koaksialkabler træder i kraft den 1. august 1976, som angivet i cirkulære nr. 16 af 1. august 1975.
Allerede udstedte typegodkendelser vedrørende 75 ohms udstyr, der ikke bringes i overensstemmelse med og typegodkendes efter nærværende forskrifter, vil være gyldige indtil den 1. juni 1978. afsnit B omfattende systemspecifikationer for fællesantenneanlæg og afsnit C omfattende installationsforskrifter for fællesantenneanlæg vil blive udsendt senere.
Bestemmelserne i »Normer for antenneanlæg for modtagning af radiofoni og fjernsyn«, 2. udgave marts 1970, Tillæg 6 til »Normer for antenneanlæg for modtagning af radiofoni og fjernsyn«, 1. april 1974, samt radioingeniørtjenestens cirkulæreskrivelser vedrørende normerne vil, i det omfang hvor bestemmelserne ikke erstattes af bestemmelser i afsnit A, B eller C, være gældende indtil alle 3 afsnit er udsendt og sat i kraft.
Indholdsfortegnelse
1 Afprøvning, godkendelse og gebyr ....................... 7 1.1 Anmodning om typegodkendelse ........................... 7 1.2 Indlevering af materiel til afprøvning ................. 8 1.3 Valg af materiel til afprøvning ........................ 8 1.4 Mærkning af materiel ................................... 8 1.5 Afprøvningsbetingelser ................................. 8 1.6 Typegodkendelse ........................................ 8 1.7 Specielle typegodkendelser ............................. 9 1.8 Gebyr for typegodkendelse af materiel .................. 9 2 TV-kanalforstærkere .................................... 10 2.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding ..... 10 2.2 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 12 2.3 Støjtal ................................................ 14 2.4 Ind- og udgangsimpedans ................................ 15 2.5 AGC-reguleringsområde ................................. 16 3 Bånd- og bredbåndsforstærkere .......................... 18 3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding ..... 18 3.2 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 21 3.3 Støjtal ................................................ 22 3.4 Ind- og udgangsimpedans ................................ 23 3.5 Reguleringsevne ........................................ 25 4 AM-forstærkere ......................................... 26 4.1 Maksimal tilladelig udgangsspænding .................... 26 4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 27 4.3 Støjtal ................................................ 29 4.4 Ind- og udgangsimpedans ................................ 29 5 TV-kanalomsættere .................................... 32 5.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding ..... 32 5.2 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 34 5.3 Støjtal ................................................ 36 5.4 Ind- og udgangsimpedans ................................ 37 5.5 AGC-reguleringsområde ................................. 38 5.6 Relativ følsomhed for uønskede indgangssignaler ........ 39 5.7 Afgivelse af uønskede signaler fra TV-kanalomsætterens signalind- og udgange .................................. 41 5.8 Udstråling fra chassis ................................. 42 5.9 Frekvensstabilitet ..................................... 42 6 FM-kanalomsættere ...................................... 43 6.1 Krydstale mellem L og R kanalerne ...................... 43 6.2 Ulineær forvrængning ................................... 44 6.3 Signal/støj forhold .................................... 45 6.4 Dæmpning af uønskede signaler på indgangen ............. 47 6.5 Afgivelse af uønskede signaler fra FM-kanalomsætterens signalind- og udgange .................................. 49 6.6 Udstråling fra chassis ................................. 50 6.7 Frekvensstabilitet ..................................... 50 6.8 Ind- og udgangsimpedans ................................ 50 6.9 AGC-reguleringsområde ................................. 52 7 FM-kanalforstærkere .................................. 54 7.1 Krydstale mellem L og R kanalerne ...................... 54 7.2 Ulineær forvrængning ................................... 55 7.3 Signal/støj forhold .................................... 56 7.4 Dæmpning af uønskede signaler på indgangen ............. 57 7.5 Ind- og udgangsimpedans ................................ 58 7.6 AGC-reguleringsområde ................................. 60 8 Pilotsignalgeneratorer ................................ 62 8.1 Udgangsspænding ........................................ 62 8.2 Frekvensstabilitet ..................................... 62 8.3 Afgivelse af uønskede signaler fra pilotsignalgeneratorens udgang ................................................. 62 8.4 Udstråling fra chassis ................................. 63 8.5 Udgangsimpedans ........................................ 63 9 Strømforsyningsenheder ............................... 65 10 Passive enheder ...................................... 66 10.1 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 66 10.2 Overhøringsdæmpning for tilslutningsdåser i sløjfesystem 68 10.3 Overhøringsdæmpning for stikledningsfordelere med tilhørende tilslutningsdåser ........................... 70 10.4 Ind- og udgangsimpedans ................................ 72 11 Enheder med indbyggede målepunkter ................... 76 11.1 Amplitude-frekvenskarakteristik ........................ 76 11.2 Ind- og udgangsimpedans ................................ 77 Bilag 1 Typegodkendelse af koaksialkabler til anvendelse i fællesantenneanlæg ..................................... 78 Bilag 2 Statsprøveanstaltens regler for typegodkendelse af antennemateriel, samt udendørs anbragte standere og fordelerbokse .......................................... 82 Rettelse nr. 1 ......................................... 89 Rettelse nr. 2 ......................................... 91 Rettelse nr. 3 ......................................... 93 Rettelse nr. 5 (erstatter rettelse nr. 4) .............. 95
1. Afprøvning, godkendelse og gebyrer
1.1 Anmodning om typegodkendelse.
Anmodning om typegodkendelse af fællesantennemateriel skal af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant rettes skriftligt til
Post- og telegrafvæsenet
Radioingeniørtjenesten
Nørrebrogade 10
2200 København N
Anmodning om typegodkendelse skal indeholde oplysninger om materiellets fabrikat og typebetegnelse.
Det skal af anmodningen fremgå på hvilken måde de enkelte enheder, der ønskes typegodkendt, indgår i et komplet fællesantennesystem.
Enheder vil ikke kunne typegodkendes, medmindre de øvrige enheder, der indgår i systemet, enten typegodkendes samtidig eller allerede er typegodkendt.
Typegodkendelsesanmodningen vedlægges alle fabrikantens relevante oplysninger om det omhandlede materiel. Oplysningerne skal omfatte data for de i bestemmelserne beskrevne målinger og angive forsyningsspændinger og strømforbrug. Der skal være vedlagt diagrammer og styklister for samtlige enheder. Regulerede enheders virkemåde skal være beskrevet, og der skal medfølge en dansksproget indreguleringsforskrift.
Endvidere skal medsendes en målerapport indeholdende måleresultater fra alle de i bestemmelserne beskrevne målinger.
Nærværende bestemmelser beskriver målemetoder og anfører minimumskrav. Bestemmelserne beskriver fortrinsvis metoder for punktvis optagelse af karakteristikker; men de tilsvarende sweepmålinger kan også anvendes. Anvender fabrikanten metoder, der giver afvigende resultater, som må omregnes til det i bestemmelserne ønskede resultat, skal rapporten indeholde de fornødne oplysninger om den anvendte metode og omregning. Post- og telegrafvæsenet afgør herefter, om en sådan rapport kan godtages.
Opstår der uoverensstemmelser mellem post- og telegrafvæsenet og fabrikanten om de ved post- og telegrafvæsenet opnåede måleresultater, er fabrikanten berettiget til at forlange målingen gentaget på post- og telegrafvæsenets laboratorium under tilstedeværelse af sin repræsentant.
Beskrivelser og rapporter, der er indleveret i forbindelse med typegodkendelsesafprøvning, arkiveres af post- og telegrafvæsenet og kan ikke forlanges tilbageleveret.
1.2 Indlevering af enheder til afprøvning.
Fællesantennemateriel, som ønskes typegodkendt, skal ikke indsendes sammen med den skriftlige anmodning. Materiellet indsendes på radioingeniørtjenestens anmodning.
1.3 Valg af materiel til afprøvning.
Fabrikanten skal normalt stille et eksemplar taget af produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelsen gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de senere fremstillede produktionseksemplarer i enhver relevant henseende være identiske med det afprøvede eksemplar.
1.4 Mærkning af enheder.
Enhver enhed skal være tydeligt mærket med fabrikat og den typebetegnelse, hvorunder den ønskes typegodkendt.
Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f. eks. udføres ved gravering, prægning eller ved anvendelse af metalskilt. Prægningstape, papirsedler, simpel stempling på chassis o.l. kan ikke accepteres.
Enhver enhed skal endvidere i fornødent omfang være mærket, således at det fremgår, hvilken kanal eller hvilket frekvensbånd enheden er indrettet for. De justeringsanordninger, som skal benyttes af installatøren ved indreguleringen, skal være tydeligt mærket. Såfremt mærkningen forefindes direkte på enhedens yderside, må mærkningen ikke kunne fjernes ved let gnidning med en klud dyppet i vand eller benzin.
Ovenstående gælder også for enheder, der indleveres til afprøvning.
1.5 Afprøvningsbetingelser.
Bestemmelsernes minimumskrav skal overholdes ved omgivelsestemperaturer fra -10 grader C til +50 grader C og for netspændinger i området 220 V +/- 10%.
1.6 Typegodkendelse.
Typegodkendelse udstedes kun for komplette systemer og for enheder, der skal indgå i allerede typegodkendte systemer.
Alle enheder af en godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og typegodkendelsen forudsætter, at samtlige fremstillede enheder af typen både med hensyn til diagrammer, komponenter og montering er identiske med den afprøvede enhed.
Enheder, der ikke er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, der har mærkbar indflydelse på de i disse bestemmelser beskrevne karakteristika, må der gives en ny typebetegnelse eventuelt ved tilføjelse til typebetegnelsen. Såfremt ændringerne har relation til de gældende bestemmelser, kræves der en ny typegodkendelse. Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig ret til ved et skøn at afgøre, om enheder er identiske og om ny typegodkendelse er nødvendig.
Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at post- og telegrafvæsenet uhindret kan udvælge eksemplarer fra lager hos typegodkendelsesindehaver og dennes forhandlere af vedkommende enhedstype med henblik på kontrolmålinger. Såfremt det ved kontrolmåling eller på anden måde konstateres, at en enhed ikke opfylder de gældende bestemmelser eller såfremt typegodkendelsens vilkår i øvrigt tilsidesættes, kan typegodkendelsen inddrages.
1.7 Specielle typegodkendelser.
Ønsker en fabrikant i et system generelt at anvende materiel, som i princip afviger fra nærværende bestemmelser, kan anmodning om godkendelse fremsættes til post- og telegrafvæsenet. Anmodningen skal være ledsaget af en fyldestgørende beskrivelse af materiellet og dets anvendelse i systemet. Giver materiellet mulighed for at de generelle kvalitetskrav til systemet kan overholdes, uden at der indføres driftsmæssige ulemper, kan der meddeles godkendelse af materiellet. Post- og telegrafvæsenet træffer på grundlag af den fremsendte beskrivelse afgørelse om, hvorvidt godkendelsen kan gives og om der til godkendelsen må knyttes specielle vilkår og betingelser.
1.8 Gebyr for typegodkendelse af enheder.
For typegodkendelsen af en enhed erlægges indtil videre et gebyr (excl. moms) på:.
1. 100,- kr. pr. stk. for passive enheder.
2. 500,- kr. pr. stk. for regulerede bånd- og bredbåndsforstærkere samt FM-kanalomsættere.
3. 300,- kr. pr. stk. for andre aktive enheder.
2. TV.kanalforstærkere
En TV-kanalforstærker anvendes til at overføre en enkelt TV-kanal. En TV-kanal defineres som frekvensområdet fra fb - 1,25 MHz til fb + 5,75 MHz, hvor fb er det overførte TV-signals billedfrekvens. TV- kanalforstærkeren kan være forsynet med en automatisk niveaukontrol (AGC) til begrænsning af spændingsvariationer på udgangen. Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
2.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.
Ved en TV-kanalforstærkers maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding forstås i nærværende forskrift den værdi af udgangsspændingen, som bestemmes ved den nedenfor beskrevne målemetode.
2.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 2.1
1. Målesendere (MS1, MS2 og MS3).
2. Sammenkoblingsled med dæmpning fra gren til gren.
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i den selektive modtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
Fig. 2.1. Måleopstilling til bestemmelse af maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding for TV-kanalforstærkere.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Hvis TV-kanalforstærkeren er forsynet med manuel regulering af forstærkning, må justering af denne ikke ændre TV-kanalforstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
De tre umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne f1, f2, f3 med de på figur 2.2 viste frekvensafstande og relative amplituder.
f1 og f3 vælges som henholdsvis billed- og lydbærebølgefrekvens i den kanal forstærkeren er forudset for.
Fig. 2.2. Frekvensspektrum på udgangen af TV-kanalforstærker.
Niveauet af det til måleobjektet førte frekvensspektrum justeres ved hjælp af dæmpningsleddet 3, indtil amplituden af intermodulationsproduktet UI på måleobjektets udgang er blevet 44 dB mindre end udgangsspændingen U3.
Herefter måles effektivværdien af spændingen U3 på udgangen af TV-kanalforstærkeren.
TV-kanalforstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er da 10 dB større end U3.
2.1.2 Måleopstillingens egnethed.
Målemodtageren må have tilstrækkelig selektivitet til at måle det på figuren viste frekvensspektrum. Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde dæmpningsleddene direkte med hinanden. Derefter indstilles de tre målesendere til det frekvensspektrum og de relative spændinger, som skal anvendes ved målingerne. Med dæmpningsleddene 3 og 4 indskydes så megen dæmpning, at overstyring af målemodtageren undgås.
Med målemodtageren kontrolleres nu, at der ikke forekommer intermodulationsprodukter, der har indflydelse på målingen af UI.
2.1.3 TV-kanalforstærker med AGC.
Hvis TV-kanalforstærkeren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter.
Ved målingen afbrydes den automatiske regulering og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde. Indsenderen skal angive, hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
Variation af reguleringsspændingen indenfor AGC-reguleringsområdet må ikke ændre TV-kanalforstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
2.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.
2.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 2.3
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Måleniveauet skal være 6 dB mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau. Med det variable dæmpningsled 5 indstilles tilsamme udslag på målemodtageren i begge omskifterstillingerne I og II. Hvis dæmpningen
af dæmpningsleddet 5 i dB er henholdsvis A1 og A2 i stilling I og II bliver amplitudeforholdet: (A2 - A1) dB.
Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i et frekvensområde, der mindst skal omfatte fb - 8.25 MHz, fb + 12,75 MHz. fb er billedfrekvensen i den overførte TV kanal.
1. Målesender (MS).
2 Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Omskifter.
5. Variabelt dæmningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
6. Målemodtager (SM).
Fig. 2.3. Måleopstilling til måling af amplitude- frekvenskarakteristik.
Hvis forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled måles amplitudekarakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger. Amplitude-frekvenskarakteristikken måles for samtlige sammenhørende signalind- og udgange på forstærkeren.
2.2.2 TV-kanalforstærker med AGC.
Hvis TV-kanalforstærkeren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter. Ved målingen afbrydes den automatiske regulering, og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde. Indsenderen skal angive hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
2.2.3 Krav.
Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb inden for den kanal TV-kanalforstærkeren overfører. Variationen må højst være 3 dB. Såfremt TV-kanalforstærkeren skal kunne seriekobles med andet TV-kanaludstyr, må variationen dog højst andrage 1,5 dB.
Kanalforstærkeren med indbygget variabelt dæmpningsled og/eller AGC skal også overholde ovenstående krav.
Amplitude-frekvenskarakteristikken skal udvise selektivitet i forhold til nabokanalerne. I frekvensområdet udenfor: fb - 8,25 MHz, fb + 12,75 MHz skal et signal være dæmpet mindst 10 dB for kanaler under 300 MHz og mindst 5 dB for kanaler over 300 MHz i forhold til et signal med frekvensen fb, hvor fb er billedfrekvensen i den overførte TV-kanal.
2.3 Støjtal
2.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 2.4
1. Støjgenerator (G).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
3. Målemodtager (SM).
Fig. 1.4. Måleopstilling til måling af støjtal.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målemodtageren anvendes kun som indikator. Dens egenstøj skal være så lille, at den ikke har indflydelse på aflæsningsnøjagtigheden af den støj, som kommer fra kanalforstærkeren.
Først stilles støjgeneratorens effekt til nul og målemodtagerens visning aflæses. Herefter indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 3 dB dæmpning, og støjgeneratorens støjeffekt øges, til man på målemodtageren opnår samme visning som før. Den aflæste visning på støjgeneratoren er da lig med TV-kanalforstærkerens støjtal.
Målingen foretages ved så mange frekvenser, at støjtallet klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i den pågældende kanal.
2.3.2 TV-kanalforstærker med AGC.
Hvis TV-kanalforstærkeren er forsynet med en automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter. Ved målingen afbrydes den automatiske regulering, og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde.
Indsenderen skal angive hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
2.3.3 Krav.
En TV-kanalforstærker, der anvendes som den første forstærker efter antennen, må højst have et støjtal på 9 dB.
2.4 Ind- og udgangsimpedans.
TV-kanalforstærkerens nominelle ind- og udgangsimpedans skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
2.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 2.5
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm.
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i selektiv-modtager (R).
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 2.5. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Samtlige signalind- og udgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens inden for den overførte kanal. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningssleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i den overførte kanal.
Hvis forstærkeren har indbygget et variabelt dæmpningsled måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger.
Reflektionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange på forstærkeren.
2.4.2 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en TV-kanalforstærkers signalind- og udgange skal mindst være 10 dB i den overførte kanal.
For TV-kanalforstærkere med en nominel udgangsimpedans på 37,5 ohm stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpning på de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
2.5 AGC-reguleringsområde.
Ved AGC-reguleringsområdet for en TV-kanalforstærker med AGC- regulering forstås her den signalspændingsændring, der skal foretages på indgangen på en TV-kanalforstærker, der er indreguleret efter fabrikantens forskrifter, for at give en signalspændingsændring på udgangen på +/- 1,0 dB.
2.5.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være som vist på fig. 2.6.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
4. Målemodtager (SM).
Fig. 2.6. Måleopstilling til måling af AGC-reguleringsområde for TV-kanalforstærker med AGC-regulering.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
TV-kanalforstærkeren skal være indreguleret efter fabrikantens forskrifter.
Målesenderen skal afgive et moduleret TV-signal for VHF system B eller for UHF system G. TV-kanalen skal svare til den overførte kanal. Signalspændingsniveauet skal svare til fabrikantens forskrifter for indreguleret tilstand.
Ved hjælp af dæmpningsleddet 2 ændres indgangsniveauet herefter og signalniveauet på udgangen måles som funktion af signalniveauet på indgangen af TV-kanalforstærkeren.
Signalspændingen på indgangen ændres indtil signalspændingen på udgangen har ændret sig henholdsvis + 1,0 dB og - 1,0 dB. De tilhørende signalspændinger på indgangen bestemmer reguleringsområdet.
2.5.2 Krav.
Reguleringsområdet for en TV-kanalforstærker med AGC-regulering skal mindst være +/- 10 dB.
Reguleringsområdet skal være uafhængigt af billedinformationen i det tilførte TV-signal.
3. Bånd- og bredbåndsforstærkere
En båndforstærker anvendes til at overføre mere end een kanal inden for et af VHF-båndene I, II og III samt UHF-båndene IV og V.
En bredbåndsforstærker anvendes til at overføre mere end et af ovennævnte bånd (I - V).
Båndforstærkere og bredbåndsforstærkere kan være forsynet med automatisk regulering til kompensation af kabeldæmpningsvariationen hidrørende fra temperaturvariationer. Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
3.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.
Ved en bånd- og bredbåndsforstærkers maksimale intermoludationsbegrænsede udgangsspænding, ved overføring af 2 kanaler, forstås i nærværende forskrift den værdi af udgangsspændingen, som bestemmes ved følgende målemetode.
3.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på figur 3.1
1. Målesendere (MS1, MS2 og MS3).
2. Effektfordeler med dæmpning fra gren til gren.
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
Fig. 3.1. Måleopstilling til bestemmelse af maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding for bånd- og bredbåndsforstærkere.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Hvis forstærkeren er forsynet med manuel regulering af forstærkningen, må reguleringen ikke kunne ændre forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
De tre umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne f1, f2, f3 med de på figur 3.2 viste frekvensafstande og relative amplituder inden for forstærkerens frekvensområde.
Fig. 3.2. Frekvensspektrum på udgangen af bånd- og bredbåndsforstærkeren.
Niveauet af det til måleobjektet førte frekvensspektrum justeres ved hjælp af dæmpningsleddet 3 indtil amplituden af det største af intermodulationsprodukterne UI og UI', som optræder i måleobjektets udgangssignal og vokser op som funktion af udgangsspændingen, er aI (*1) mindre end udgangsspændingen U3.
Herefter måles effektivværdien af spændingen U3 på udgangen af forstærkeren.
Denne spænding er den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding for de anvendte målefrekvenser.
Målingen foretages ved så mange frekvenser, at den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen indenfor forstærkerens frekvensområde.
Som minimum skal der måles i hvert af de bånd forstærkeren kan overføre og fortrinsvis i den øvre ende af disse bånd. Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding for bånd- og bredbåndsforstærkeren er lig med den mindste af de målte maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspændinger.
3.1.2 Måleopstillingens egnethed.
Målemodtageren må have tilstrækkelig selektivitet til at måle det på figuren viste frekvensspektrum.
Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde dæmpningsleddene direkte med hinanden. Derefter indstilles de tre målesendere til det frekvensspektrum og de relative spændinger, som skal anvendes ved målingen. Med dæmpningsleddene 3 og 4 indskydes så megen dæmpning, at overstyring og dannelse af intermodulationsprodukter i SM undgås.
Med målemodtageren kontrolleres nu, at der ikke forekommer intermodulationsprodukter, der har indflydelse på målingen af UI og UI'.
3.1.3 Reguleret bånd- og bredbåndsforstærker.
Bånd- henholdsvis bredbåndsforstærkeren indreguleres efter fabrikantens forskrifter.
Forstærkeren forsynes med en konstant reguleringsspænding inden for reguleringsområdet, bortset herfra måles som omtalt i afsnit 3.1.1.
Der foretages så mange målinger af den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding, at denne klart kommer til udtryk som funktion af reguleringsspændingen inden for reguleringsområdet.
Den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding for den regulerede bånd- og bredbåndsforstærker er lig med den mindste af de målte maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspændinger inden for frekvensområdet og reguleringsområdet.
3.2 Amplitude- frekvenskarakteristik.
3.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 3.3
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Omskifter.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
6. Målemodtager (SM).
Fig. 3.3 Måleopstilling til måling af amplitude- frekvenskarakteristik.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Måleniveauet skal være 6 dB mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 5 indstilles til samme udslag på målemodtageren i begge omskifterstillingerne I og II.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 5 i dB er henholdsvis A1 og A2 i stilling I og II, bliver amplitudeforholdet: (A2 - A1) dB.
Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i forstærkerens frekvensområde.
Hvis forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles amplitude-karakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger. Amplitude-frekvenskarakteristikken måles for samtlige sammenhørende signalind- og udgange på forstærkeren.
3.2.2 Reguleret bånd- og bredbåndsforstærker.
Bånd- og bredbåndsforstærkeren indreguleres efter fabrikantens forskrifter.
Der foretages målinger af amplitudekurve for så mange niveauer af reguleringsspændingen, at amplitudekurven og dennes variation klart kommer til udtryk inden for reguleringsområdet.
3.2.3 Krav.
Et eventuelt indbygget variabelt dæmpningsled må ikke have afgørende indflydelse på frekvensgangen.
Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb inden for bånd- og bredbåndsforstærkerens frekvensområde og må højst have en variation på 6 dB.
Såfremt bånd- og bredbåndsforstærkeren skal kunne godkendes til kaskadekobling med andre bånd- og bredbåndsforstærkere (regulerede eller uregulerede), må variationen dog højst være 1,0 dB inden for frekvensområdet. Hvis der er indbygget modforvrænger, må afvigelsen fra den foreskrevne lineære karakteristik højst være 1,0 dB.
3.3 Støjtal.
3.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 3.4
1. Støjgenerator (G).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
3. Målemodtager (SM).
Fig. 3.4. Måleopstilling til måling af støjtal.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målemodtageren bruges kun som indikator, men egenstøjen skal være så lille, at den ikke har kendelig indflydelse på aflæsenøjagtigheden. Når forstærkeren erstattes af en modstand lig forstærkerens udgangsimpedans, skal visningen falde til en tilstrækkelig lille værdi, der ikke ændrer sig væsentligt ved indskydelse af 3 dB dæmpning med dæmpningsleddet.
Først stilles støjgeneratorens effekt til nul, og målemodtagerens visning aflæses, herefter indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet
3 dB dæmpning og støjgeneratorens støjeffekt øges, til man på målemodtageren opnår samme visning som før.
Den aflæste visning på støjgeneratoren er da lig med forstærkerens støjtal.
Målingen gentages med målemodtageren indstillet på så mange forskellige frekvenser, at støjtallet som funktion af frekvensen klart kommer til udtryk i hele bånd- og bredbåndsforstærkerens frekvensområde.
3.3.2 Reguleret bånd- og bredbåndsforstærker.
Bånd- henholdsvis bredbåndforstærkeren indreguleres efter fabrikantens forskrifter. Forstærkeren forsynes med en konstant reguleringsspænding inden for reguleringsområdet, og den måles som omtalt i afsnit 3.3.1.
Der foretages så mange målinger, at støjtallet klart kommer til udtryk som funktion af reguleringsspændingen inden for reguleringsområdet.
3.4 Ind- og udgangsimpedans.
Den nominelle ind- og udgangsimpedans for bånd- henholdsvis bredbåndsforstærkeren skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved den nedenfor beskrevne målemetode.
3.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 3.5
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens inden for forstærkerens frekvensområde. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding, bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 3.5. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i forstærkerens frekvensområde.
Hvis forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger. Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange på forstærkeren.
3.4.2 Reguleret bånd- og bredbåndsforstærker.
Bånd- og bredbåndsforstærkeren indreguleres efter fabrikantens forskrifter.
Der foretages målinger af refleksionsdæmpning på så mange forskellige niveauer af reguleringsspændingen, at refleksionsdæmpningen og dennes variation inden for reguleringsområdet klart kommer til udtryk.
3.4.3 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en bånd- henholdsvis bredbåndsforstærkers signalind- og udgange skal mindst være 10 dB i forstærkerens frekvensområde.
Såfremt bånd- og henholdsvis bredbåndsforstærkeren skal kunne godkendes til kaskadekobling med andre bånd- og henholdsvis bredbåndsforstærkere (regulerede eller uregulerede), skal refleksionsdæmpningen være mindst 17 dB i VHF-båndene I, II og III indenfor forstærkerens frekvensområde.
For forstærkere med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpning på de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
3.5 Reguleringsevne.
Under udarbejdelse.
4. AM-forstærkere
En AM-forstærker anvendes til at overføre et eller flere af følgende frekvensområder:.
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz
Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
4.1 Maksimal tilladelig udgangsspænding.
Ved en AM-forstærkers maksimalt tilladelige udgangsspænding forstås i nærværende forskrift den værdi af udgangsspændingen, som bestemmes ved følgende målemetode.
4.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 4.1
1. Målesender (MS).
2. Lavpasfilter (LF).
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled.
5. Omskifter.
6. Højpasfilter (HF).
7. Variabelt dæmpningsled.
8. Omskifter.
9. Selektiv modtager (SM).
Fig. 4.1. Måleopstilling til måling af maksimal tilladelig udgangsspænding for AM-forstærkere.
Samtlige signalind- og udgange på AM-forstærkeren skal være afsluttet med 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal indenfor AM- forstærkerens frekvensområde.
Lavpasfiltrets grænsefrekvens vælges således, at alle harmoniske af grundfrekvensen fra målesenderen bliver undertrykt.
Højpasfiltrets grænsefrekvens vælges således, at grundfrekvensen bliver undertrykt.
Der måles først med omskifterne 5 og 8 i stilling I. Niveauerne af de harmoniske spændinger måles og den største bestemmes.
Med omskifterne i stilling II indstilles herefter ved hjælp af dæmpningsleddet 7 til samme udslag på målemodtageren.
Den indskudte dæmpning er et mål for AM-forstærkerens evne til at undertrykke de harmoniske af grundfrekvensen, au. Signalniveauet til AM-forstærkeren justeres ved hjælp af dæmpningsleddet 3 indtil der måles en værdi af au på 57 dB.
Herefter måles effektivværdien af signalspændingen på udgangen af AM- forstærkeren. Denne spænding er den maksimalt tilladelige udgangsspænding for den anvendte målefrekvens.
Målingen foretages ved så mange frekvenser, at den maksimalt tilladelige udgangsspænding klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen indenfor forstærkerens frekvensområde.
Den maksimalt tilladelige udgangsspænding for AM-forstærkeren er lig med den mindste af de målte maksimalt tilladelige udgangsspændinger.
4.1.2 Måleopstillingens egnethed.
Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde dæmpningsleddene 3 og 4 direkte med hinanden. Herefter indstilles ved hjælp af dæmpningsleddene 3 og 4 til de spændinger, som anvendes ved målingen.
Det kontrolleres, at der ikke forekommer harmoniske af grundfrekvensen i en sådan størrelsesorden, at de vil have indflydelse på målingen af au.
4.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.
4.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 4.2
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Omskifter.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
6. Målemodtager (SM).
Fig. 4.2. Måleopstilling til måling af amplitude- frekvenskarakteristik.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Måleniveauet skal være 6 dB mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimal tilladelige udgangsniveau.
Med det variable dæmpningsled 5 indstilles til samme udslag på målemodtageren i begge omskifterstillingerne I og II. Hvis dæmpningen
af dæmpningsleddet 5 i dB er henholdsvis A1 og A2 i stilling I og II, bliver amplitudeforholdet: (A2 - A1) dB.
Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i forstærkerens frekvensområde.
Hvis forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles amplitudekarakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger.
Amplitude-frekvenskarakteristikken måles for samtlige sammenhørende signalind- og udgange på forstærkeren.
4.2.2 Krav.
Eventuelt indbygget variabelt dæmpningsled må ikke have afgørende indflydelse på frekvensgangen.
Amplitudefrekvens-karakteristikken skal have et jævnt forløb inden for forstærkerens frekvensområde og må højst have en variation på 6 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne.
4.3 Støjtal.
4.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 4.3
1. Støjgenerator (G).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
3. Målemodtager (SM).
Fig. 4.3. Måleopstilling til måling af støjtal.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målemodtageren bruges kun som indikator, men egenstøjen skal være så lille, at den ikke har kendelig indflydelse på aflæsenøjagtigheden. Når forstærkeren erstattes af en modstand lig forstærkerens udgangsimpedans, skal visningen falde til en tilstrækkelig lille værdi, der ikke ændrer sig væsentligt ved indskydelse af 3 dB dæmpning med dæmpningsleddet.
Først stilles støjgeneratorens effekt til nul og målemodtagerens visning aflæses, herefter indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 3 dB dæmpning, og støjgeneratorens støjeffekt øges til man på målemodtageren opnår samme visning som før.
Den aflæste visning på støjgeneratoren er da lig med forstærkerens støjtal.
Målingen foretages ved så mange frekvenser, at støjtallet klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i hvert af de frekvensområder til hvilke forstærkeren ønskes godkendt.
4.3.2 Krav.
Støjtallet skal angives af fabrikanten.
4.4 Ind- og udgangsimpedans.
AM-forstærkerens nominelle ind- og udgangsimpedans skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
4.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 4.4
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 4.4. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Samtlige signalind- og udgange på forstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens indenfor forstærkerens frekvensområde. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til forstærkerens maksimal tilladelige spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i forstærkerens frekvensområde.
Hvis forstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne. Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange på forstærkeren.
4.4.2 Krav.
Fabrikanten skal oplyse refleksionsdæmpningen.
5. TV-kanalomsættere
En TV-kanalomsætter anvendes til at frekvensomsætte og overføre en enkelt TV-kanal. TV-kanalomsætteren kan være forsynet med en automatisk niveauregulering (AGC) til begrænsning af spændingsvariationer på udgangen. Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
5.1 Maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding.
Ved en TV-kanalomsætters maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding forstås i nærværende forskrift den værdi for udgangsspændingen, som bestemmes ved følgende målemetode.
5.1.1 Målemetode.
Måleopstillinger er vist på fig. 5.1
1. Målesendere (MS1, MS2 og MS3).
2. Sammenkoblingsled med dæmpning fra gren til gren.
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
Fig. 5.1. Måleopstilling til bestemmelse af maksimal intermodulationsbegrænset udgangsspænding for en TV-kanalomsætter.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Hvis TV-kanalomsætteren er forsynet med manuel regulering af forstærkningen, må reguleringen ikke kunne ændre TV-kanalomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
De tre umodulerede målesendere indstilles til frekvenserne f1, f2, f3, med de på figur 5.2 viste frekvensafstande og relative amplituder. f1 og f3 vælges som henholdsvis billed- og lydbærebølge i den kanal, som skal omsættes.
Spændingsniveauet for det til måleobjektet førte frekvensspektrum justeres ved hjælp af dæmpningsleddet 3 indtil amplituden af intermodulationsproduktet UI som optræder i måleobjektets udgangssignal og er en funktion af udgangsspændingen, er 44 dB mindre end udgangsspændingen U3.
Fig. 5.2. Frekvensspektrum på udgangen af TV-kanalomsætter.
Herefter måles effektivværdien af spændingen U3, på udgangen af TV-kanalomsætteren.
TV-kanalomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding er da 10 dB større end U3.
5.1.2 Måleopstillingens egnethed.
Målemodtageren må have tilstrækkelig selektivitet til at måle det på figuren viste frekvensspektrum.
Egnetheden af måleopstillingen undersøges ved at fjerne måleobjektet og forbinde dæmpningsleddene direkte med hinanden.
Derefter indstilles de tre målesendere til det frekvensspektrum og de relative spændinger, som skal anvendes ved målingen.
Med dæmpningsleddene 3 og 4 indskydes så megen dæmpning, at overstyring af SM undgås. Med målemodtageren kontrolleres nu, at der ikke forekommer intermodulationsprodukter, der har indflydelse på målingen af UI.
5.1.3 TV-kanalomsætter med AGC.
Hvis TV-kanalomsætteren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter. Ved målingen afbrydes den automatiske regulering, og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde.
Indsenderen skal angive hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
Variation af reguleringsspændingen indenfor AGC-reguleringsområdet må ikke ændre TV-kanalomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
5.2 Amplitude-frekvenskarakteristik.
5.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 5.3
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Måleniveauet skal være 6 dB mindre end det, der svarer til TV-kanalomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 5 indstilles til samme udslag på målemodtageren i omskifterstillingerne I og II for målesenderens frekvens og den omsatte frekvens. Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 5 i dB er henholdsvis A1 og A2 i stilling I og II bliver amplitudeforholdet: (A2 - A1) dB.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Omskifter.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
6. Målemodtager (SM).
Fig. 5.3. Måleopstilling til måling af amplitude- frekvenskarakteristik.
Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det som funktion af frekvensen klart kommer til udtryk i et frekvensområde, der mindst skal omfatte fb - 8,25 MHz, fb + 12,75 MHz. fb er billedfrekvensen i den omsatte TV-kanal.
Hvis TV-kanalomsætteren har indbygget et variabelt dæmpningsled, måles amplitudekarakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne. Amplitude-frekvenskarakteristikken måles for samtlige sammenhørende signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren.
5.2.2 TV-kanalomsætter med AGC.
Hvis TV-kanalomsætteren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter.
Ved målingen afbrydes den automatiske regulering, og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde. Indsenderen skal angive hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
5.2.3 Krav.
Amplitude-frekvenskarakteristikken skal have et jævnt forløb inden for den kanal, hvortil der omsættes, og den må højst have en variation på 3 dB i kanalen. Såfremt TV-kanalomsætteren skal kunne seriekobles med andet TV-kanaludstyr, må variationen dog højst andrage 1,5 dB i kanalen. Amplitude-frekvenskarakteristikken skal udvise selektivitet i forhold til nabokanalerne. I frekvensområdet udenfor fb - 8,25 MHz, fb + 12,75 MHz skal et signal være dæmpet mindst 10 dB for indgangskanaler under 300 MHz og mindst 5 dB for indgangskanaler over 300 MHz i forhold til et signal med frekvensen fb, hvor fb er billedfrekvensen i den omsatte TV-kanal.
Kanalomsættere med indbygget variabelt dæmpningsled og/eller AGC skal opfylde samme krav til amplitude-frekvenskarakteristikken.
5.3 Støjtal.
5.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på figur 5.4
1. Støjgenerator (G).
2. Variabelt dæmpningsled.
3. Målemodtager (SM).
Fig. 5.4. Måleopstilling til måling af støjtal.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målemodtageren bruges kun som indikator, men egenstøjen skal være så lille, at den ikke har kendelig indflydelse på aflæsenøjagtigheden. Når måleobjektet erstattes af en modstand lig måleobjektets udgangsimpedans, skal visningen falde til en tilstrækkelig lille værdi, der ikke ændrer sig væsentligt ved indskydelse af 3 dB dæmpning med dæmpningsleddet.
Først stilles støjgeneratorens effekt til nul og målemodtagerens visning aflæses, herefter indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 3 dB dæmpning, og støjgeneratorens støjeffekt øges til man på målemodtageren opnår samme visning som før. Den aflæste visning på støjgeneratoren er da lig med TV-kanalomsætterens støjtal.
Målingen foretages ved så mange frekvenser, at støjtallet klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i hele den kanal, hvortil der omsættes.
5.3.2 TV-kanalomsætter med AGC.
Hvis TV-kanalomsætteren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres denne efter fabrikantens forskrifter. Ved målingen afbrydes den automatiske regulering, og AGC-enheden forsynes fra en ydre generator med en konstant reguleringsspænding inden for AGC-enhedens reguleringsområde.
Indsenderen skal angive hvorledes indføringen af reguleringsspændingen skal foretages.
5.3.3 Krav.
Såfremt en TV-kanalomsætter skal anvendes som første forstærker efter antennen, må støjtallet højst være 9 dB.
5.4 Ind- og udgangsimpedans.
TV-kanalomsætterens nominelle ind- og udgangsimpedans skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
5.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 5.5
Samtlige signalind- og udgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal indenfor TV-kanalen. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til TV- kanalomsætterens maksimale intermodulationsbegrænsede spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding, bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i kanalen. Hvis der er indbygget et variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 5.5. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange på TV- kanalomsætteren.
5.4.2 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en TV,kanalomsætters signalind- og udgange skal i kanalen være mindst 10 dB.
For TV-kanalomsættere med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpning for de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
5.5 AGC-reguleringsområde.
Ved AGC-reguleringsområdet for en TV-kanalomsætter med AGC-regulering forstås i nærværende forskrift den signalspændingsændring, der skal tilføres indgangen på en TV-kanalomsætter, der er indreguleret efter fabrikantens forskrifter, for at give en signalspændingsændring på udgangen på +/- 1,0 dB.
5.5.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være som vist på fig. 5.6
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
4. Målemodtager.
Fig. 5.6. Måleopstilling til måling af AGC-reguleringsområde for TV-kanalomsætter med AGC-regulering.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
TV-kanalomsætteren skal være indreguleret efter fabrikantens forskrifter.
Målesenderen skal afgive et moduleret TV-signal for VHF system B eller for UHF system G. TV-kanalen skal svare til den modtagne kanal. Signalspændingsniveauet skal være i overensstemmelse med fabrikantens forskrifter for den indregulerede TV-kanalomsætter. Ved hjælp af dæmpningsleddet 2 ændres indgangsniveauet indtil signalspændingen på udgangen har ændret sig henholdsvis +1,0 dB og -1,0 dB.
De tilhørende signalspændinger på indgangen bestemmer reguleringsområdet.
Reguleringsområdet skal være uafhængigt af billedinformationen i det tilførte TV-signal.
5.5.2 Krav.
Reguleringsområdet for en TV-kanalomsætter med AGC-regulering skal være mindst +/- 10 dB.
5.6 Relativ følsomhed for uønskede indgangssignaler.
Ved en TV-kanalomsætters relative følsomhed for uønskede indgangssignaler forstås forholdet mellem dens følsomhed for billedbærebølgen i den TV-kanal, TV-kanalomsætteren er beregnet til at modtage og dens følsomhed for uønskede indgangssignaler.
5.6.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 5.7
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
4. Selektiv målemodtager (SM).
Fig. 5.7. Måleopstilling til måling af relativ følsomhed for uønskede signaler.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Har TV-kanalomsætteren indbygget dæmpningsled, indstilles dette til minimal dæmpning.
Hvis TV-kanalomsætteren er forsynet med automatisk regulering af signalniveauet på udgangen (AGC), indreguleres AGC'en efter fabrikantens forskrifter.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal med konstant spænding.
Den selektive målemodtager indstilles på billedbærefrekvensen i den kanal, TV-kanalomsætteren skal omsætte til, og herefter ændres frekvensindstillingen ikke.
Først indstilles målesenderen tll at afgive et signal med billedbærebølgens frekvens i den kanal, TV-kanalomsætteren skal omsætte. Niveauet indreguleres, således at den omsatte udgangsspænding UA,1 på udgangen af TV-kanalomsætteren er 6 dB mindre end den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
Med målesenderen bestryges frekvensområdet mellem 0,15 - 960 MHz udenfor den kanal, som TV-kanalomsætteren skal omsætte.
De af målemodtageren registrerede udgangsspændinger UA,2 noteres.
TV-kanalomsætterens relative følsomhed for et uønsket antennesignal er da
20 log UA,2 (dB) »UA,1«
5.6.2 Krav.
En TV-kanalomsætters relative følsomhed for et uønsket indgangssignal må i det afsøgte frekvensområde højst være -46 dB, dog undtaget signaler i den kanal, hvortil der omsættes, og dennes nabokanaler.
5.7 Afgivelse af uønskede signaler fra TV-kanalomsætterens signalind- og udgange.
Bestemmelse af uønskede signaler fra TV-kanalomsætterens signalind- og udgange sker ved hjælp af følgende målemetode.
5.7.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 5.8
1. Målesender (MS).
2. Sammenkoblingsled (SN).
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Omskifter.
7. Belastningsmodstand.
Fig. 5.8. Måleopstilling til måling af uønskede signalspændinger på TV-kanalomsætterens signalind- og udgange.
Samtlige signalind- og udgange på TV-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm. Såfremt omsætteren er forsynet med manuel forstærkningsregulering, indstilles denne til maksimal forstærkning.
Målesenderen indstilles til at afgive et umoduleret signal på billedbærebølgens frekvens i den kanal, TV-kanalomsætteren skal omsætte. Niveauet indstilles således, at spændingen på udgangen af TV-kanalomsætteren bliver lig med den maksimale intermodulationsbegrænsede udgangsspænding.
Med målemodtageren gennemsøges frekvensområdet mellem 30 - 1000 MHz, og uønskede signaler måles under brug af omskifteren på henholdsvis indgang og udgang af TV-kanalomsætteren.
5.7.2 Krav.
De uønskede spændinger på indgangen må ikke overskride følgende værdier
315 myV (50 dB (myV)) i frekvensområdet 30 - 300 MHz
400 myV (52 dB (myV)) i frekvensområdet 300 - 1000 MHz
På udgangen skal alle spændinger i frekvensområdet 30 - 1000 MHz være mindst 10 gange (20 dB) mindre end spændingen hidrørende fra det ønskede omsatte signal.
5.8 Udstråling fra chassis.
5.8.1 Målemetode.
Indtil international enighed om målemetoder og grænseværdier er opnået, vil der ved post- og telegrafvæsenets typeafprøvning ikke blive foretaget normerede målinger af chassisudstråling.
5.8.2 Krav.
Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig at nægte typegodkendelse af TV-kanalomsættere med en urimelig høj chassisudstråling.
5.9 Frekvensstabilitet.
5.9.1 Krav.
TV-kanalomsætteren skal være krystalstyret og omsætning skal foretages med en frekvenstolerance på højst +/- 75 kHz i forhold til de nominelle kanalfrekvenser.
6. FM-kanalomsættere
FM-kanalomsættere anvendes til at overføre en enkelt FM-kanal. FM- kanalomsætteren kan være indrettet til at videregive indgangsfrekvensen uændret eller til at omsætte indgangsfrekvensen til en frekvens (kanal) forskellig fra indgangsfrekvensen. FM- kanalomsætteren skal være forsynet med en automatisk niveauregulering (AGC) til begrænsning af signalspændingsvariationer på udgangen.
Nedenstående målemetoder og krav gælder for to kategorier af FM- kanalomsættere
FM-kanalomsætter kategori 1
FM-kanalomsætter kategori 2
FM-kanalomsætteren af kategori 2 er kendetegnet ved at have en større selektivitet end FM-kanalomsætteren af kategori 1. Hvor der i det efterfølgende er forskellige målemetoder og krav til de to kategorier, er dette anført.
Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
6.1 Krydstale mellem venstre (L) og højre (R) kanalerne.
6.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på flg. 6.1
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
Fig. 6.1. Måleopstilling til måling af krydstale mellem L og R kanalerne for en FM-kanalomsætter.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning.
Tonegeneratoren indstilles til en LF-frekvens inden for området 40 - 15000 Hz.
Målesenderen indstilles til afgivelse af et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot på FM- kanalomsætterens indgangsfrekvens.
Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 200 myV.
Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen. Ved hjælp af måledekoderen bestemmes krydstalen mellem L og R kanalen og mellem R og L kanalen.
Målingen foretages herefter med et indgangsniveau på FM- kanalomsætteren på 2,0 mV.
Krydstalen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i frekvensområdet 40 - 15000 Hz.
6.1.2 Krav.
6.1.2.1 FM-kanalomsætter kategori 1.
Krydstalen mellem L og R kanalerne skal for indgangsniveauer på FM- kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være bedre end -30 dB for LF-målefrekvenser i området 40 - 15000 Hz.
6.1.2.2 FM-kanalomsætter kategori 2.
Krydstalen mellem L og R kanalerne skal for indgangsniveauer på FM-kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være bedre end -24 dB for LF-målefrekvenser i området 40 - 15000 Hz.
6.2 Ulineær forvrængning.
6.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på fig. 6.2
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning.
Tonegeneratoren indstilles til en LF-frekvens inden for området 40 - 5000 Hz.
Målesenderen indstilles til FM-kanalomsætterens indgangsfrekvens for afgivelse af et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot.
Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 200 myV.
Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen, og ved hjælp af forvrængningsmåleren bestemmes den ulineære forvrængning i L og R kanalen.
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
8. Forvrængningsmåler (DM).
Fig. 6.1. Måleopstilling til måling af ulineær forvrængning i L og R kanalerne i en FM-kanalomsætter.
Målingen foretages herefter med et indgangsniveau på 2,0 mV på FM- kanalomsætteren.
Den ulineære forvrængning måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i frekvensområdet 40 - 5000 Hz. Som målefrekvenser kan f. eks. anvendes frekvenserne: 40, 100, 300, 1000 og 5000 Hz.
6.2.2 Krav.
6.2.2.1 FM-kanalomsætter kategori 1.
Den ulineære forvrængning i L og R kanalerne skal for indgangsniveauer på FM-kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være mindre end 1,0% for LF-målefrekvenser i området 40 - 5000 Hz.
6.2.2.2 FM-kanalomsætter kategori 2.
Den ulineære forvrængning i L og R kanalerne skal for indgangsniveauer på FM-kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være mindre end 2,0% for LF-målefrekvenser i området 40 - 5000 Hz.
6.3 Signal/støj forhold.
6.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på fig. 6.3
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres med for- og efterbetoning.
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
8. Rørvoltmeter (RVM).
Fig. 6.3. Måleopstilling til måling af signal/støj forhold for L og R kanalerne i en FM-kanalomsætter.
Tonegeneratoren indstilles tll en LF-frekvens på 1000 Hz og tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen.
Målesenderen indstilles til FM-kanalomsætterens indgangsfrekvens og skal afgive et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot. Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 200 myV. Ved hjælp af rørvoltmetret bestemmes LF-niveauet på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen.
Tonegeneratoren afbrydes og ved hjælp af rørvoltmetret måles støjniveauet på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen, og signal/støj forholdet bestemmes.
Målebåndbredden skal være 15 kHz.
Målingen foretages herefter med et indgangssignalniveau på 2,0 mV på FM-kanalomsætteren.
6.3.2 Krav.
6.3.2.1 FM-kanalomsætter kategori 1.
Ved stereo skal signal/støj forholdet for L og R kanalerne for indgangsniveauer på FM-kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være bedre end 60 dB for en LF-målefrekvens på 1000 Hz.
6.3.2.2 FM-kanalomsætter kategori 2.
Ved stereo skal signal/støj forholdet for L og R kanalerne for indgangsniveauer på FM-kanalomsætteren på mellem 200 myV og 2,0 mV være bedre end 54 dB for en LF-målefrekvens på 1000 Hz. 6.4 Dæmpning af uønskede signaler på indgangen.
6.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 6.4
1. Målesender (MS1).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender (MS1).
3. Målesender (MS2).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender (MS2).
5. Sammenkoblingsled.
6. Demodulator (D).
7. Rørvoltmeter (RMV).
Fig. 6.4. Måleopstilling til måling af dæmpning af uønskede signaler på FM-kanalomsætterens indgang.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning.
6.4.1.1 FM-kanalomsætter kategori 1.
MS1 indstilles til FM-kanalomsætterens indgangsfrekvens.
Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 200 myV.
Referenceudslaget på rørvoltmetret fastlægges ved at udstyre MS1 til +/- 7,5 kHz frekvenssving med en modulationsfrekvens på 1000 Hz, svarende til 20 dB under fuld udstyring.
Modulationen på MS1i fjernes, og MS2i moduleres med 1000 Hz til +/- 75 kHz frekvenssving.
MS2i stilles efter tur på de i fig. 6.5 anførte afvigelser fra modtage, frekvensen, og udgangsniveauet fra MS2i øges, indtil der måles et signal/støj forhold på 35 dB med rørvoltmetret, der skal have psophometrisk visning (ørekurvefilter). Det svarer til et signal/støj forhold på 55 dB ved +/- 75 kHz frekvenssving.
I hvert tilfælde noteres MS2i udgangsniveau U2i i dB over MS1i udgangsniveau U1i.
6.4.1.2 FM-kanalomsætter kategori 2.
MS1i indstilles på FM-kanalomsætterens indgangsfrekvens.
Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 50 myV.
Referenceudslaget på rørvoltmetret fastlægges ved at udstyre MS 1 til +/- 7,5 kHz frekvenssving med en modulationsfrekvens på 1000Hz, svarende til 20 dB under fuld udstyring.
Modulationen på MS1i fjernes, og MS2i moduleres med 1000 Hz til +/- 75 kHz frekvenssving.
MS2i stilles efter tur på de i fig. 6.5 anførte afvigelser fra modtagefrekvensen, og udgangsniveauet fra MS2 i øges, indtil der måles et signal/støj forhold på 29 dB med rørvoltmetret, der skal have psophometrisk visning (ørekurvefilter). Det svarer til et signal/støj forhold på 49 dB ved +/- 75 kHz frekvenssving.
I hvert tilfælde noteres MS2 i udgangsniveau U2i i dB over MS1 i udgangsniveau U1.
6.4.2 Krav.
Kravene til dæmpning af uønskede signaler på FM-kanalomsætterens indgang fremgår af fig. 6.5
Fig. 6.5. Skema med afvigelse fra modtagefrekvens og krav til dæmpning af uønskede signaler på FM-kanalomsætterens indgang.
6.5 Afgivelse af uønskede signaler fra FM-kanalomsætterens signalind- og udgange.
Niveauet af afgivne uønskede signaler fra FM-kanalomsætterens signalind- og udgange bestemmes med følgende målemetode
6.5.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 6.6
1. Målesender (MS).
2. Sammenkoblingsled (SN).
3. Variabelt dæmpningsled.
4. Variabelt dæmpningsled.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Omskifter.
7. Belastningsmodstand (R).
Fig. 6.6. Måleopstilling til måling af uønskede signalspændinger på FM-kanalomsætterens signalind- og udgange.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Såfremt FM-kanalomsætteren er forsynet med manuel forstærkningsregulering, indstilles denne til maksimal forstærkning.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på modtagefrekvensen for FM-kanalomsætteren. Indgangsniveauet på FM-kanalomsætteren skal være 2,0 mV.
Med målemodtageren gennemsøges frekvensområdet mellem 30 - 1000 MHz, og uønskede signaler måles under brug af omskifteren på henholdsvis indgang og udgang af FM-kanalomsætteren.
6.5.2 Krav.
Spændingerne på indgangen (bortset fra signalet fra MS) må ikke overskride følgende værdier
315 myV (50 dB (myV)) i frekvensområdet 30 - 300 MHz
400 myV (52 dB (myV)) i frekvensområdet 300 - 1000 MHz
På udgangen skal alle spændinger i frekvensområdet 30 - 1000 MHz være mindst 10 gange (20 dB) mindre end spændingen hidrørende fra det ønskede omsatte signal.
6.6 Udstråling fra chassis.
6.6.1 Målemetode.
Indtil international enighed om målemetoder og grænseværdier er opnået, vil der ved post- og telegrafvæsenets typeafprøvning ikke blive foretaget normerede målinger af chassisudstråling.
6.6.2 Krav.
Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig at nægte typegodkendelse af FM-kanalomsættere med en urimelig høj chassisudstråling.
6.7 Frekvensstabilitet.
6.7.1 Krav.
FM-kanalomsætteren skal være krystalstyret og omsætning skal foretages med en frekvenstolerance på højst +/- 15 kHz i forhold til de nominelle kanalfrekvenser.
6.8 Ind- og udgangsimpedans.
Den nominelle ind- og udgangsimpedans på FM-kanalomsætteren skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
6.8.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 6.7
Samtlige signalind- og udgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens indenfor kanalen. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til FM- kanalomsætterens maksimale spændingsniveau.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 6.7. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på modtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i kanalen. Hvis FM- kanalomsætteren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne.
Refleksionsdæmpningen måles for samtlige FM-kanalomsætterens signalind- og udgange.
6.8.2 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en FM-kanalomsætters signalind- og udgange skal mindst være 10 dB indenfor kanalen.
For FM-kanalomsættere med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpning på de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
6.9 AGC-reguleringsområde.
Ved AGC-reguleringsområdet for en FM-kanalomsætter forstås i denne forbindelse den signalspændingsændring, der skal tilføres indgangen på en FM-kanalomsætter, der er indreguleret efter fabrikantens forskrifter, for at give en signalspændingsændring på +/- 1,0 dB på udgangen.
6.9.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være som vist på fig. 6.8
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
4. Målemodtager (SM).
Fig. 6.8. Måleopstilling til måling af AGC-reguleringsområde for en FM-kanalomsætter.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalomsætteren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
FM-kanalomsætteren skal være indreguleret efter fabrikantens forskrifter.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på bærebølgens frekvens i den overførte kanal. Signalspændingsniveauet skal svare til fabrikantens forskrifter for indreguleret tilstand. Ved hjælp af dæmpningsleddet 2 ændres indgangsniveauet herefter, og signalniveauet på udgangen måles som funktion af signalniveauet på indgangen af FM- kanalomsætteren.
Signalspændingen på indgangen ændres indtil signalspændingen på udgangen har ændret sig henholdsvis +1,0 dB og -1,0 dB. De tilhørende signalspændinger på indgangen bestemmer reguleringsområdet.
6.9.2 Krav.
Reguleringsområdet for en FM-kanalomsætter skal mindst være +/- 10 dB.
7. FM-kanalforstærkere
FM-kanalforstærkere anvendes til at overføre en enkelt FM-kanal.
FM-kanalforstærkeren kan være forsynet med en automatisk niveaukontrol (AGC) til begrænsning af signalspændingsvariationer på udgangen. Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
7.1 Krydstale mellem venstre (L) og højre (R) kanalerne.
7.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på fig. 7.1
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
Fig. 7.1. Måleopstilling til måling af krydstale mellem L og R kanalerne i en FM-kanalforstærker.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning.
Tonegeneratoren indstilles til afgivelse af en LF-frekvens inden for området 40 - 15000 Hz.
Målesenderen indstilles på FM-kanalforstærkerens indgangsfrekvens til afgivelse af et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot.
Indgangsniveauet på FM-kanalforstærkeren skal være 200 myV. Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen. Ved hjælp af måledekoderen bestemmes krydstalen mellem L og R kanalen og mellem R og L kanalen.
Målingen foretages herefter med et indgangsniveau på henholdsvis 500 myV og 2,0 mV.
Krydstalen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i frekvensområdet 40 - 15000 Hz.
7.1.2 Krav.
Krydstalen mellem L og R kanalerne skal være mindre end - 30 dB for LF-målefrekvenser i området 40 - 15000 Hz for indgangsniveauer mellem 500 myV og 2,0 mV på FM-kanalforstærkeren.
7.2 Ulineær forvrængning.
7.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på fig. 7.2
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
8. Forvrængningsmåler (DM).
Fig. 7.2. Måleopstilling til måling af ulineær forvrængning i L og R kanalerne i en FM-kanalforstærker.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning.
Tonegeneratoren indstilles til en LF-frekvens inden for området 40 - 5000 Hz.
Målesenderen indstilles på FM-kanalforstærkerens indgangsfrekvens til afgivelse af et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot.
Indgangsniveauet på FM-kanalforstærkeren skal være 200 myV.
Tonegeneratoren tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen, og ved hjælp af forvrængningsmåleren bestemmes den ulineære forvrængning i L og R kanalen.
Målingen foretages herefter med et indgangsniveau på henholdsvis 500 myV og 2,0 mV på FM-kanalforstærkeren.
Den ulineære forvrængning måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i frekvensområdet 40 - 5000 Hz. Som målefrekvenser kan f. eks. anvendes frekvenserne: 40, 100, 300, 1000 og 5000 Hz.
7.2.2 Krav.
Den ulineære forvrængning i L og R kanalerne skal for indgangsniveauer mellem 500 myV og 2,0 mV være mindre end 1,0% for LF-målefrekvenser i området 40 - 5000 Hz.
7.3 Signal/støj forhold.
7.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være udført som vist på fig. 7.3
1. Tonegenerator (TG).
2. Koder (K).
3. Målesender (MS).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i demodulator.
6. Demodulator (D).
7. Måledekoder (MD).
8. Rørvoltmeter (RVM).
Fig. 7.3. Måleopstilling til måling af signal/støj forhold for L og R kanalerne i en FM-kanalforstærker.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres med for- og efterbetoning.
Tonegeneratoren indstilles til en LF-frekvens på 1000 Hz og tilsluttes henholdsvis L og R indgangen på koderen.
Målesenderen indstilles til FM-kanalforstærkerens indgangsfrekvens og skal afgive et FM-moduleret stereosignal med et frekvenssving på +/- 75 kHz inklusive pilot. Indgangsniveauet på FM-kanalforstærkeren skal være 200 myV. Ved hjælp af rørvoltmetret bestemmes LF-niveauet på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen.
Tonegeneratoren afbrydes og ved hjælp af rørvoltmetret måles støjniveauet på henholdsvis L og R udgangen på måledekoderen, og signal/støj forholdet kan bestemmes.
Målebåndbredden skal være 15 kHz.
Målingen foretages herefter med et indgangssignalniveau på henholdsvis 500 myV og 2,0 mV på FM-kanalforstærkeren.
7.3.2 Krav.
Signal/støj forholdet ved stereo for L og R kanalerne skal være bedre end 60 dB for en LF-målefrekvens på 1000 Hz for indgangsniveauer mellem 500 myV og 2,0 mV på FM-kanalforstærkeren.
7.4 Dæmpning af uønskede signaler på indgangen.
7.4.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 7.4
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i MS1.
3. Målesender (MS2).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i MS2
5. Sammenkoblingsled.
6. Demodulator (D).
7. Rørvoltmeter (RVM).
Fig. 7.4. Måleopstilling til måling af dæmpning af uønskede signaler på FM-kanalforstærkerens indgang.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målingen udføres uden for- og efterbetoning. MS1 indstilles til FM-kanalforstærkerens indgangsfrekvens. Indgangsniveauet på FM-kanalforstærkeren skal være 500 myV.
Referenceudslaget på rørvoltmetret fastlægges ved at udstyre MS1 til +/- 7,5 kHz frekvenssving med en modulationsfrekvens på 1000 Hz, svarende til 20 dB under fuld udstyring. Modulationen på MS1 fjernes, og MS2 moduleres med 1000 Hz til +/- 75 kHz frekvenssving.
MS2 stilles efter tur på de i fig. 7.5 anførte afvigelser fra modtagefrekvensen, og udgangsniveauet fra MS2 øges, indtil der måles et signal/støj forhold på 35 dB med rørvoltmetret, der skal have psophometrisk visning (ørekurvefilter). Det svarer til et signal/ støj forhold på 55 dB ved +/- 75 kHz frekvenssving.
I hvert tilfælde noteres MS2 udgangsniveau U2 i dB over MS1 udgangsniveau U1.
7.4.2 Krav.
Kravene til dæmpning af uønskede signaler på FM-kanalforstærkerens indgang fremgår af fig. 7.5
Fig. 7.5. Skema med afvigelse fra modtagefrekvens og krav tildæmpning af uønskede signaler på FM-kanalforstærkerens indgang.
7.5 Ind- og udgangsimpedans.
Den nominelle ind- og udgangsimpedans for FM-kanalforstærkeren skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
7.5.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 7.6
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 7.6. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Samtlige signalind- og udgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens indenfor kanalen. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til FM- kanalforstærkerens maksimale spændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på modtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i kanalen. Hvis FM- kanalforstærkeren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne.
Refleksionsdæmpningen måles for samtlige FM-kanalforstærkerens signalind- og udgange.
7.5.2 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en FM-kanalforstærkers signalind- og udgange skal mindst være 10 dB indenfor kanalen.
For FM-kanalforstærkere med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ikke særlig krav til refleksionsdæmpning på de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
7.6 AGC-reguleringsområde.
Ved AGC-reguleringsområdet for en FM-kanalforstærker forstås i denne forbindelse den signalspændingsændring, der skal tilføres indgangen på en FM-kanalforstærker, der er indreguleret efter fabrikantens forskrifter, for at give en signalspændingsændring på udgangen på +/- 1,0 dB.
7.6.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan være som vist på fig. 7.7
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
4. Målemodtager (SM).
Fig. 7.7. Måleopstilling til måling af AGC-reguleringsområde for en FM-kanalforstærker.
Samtlige signalind- og udgange på FM-kanalforstærkeren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
FM-kanalforstærkeren skal være indreguleret efter fabrikantens forskrifter.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på bærebølgens frekvens i den overførte kanal. Signalspændingsniveauet skal svare til fabrikantens forskrifter for signalspændingsniveauet for indreguleret tilstand. Ved hjælp af dæmpningsleddet 2 ændres indgangsniveauet og signalniveauet på udgangen måles som funktion af signalniveauet på indgangen af FM-kanalforstærkeren.
Signalspændingen på indgangen ændres indtil signalspændingen på udgangen har ændret sig henholdsvis +1,0 dB og -1,0 dB. De tilhørende signalspændinger på indgangen bestemmer reguleringsområdet.
7.6.2 Krav.
Reguleringsområdet for en FM-kanalforstærker med AGC-regulering skal mindst være +/- 10 dB.
8. Pilotsignalgeneratorer
En pilotsignalgenerator anvendes som konstant spændingsgenerator i et pilotreguleret forstærkersystem.
8.1 Udgangsspænding.
8.1.1 Målemetode.
Der kan anvendes en måleopstilling som vist på fig. 8.1
1. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
2. Målemodtager (SM).
Fig. 8.1. Måleopstilling til måling af udgangsspænding på pilotsignalgenerator.
Samtlige udgange på pilotgeneratoren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målemodtageren indstilles på generatorens frekvens og udgangsspændingen på generatoren måles. Såfremt generatoren er forsynet med et variabelt dæmpningsled til ændring af udgangsspændingen, bestemmes både den minimale og den maksimale udgangsspænding.
8.1.2 Krav.
Den afgivne udgangsspænding for pilotsignalgeneratoren må som funktion af tid, temperatur og forsyningsspænding højst have en variation på +/-0,5 dB.
8.2 Frekvensstabilitet.
8.2.1 Krav.
Frekvenstolerancen er +/- 75 kHz i forhold til den nominelle frekvens.
8.3 Afgivelse af uønskede signaler fra pilotsignalgeneratorens udgang.
Niveauet af afgivne uønskede signaler fra generatorens udgang bestemmes med følgende målemetode
8.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 8.1
Samtlige udgange på generatoren skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Pilotsignalgeneratorer med variabel udgangsspænding stilles til maksimal udgangsspænding.
Med målemodtageren gennemsøges frekvensområdet mellem 30 - 1000 MHz og uønskede signaler måles.
8.3.2 Krav.
Alle spændinger i frekvensområdet 30 - 1000 MHz skal inden for de normerede TV- og FM-bånd være mindst 60 dB mindre end den ønskede pilotspænding.
8.4 Udstråling fra chassis.
8.4.1 Målemetode.
Indtil international enighed om målemetoder og grænseværdier er opnået, vil der ved post- og telegrafvæsenets typeafprøvning ikke blive foretaget normerede målinger af chassisudstråling.
8.4.2 Krav.
Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig at nægte typegodkendelse af pilotsignalgeneratorer med en urimelig høj chassisudstråling.
8.5 Udgangsimpedans.
Den nominelle udgangsimpedans for pilotsignalgeneratoren skal være 75 Ohm.
Udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
8.5.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 8.2
Samtlige signaludgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal nær pilotgeneratorens frekvens. Måleniveauet skal være mindre end det, der svarer til generatorens maksimale udgangsspændingsniveau.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren, med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 8.2. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding, bliver refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Hvis generatoren har indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne. Refleksionsdæmpningen måles for samtlige udgange på generatoren.
8.5.2 Krav.
Refleksionsdæmpningen for en pilotsignalgenerators udgange skal være mindst 10 dB.
For pilotsignalgeneratorer med en nominel udgangsimpedans på 37,5 Ohm stilles der ikke særlige krav til refleksionsdæmpning på de udgange, hvor enhederne sammenkobles ved gennemsløjfning.
9. Strømforsyningsenheder
Under udarbejdelse.
10. Passive enheder
Afsnitttet omfatter passive enheder, der anvendes til overførsel, fordeling, dæmpning og filtrering af TV- og radiofonisignaler og strømforsyningsstrømme.
Antenner og transmissionledninger omfattes ikke af dette afsnit.
Hvis der er indbyggede målepunkter, skal forskrifterne i afsnit 11 også opfyldes.
10.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.
10.1.1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 10.1
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Omskifter.
5. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
6. Målemodtager (SM).
Fig. 10.1. Måleopstilling til måling af amplitude- frekvenskarakteristik.
Samtlige signalind- og udgange på enheden skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
Med det variable dæmpningsled 5 indstilles til samme udslag på målemodtageren i omskifter-stillingerne I og II.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 5 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 i stilling I og II, bliver amplitudeforholdet: (A2 - A1) dB.
Amplitudeforholdet måles ved så mange frekvenser, at det klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i enhedens frekvensområde.
Hvis enheden har indbygget variabelt dæmpningsled, måles amplitudekarakteristikken med dæmpningsleddet indstillet i begge yderstillinger.
Amplitude-frekvenskarakteristikken måles mellem alle enhedens sammenhørende signalind- og udgange.
10.1.2 Tilslutningsdåser og stikledningsfordelere.
For tilslutningsdåser og stikledningsfordelere måles amplitude-frekvenskarakteristikken dels, som anført i afsnit 10.1.1 med ubenyttede tilslutninger og afgreninger belastet med 75 Ohm og dels med ubenyttede tilslutninger/afgreninger ubelastede.
10.1.3 Krav.
10.1.3.1 Samtlige passive enheder.
Amplitudevariationen indenfor en overført TV-kanal må højst være 1,5 dB.
Amplitudevariationen indenfor et overført frekvensområde på 400 kHz i FM-radiofonibåndet må højst være 3,0 dB. Frekvensområdet afgrænses af f0 - 200 kHz og f0 + 200 kHz. »f0« er bærebølgens frekvens i det overførte signal.
10.1.3.2 Signalfordelere (ikke stikledningsfordelere).
AM.
For fordelere, der skal overføre AM-området, må amplitudevariationen højst være 6 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz.
VHF og UHF.
Amplitudevariationen må højst være 3 dB indenfor frekvensområderne
VHF: 40 - 300 MHz.
UHF: 470 - 960 (860) MHz.
10.1.3.3 Tilslutningdåser og stikledningsfordelere. Tilslutningsdåser
og stikledningsfordelere skal som minimum kunne overføre de normerede frekvensbånd: Bånd I, Bånd II, Bånd III samt UHF-båndene, Bånd IV og V.
AM.
For tilslutningsdåser og stikledningsfordelere, der skal overføre AM- området, må amplitudevariationen højst være 6 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz.
VHF og UHF.
Amplitudevariationen må højst være 3 dB indenfor hvert af båndene: Bånd I, Bånd II, Bånd III, Bånd IV og Bånd V. For tilslutningsdåser skal kravet både være opfyldt med ubenyttede tilslutninger belastet med 75 Ohm, og med tilslutningsdåserne ubelastede.
For stikledningsfordelere skal kravet både være opfyldt med ubenyttede afgreninger belastet med 75 Ohm, og med ubenyttede afgreninger ubelastede.
10.2 Overhøringsdæmpning for tilslutningsdåser i sløjfesystem.
Ved overhøringsdæmpningen mellem to tilslutningsdåser forstås den dæmpning, der måles ved følgende målemetode mellem en tilslutning for TV, FM eller AM i en dåse og en tilslutning for TV, FM eller AM i en anden tilsvarende dåse.
10.2.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 10.2
Dæmpningsleddene 2 og 6 skal være på 75 Ohm, og de skal dæmpe mindst 10 dB.
Tilslutningsdåserne afsluttes med afslutningsmodstande på 75 Ohm. Ubenyttede tilslutningsmuligheder holdes ubelastede.
Såfremt der er tale om tilslutningsdåser med særlig tilslutningsmulighed for AM (0,15 - 26,1 MHz) med den normerede impedans 2500 Ohm ubalanceret, måles overhøringsdæmpningen ved denne impedans.
Målesenderen indstilles på et umoduleret signal med en frekvens indenfor de i afsnit 10.2.2 anførte frekvensområder.
Udgangsspændingen indstilles, således at man med måleobjektet indskudt, d.v.s. i omskifterstilling II, får et passende udslag på målemodtageren. Derefter stilles omskifterne i stilling I, og der indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 4 så meget dæmpning, at man opnår samme udslag som før. Overhøringsdæmpningen er da lig den indskudte dæmpning.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Variabelt dæmpningsled.
5. Omskifter.
6. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
7. Målemodtager (SM).
Fig. 10.2. Måleopstilling til måling af overhøringsdæmpning i tilslutningsdåser.
Der måles ved så mange frekvenser, at overhøringsdæmpningen klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i de i afsnit 10.2.2 anførte frekvensområder.
10.2.2 Krav.
Overhøringsdæmpningen mellem to TV-tilslutninger eller to radiofonitilslutninger skal være mindst 22 dB i frekvensområdet: 0,15 - 960 (860 MHz).
Overhøringsdæmpningen mellem en FM-radiofonitilslutning i een tilslutningsdåse og en TV-tilslutning i en anden tilslutningsdåse skal mindst være 46 dB i frekvensområdet: 190 - 960 MHz (860 MHz).
Såfremt overhøringsdæmpningen mellem to TV-tilslutninger mindst er 46 dB i frekvensområdet 174 - 210 MHz, kan tilslutningsdåsen godkendes til overføring af TV-kanalerne 2, 3 og 4 i bånd 1 sammen med TV- kanalerne 5, 7 og 9 i bånd III.
Tilslutningsdåsen skal indeholde koaksialtilslutning til TV og FM, og det skal med indbygget filter sikres, at der er mindst 10 dB dæmpning mellem disse.
Hvor der er tale om løse tilslutningsledninger, skal dæmpningen forefindes i tilslutningsdåsen.
10.3 Overhøringsdæmpning for stikledningsfordelere med tilhørende tilslutningsdåser.
Ved overhøringsdæmpningen for stikledningsfordelere med tilhørende tilslutningsdåser forstås den dæmpning der måles ved følgende målemetode mellem en tilslutning for TV, FM eller AM i en dåse og en tilslutning for TV, FM eller AM i en anden tilsvarende dåse.
10.3.1 Målemetode.
Måleopstillingen er vist på fig. 10.3
Dæmpningsleddene 2 og 6 skal have en impedans på 75 Ohm, og de skal dæmpe mindst 10 dB.
Stikledningsfordelere afsluttes med afslutningsmodstande på 75 Ohm.
Ubenyttede tilslutningsmuligheder holdes ubelastede.
Ubenyttede afgreninger holdes ubelastede.
Ved tilslutningsdåser med særlig tilslutningsmulighed for AM (0,15 - 26,1 MHz) med den normerede impedans 2500 Ohm ubalanceret, måles overhøringsdæmpningen ved denne impedans.
Målesenderen indstilles på et umoduleret signal med en frekvens indenfor de i afsnit 10.2.2 anførte frekvensområder.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Omskifter.
4. Variabelt dæmpningsled.
5. Omskifter.
6. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
7. Målemodtager (SM).
Fig. 10.3. Måleopstilling til måling af overhøringsdæmpning for stikledningsfordelere med tilhørende tilslutningsdåser.
Udgangsspændingen indstilles, således at man med måleobjektet indskudt, d.v.s. i omskifterstilling II, får et passende udslag på målemodtageren. Derefter stilles omskifterne i stilling I, og der indskydes ved hjælp af dæmpningsleddet 4 så meget dæmpning, at man opnår samme udslag som før. Overhøringsdæmpningen er da lig den indskudte dæmpning.
Der måles ved så mange frekvenser, at overhøringsdæmpningen klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i de i afsnit 10.2.2 anførte frekvensområder.
Hvis stikledningsfordeleren har mere end 1 afgrening, måles overhøringsdæmpningen for alle kombinationer af 2 afgreninger af de to serieforbundne stikledningsfordeleres afgreninger.
10.3.2 Krav.
Overhøringsdæmpningen mellem to afgreninger skal i frekvensområdet 0,15 - 960 MHz (860 MHz) være mindst 30 dB.
Overhøringsdæmpningen mellem en FM-radiofonitilslutning i den ene tilslutningsdåse og en TV-tilslutning i den anden tilslutningsdåse skal mindst være 46 dB i frekvensområdet: 190 - 960 MHz (860 MHz).
Såfremt overhøringsdæmpningen mellem to TV-tilslutninger er mindst 46 dB i frekvensområdet 174 - 210 MHz, kan stikledningsfordelere med tilhørende tilslutningsdåser godkendes til overføring af TV-kanalerne 2, 3 og 4 i bånd 1 sammen med TV-kanalerne 5, 7 og 9 i bånd III.
Tilslutningsdåsen skal indeholde koaksialtilslutninger tll TV og FM, og det skal med indbygget filter sikres, at der er mindst 10 dB dæmpning mellem disse.
Hvor der er tale om løse tilslutningsledninger, skal dæmpningen forefindes i tilslutningsdåsen.
10.4 Ind- og udgangsimpedans.
Den nominelle ind- og udgangsimpedans på enheden skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved følgende målemetode.
10.4 1 Målemetode.
Måleopstillingen kan udføres som vist på fig. 10.4
Samtlige signalind- og udgange på måleobjektet skal være afsluttet med en impedans på 75 Ohm.
1. Målesender (MS).
2. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målesender.
3. Retningskobler, 75 Ohm (R).
4. Variabelt dæmpningsled eventuelt indbygget i målemodtager.
5. Selektiv målemodtager (SM).
6. Afslutningsmodstand på 75 Ohm.
Fig. 10.4. Måleopstilling til måling af refleksionsdæmpning.
Målesenderen skal afgive et umoduleret signal på en frekvens indenfor enhedens frekvensområde.
Med det variable dæmpningsled 4 indstilles til samme udslag på målemodtageren med retningskobleren indskudt til måling af den fremadgående spænding, og med retningskobleren vendt til måling af den reflekterede spænding.
Hvis dæmpningen af dæmpningsleddet 4 målt i dB er henholdsvis A1 og A2 for fremadgående og reflekteret spænding, er refleksionsdæmpningen: (A1 - A2) dB.
Refleksionsdæmpningen måles ved så mange frekvenser, at den klart kommer til udtryk som funktion af frekvensen i enhedens frekvensområde.
Hvis der er indbygget variabelt dæmpningsled, måles refleksionsdæmpningen med dæmpningsleddet indstillet i yderstillingerne.
Refleksionsdæmpningen måles for samtlige signalind- og udgange på enheden.
10.4.2 Tilslutningsdåser.
Refleksionsdæmpningen for tilslutningsdåsers tilslutninger måles, som anført i afsnit 10.4.1, med den ikke benyttede tilslutning belastet med 75 Ohm og med den ikke benyttede tilslutning ubelastet.
10.4.3 Krav.
10.4.3.1 Samtlige passive enheder.
Refleksionsdæmpningen i en overført TV-kanal skal være mindst 10 dB.
Refleksionsdæmpningen i en overført FM-kanal skal være mindst 10 dB.
10.4.3.2 Signalfordelere (ikke stikledningsfordelere).
AM.
For fordelere der skal overføre AM-området skal refleksionsdæmpningen mindst være 10 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 6 - 26,1 MHz.
VHF.
I fordelere der overfører VHF-området skal refleksionsdæmpningen være mindst 17 dB indenfor frekvensområdet: 40 - 300 MHz.
UHF.
I fordelere der overfører UHF-området skal refleksionsdæmpningen være mindst 15 dB indenfor frekvensområdet: 470 - 960 (860) MHz.
10.4.3.3 Stikledningsfordelere.
AM.
For stikledningsfordelere, der skal overføre AM-området, skal refleksionsdæmpningen være mindst 10 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz.
VHF og UHF.
Refleksionsdæmpningen for stikledningsfordeleres indgange og udgange samt afgreninger skal være 20 dB ved 40 MHz, faldende med 1 dB pr. oktav, i VHF-båndene I, II og III samt UHF-båndene IV og V.
10.4.3.4 Tilslutningsdåser i stikledningssystem.
AM.
For tilslutningsdåser, der skal overføre AM-området, skal refleksionsdæmpningen for indgangen være mindst 10 dB og for radiofonitilslutninger mindst 6 dB, indenfor hvert af AM- frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz.
VHF og UHF.
Refleksionsdæmpningen for tilslutningsdåsers indgange skal være mindst 10 dB i båndene I, II, III, IV og V. Refleksionsdæmpningen for tilslutningsdåsers TV-tilslutning i båndene I, III, IV og V og FM- radiofonitilslutning i bånd II skal være mindst 10 dB uanset om den ubenyttede tilslutning er belastet med 75 Ohm eller er ubelastet.
10.4.3.5 Tilslutningsdåser i sløjfesystem.
AM.
For tilslutningsdåser, der skal overføre AM-området, skal refleksionsdæmpningen for indgangen og udgangen være mindst 10 dB og for radiofonitilslutningen mindst 6 dB indenfor hvert af AM-frekvensområderne
Langbølgeområdet: 150 - 285 kHz.
Mellembølgeområdet: 525 - 1605 kHz.
Kortbølgeområdet: 5,95 - 26,1 MHz.
VHF og UHF.
Refleksionsdæmpningen for tilslutningsdåsers indgang og udgang skal mindst være 17 dB i VHF-båndene I, II og III og mindst 15 dB i UHF- båndene IV og V.
Refleksionsdæmpningen for tilslutningsdåsers TV-tilslutning i båndene I, III, IV og V og FM-radiofonitilslutning i bånd II skal være mindst 10 dB, uanset om den ubenyttede tilslutning er belastet med 75 Ohm eller er ubelastet.
11. Enheder med indbyggede målepunkter
Hvis der er indbyggede målepunkter i enhederne, skal disse typegodkendes sammen med enhederne. Ved et målepunkt forstås i nærværende forskrifter en signaludgang, der udelukkende skal anvendes til kontrol af signalspændinger. Kontrolmålinger skal kunne udføres uden at afbryde eller påvirke driften af anlægget.
Målepunktets tllslutningsstik skal være et normalt anvendt koaksialstik beregnet for målekabler med en karakteristisk impedans på 75 Ohm. Pa tilslutningsstikket må der ikke forefindes strømforsyningsspændinger. Hvis enheden kun består af en afgreningsfordeler med 1 afgrening, hvor afgreningens udgang er målepunktet, kaldes den en måledåse.
En måledåse skal anvendes til indbygning i anlægget før og efter forstærker, hvor forstærkere og tilsluttede enheder ikke i tilstrækkeligt omfang har indbyggede målepunkter, der muliggør kontrolmåling af signalspændingerne før og efter forstærker.
11.1 Amplitude-frekvenskarakteristik.
11.1.1 Målemetode.
Ved målingen af amplitude-frekvenskarakteristik for enhedens sammenhørende signalind- og udgange måles der dels med målepunktet belastet med 75 Ohm og dels med målepunktet ubelastet.
11.1.2 Krav.
Enheder med indbyggede målepunkter skal ud over de krav, der er stillet i afsnittene 1 til 10, opfylde følgende
Udkoblingsdæmpningen til målepunkt skal overholde den opgivne dæmpning +/- 1,0 dB. Amplitudekarakteristikkerne for enhedens andre sammenhørende signalind- og udgange må højest ændres +/- 0,5 dB, når målepunktets belastning ændres fra 75 Ohm til tomgang.
11.2 Ind- og udgangsimpedans.
Den nominelle ind- og udgansimpedans for enheden skal være 75 Ohm.
Ind- og udgangsimpedansens refleksionsdæmpning kan bestemmes ved den nedenfor beskrevne målemetode.
11.2.1 Målemetode.
Ved målingen af refleksionsdæmpningen måles der dels med målepunktet belastet med 75 Ohm og dels med målepunktet ubelastet.
11.2.2 Krav.
Enheder med indbyggede målepunkter skal ud over de krav, der er opstillet i afsnittene 1 til 10, opfylde følgende
Målepunktets refleksionsdæmpning skal mindst være 10 dB.
(* 1) For en båndforstærker for FM-båndet anvendes aI = 50 dB. For andre båndforstærkere og for alle bredbåndsforstærkere anvendes aI = 66 dB.
(* 2) Indtil de nævnte tekniske bestemmelser foreligger og er sat i kraft, gælder de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne »Normer for antenneanlæg for modtagning af radiofoni og fjernsyn« (marts 1970) med tillæg.
(* 3) For materialer uden egentlig flydespænding defineres denne som den spænding, der giver 0,2% blivende forlængelse af målelængden.
(* 4) Skal følges for kabler, der nedlægges efter 1. 1. 1983. Armering kan dog undlades, såfremt kablet nedlægges i en dybde af mindst 70 cm.
Fodnote
Bitumenmassen skal klæbe fuldstændig fast til både yderlederen og PE- kappen, samt til evt. mellemlag af plastfolie.
Bitumenmassen skal have et dråbepunkt efter Ubbelohde (DIN 51801) over 90 grader C og et blødgøringspunkt efter »Ring-Kuglemetoden« (DIN 1995 U4) over 75 grader C, medens penetrationen skal være større end 30 X 1/10 mm ved 25 grader C (DIN 1995 U3).
Bitumenmassen må ved afkøling til 0 grader C ikke blive så sprød, at den bryder som følge af den mekaniske påvirkning, der indtræder i forbindelse med en kabelnedlægning ved 0 grader C.
Bitumenmassen må ikke indeholde eller kunne give anledning til dannelse af stoffer, der er skadelige, f. eks. korrosive, for yderleder eller en anden del af kabelkonstruktionen.