Bestemmelser om førstehjælpsmateriel
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser om førstehjælpsmateriel
1. Hjemmel
1.1 Udfærdiget efter bemyndigelse af ministeriet for offentlige arbejder i medfør af luftfartslovens §§ 82, 149, stk. 8, og 153, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969 som ændret ved lov nr. 94 af 29. marts 1972.
2. Ikrafttræden
2.1 Denne BL træder i kraft den 1. januar 1976.
3. Generelt
3.1 Dansk registrerede luftfartøjer skal være udstyret med førstehjælpsudstyr i mindst det omfang, der er fastsat i denne BL.
4. Antal nødhjælpskasser
4.1 Udstyr skal findes i nødhjælpskasser i antal og type afhængig af luftfartøjets størrelse således
Type A Type B 1- 19 passagerpladser.... 1 0 20- 50 - .... 0 1 51-150 - .... 0 2 151-250 - .... 0 3 250- - .... 0 4
5. Nødhjælpskassers kvalitet
5.1 Nødhjælpskasserne skal være af en sådan kvalitet, at indholdet er beskyttet mod fugtighed, støv og andre skadelige ydre påvirkninger.
5.2 Nødhjælpskasserne skal ikke forhåndsgodkendes, men luftfartsdirektoratet kan påbyde, at mangelfulde kasser udskiftes.
5.3 Nødhjælpskasserne skal i fornødent omfang være forsynet med anvisning for indholdets brug.
6. Nødhjælpskassers placering
6.1 Kasserne skal være let tilgængelige. Hvor kabinebesætning medføres, skal spørgsmålet om tilgængelighed afgøres ud fra hensynet til dette personale.
7. Nødhjælpskassers indhold
7.1 Hver nødhjælpskasse skal mindst indeholde
Type A Type B Kompres, sterilt......................... 10 20 Salvekompres............................. 10 20 Antiseptisk middel....................... 1 1 Elastikbind.............................. 2 5 Hæfteplaster, rulle...................... 1 2 Mitella.................................. 2 5 Armskinne, evt. oppustelig plasticbandage 1 Benskinne, evt. oppustelig plasticbandage 1 Saks..................................... 1 1
8. Doctors Kit
8.1 For så vidt angår luftfartøjer med mere end 50 passagerpladser, anbefales det, at der findes et egentligt lægeligt udstyr (Doctors Kit).
8.2 Indholdet af Doctors Kit fastsættes - eventuelt efter samråd med Flyvemedicinsk Klinik - af en af luftfartøjsejeren udpeget og luftfartsdirektoratet godkendt læge. Receptpligtig medicin kan rekvireres af denne læge og medføres i det omfang, det tillades af sundhedsstyrelsen. Ansvar for tilsyn med Doctors Kit påhviler denne læge.
8.3 I særlige tilfælde kan luftfartsdirektoratet pålægge luftfartøjsejeren at medtage Doctors Kit, hvis indhold da skal godkendes af direktoratet.
9. Dispensation
9.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.
10. Straf
10.1 Overtrædelse af bestemmelserne i denne BL straffes i medfør af luftfartslovens § 149, stk. 8, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
Hans Jensen
/ B. Helmø Larsen
Ingen