Legislator Case Law & Legislation
B19761001212 DK

Teknisk direktiv. Supplerende anordninger til målere til væsker bortset fra vand. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser (* 4)

17 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (17)

Statutory Text (17 Articles)

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel III

Volumen-tælleværker med flere skalaer og flere tælleværker (* 1)

3.1. Tælleværket kan være udstyret med flere skalaer. Desuden kan et eller flere tælleværker med samtidig angivelse være forbundet med det.

3.2. De forskellige tælleværkers skalaværdier kan være forskellige, men minimumsleverancen skal være den samme og fastsættes efter den skala, der giver den største værdi for denne leverance.

3.3. Forskrifterne i dette direktiv og i direktivet om målere til væsker med undtagelse af vand gælder for hvert tælleværk og hver skala.

3.4. Angivelserne på tælleværkets eller tælleværkernes forskellige skalaer må ikke afvige mere indbyrdes end tolerancen for minimumsleverancen, som den fremgår af skalaen eller de forskellige skalaer.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel II

Total-tælleværker

2.1. Et tælleværk med anordning til nul-stilling kan være udstyret med et eller flere total-tælleværker, der angiver summen af de forskellige volumener, der er angivet efter hinanden i tælleværket.

2.2. Total-tælleværket må ikke være udstyret med anordning til nul-stilling.

2.3. Total-tælleværker må kun være udført som indikatoranordninger med cifre, der står ved siden af hinanden.

2.4. Total-tælleværker kan være anbragt på en sådan måde, at de er skjult.

2.5. Total-tælleværkets volumenenhed, eller symbolet for denne, skal være anført og opfylde forskrifterne i direktivet om målere til væsker, med undtagelse af vand (TDIR 32.21.1-01)

2.6. Det første tælleleds skalaværdi skal på ethvert af summerings-tælleværkerne udgøre 1-10n, 2-10n, eller 5-10n godkende volumen-enheder, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul. Det skal være lig med eller større end det første tælleleds skalaværdi på tælleværket med nulstillingsanordning.

2.7. Når total-tælleværkernes angivelser er synlige samtidigt med angivelserne på tælleværket med nulstillings-anordning, skal total-tælleværkernes cifre have sådanne dimensioner, at de højst er lig med halvdelen af de tilsvarende dimensioner af cifrene på tælleværket med nulstillings-anordning.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel IV

Pristællere

4.1. På volumentælleværker med cifre, der står ved siden af hinanden, og med nulstillings-anordning kan der være tilbygget pristællere, ligeledes med cifre, der står ved siden af hinanden, og nulstillings-anordning, idet grundprisen er prisen for den volumenenhed, der benyttes ved volumenangivelsen.

4.2. Grundprisen skal være indstillelig. Den indstillede grundpris skal angives.

4.3. Indstilling og angivelse af grundprisen skal være koblet sammen med pristælleren, således at den pris, der svarer til en måling, altid er lig med produktet af den indstillede grundpris og det angivne antal volumen-enheder.

4.4. Bestemmelserne om volumen-tælleværker i direktivet om målere til væsker (* 2) med undtagelse af vand, og bestemmelserne i kapital I, II og III i dette bilag gælder tilsvarende for pristællere, undtaget punkt 1.5. om nul-stillingen.

4.5. Den anvendte møntenhed, eller symbolet for denne, skal være angivet på prisskalaen.

4.6. Dimensionerne af pristællerens cifre må ikke være større end dimensionerne af volumen-tælleværkets cifre.

4.7. Pristællerens og volumen-tælleværkets nulstillings-anordning skal være udført således, at nulstilling af den ene af de to skalaer automatisk bevirker nul-stilling af den anden.

4.8.1. Prisen for et volumen, der er lig med tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance, skal mindst udgøre en femtedel af skalaværdien og må ikke ligge under en pris, der svarer til en afstand af 2 mm på skalaen af pristællerens første tælleled, når dette tælleled har kontinuerlig angivelse.

Denne afstand på en femtedel af skalaværdien eller på 2 mm behøver dog ikke at svare til en lavere værdi end den, der er udtrykt i nedenstående møntenheder, alt efter anvendelsesland

10 belgiske eller luxembourgske centimer,

1 fransk centime,

0,1 irsk penny

1 hollandsk cent,

0,1 penny sterling

1 lire,

1 dansk øre

1 pfennig.

4.8.2. Prisen for et volumen, der er lig med tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance, skal mindst svare til to tælleskridt, når det første pristælleleds angivelse er diskontinuerlig.

Tællerskridtet behøver dog ikke at ligge under værdien for en af de under punkt 4.8.1. nævnte møntenheder.

4.9. Den afvigelse, der forekommer ved normal drift, mellem den angivne pris og den pris, der er beregnet på grundlag af grundpris og angivet volumen, må ikke overskride prisen for en mængde, der er lig med tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance.

Denne afvigelse behøver dog ikke at være mindre end det dobbelte af en af de under punkt 4.8.1. nævnte møntenheder.

4.10. For målere, med kontinuerlig angivelse, må afvigelsen fra nul efter hver nul-stilling højst svare til halvdelen af prisen for en mængde, der svarer til tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance, idet en femtedel af den værdi, der svarer til afstanden mellem to på hinanden følgende becifrede delstreger på det første pristælleled, ikke må overskrides.

Denne afvigelse behøver dog ikke at være mindre end en af de under punkt 4.8.1. nævnte møntenheder.

Målere med diskontinuerlig angivelse, skal efter nul-stilling entydigt stå på nul.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel I

Anordninger til nul-stilling af volumen-tælleværker

1.1. En anordning til nul-stilling er en indretning, hvorved tælleværket med hånden eller automatisk kan stilles på nul.

1.2. Nulstillings-anordningen må ikke gøre det muligt at ændre måleresultatet.

1.3. Når en nul-stilling er påbegyndt, skal det være umuligt at angive et nyt måleresultat, før nulstillingen er afsluttet.

1.4. Forskrifterne i henhold til punkt 1.2. og 1.3. gælder ikke.

1.4.1. for tælleværker, der har følgende eller tilsvarende anvendelsespåskrift: »Ikke tilladt til salg direkte til publikum«;

1.4.2. for viser-tælleværker i forbindelse med målere, hvis største volumen-gennemstrømning ikke overskrider 1200 liter i timen. Er sådanne målere bestemt til anvendelse i forbindelse med salg, må der ikke være mulighed for ved manuelle indgreb at indstille angivelsen til højere værdier.

1.5. For målere med kontinuert angivelse, må afvigelsen fra nul efter den enkelte nul-stilling højst være lig med halvdelen af tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance, idet en femtedel af den værdi, der svarer til afstanden mellem to på hinanden følgende becifrede delstreger, ikke må overskrides.

Målere med diskontinuert angivelse, skal efter nul-stilling entydigt stå på nul.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel VII

Plombering

7.1. Der skal fastsættes plomberingssteder som sikring mod fjernelse af supplerende anordninger, og mod adgang til steder, hvor måleresultater kan påvirkes.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel VI

Anordninger til forudindstilling (* 3)

6.1. Målerne kan være udstyret med anordninger til forudindstilling.

Disse er anordninger, hvormed den mængde, der skal måles, kan forudindstilles, og som automatisk afbryder væskestrømmen, efter at den pågældende mængde er målt.

6.2. Den indstillede mængde angives ved skalaer og mærker eller en anordning til indstilling af cifrene.

6.3. Foretages forudindstilling ved hjælp af flere indbyrdes uafhængige indstillingselementer, skal skalaværdien for et indstillingselement være lig med indstillingsområdet for det umiddelbart foregående indstillingselement.

6.4. Anordninger til forudindstilling kan være indrettet således, at indstillings-repetition ikke kræver ny betjening af indstillingselementerne.

6.5. Er cifrene på anordningen til forudindstilling ikke identiske med tælleværkets cifre, og er det muligt at se dem samtidigt, må de førstnævnte dimensioner højst være lig med tre fjerdedele af de tilsvarende dimensioner for de sidstnævnte.

6.6. Angivelsen af den indstillede mængde kan under målingen enten blive stående på den indstillede værdi eller efterhånden gå tilbage til nul.

6.7. Ved normal drift må afvigelse mellem den forudindstillede mængde og den mængde, der efter målingen er angivet på tælleværket, ikke overskride halvdelen af tolerancen for minimumsleverancen.

6.8. Den forudindstillede mængde og den på tælleværket angivne mængde skal være udtrykt i samme enhed. Enheden, eller symbolet for denne, skal være anført på mængdeindstillingsværket.

6.9. Det mindste indstillingstrin på anordningen til forudindstilling må ikke være mindre end skalaværdien af tælleværkets første tælleled.

6.10. Anordninger til forudindstilling kan være udstyret med en indretning, hvormed vækststrømmen om nødvendigt straks kan afbrydes.

6.11. Er en anordning til forudindstilling udstyret med en indretning, der stopper gennemstrømningen, når en måling afsluttes, skal der om nødvendigt forefindes et stempelsted til et plomberingsstempel for at forhindre ændringer i den indstillede stopstilling.

6.12. De under punkterne 6.7. og 6.11. anførte bestemmelser gælder ikke, når et trykværk i henhold til kapitel V er tilbygget den tilhørende måler for at muliggøre udfærdigelse af en trykt formular, eller når anordningen til forudindstilling er anbragt skjult i forbindelse med direkte salg til publikum.

6.13. Målere med pristæller kan også være udstyret med en anordning til forudindstilling af prisen. I så fald skal væskestrømmen afbrydes i det øjeblik, hvor leverancen svarer til den indstillede pris. De bestemmelser, der er anført foran under punkt 6.1. til 6.12., gælder tilsvarende.

Direktiv 1976 10012 Historic

Kapitel V

Trykværker

5.1. På en målers tælleværk kan der være tilbygget et ciffertrykværk for volumenet.

5.2. Trykværkets skalaværdi skal udgøre 1-10n, 2-10n eller 5-10n godkendte volumenenheder, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

5.3. Skalaværdien må højst være lige med tolerancen for den på tælleværket anførte minimumsleverance.

5.4. Skalaværdien skal være angivet på trykværket.

5.5. Det trykte volumen skal være angivet i en af de for volumeangivelsen godkendte enheder.

Trykværket skal påtrykke formularen cifrene, den anvendte enhed, eller symbolet for denne, og eventuelt komma.

5.6. Trykværket kan påtrykke leveringens data, såsom løbenummer, dato, betegnelse for målested og væskens art.

5.7. Trykværket kan være udført såldes, at en trykning kan gentages. I så fald skal trykkene være helt overensstemmende og løbenummeret det samme.

5.8. Bestemmes volumenet ved forskellen mellem to trykninger, hvoraf den ene kan være udtrykt ved nuller, må formularen ikke kunne trækkes ud af måleværket under målingen.

5.9. Med undtagelse af det under punkt 5.8. nævnte tilfælde skal trykværket være udstyret med en anordning til nul stilling, der er forbundet med tælleværkets nulstillings-anordning.

5.10. Afvigelser mellem det angivne og det påtrykte volumen må ikke overstige en skalaværdi.

5.11. Trykværket kan foruden den målte mængde også trykke den tilsvarende pris eller denne pris og grundprisen. Det kan også - når der er tale om salg direkte til publikum - blot trykke den pris, der skal betales, når det er forbundet med et volumen-tælleværk og en pristæller.

Trykværket skal påtrykke formularen cifrene, den anvendte møntenhed, eller symbolet for denne og eventuelt komma.

Dimensionerne af de cifre, der trykkes for priserne, må højst være lig med dimensionerne af de cifre, der trykkes for den målte mængde.

5.12. Skalaværdien for prisen skal svare til 1-10n, 2-10n eller 5-10n møntenheder, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

Denne værdi må ikke overstige prisen for en mængde, der er lig med tolerancen for den på tælleværket angivne minimumsleverance.

Skalaværdien behøver dog ikke at være mindre end en af de under punkt 4.8.1. nævnte møntenheder.

5.13.1. Er måleren udstyret med en pristæller, må afvigelsen mellem den angivne og den påtrykte pris ikke være større end skalaværdien.

5.13.2. Er måleren ikke udstyret med nogen pristæller, skal afvigelsen mellem den trykte pris og den på grundlag af det angivne volumen og grundprisen udregnede pris opfylde de under punkt 4.9. nævnte betingelser.

Direktiv 1976 10012 Historic

Teknisk direktiv. Supplerende anordninger til målere til væsker bortset fra vand. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser (* 4)

SUPPLERENDE ANORDNINGER TIL MÅLERE TIL VÆSKER BORTSET FRA VAND

Under henvisning til § 2 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv) som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for

supplerende anordninger til målere til væsker bortset fra vand

således som de er fastsat i EØF rådsdirektiv 71/348/EØF af 12. oktober 1971 (specialdirektiv), som ændret ved bilag I til traktaten af 22. januar 1972 om Danmarks tiltrædelse til EF (art. 29)

Disse bestemmelser omfatter de i bilaget definerede supplerende anordninger til volumen-målere til væsker med undtagelse af vand.

2. Supplerende anordninger til volumen-målere, som beskrevet i bilaget, gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsjustering, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode opfylder betingelserne, som er angivet i bilaget til dette tekniske direktiv. EØF-førstegangsjusteringen udføres samtidigt med justeringen af de målere, de er forbundet med.

Sådanne supplerende anordninger til volumen-målere vil herefter af justervæsenet kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Supplerende anordninger til volumen-målere, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller et andet medlemsland, vil af justervæsenet kunne justeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsjustering.

3. Supplerende anordninger til volumen-målere, der i et andet medlemsland er forsynet med såvel mærke for EØF-typegodkendelse som stempel for EØF-førstegangsjustering, kan uden yderligere godkendelse fra justervæsenet omsættes og anvendes her i landet, jfr. § 5 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976.

4. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. oktober 1976.

E. Repstorff Holtveg

Direktiv 1976 10012 Historic

(* 1) Ikke mekaniske fjerntællere behandles i et senere direktiv.

(* 2) (TDIR 32.21.1-01)

(* 3) Selvbetjeningsautomater med forudbetaling vil blive behandlet i et senere direktiv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →