Legislator Case Law & Legislation
B19761001112 DK

Teknisk direktiv. Målere til væsker bortset fra vand. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser (* 2)

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Direktiv 1976 10011 Historic

KAPITEL II

TOLERANCER FOR MÅLEANLÆG

1. Når en måler indbygges i et måleanlæg, anses ved førstegangsjustering af måleanlægget under normale anvendelsesbetingelser og inden for det anvendelsesområde, der er fastlagt i enkeltheder i godkendelsen, de i nedenstående tabel angivne tolerancer som plus- eller minusafvigelser i forhold til den målte mængde

Målte mængde Tolerance fra 0,02 til 0,1 l 2 ml fra 0,1 til 0,2 l 2 pct. af den målte mængde fra 0,2 til 0,4 l 4 ml fra 0,4 til 1 l 1 pct. af den målte mængde fra 1 til 2 l 10 ml 2 l eller derover 0,5 pct. af den målte mængde

2. Tolerancen for minimumsleverancen er dog det dobbelte af den i punkt II 1 fastsatte værdi og den er uden hensyn til den målte mængde i intet tilfælde mindre end den værdi, der er fastsat for minimumsleverancen.

3. På grund af de særlige vanskeligheder ved afprøvningen udgør tolerancerne i forbindelse med måleanlæg for luftarter i væskeform eller for andre væsker, der måles uden for området 10 grader C til plus 50 grader C, samt i forbindelse med måleanlæg, hvis mindste volumengennemstrømning udgør højst 1 liter i timen, det dobbelte af de i punkterne II 1, II 2 angivne værdier.

4. Har alle fejl ved førstegangsjusteringen samme fortegn, skal mindst en af disse fejl overholde de i punkt I 7.1. fastsatte grænser.

Direktiv 1976 10011 Historic

KAPITEL I

BESTEMMELSER OM MÅLERE TIL VÆSKER, MED UNDTAGELSE AF VAND

1. Definitioner

1.1. Minimumsleverance er det mindste væskevolumen, som det er tilladt at måle med en bestemt konstruktion.

1.2. Som målerumfang anses det volumen, der svarer til en arbejdsgang i måleværket, idet der ved arbejdsgang forstås det samlede bevægelsesforløb, gennem hvilket samtlige værkets dele første gang atter er i udgangsstillingen.

1.3. Den periodiske fejl er den under forløbet af en arbejdsgang størst mulige difference mellem det volumen, der transporteres ved måleværkdelenes bevægelse, og det tilsvarende volumen, der angives at tælleværket, når dette sidste uden slør og slip er forbundet således med måleværket, at det ved slutningen af en arbejdsgang angiver målerumfanget. Den periodiske fejl kan eventuelt reduceres ved en egnet reguleringsanordning.

2. Tælleværker

2.1. Målerne skal være forsynet med et tælleværk, der angiver det målte volumen i kubikcentimeter eller milliliter, i kubikdecimeter eller liter, eller i kubikmeter.

2.2. Tælleværket består af et eller flere tælleled, hvoraf leddet med den skala, der har den mindste skalaværdi, benævnes »det første tælleled«.

2.3. Driften af tælleværket gennem måleværket skal foregå sikkert og pålideligt og ved hjælp af en mekanisk eller permanent magnetisk kobling.

2.4.1. Aflæsning af angivelsen skal være sikker, enkel og entydig.

2.4.2. Består tælleværket af flere tælleled, skal det være udført således, at aflæsning af måleresultat sker ved simpel sammenstilling af de forskellige tælleleds angivelser.

2.5 Tælleværkets angivelsesområde skal udgøre 1 x 10expn, 2 x 10expn eller 5 x 10expn godkendte volumenenheder, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

2.6. Et tælleleds angivelse kan ske kontinuerlig eller diskontinuerlig.

2.7. Sker et tælleleds angivelse kontinuerlig, skal en stregskala og et referencemærke gøre det muligt at bestemme den målte værdi ved enhver skalastilling.

2.8. Det første tælleleds skalaværdi skal udgøre 1 x 10expn, 2 x 10expn eller 5 x 10expn godkendte volumenenheder.

2.9. Med undtagelse af tælleleddet med det største angivelsesområde skal et tælleleds omdrejning svare til et volumen af 10n godkendte volumenenheder, når dette tælleleds skala er fuldstændig synlig.

2.10. I viser tælleværker skal viseren dreje sig med uret.

2.11. I et tælleværk med flere tælleled skal en omdrejning af den bevægelige del af de tælleled, hvis skala er fuldstændig synlig, svare til en skalaenhed på det følgende tælleled.

2.12. I et tælleværk med flere tælleled, skal et tælleleds angivelse, når denne sker diskontinuerlig, med undtagelse af det første tælleled bevæge sig et cifferskridt frem, medens det foregående tælleleds angivelse højst bevæger sig en tiendedel af en omdrejning. Bevægelsen skal ophøre, når det foregående tælleled viser nul.

2.13. Når der i et tælleværk med flere tælleled kun er en del af det andet tælleleds og de følgende tælleleds skala synlig i vinduer, skal disse sidstnævnte tælleleds angivelse ske diskontinuerlig. Første tælleleds angivelse kan ske kontinuerlig eller diskontinuerlig.

2.14. Sker angivelsen ved cifre, der står ved siden af hinanden, og er det første tælleleds bevægelse diskontinuerlig, kan der til højre for dette tælleled være anbragt et eller flere faste nuller.

2.15. er kun en del af det første tælleleds skala synlig i et vindue, og sker dette tælleleds angivelse kontinuerlig, kan der ved aflæsningen opstå en usikkerhed, der så vidt muligt bør reduceres. I dette øjemed og for at muliggøre interpolation af aflæsningen skal vinduets dimension i skalaens bevægelsesretning mindst være lig med 1,5 gange afstanden mellem midterlinierne af to skalastreger for to efter hinanden følgende cifre, og således at mindst to skalastreger til stadighed er synlige, hvoraf den ene med tal. Skalavinduet kan være anbragt asymmetrisk i forhold til referencemærket.

2.16. På en skala med delstreger skal delstregerne være lige bredde i hele deres længde: stregbredden må ikke overstige en fjerdedel af afstanden mellem midterlinierne af to på hinanden følgende delstreger.

Delstreger, der svarer til 1 x 10expn, 2 x 10expn eller 5 x 10expn godkendte volumenenheder må kun fremhæves ved forskellig længde.

2.17. Den faktiske eller tilsyneladende afstand mellem midterlinierne af to på hinanden følgende delstreger må ikke være mindre end 2 mm.

2.18. Cifrenes faktiske eller tilsyneladende højde må ikke være mindre end 4 mm.

3. Reguleringsanordninger

3.1. Målerne skal være forsynet med en reg.anordning, ved hjælp af hvilken forholdet mellem det angivne volumen og det faktiske væskevolumen, der har passeret måleren, kan ændres.

3.2. Ændrer reg.anordningen dette forhold diskontinuerligt, må forskellen mellem to på hinanden følgende værdier af dette forhold ikke overstige 0,002.

3.3. Regulering ved afledet væskestrøm er ikke tilladt.

4. Særlige bestemmelser om minimumsleverancen

4.1. Minimumsleverancen skal fastsætte således, at hver af de følgende værdier højst er lig med tolerancen, der er fastsat i punkterne II 2 og II 3 for denne leverance

1. det volumen, der svarer til en længde af 2 mm på det første tælleleds skala, og det volumen, der svarer til en femtedel af skalaværdien, når det første tælleleds angivelse sker kontinuerlig;

2. det volumen, der svarer til to cifferskift, når det første tælleleds angivelse sker diskontinerlig;

3. den fejl, der ved normal drift opstår ved slør og slip i transmissionen af måleværkets bevægelse til tælleværkets første tælleled;

4. det dobbelte af den periodiske fejl.

4.2. Ved fastsættelse af minimumsleverancen skal desuden, når det er nødvendigt, den indflydelse, de øvrige dele af måleanlægget har, tages i betragtning i overensstemmelse med de forskrifter, der er fastlagt i specialdirektiver for sådanne måleanlæg.

4.3. Minimumsleverancen skal udgøre 1 x 10expn, 2 x 10expn eller 5 x 10expn godkendte volumenenheder, idet n er et positivt eller negativt helt tal eller nul.

5. Største og mindste volumen-gennemstrømning

5.1. Den største og den mindste volumen-gennemstrømning fastsættes ved godkendelsen efter resultaterne af den forudgående godkendelsesafprøvning. Måleren skal i en bestemt driftstid, der fastsættes ved godkendelsen, kunne arbejde i nærheden af den største volumen-gennemstrømning, uden at dens måletekniske egenskaber ændres i særlig grad.

5.2. Forholdet mellem den største og den mindste volumen-gennemstrømning skal være lig med mindst 10 for målere i almindelighed og mindst 5 for målere til luftarter i væskeform.

6. Væskeartens, temperaturens og trykkets indflydelse

6.1. I forbindelse med godkendelsen skal fastsættes: de væsker, måleren er bestemt til at måle, temperaturgrænserne for den væske, der skal måles, når disse grænser er lavere end - 10 grader C eller højere end + 50 grader C, samt det maksimale driftstryk.

6.2. Af godkendelsesafprøvningen af en målerkonstruktion skal det fremgå, at de ændringer i måleren, der skyldes de maksimale ændringer i væskernes egenskaber, tryk og temperatur, inden for de grænser, der skal fastlægges ved godkendelsen, for hver af disse faktorer ikke overskrider halvdelen af de i punkterne II 1, II 2 og II 3 fastsatte værdier.

7. Tolerancer for målerne alene

7.1. Gennemføres der forud for førstegangsjusteringen af et måleanlæg måletekniske prøver i henhold til pkt. 2 (* 1) for måleren alene, og er den væske, der benyttes til prøverne, den samme som den, måleren er bestemt til, udgør de maksimale tolerancer for disse prøver værdier, der er lig med halvdelen af de i punkterne II 1, II 2 og II 3 fastsatte værdier, dog ikke under 0,3 pct. af den målte mængde.

7.2. Kan måleusikkerheden imidlertid ikke holdes tilstrækkeligt langt nede til at denne regel kan anvendes, kan tolerancerne inden for de i punkterne II 1, II 2 og II 3 angivne værdier forhøjes i godkendelsesattesten.

7.3. Desuden kan der ved godkendelsen fastsættes reducerede eller forskudte grænser for tolerancerne med hensyn til de foran nævnte måletekniske prøver, når der ved disse måleprøver kun skal anvendes en af de væsker, eller en anden end den væske, måleren er bestemt til.

I sidstnævnte tilfælde (dvs. når der ved de nævnte prøver anvendes en anden væske end den, måleren er bestemt til), kan der ved godkendelsen fastsættes volumen-gennemstrømninger, der ligger uden for området mellem den største og den mindste gennemstrømning.

8. Påskrifter

8.1. Hver måler skal i nærheden af tælleværk skalaen eller et særligt skilt have følgende påskrifter, der skal være tydeligt læselige og ikke må kunne slettes

a) Mærket for EØF typegodkendelsen,

b) Fabrikantmærket eller fabrikantens firmabetegnelse.

c) Eventuelt en speciel fabrikant typebetegnelse.

d) Fabrikationsnummer og fremstillingsår.

e) Malerumfang.

f) Den største og den mindste volumen gennemstrømning.

g) Maksimalt driftstryk.

h) Temperaturområdet, såfremt maleemnet skal måles ved en temperatur, der ligger uden for området fra 10 grader C til plus 50 grader C.

i) Måleemnets art og grænser for den kinematiske eller dynamiske viskositet, såfremt måleemne betegnelsen alene ikke i tilstrækkelig grad karakteriserer viskositeten.

8.2 I nærheden af tælleværkets skala skal følgende betegnelser være anbragt på synlig måde

a) den enhed, hvori volumet måles, eller det tilsvarende symbol.

b) minimumsleverancen.

8.3. Væskens gennemstrømningsretning skal være angivet ved en pil på måleværkshuset, når der er mulighed for fejltagelse.

8.4. Ved målere, der kan skilles ad, og som er bestemt for drikkelige væsker, skal fabrikationsnumrene eller de sidste tre cifre i disse gentages på dele, hvis udskiftning kan have indflydelse på måleresultatet.

8.5. Tælleværket kan være forsynet med en særlig typebetegnelse og et særligt fabrikationsnummer.

9. Placering af justerings- og plomberingsstempler

9.1. Plomberingsstempler skal forhindre adgang til steder, hvor målingen kan påvirkes, samt helt eller delvis adskillelse af måleren, såfremt sådan adskillelse ikke er tilladt i henhold til godkendelsen (målere, der kan skilles ad, og som er bestemt for flydende næringsmidler).

9.2. På måleværket, på tælleværket eller på disses hus skal der fastsættes et sted til EØF justerstemplet på en vigtig del, hvor stemplet er synligt uden demontage.

9.3. Ved godkendelsen kan det foreskrives, at der på de udskiftelige dele af målere, der kan skilles ad, foruden det i punkt I 8.4. nævnte fabrikationsnummer skal fastsættes et stempelsted.

Direktiv 1976 10011 Historic

Teknisk direktiv. Målere til væsker bortset fra vand. EØF-typegodkendelse og -justering. Almindelige bestemmelser (* 2)

MÅLERE TIL VÆSKER BORTSET FRA VAND

Under henvisning til § 2 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976 vedrørende EØF-justering, der her i landet gennemfører rådsdirektiv 71/316/EØF (rammedirektiv) som ændret ved rådsdirektiv 72/427/EØF meddeles herved bestemmelser for

målere til væsker bortset fra vand

således som disse er fastsat i EØF rådsdirektiv 71/319/EØF af 26. juli 1971 (specialdirektiv)

1. Disse bestemmelser omfatter volumen-målere til væsker, med undtagelse af vand, i hvilke væsken frembringer bevægelse af bevægelige skillevægge i målekamre, og med hvilke ethvert volumen kan måles.

Som volumen-væskemåler anses et instrument, der udelukkende består af et måleværk og et tælleværk. Det udgør i almindelighed en del af et måleanlæg.

Som måleanlæg for væsker anses et anlæg, der foruden måleren og eventuelle supplerende anordninger indeholder samtlige de dele, der kvæves til opnåelse af pålidelige målinger, samt eventuelt anordninger, der tilbygges specielt med henblik på at gøre målingerne lettere. Måleanlæg vil blive omfattet af et eller flere tekniske direktiver.

2. Volumen-væskemålere, som beskrevet i bilagets kap. I, gøres til genstand for EØF-typegodkendelse og underkastes EØF-førstegangsjustering, såfremt de med hensyn til måletekniske egenskaber, teknisk udførelse, materiale, funktion, nøjagtighed, anvendelsesområde samt afprøvningsmetode, opfylder betingelserne som er angivet i bilaget til dette tekniske direktiv, i bilag II, pkt. 1 og 2 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976, samt i relevante direktiver for måleanlæg.

Sådanne målere vil herefter af justervæsenet kunne typegodkendes og forsynes med mærke for EØF-typegodkendelse. Målere, der er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse fra Danmark eller fra et andet medlemsland, vil af justervæsenet kunne justeres og forsynes med stempel for EØF-førstegangsjustering.

3. Målere, som i et andet medlemsland er forsynet med mærke for EØF-typegodkendelse og stempel for EØF-førstegangsjustering, kan uden yderligere godkendelse fra justervæsenet omsættes og anvendes her i landet, jvf. § 5 i handelsministeriets bekendtgørelse nr. 75 af 6. februar 1976.

4. Såfremt væskemåleanlæg, i hvilke der er indbygget volumenvæskemålere med EØF-stempler og EØF-mærker, underkastes en førstegangsjustering, gælder for sådanne anlæg de i kap. II i bilaget fastlagte tolerancer.

5. Dette tekniske direktiv træder i kraft den 1. oktober 1976.

E Repstorff Holtveg

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →