Legislator Case Law & Legislation
B19760048705 DK

Bekendtgørelse om gennemførelse af den nordiske miljøbeskyttelseskonvention

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 1. Ved afgørelser efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, skal den forurening, som en virksomhed medfører eller kan medføre i Sverige, Norge eller Finland, sidestilles med forurening her i landet, jfr. artikel 2 i udenrigsministeriets bekendtgørelse af 16. september 1976 af miljøbeskyttelseskonventionen af 19. februar 1974 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige med dertil hørende protokol.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 2. Inden der i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler, der er fastsat i medfør af loven, træffes afgørelse om godkendelse af eller tilladelse til forurenende virksomhed skal der, såfremt virksomheden skønnes at kunne medføre væsentlig forurening i Sverige, Norge eller Finland gives overvågelsesmyndigheden i det pågældende land jfr. konventionens artikel 4, lejlighed til at udtale sig i sagen m.v. i overensstemmelse med konventionens artikel 5.

Stk. 2. Efter anmodning fra den pågældende overvågelsesmyndighed, kan det i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens regler pålægges den, der søger om tilladelse til eller godkendelse af forurenende virksomhed, at give de yderligere oplysninger, herunder tegninger og tekniske beskrivelser, som må anses for nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens forurening i det pågældende land.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 3. Beslutninger i sager, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland, meddeles skriftligt til det pågældende lands overvågelsesmyndighed.

Stk. 2. Beslutninger skal indeholde oplysninger om, til hvilken myndighed beslutningen kan påklages, og fristen herfor.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 4. Overvågelsesmyndigheden i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland kan i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven eller udfærdiget med hjemmel i loven, påklage afgørelser, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i det pågældende land.

Stk. 2. Hvis overvågelsesmyndigheden i henholdsvis Sverige, Norge eller Finland i en bestemt sag meddeler, at dens opgaver i sagen skal varetages af en anden myndighed i det pågældende land, finder denne bekendtgørelses regler tilsvarende anvendelse for denne myndighed.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 5. Enhver i Sverige, Norge eller Finland, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i en sags udfald, kan i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i miljøbeskyttelsesloven eller udfærdiget med hjemmel i loven, påklage afgørelser, som vedrører virksomhed, der medfører eller kan medføre forurening i det pågældende land.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 6. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt til det pågældende lands overvågelsesmyndighed.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 7. Miljøstyrelsen varetager som dansk overvågelsesmyndighed de opgaver og interesser, der følger af konventionens artikel 4, 7 og 10.

Stk. 2. Ved udøvelsen af disse opgaver og interesser finder § 85 i miljøbeskyttelsesloven tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte opgaver i en bestemt sag skal varetages af en anden dansk myndighed.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

§ 8. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 5. oktober 1976.

Miljøministeriet, den 1. oktober 1976.

Helge Nielsen.

/Gertrud Goldschmidt.

Bekendtgørelse 1976 487 Valid

Bekendtgørelse om gennemførelse af den nordiske miljøbeskyttelseskonvention

I henhold til §§ 20, 43, 45, stk. 3, 74, stk. 3 og 80, stk. 2, i lov nr. 372 af 13. juni 1973 om miljøbeskyttelse fastsættes efter forhandling med de kommunale organisationer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →