Bekendtgørelse om kandidatuddannelse i forsikringsvidenskab på Københavns Universitet

Kapitel 1.

Den forsikringsvidenskabelige kandidatuddannelse.

Kapitel 1.

Den forsikringsvidenskabelige kandidatuddannelse.

§ 1. Der meddeles på Københavns Universitet en forsikringsvidenskabelig uddannelse, som afsluttes med den forsikringsvidenskabelige kandidateksamen.

Stk. 2. formålet med den forsikringsvidenskabelige kandidatuddannelse er at give de studerende kvalifikationer til virksomhed som aktuarer i livs- og skadesforsikring og i beslægtede områder.

Stk. 3. Studiet er normeret til 5 1/2 år.

Stk. 4. Den forsikringsvidenskabelige kandidatuddannelse består af en række obligatoriske fag, jfr. § 2, en række valgfri fag, jfr. § 3, og en selvstændig afhandling, jfr. § 4.

Kapitel 2.

Eksamen.

Kapitel 2.

Eksamen.

§ 2. De obligatoriske fag omfatter

1. Matematik, herunder matematisk analyse og integrationsteori.

2. Datalogi og numeriskanalyse.

3. Sansynlighedsregning og teoretisk statistik.

4. Forsikringsmatematik, herunder livs- og skadesforsikringsmatematik og rentesregning.

5. Økonomi, herunder mikroøkonomi, samfundsbeskrivelse, makroøkonomi, pengeteori og regnskabsvæsen.

6. Juridiske fag, herunder privatret, forsikringsaftaleret, forsikringstilsynsret og forsikringsskatteret.

Stk. 2. Studienævnet fastsætter i studieordningen omfang og indhold i de enkelte fag svarende til følgende arbejdsnormer for fuldtidsstuderende

1. Matematik samt datalogi og numerisk analyse: 2 1/2 semester.

2. Sandsynlighedsregning og teoretisk statistik: 2 semestre.

3. Forsikringsmatematik: 1 1/2 semester.

4. Økonomi: 1 semester.

5. Juridiske fag: 1 semester.

Kapitel 3.

Andre bestemmelser.

Kapitel 3.

Andre bestemmelser.

§ 3. Som valgfri fag kan vælges videregående afsnit af de i § 2, stk. 1, nr. 1-6, nævnte fag samt fag fra tilgrænsende fagområder af nærliggende betydning for aktuarers virke. Hver enkelt studerendes valg skal godkendes af studienævnet.

Stk. 2. Omfanget af de valgfri fag skal svare til en samlet arbejdsnorm på 2 semestres fuldtidsstudium.

§ 4. Den selvstændige afhandling skal behandle et emne med tilknytning til forsikringsmatematik. Hver studerende udarbejder sin afhandling.

Stk. 2. Til udarbejdelse af afhandlingen beregnes anvendt et semester.

§ 5. Den forsikringsvidenskabelige kandidateksamen består af

1. En række prøver i de obligatoriske fag, jfr. § 2.

2. En eller flere prøver i valgfri fag, jfr. § 3.

3. Bedømmelse af den selvstændige afhandling, jfr. § 4.

Stk. 2. Prøverne kan aflægges hver for sig. Studienævnet fastsætter i studieordningen nærmere regler om antallet af prøver i de obligatoriske fag og omfang og indhold af det fagstof, der indgår i den enkelte prøve.

Det kan efter forhandling med institutionerne bestemmes i studieordningen, at prøver ved andre højere uddannelsesinstitutioner er obligatoriske. Om formen for prøverne gælder følgende

1. Prøverne i matematik samt i datalogi og numerisk analyse aflægges efter regler fastsat under det naturvidenskabelige hovedområde.

2. Prøverne i økonomi og i juridiske fag aflægges efter regler fastsat under det samfundsvidenskabelige hovedområde.

3. Studienævnet fastsætter nærmere regler i studieordningen om aflæggelse af prøverne i sandsynlighedsregning og teoretisk statistik samt i forsikringsmatematik.

Stk. 3. Prøveformen for valgfri fag skal godkendes af studienævnet, samtidig med at faget (fagene) godkendes. Hvis der i forvejen findes regler om prøver i faget (fagene), skal prøven aflægges efter disse regler.

§ 6. Der medvirker censorer udefra ved prøverne, herunder ved bedømmelsen af afhandling. Ved prøve, der afholdes efter reglerne for andre uddannelser, gælder disse regler dog også med hensyn til censorer.

Stk. 2. Censorer ved prøver, hvortil der ikke er beskikket censorer under andre uddannelser, beskikkes af undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes som censor, efter at han er fyldt 70 år.

§ 7. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen efter de fælles bestemmelser for de højere uddannelsesinstitutioner. Dog bruges bedømmelsen Bestået/Ikke bestået, hvor dette følger af reglerne om andre uddannelser. I studieordningen kan det fastsættes, at denne bedømmelse tillige bruges i forsikringsskatteret og ved mindre prøver af praktisk karakter.

§ 8. Universitet kan godkende prøver m.v., der er aflagt i forbindelse med andre danske eller udenlandske højere uddannelser, som helt eller delvis svarende til prøver ved kandidateksamen i forsikringsvidenskab.

§ 9. Den forsikringsvidenskabelige kandidateksamen er bestået, når samtlige prøver i den er bestået, herunder afhandlingen.

Stk. 2. Der udstedes bevis for bestået kandidateksamen.

§ 10. Den, der har bestået den forsikringsvidenskabelige kandidateksamen, har ret til at betegne sig candidatus(a) actuariae (cand. act.).

§ 11. Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når der foreligger udsædvanlige forhold, der begrunder dette.

Stk. 2. Direktoratet kan endvidere i fornødent omfang godkende overgangsordninger for studerende, der helt eller delvis skal afslutte aktuaruddannelsen efter den tidligere ordning.

§ 12. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. september 1976.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 572 af 23. december 1971 om

kandidateksamen i forsikringsvidenskab ophæves.

Undervisningsministeriet, den 6. september 1976.

Ritt Bjerregaard.

/Ida Dybdal.

Bekendtgørelse om kandidatuddannelse i forsikringsvidenskab på Københavns Universitet

I henhold til § 2, stk. 3, nr. 2, i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner, som ændret ved lov nr. 328 af 10. juni 1976, fastsættelse

Ingen