Legislator Case Law & Legislation
B19760021105 DK

Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler (* 1)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

§ 1. Elever, der har gennemgået 7. klassetrin i folkeskolen eller tilsvarende undervisning, kan opfylde undervisningspligten ved at deltage i kurser på en godkendt efterskole, husholdningsskole eller ungdomskostskole.

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

§ 2. Ved deltagelse i kurser af mindst 36 ugers varighed inden for et skoleår (1. august - 31. juli) anses undervisningspligten for opfyldt i hele skoleåret uanset kursets begyndelses- og afslutningstidspunkt.

Stk. 2. Ved deltagelse i kurser, der påbegyndes den 1. september eller tidligere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra den 1. august og indtil kursets begyndelse.

Stk.3. Ved deltagelse i kurser, der afsluttes den 31. maj eller senere i skoleåret, og som er af mindst 8 ugers varighed, anses undervisningspligten for opfyldt også i tiden fra kursets afslutning og indtil den 31. juli.

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

§ 3. Forstanderen skal sende meddelelse om undervisningspligtige elevers optagelse og om kursets varighed til skolekommissionen i elevens hjemstedskommune, i København i skoledirektionen.

Stk. 2. Forlader eleven skolen inden kursets afslutning, skal skolemyndighederne ligeledes underrettes, medmindre elevens undervisningspligt forinden er ophørt.

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1975.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 169 af 9. maj 1972 om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler ophæves.

Undervisningsministeriet, den 7. april 1976.

Ritt Bjerregaard.

/J. Munck-Hansen.

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler (* 1)

I henhold til § 33, stk. 2, i lov nr. 313 af 26. juni 1975 om folkeskolen fastsættes

Bekendtgørelse 1976 211 Historic

(* 1) Efter kgl. resolution af 3. juni 1988 er der sket følgende ressortomlægning mellem Undervisningsministeriet og Kulturministeriet: Kulturministeren er blevet øverste ansvarlige for forvaltningen af Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. Kulturministeren har herunder overtaget ansvaret for folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler (frie kostskoler), og for den støttelovgivning, som er fælles for frie kostskoler, friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) samt private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser.

Undervisningsministeren har beholdt ansvaret i øvrigt for frie grundskoler og private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser. Administration af den fælles støttelovgivning for så vidt angår frie grundskoler og private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser og af lov om friskoler og private grundskoler m.v. forbliver i Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. efter delegation fra undervisningsministeren. Tilsyn med private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser varetages som hidtil af Undervisningsministeriet. Klager over den materielle sagsbehandling på de områder, som direktoratet varetager efter delegation, behandles af Undervisningsministeriet.

Regler, der udstedes med hjemmel i den fælles støttelovgivning, udstedes af kulturministeren for så vidt angår frie kostskoler og af undervisningsministeren for så vidt angår frie grundskoler og private gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser.

På den baggrund er Bekendtgørelse om undervisningspligtens opfyldelse på efterskoler, husholdningsskoler og ungdomskostskoler indlagt i fuld tekst i undervisningsministeriets base.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →