Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.

§ 1

I bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 1 indføjes

»Lokal fart ved Grønland: - Fart inden for en afstand af 30 sømil fra Grønlands kyster.«

2. § 3, litra b, affattes således

»b. For eksisterende passagerskibe findes særlige regler i §§ 36, 98, 236 og 251 a, og for eksisterende lastskibe findes særlige regler i §§ 98, 275, 290 a og 304 a.«

3. § 30, litra b, affattes således.

»b. For så vidt angår hejsemidler og lossegrej, henvises til herom gældende bestemmelser(* 1).«

4. I § 56 udgår », litra a, d og e,».

5. § 58, litra c, affattes således

»c. For så vidt angår hejsemidler og lossegrej, henvises til herom gældende bestemmelser(* 1).«

6. § 98 affattes således

»§ 98. Særlig bestemmelse for eksisterende skibe.

For eksisterende passagerskibe - uanset fartsområde - samt for lastskibe af 500 tons og derover i international fart, som ikke allerede opfylder bestemmelserne i nærværende afsnit IV, kan direktoratet undersøge forholdene med henblik på sådanne forbedringer til forøgelse af sikkerheden, som måtte skønnes praktisk gennemførlige og rimelige.«

7. I afsnit IV affattes overskriften til §§ 122-131 således: »C. Lastskibe og lystfartøjer i international fart.«

8. I § 122, litra a, stk. 1 (b) udgår ordene, »et andet middel til fremskaffelse af vand til brandbekæmpelse. I skibe på 2000 tons og derover skal dette andet middel være«.

9. § 129 ophæves.

10. Overskriften til § 130 »2. Skibe under 500 tons.« ændres til »2. Skibe på 100 tons og derover, men under 500 tons.«

11. § 130 affattes således

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1976.

Stk. 2. Bekendtgørelsen kommer til anvendelse på alle skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter den 1. marts 1976, eller som efter denne dato indføres fra udlandet. For øvrige skibe kommer de i bekendtgørelsen fastsatte krav til anvendelse ved førstkommende ordinære periodiske hovedsyn efter 1. marts 1978, dog senest 1. marts 1980.

Handelsministeriet, den 14. januar 1976.

Erling Jensen.

/Sven Lunddahl.

§ 130. Ethvert skib skal under hensyntagen til dets indretning og størrelse være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som tilsammen skal kunne virke kraftigt på ethvert sted i skibet.

a. Brandpumper.

1. Antal.

Ethvert skib skal være forsynet med mindst to maskindrevne pumper, hvoraf den ene skal være en nødpumpe. Nødpumpen kan være en transportabel dieseldreven pumpe. Pumperne skal være placeret således, at en brand i et hvilket som helst rum ikke kan sætte begge pumper ud af drift.

2. Kapacitet og tryk.

(a) De foreskrevne ikke-transportable pumper skal normalt have en ydeevne på mindst 24 kubikmeter pr. time og skal i øvrigt stå i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen ikke være mindre, end at der gennem de to fra pumperne fjerneste brandstudse ved brug af to 12 mm strålespidser kan vedligeholdes et tryk på 2,6 kg/kvadratcentimeter.

(b) Transportable pumper skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen normalt ikke være mindre end 24 kubikmeter pr. time ved 2,6 kg/kvadratcentimeter, målt ved pumpestuds.

b. Brandledninger.

1. Diameteren af hovedbrandledninger og tilhørende afgreningsledninger skal være tilstrækkelig til effektiv fordeling af den maksimale vandmængde, som de foreskrevne brandpumper kan yde.

2. Ikke-transportable brandpumper skal være fast forbundne med hovedbrandledningen, og der skal være mulighed for at kunne tilslutte den under a.1 omhandlede transportable pumpe.

c. Brandstudse, brandslanger og strålerør.

1. Brandstudse.

(a) Antal og anbringelse af brandstudse skal opfylde bestemmelserne i § 101.

(b) I maskinrum, der indeholder

1) fremdrivningsmaskineri eller

2) hjælpemaskineri, der er nødvendigt for sikker drift af skibet, eller

3) kedelanlæg, forbrændingsovne m.v.,

skal der forefindes mindst en brandstuds, jfr. dog § 101.

2. Brandslanger og strålerør.

(a) I aptering og på dæk skal antallet af brandslanger, hver med tilhørende koblinger, strålerør og koblingsværktøj, være mindst fem i skibe på 300 tons og derover. I skibe under denne grænse skal antallet være mindst tre.

(b) Alle brandstudse i de under 1 (b) anførte maskinrum skal være forsynet med slanger med strålerør, der foruden med strålespidser som foreskrevet i § 104 skal være udstyret med tågedyser eller i stedet herfor med et kombineret tågestrålerør.

(c) Brandslangerne skal opbevares beskyttet og let tilgængelige så nær ved brandstudsene som muligt.

d. Fast anbragte brandslukningsanlæg.

I alle skibe skal der til brug i rum, der indeholder

1) fremdrivningsmaskineri,

2) hjælpemaskineri, der under normale forhold er nødvendigt for sikker drift af skibet,

3) kedelanlæg, forbrændingsovne m.v.,

4) anlæg for behandling og/eller pumpning af brændbare olier, herunder brændbare ladninger i tankskibe,

forefindes et af følgende fast anbragte godkendte brandslukningsanlæg, som skal kunne betjenes uden for det pågældende rum

enten et finfordråbningsanlæg,

eller et anlæg med ildslukkende luftarter,

eller et pulverslukningsanlæg,

eller et skumslukningsanlæg.

e. Transportable ildslukkere i aptering, tjenesterum og maskinrum.

1. Der skal til brug i aptering, tjenesterum og maskinrum findes det efter de pågældende rums udstrækning og indretning nødvendige antal transportable ildslukkere, der er godkendt til det specielle formål.

2. Der skal til brug i maskinrum, der enten indeholder fremdrivningsmaskineri eller hjælpemaskineri med en samlet ydelse på 500 hk og derover, findes en transportabel ildslukker for hver påbegyndt 1000 hk, dog mindst to.

3. Såfremt der i de under 2 nævnte maskinrum findes oliefyret hjælpe- eller varmekedel, skal der i nærheden være anbragt yderligere en transportabel ildslukker.

4. Findes der uden for de under 2 nævnte maskinrum oliefyret hjælpe- eller varmekedel, skal der i nærheden findes en transportabel ildslukker.

f. Fast installerede brandalarmanlæg.

1. Såfremt de under e. 2 nævnte maskinrum periodevis er uden tilsyn, skal der for nævnte maskinrum være installeret et automatisk virkende brandalarmanlæg.

2. Detektorer skal være af en af direktoratet godkendt type.

3. Forinden installationsarbejdet påbegyndes, skal direktoratets godkendelse af generalplanen over installationen foreligge.'

12. I § 131 indføjes efter »såsom«: »skibe indrettet specielt til rør- og kabeludlægning, undersøgelser eller boringer på havbunden, ekspeditions- og laboratorieskibe, skole- og øvelsesskibe, værkstedsskibe,».

13. I afsnit IV affattes overskriften til § 132 således: »D. Lastskibe og lystfartøjer i indenrigsfart.«

14. I § 132 ændres »§§ 130 og 131« til: »§§122-131«.

15. I afsnit IV affattes overskriften før § 133 således: »E. Lastskibe og lystfartøjer under 100 tons.«

16. § 133 affattet således

»§ 133. Ethvert skib eller fartøj skal under hensyn til dets indretning, størrelse og fartsområde være udstyret med de nødvendige slukningsmidler, som tilsammen skal kunne virke kraftigt på ethvert sted i skibet.

a. Brandpumper m.v.

1. I alle skibe og fartøjer skal der findes en maskindreven pumpe samt fornødne brandledninger, brandslanger og strålerør. Pumpen skal have en ydeevne, der står i passende forhold til skibets størrelse og indretning, dog må ydeevnen normalt ikke være mindre end 15 kubikmeter pr. time ved 2,5 kg/kvadratcentimeter.

2. Brandslangerne skal opbevares beskyttet og let tilgængeligt så nær ved brandstudsene som muligt.

b. Fast anbragte brandslukningsanlæg.

I alle skibe og fartøjer på 20 tons og derover skal der til brug i motorrummet forefindes et af følgende fast anbragte godkendte brandslukningsanlæg, der skal kunne betjenes uden for det pågældende rum og være udført så enkelt som muligt

enten et finfordråbningsanlæg,

eller et anlæg med ildslukkende luftarter,

eller et pulverslukningsanlæg,

eller et skumslukningsanlæg.

c. Fast installerede brandalarmanlæg.

1. I alle skibe og fartøjer på 20 tons og derover skal der til brug i motorrummet forefindes et automatisk virkende brandalarmanlæg, som skal være udført så enkelt som muligt.

2. Detektorer skal være af en af direktoratet godkendt type.

d. Transportable ildslukkere.

Der skal til brug i motorrum, aptering m.v. findes ildslukkere, der er godkendt til det specielle formål.

1. Til brug i motorrummet skal der findes mindst en transportabel ildslukker. Endvidere skal der uden for motorrummet, men i dettes nærhed, være anbragt en tilsvarende ildslukker.

2. Findes der uden for motorrummet hjælpemaskineri eller oliefyringsanlæg, skal der i nærheden være anbragt en transportabel ildslukker.

3. Der skal til brug i aptering findes det efter dennes udstrækning og indretning nødvendige antal transportable ildslukkere.«

17. § 134. udgår og erstattes af følgende

»§ 134. Særlige bestemmelser.

Såfremt direktoratet skønner, at gennemførelse af bestemmelserne i deres fulde omfang under hensyn til skibets indretning m.v. må anses for at være urimelig eller unødvendig, kan disse fraviges.«

18. I § 142, litra a, sidste pkt., udgår ordene: »sikringer på«.

19. § 154, litra c, 1. punktum, affattes således: »Ethvert skibslys skal være forsynet med afbryder i hver isoleret pol samt med sikring i hver spændingsførende leder.«

20. I § 198 indføjes som nyt litra c

»c. Lanterner med petroleumsbelysning må ikke anvendes i tankskibe og skibe indrettet til transport af gasarter, herunder fordråbede gasarter.«

Litra c, d og e ændres til litra d, e og f.

21. Til § 209, litra c, føjes

»Medmindre andet er godkendt i det enkelte tilfælde, skal udløserlinen (fanglinen) til oppustelige gummiredningsflåder være fastgjort til skibet. Ændring af et godkendt redningsmiddelarrangement må ikke foretages uden forud indhentet tilladelse.«

22. I § 210, litra i, indføjes efter »mindst 0,64«: », dog at en sådan redningsbåd må have en blokkoefficient mindre end 0,64, såfremt direktoratet finder, at metacenterhøjde og fribord er tilfredsstillende, når redningsbåden er maksimalt belastet med personer og udrustning.«

23. § 233, litra c, affattes således

»c. Et godkendt redningsbælte skal opfylde følgende betingelser

1. Det skal være godt forarbejdet og af godkendt materiale.

2. det skal være således konstrueret, at enhver risiko for, at det bliver taget forkert på, så vidt muligt er udelukket, og således at det kan tages på, uanset hvilken side der vender mod legemet.

3. Det skal kunne løfte en udmattet eller bevidstløs persons ansigt klar af vandet og holde det oven vande med legemet hældende bagover fra den lodrette stilling.

4. Det skal kunne dreje legemet fra enhver stilling i vandet til en sikker flydestilling som den i punkt 3 omtalte.

5. Det må ikke kunne påvirkes skadeligt af olie eller olieprodukter.

6. Det skal have en stærkt synlig farve.

7. Det skal være forsynet med en godkendt fløjte sikkert fastgjort med en line.

8. Dets flydeevne må ikke reduceres med mere end 5 pct., efter at det har ligget nedsænket i ferskvand i 24 timer.

9. Direktoratet fastsætter de nærmere retningslinier for de prøvninger, som redningsbæltet og de materialer, der anvendes til dets fremstilling, skal gennemgå, for at en godkendelse i henhold til foranstående betingelser kan meddeles. Redningsbæltet skal bære påmærkning om godkendelsen i den af direktoratet fastsatte form.«

24. I § 233 indføjes som nyt litra d

»De før 1. marts 1976 godkendte redningsbælter kan fortsat anvendes i de skibe, hvor de findes, dog længst indtil 1. marts 1981.«

Litra d, e og f bliver herefter litra e, f og g.

25. I § 233, litra f (tidl. e), indsættes efter »påmærket«: »herom«.

26. § 239, litra b. 1 affattes således

»b. 1. Skibe på 20 tons og derover, men ikke over 50 tons samt skibe under 20 tons i fart uden for beskyttede farvande, såsom havne, kanaler og åer, skal være forsynet med tilstrækkelige redningsflåder til at optage samtlige ombordværende personer. Der skal være mindst to flåder.«

27. § 239, litra c, udgår.

28. I § 243 tilføjes som nye litra h og i

»h. Der skal træffes passende foranstaltninger til indskibning i redningsbådene og redningsflåderne omfattende

1. tilstrækkelige lejdere til at lette indskibningen i redningsbådene og redningsflåderne, når disse ligger på vandet,

2. midler, hvorved enhver udtømning af vand i redningsbådene, i redningsflåder anbragt ved faste udsætningssteder samt i flåder under godkendte udsætningsanordninger forhindres.

i. Direktoratet kan tillade, at de i litra h nævnte lejdere erstattes af andet udstyr, forudsat at der findes mindst en lejder på hver side af skibet.«

29. Efter § 251 indsættes som ny paragraf

»§ 251 a. Særlige bestemmelser om eksisterende skibe.

For så vidt angår eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder bestemmelserne i §§ 209 og 238-251, vil direktoratet undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på at sikre, at vedkommende skib, så vidt dette er praktisk gennemførligt og rimeligt, snarest muligt i det væsentlige bringes i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit II.«

30. I § 252 ændres »De i §§ 238-251« til: »De i §§ 209 og 238-251«.

31. § 272, litra c, affattes således

»c. Et redningsbælte, hvis flydeevne tilvejebringes ved oppustning, kan tillades til brug for besætningen, dog ikke i tankskibe, under forudsætning af

1. at det har to adskilte oppustelige rum,

2. at det kan oppustes såvel mekanisk som ved hjælp af munden, og

3. at det opfylder bestemmelserne i § 233, litra c, med et enkelt rum oppustet.«

32. I § 280 indføjes efter »anvendelse«

», idet dog 4-mands-flåder af godkendt type kan anvendes i skibe af ikke over 100 tons i indskrænket fart«.

33. Efter § 290 indsættes som ny paragraf

»§ 290 a. Særlige bestemmelser om eksisterende skibe.

For så vidt angår eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder bestemmelserne i §§ 209 og 277-290, vil direktoratet undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på at sikre, at vedkommende skib, så vidt dette er praktisk gennemførligt og rimeligt, snarest muligt i det væsentlige bringes i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit III. B.«

34. I § 291, litra b, ændres »De i §§ 277-290« til: »De i §§ 209 og 277-290«.

35. I § 295 indføjes efter »anvendelse«

», idet dog 4-mands-flåder af godkendt type kan anvendes i skibe af ikke over 100 tons«.

36. Efter § 304 indsættes som ny paragraf

»§ 304 a. Særlige bestemmelser om eksisterende skibe.

For så vidt angår eksisterende skibe, som ikke allerede opfylder bestemmelserne i §§ 209 og 292-304, vil direktoratet undersøge forholdene i hvert enkelt tilfælde med henblik på at sikre, at vedkommende skib, for så vidt dette er praktisk gennemførligt, snarest muligt i det væsentlige bringes i overensstemmelse med forskrifterne i nærværende afsnit IV.«

37. I § 305, litra b, ændres »De i §§ 292-304« til »De i §§ 209 og 292-304«.

38. I § 336, litra a, ændres »Ethvert skib af 500 tons og derover i international fart samt ethvert skib, i hvilket lønningens højde over vandet overstiger 2,5 m« til: »Ethvert skib, i hvilket lønningens højde over vandet overstiger 1,5 m«.

39. § 336, litra a, nr. 1, ændres til: »Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå fra lønningen til i nærheden af vandoverfladen under alle forekommende dybgangsforhold.«

40. I § 358, litra b, indføjes efter »Færøerne«: »og Grønland«.

41. § 361, litra d, nr. 1 og 2, affattes således

»d. 1. Kontrolsyn på skrog og maskineri i henhold til litra a, nr. 5, skal foretages hvert andet år, medmindre hovedsyn finder sted i det pågældende år, dog skal undersøgelse af et skibs dampkedler finde sted hvert år.

2. Sådant kontrolsyn skal omfatte undersøgelse af den udvendige skibsbund, roret, skrueakslen og alle under dybeste lastelinie anbragte søforbindelser.«

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.

I medfør af § 6 i lov om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, med senere ændringer fastsættes herved følgende

(* 1) For tiden bekendtgørelse nr. 181 af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe.