Forskrifter for UFYREDE VARMTVANDSANLÆG (Centralvarmeanlæg med varmevekslere)

Forskrifter for UFYREDE VARMTVANDSANLÆG

(Centralvarmeanlæg med varmevekslere)

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD 1 FÆLLES BESTEMMELSER 1.1 OMRÅDE 1.2 DEFINITIONER 1.2.1 Begreber m.m. 1.2.2 Tryk 1.2.3 Måleenheder 1.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1.3.1 Konstruktion 1.3.2 Udrustning m.m. 1.3.3 Opstilling 1.3.4 Trykprøvning 1.3.5 Idriftsætning, pasning og vedligeholdelse 1.3.6 Almindelige sikkerhedsforanstaltninger 1.3.7 Anmeldelse og godkendelse 1.3.8 Undersøgelser ved arbejdstilsynet 2 ÅBNE, ROLIGE ANLÆG 2.1 OMRÅDE 2.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER 2.2.2 Sikkerhedsledning 2.2.3 Ekspansionsbeholdere m.v. 2.2.4 Vandaftapning 2.2.5 Udluftning 2.2.6 Frostsikring 2.2.7 Beskyttelse mod korrosion 3 ÅBNE, UROLIGE ANLÆG 3.1 OMRÅDE 3.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER 3.2.2 Sikkerhedsledning 3.2.3 Ekspansionsbeholdere m.v. 3.2.4 Vandaftapning 3.2.5 Udluftning 3.2.6 Frostsikring 3.2.7 Beskyttelse mod korrosion 4 LUKKEDE, UROLIGE ANLÆG MED STANDRØR 4.1 OMRÅDE 4.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER 4.2.2 Sikkerhedsledning med standrør 4.2.3 Ekspansionsbeholder m.v. 4.2.4 Vandaftapning 4.2.5 Udluftning 4.2.6 Frostsikring 5 LUKKEDE, ROLIGE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER 5.1 OMRÅDE 5.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER 5.2.2 Sikkerhedsventiler 5.2.3 Ekspansionsbeholdere m.v. 5.2.4 Vandaftapning 5.2.5 Udluftning 5.2.6 Frostsikring 6 LUKKEDE, UROLIGE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER 6.1 OMRÅDE 6.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER 6.2.2 Sikkerhedsventiler 6.2.3 Ekspansionsbeholdere m.v. 6.2.4 Vandaftapning 6.2.5 Udluftning 6.2.6 Frostsikring 7 BILAG OG FIGURER 7.1 BILAG 1: Trykdiagrammer 7.2 BILAG 2: Dimensionering af sikkerhedsledning og sikkerhedsventiler for rolige anlæg 7.3 BILAG 3: Dimensionering af sikkerhedsledning og sikkerhedsventiler for urolige anlæg 7.4 BILAG 4: Dimensionering af ekspansionsledning for alle typer anlæg Dimensionering af membranekspansionsbeholder 7.5 BILAG 5: Figursignaturer 7.6 FIGURER: Fig. 1-22

8 SAGREGISTER

FORORD

Denne forskrift har hjemmel i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 566 af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden.

Bekendtgørelsen er en såkaldt rammebekendtgørelse, idet den fastsætter almindelige bestemmelser for trykbeholderes konstruktion, forarbejdning, udstyr m.v. samt deres ammeldelse, godkendelse og tilsyn. Disse almindelige bestemmelser udbygges med nærmere regler, der udfærdiges af direktøren for arbejdstilsynet efter udtalelse fra trykbeholderudvalget (nedsat i henhold til § 27, stk. 1) og fra arbejdsrådet. Med hensyn til dispensations- og klageadgang findes bestemmelserne i bekendtgørelsen (§§ 23-26), som ligeledes indeholder en bestemmelse om strafansvar (§ 28) for overtrædelse af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter, forbud og påbud, som er udstedt i henhold til den.

Forskrifterne er i så vidt omfang som praktisk muligt udformet i overensstemmelse med forskrifterne for fyrede varmtvandsanlæg (publikation nr. 42/1974), således at de 2 forskrifter kan benyttes parallelt.

Direktoratet for arbejdstilsynet i december 1975.

Erik Andersen

I medfør af § 23 og § 27, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden fastsættes følgende

1 FÆLLES BESTEMMELSER

1.1 OMRÅDE

1.1.1 Denne forskrift omhandler varmtvandsanlæg opvarmet af varmevekslere (v.v.), som ved indirekte opvarmning fra tilledt damp eller vand over 100 grader C (opvarmningsmediet) fremstiller varmtvand til cirkulation uden for v.v. i et sluttet kredsløb, og hvis tryk på v.v.'s sekundærside ikke overstiger 65 m VS (6,5 bar)(* 1).

1.1.2 Forskriften gælder fra den 1. januar 1976.

De for nævnte anlæg hidtil gældende regler (* 2) kan følges indtil den 1. juli 1976, hvis anlægget er færdigopstillet inden denne dato.

1.2 DEFINITIONER

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne forskrift skal følgende definitioner lægges til grund

1.2.1 Begreber m.m.

1.2.1.1 Varmtvand: Vand, der er opvarmet til en temperatur, der ikke overstiger 120 grader C.

1.2.1.2 Hedtvand: Vand, der er opvarmet til en temperatur, der overstiger 120 grader C.

1.2.1.3 Varmtvandsanlæg: Et anlæg til opvarmning og fordeling af cirkulerende varmtvand til opvarmningsformål.

Varmtvandsanlægs primærside: Den del af anlægget, hvor opvarmningsmediet strømmer, regnet fra hovedafspærring til hovedafspærring.

Varmtvandsanlægs sekundærside: Den del af anlægget, hvor det cirkulerende varmtvand strømmer.

1.2.1.4 Roligt varmtvandsanlæg: Et anlæg, hvis opvarmningsmediums (mætnings)temperatur er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

Uroligt varmtvandsanlæg: Et anlæg, hvis opvarmningsmediums (mætnings)temperatur ikke er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

1.2.1.5 Åbent varmtvandsanlæg: Et anlæg med en sikkerhedsledning på sekundærsiden, som fra v.v. til sit øverste punkt har stadig stigning, og som derfra, hvis den nedføres, har stadigt fald.

Lukket varmtvandsanlæg: Et anlæg, hvis sikkerhedsledning ikke er ført med stadig stigning/fald (herunder anlæg med standrør) eller et anlæg, som på sekundærsiden er lukket med sikkerhedsventiler.

1.2.1.6 Varmeveksler (v.v.): En beholder, hvori der ved indirekte opvarmning fra et opvarmningsmedium fremstilles varmtvand til cirkulation uden for denne beholder i et sluttet kredsløb.

V.v.'s primærside: Den del af v.v., hvor opvarmningsmediet strømmer.

V.v.'s sekundærside: Den del af v.v., hvor det cirkulerende varmtvand strømmer.

1.2.1.7 Reduktionsarrangement: En kombination af armatur og tilbehør, der tjener til nedsættelse af trykket på en v.v.'s primærside, når opvarmningsmediet er damp.

1.2.1.8 Sikkerhedsledning: En uafspærrelig rørforbindelse på anlæggets sekundærside mellem en v.v. og atmosfæren. Forbindelsen danner udstrømningsvej ved overkogning og eventuel ved vandudvidelse.

1.2.1.9 Standrør: En vandlås bestående af rørsløjfer, som sikrer et overtryk i anlægget.

1.2.1.10 Ekspansionsbeholder: En beholder til optagelse af vandets varmeudvidelse på anlæggets sekundærside.

a. Åben ekspansionsbeholder: En ekspansionsbeholder, der står i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren.

b. Lukket ekspansionsbeholder: En ekspansionsbeholder, der ikke står i forbindelse med atmosfæren.

c. Membranekspansionsbeholder: En lukket ekspansionsbeholder med membran til adskillelse af et vandrum fra et luftrum, der har fortryk.

1.2.1.11 Ekspansionsledning: En rørforbindelse på anlæggets sekundærside mellem v.v. og ekspansionsbeholder. Ekspansionsledningen kan være en del af sikkerhedsledningen.

1.2.1.12 Overløbsledning: Den del af sikkerhedsledningen, der etablerer overløb fra en åben ekspansionsbeholder.

1.2.1.13 Afblæsningsledning: En ledning, der befordrer afblæsningen fra en sikkerhedsventil.

1.2.1.14 Emrør: Et rørstykke, der forbinder et luftrum over øverste vandspejl på et åbent anlægs sekundærside med atmosfæren.

1.2.1.15 Cirkulationsledning: En ledning, som tjener til sikring mod frost af anlæggets sikkerheds- og ekspansionssystem ved etablering af en vandstrøm gennem dette.

1.2.1.16 Hævertbryder: En anordning til forhindring af hævertvirkning.

1.2.1.17 Drifttermostat: En anordning, som regulerer varmetilførselen til en v.v. således, at temperaturen på sekeundæsiden holdes inden for fastsatte grænser. Drifttermostaten skal være uafhængig af de under 1.2.1.18-21 nævnte sikringer.

1.2.1.18 Overkogningssikring: En anordning, der afbryder varmetilførselen til en v.v. senest ved den højest tilladte temperatur på sekundærsiden, og forhindrer, at varmetilførselen automatisk genoptages.

1.2.1.19 Overtrykssikring: En anordning, som afbryder tilførselen til en v.v. senest ved det højest tilladte tryk og forhindrer, at tilførselen automatisk genoptages.

1.2.2.20 Tryksvigtsikring: En anordning, som afbryder varmetilførselen til en v.v. ved svigtende tryk på sekundærsiden.

1.2.1.21 Cirkulationssvigtsikring: En anordning, som afbryder varmetilførselen til en v.v., hvis vandcirkulationen stopper på sekundærsiden.

1.2.1.22 Hvis de under 1.2.1.18-21 nævnte sikringer er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft eller lignende) skal varmetilførselen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincip). Sikringerne kan aktivere samme afspærringsventil på primærsiden.

1.2.1.23 Hedeflade: Den del af en v.v., hvorigennem varme overføres fra primærsiden til sekundærsiden.

Hedeflades areal: Arealet af den største af en hedeflades to sider, eventuelle ribbers overflade medregnet.

1.2.1.24 Nominel varmeydelse af en v.v.: Den af fabrikanten påregnede afgivne effekt, mærkepladeydelsen, ved det anvendte opvarmningsmedium og de nominelle (forudsatte) driftsforhold.

1.2.2 TRYK (se bilag 1).

1.2.2.1 Hvilende tryk

a) ved åbne anlæg: Et tryk, der kan angives ved den lodrette afstand fra anlæggets højeste punkt (det højest mulige vandspejl) til det pågældende sted i anlægget.

b) ved lukkede anlæg: Det højest forekommende tryk i ekspansionsbeholderens luftrum ved pumpetilstand målt i meter vandsøjle plus den lodrette afstand fra ekspansionsbeholderens vandspejl til det pågældende sted i anlægget (sidstnævnte kan være negativt).

1.2.2.2 Cirkulationstryk: Den af en cirkulationspumpe frembragte trykforøgelse på det pågældende sted i anlægget (kan være negativ).

1.2.2.3 Resulterende tryk: Det hvilende tryk plus cirkulationstrykket.

1.2.2.4 Driftstryk: Trykket på det pågældende sted i anlægget under dettes normale drift.

1.2.2.5 Afblæsningstryk (i v.v. på dens sekundærside): Trykfaldet gennem sikkerhedsledningen, respektive sikkerhedsventilerne under overkogning, eller, hvor overkogning ikke forekommer, ved vandafgang på grund af termisk vandudvidelse.

1.2.2.6 Afblæsningstrykket kan vælges frit inden for forskrifternes gyldighedsområde, jfr. 1.1.1. Det vil sige, at afblæsningstrykket ikke må overstige 65 m VS (6,5 bar). jfr. tillige 1.3.4.2.

1.2.2.7 Højeste tryk under overkogning: Det hvilende tryk på det pågældende sted plus differencen mellem det valgte afblæsningstryk og det hvilende tryk ved v.v.

Det højeste tryk under overkogning i v.v. på dens sekundærside er afblæsningstrykket.

1.2.2.8 Fortryk i membranekspansionsbeholder: Fyldningstrykket i luftrummet ved leveringen.

1.2.2.9 Prøvningstryk: Det tryk, som anlæggets enkelte dele skal være prøvet med.

1.2.2.10 Beregningstryk: Det tryk, der lægges til grund for beregning af anlæggets enkelte dele.

Beregningstrykket bestemmes i overensstemmelse med gældende regler for trykbeholdere m.v. ud fra det til fabrikanten opgivne prøvningstryk, der fastlægges i overenssstemmelse med 1.3.4.2 og med eventuelle særlige betingelser, f.eks. om trykprøvning af det færdige anlæg.

1.2.3 MÅLEENHEDER

1.2.3.1 Tryk måles i meter vandsøjle (m VS), bar (overtryk) eller ato. 1 ato er lig med 0,981 bar, men kan med tilstrækkelig nøjagtighed regnes lig med 1 bar.

1.2.3.2 Temparatur måles i grader C.

1.2.3.3 Varmeydelse måles i kW eller i Mcal/h. Omregning i henhold til DS 2001.3, efter hvilken 1 Mcal/h = 1,163 kW eller 1 kW = 0,860 Mcal/h.

1.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.3.1 KONSTRUKTION

1.3.1.1 Samtlige anlæggets dele skal være konstrueret, udført og prøvet efter teknisk forsvarlige regler til de forekommende tryk og temperaturer.

1.3.1.2 Svejste v.v. skal udføres efter DS 320 eller anden norm, der er anerkendt af direktoratet.

1.3.1.3 V.v.'s primærside skal opfylde arbejdstilsynets til enhver tid gældende bestemmelser for trykbeholdere, jfr. 1.3.7.

V.v.'s sekundærside skal være kontrueret og udført mindst til afblæsningstrykket, jfr. 1.2.2.5 og 1.3.4.2.

1.3.1.4 Lukkede ekspansionsbeholdere skal opfylde arbejdstilsynets til enhver tid gældende bestemmelser for trykbeholdere, jfr. dog 1.3.7.

1.3.1.5 Inden for hver enkelt af de bygninger, som et anlæg forsyner med varme, skal for at undgå fejlmontering alle radiatorer og andre varmeflader være udført og prøvet for de lavest placeredes højeste tryk bestemt efter reglerne i 1.3.4.2.

1.3.2 UDRUSTNING M.M.

1.3.2.1 Almene krav

Armatur og tilbehør på anlæggets primærside skal være udført i overensstemmelse med arbejdstilsynets forskrifter for det aktuelle opvarmningsmedium (* 3).

Armatur og tilbehør på sekundærsiden skal være udført i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg (* 4).

Armatur af støbejern med flagegrafit og af tempergods med indvendig diameter større end 200 mm, må ikke anvendes i lukkede anlæg med sikkerhedsventiler.

Armatur og tilbehør skal være mærket tydeligt og holdbart på en sådan måde, at de kan henføres til fabrikanten, og at det kan afgøres, hvilke tryk de er beregnet til. Ventiler og haner skal være mærket med strømretning.

Eksempler på den nødvendige udrustning til forskellige typer anlæg er vist på fig. 1-8.

1.3.2.2 Mærkeplade

Enhver v.v. skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende: Fabrikant Typebetegnelse Fabrikationsår og løbenummer Højest tilladelige tryk på primær-/sekundærsiden i bar Prøvningstryk på primær-/sekundærsiden i bar Nominelle tryk og temperaturer på primærsiden (* 5) Nominel varmeydelse i kW eller Mcal/h, jfr. 1.2.1.24 Hedeflade i kvadratmeter

1.3.2.3 Temperatursikring

Enhver v.v. skal have en driftstermostat og en overkogningssikring. Overkogningssikringen skal afbryde varmetilførselen senest ved fremløbstemperaturen 120 grader C og må ikke kunne indstilles til en højere temperatur, jfr. tillige 1.2.1.17, - 18 og - 22.

Hvis v.v. opvarmes med damp, hvis maksimale tryk ikke overstiger 1 bar eller med vand, hvis temperatur ikke overstiger 120 grader C, kan en driftstermostat dog være fælles for flere v.v. og overkogningssikringen bortfalde.

1.3.2.4 Reduktionsarrangement

Hvis opvarmingsmediet er damp og v.v.'s primærside ikke er udført for dampens maksimale tryk, skal der anvendes et reduktionsarrangement bestående af (se fig. 2) en reduktionsventil, der er anbragt på v.v.'s tilgangsledning, og som mindst nedsætter dampens tryk til det for primærsiden højest tilladte, efterfulgt af en eller flere sikkerhedsventiler, der (tilsammen) har en sådan kapacitet, at trykket med fuldt åben reduktionsventil ikke kan overstige det reducerede tryk med mere end 10%. Til sikkerhedsventilerne stilles de i arbejdstilsynets forskrifter for fyrede dampkedelanlæg nævnte krav, jfr. 1.3.2.1.

Hvis primærsiden er udført for dampens maksimale tryk, skal et eventuelt reduktionsarrangement enten udføres som foran beskrevet eller bestå af (se fig. 3 og 4) den nævnte reduktionsventil, efterfulgt af 2 stk. overtrykssikringer, der afbryder for tilførslen til v.v.'s primærside senest ved de for henholdsvis primærsiden og sekundærsiden valgte højeste tryk, og som ikke kan indstilles til et højere tryk, jfr. tillige 1.2.1.17, -19 og -22.

Der skal være mulighed for at kontrollere trykket umiddelbart før og efter reduktionsventilen.

1.3.2.5 Tryksvigtsikring

Hvis der er risiko for opkogning på sekundærsiden ved svigtende tryk, f.eks. ved anlæg, der er lukket med sikkerhedsventiler og som arbejder med temperaturer over 100 grader C, skal anlæggget forsynes med en tryksvigtsikring, jfr. 1.2.1.17, -20 og -22.

1.3.2.6 Cirkulationssvigtsikring

Hvis der er risiko for opkogning på sekundærsiden ved svigtende cirkulation, skal anlægget forsynes med en cirkulationssvigtsikring, jfr. 1.2.1.17, - 21 og - 22.

1.3.2.7 Trykmålere

På anlægets primærside skal der være monteret en trykmåler, således at opvarmningsmediets tilgangstryk ved v.v. til enhver tid kan aflæses. Hvis opvarmningsmediets temperatur overstiger 120 grader C, skal trykmålerrøret forsynes med vandsløjfe.

På anlæggets sekundærside skal der være monteret en trykmåler, således at trykket i v.v. til enhver tid kan aflæses. Skalaen skal have tydelig markering af det laveste og det højeste tilladelige driftstryk.

Trykmålerne skal angive trykket ved direkte visning i m VS, bar eller ato.

Trykmålerne skal være af en sådan kvalitet, at deres fejlvisning under brugen kan holdes inden for + - 2,5% af den fulde visning.

Trykmålerne skal være afspærrelige.

Trykmålerne skal være anbragt sådan, at de let og sikkert kan aflæses.

1.3.2.8 Termometre

Ved anlæg, opvarmet med vand, skal der på primærsiden anbringes et termometer til aflæsning af opvarmningsmediets tilgangstemperatur ved v.v.

På anlægets sekundærside skal enhver v.v. have et termometer. Temperaturen skal måles ved v.v.-toppen eller i nærheden af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil.

Termometrene skal angive temperaturen ved direkte visning i grader C og være let aflæselige. Termometrenes skala skal gå mindst 20 grader C over den højeste driftstemperatur og til mindst 120 grader C.

Termometrene skal være anbragt sådan, at det let og sikkert kan aflæses.

1.3.2.9 Rørledninger

Rørledningerne på anlæggets primærside skal være udført i overensstemmelse med arbejdstilsynets forskrifter for det aktuelle opvarmningsmedium, jfr. 1.3.2.1.

Rørledningerne på sekundærsiden skal være udført i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg (* 6).

1.3.2.10 Afspærringsventiler/-haner

På hver af varmecentralens hovedforsyningsledninger skal der anbringes en hovedafspærringsventil. Hvis disse ventiler ikke kan placeres i nærheden af v.v., skal der tillige være afspærringsventiler her, idet dog afspærringsventilen på v.v.'s returledning kan bortfalde, hvis der findes en kontraventil (se fig. 2).

Ingen af de nævnte afspærringsventiler må indgå i anlæggets reguleringssystem; de skal kunne betjenes med håndkraft, men kan tillige være indrettet for mekanisk aktivering.

Afspærringsventilerne skal anbringes således, at de er lette at betjene, jfr. herved 1.3.3.2.

1.3.3 OPSTILLING (* 7)

1.3.3.1 Anlæg, hvis v.v. har en samlet ydelse på mere end 60 kW (50 Mcal/h), eller hvis v.v.'s samlede rumfang både på primærsiden og på sekundærsiden gange sekundærsidens afblæsningstryk overstiger 1 kubikmeter .bar, skal installeres i et aflåset rum - varmecentralen -, der ikke må anvendes til andet formål.

Denne bestemmelse gælder ikke på kraftværker og for større industrianlæg.

Der skal være forsvarlige udgangsforhold. Døren skal have tærskel i gulvhøjde.

I varmecentralen skal der være installeret elektrisk lys, der skal være gulvafløb, og rummet skal være passende ventileret.

Armatur og tilbehør skal være let tilgængeligt, passende belyst og let at betjene. Ligeledes skal rummet være ryddeligt og vel vedligeholdt, og der skal være plads til vedligeholdelse og reparation.

1.3.3.2 For anlæg, hvis v.v. har en samlet samtidig nominel varmeydelse over 2000 kW (1700 Mcal/h) gælder tillige, at der skal være mindst 2 udgange (døre) hensigtsmæssigt placeret med henblik på flugtmulighed, og at afspærringsventilen på primærsiden også skal kunne lukkes udefra.

1.3.4 TRYKPRØVNING

1.3.4.1 Anlæggets primærside skal trykprøves i henhold til arbejdstilsynets forskrifter for det aktuelle opvarmningsmedium, jfr. 1.3.2.1, samt DS 320 og DS 507.

1.3.4.2 På anlæggets sekundærside skal v.v., lukkede ekspansionsbeholdere, radiatorer og andre varmeflader være trykprøvet af fabrikanten med et tryk på mindst 1,5 gange det hvilende eller resulterende tryk (det højeste vælges) på det pågældende sted i anlægget, dog mindst med 1,3 gange det højeste tryk, som kan forekomme på det pågældende sted under overkogning. For dele af støbejern skal dog anvendes faktoren 2 i stedet for 1,5 henholdsvis 1,3.

Prøvningstrykket skal altid være mindst 1,5 bar.

1.3.4.3 Sekundærsidens øvrige dele, armaturer m.m. skal være trykprøvet med et prøvningstryk, som svarer til et nominelt tryk i henhold til DS 507, som mindst er lig det højeste mulige tryk på det pågældende sted i anlægget.

1.3.5 IDRIFTSÆTNING, PASNING OG VEDLIGEHOLDELSE

Anlæggets - herunder samtlige sikkerhedsorganers - funktion skal ved idriftsætningen afprøves af en sagkyndig.

Den, som passer anlægget, skal jævnligt tilse det i nødvendigt omfang. På ethvert anlæg skal der findes den nødvendige vejledning på dansk om anlæggets drift, pasning og vedligeholdelse, herunder om betjening og eventuel afprøvning af det automatiske udstyr.

Ejeren eller brugeren har pligt til at sørge for, at anlægget passes og vedligeholdes i fornødent omfang.

1.3.6 ALMINDELIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

1.3.6.1 Under alle forhold skal man sikre sig, at både anlæggets primær- og sekundærside er tilstrækkeligt afluftet, så at regulerings- og sikkerhedsautomatik ikke hindres i sin rette funktion af luftlommer.

1.3.6.2 Under alle forhold skal man sikre sig, at der overalt i anlægget er tilstrækkelig trykdækning, så at dampdannelser undgås.

1.3.6.3 Under alle forhold og specielt ved parralleldrift og shunting skal man sikre sig, at gennemstrømningen af centralvarmevand på sekundærsiden har den rigtige retning i alle v.v., så at utilladelige temperaturforhøjelser undgås.

1.3.7 ANMELDELSE OG GODKENDELSE

Hvis produktet af en v.v.'s primærsides rumindhold i liter, eksklusive eventuelle v.v.-rørs rumindhold, og det højest forekommende tryk i bar er større end 200, skal v.v.'s primærside konstruktionsgodkendes af direktoratet for arbejdstilsynet og den skal anmeldes til tilsynskredsen.

Overstiger produktet 1000, vil v.v. blive registreret af arbejdstilsynet med henblik på periodiske undersøgelser.

Hvis en lukket ekspansionsbeholders samlede rumindhold overstiger 200 liter, og produktet af dette rumindhold i liter og det højest forekommende tryk i bar er større end 200, skal beholderens konstruktion godkendes af direktoratet for arbejdstilsynet, og den skal anmeldes til tilsynskredsen, jfr. 1.3.4.2.

Overstiger produktet 1000, vil beholderen blive registreret af arbejdstilsynet med henblik på periodiske undersøgelser.

Anlæggene skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet.

1.3.8 UNDERSØGELSER VED ARBEJDSTILSYNET

1.3.8.1 Hvis et anlæg udsættes for sprængning på grund af overtryk eller for anden væsentlig beskadigelse, skal der gives arbejdstilsynet meddelelse om beskadigelsen. Anlægget må først tages i brug igen, når arbejdstilsynets tilladelse hertil foreligger.

1.3.8.2 Arbejdstilsynet kan forlange, at der foretages undersøgelser, hvis sådanne anses for nødvendige for at kunne vurdere anlæggets sikkerhed.

1.3.8.3 Ejeren eller brugeren af et anlæg skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for, at sådanne undersøgelser kan udføres på betryggende måde, og yde den hjælp, der er nødvendig til gennemførelse af undersøgelserne.

1.3.8.4 Hvis det ved en undersøgelse viser sig, at et anlæg er i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare, kan arbejdstilsynet medlægge forbud mod anlæggets brug, indtil det efter fornyet undersøgelse konstateres, at de fundne fejl eller mangler er afhjulpet.

2 ÅBNE, ROLIGE ANLÆG

2.1 OMRÅDE

2.1.1 Afsnit 2 omhandler åbne anlæg, opvarmet med damp eller vand, hvis (mætnings)temperatur er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

Hvis opvarmningsmediet er damp, der ikke opfylder dette krav, kan anlægget dog henføres til afsnittet, såfremt dampen ved anvendelse af et reduktionsarrangement, som angivet under 1.3.2.4 reduceres til et tryk, svarende til sekundærsidens ovennævnte kogepunkt - 10 grader C.

Eksempler på den nødvendige udrustning er vist på fig. 1, 4, 5 og 6.

2.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER

2.2.1 De i 1.3 anførte almindelige bestemmelser, der gælder for alle typer anlæg, suppleres for dette afsnits anlæg med følgende

2.2.2 Sikkerhedsledning

2.2.2.1 Enhver af anlæggets v.v. skal på sekundærsiden gennem en sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se fig. 9-12).

2.2.2.2 Sikkerhedsledninger fra flere v.v. kan forenes til en ledning (se fig. 4, 13 og 14).

2.2.2.3 Arrangement

Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se fig. 4 og 14).

En sikkerhedsledning kan etableres på en af følgende måder

a) Ledningen føres enten direkte til udmunding lodret over tag (se fig. 9) eller nedføres fra sit øverste punkt (se fig. 10).

b) Ledningen føres til åben ekspansionsbeholder, og videreføres derfra til udmunding lodret over tag (se fig. 11) eller nedføres fra ekspansionsbeholderen (se fig. 12).

Enhver udmunding over tag skal indrettes således, at udstrømmende vand ikke medfører fare for personskade.

Enhver nedført sikkerhedsledning skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet, og i nærheden af påfyldningsstedet.

Føres en sikkerhedsledning til udmunding over tag, skal der være en 20 mm ø meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet (se fig. 9 og 11).

Nedføres en sikkerhedsledning, skal den i nærheden af sit højeste punkt have en hævertbryder (se fig. 10 og 12).

Meldeledninger og nedførte sikkerhedsledninger skal have stadigt fald. Sikkerhedsledningers udmunding skal være skråt afskåret.

2.2.2.4 Dimensionering

Sikkerhedsledninger skal overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 2, idet de kun skal beregnes for vandudvidelse, dog aldrig mindre end 20 mm.

Hvis sikkerhedsledninger fra flere v.v. forenes til en ledning, skal dimensioneringen baseres på den samlede ydelse.

2.2.2.5 Armatur m.m.

Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er typegodkendt af direktoratet, må der ikke i en sikkerhedsledning - på hele strækningen fra v.v. over eventuel ekspansionsbeholder til udmundigen - være indsat noget armatur, pumper eller lignende.

Sikkerhedsvekselventilers og trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende sted (se fig. 15 og 16).

Hvert enkelt sideudløb fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner skal forsynes med en udløbsledning, som føres til gulv. Sideudløb dimensioneres efter bilag 2.

Udmundingen skal være skråt afskåret.

2.2.3 EKSPANSIONSBEHOLDERE m.v.

Anlægget skal have een eller flere åbne ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumindhold er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

2.2.3.1 Til åbne ekspansionsbeholderes konstruktion stilles ingen særlige krav.

2.2.3.2 Ekspansionsledning

Ekspansionsledningen bør overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 4, dog aldrig mindre end 20 mm.

Ekspansionsledningen skal dimensioneres for anlæggets samlede nominelle ydelse.

Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget (se fig. 9-12).

Det er tilladt at indsætte armatur m.m. i ekspansionsledningen, medmindre den tillige fungerer som sikkerhedsledning.

2.2.4 VANDAFTAPNING

Ved ethvert anlæg skal der være sådanne anordninger, at v.v. og sikkerhedsledningerne kan tømmes.

Der må ikke noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.

2.2.5 UDLUFTNING

Ethvert anlæg skal kunne udluftes, således at eventuel tryk- eller tæthedsprøvning kan udføres på farefri måde.

2.2.6 FROSTSIKRING (se fig. 17-21)

Sikkerhedsledninger, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal være effektivt beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere og vandfyldte sikkerhedsledninger skal i nødvendigt omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget (helst indirekte) eller ved en anden af direktoratet i det enkelte tilfælde godkendte metode.

Hvis sikring mod isdannelser sker ved en cirkulationsledning, skal denne være således installeret, at man kan kontrollere cirkulationen ved temperaturføling med hånden. Ved anlæg med 20 mm ø sikkerhedsledning til ekspansionsbeholder kan en sådan returledning udgå fra sikkerhedsledningen umiddelbart under ekspansionsbeholderen, men afstanden mellem afgrening og beholder bør ikke være større, end anbringelse af fittings kræver (se fig. 20).

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 2.2.4, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde effektiv frostvæske.

2.2.7 BESKYTTELSE MOD KORROSION

Anlæggets hovedcirkulation må ikke passere ekspansionsbeholderen, ligesom cirkulation i denne i det hele taget så vidt muligt bør undgås for at modvirke optagelse af luft i vandet.

Hvis en vandoverflade i en åben ekspansionsbeholder ønskes beskyttet mod optagelse af luft, må dette kun ske ved anvendelse af væsker. Disses størkningspunkt må højst være 0 grader C

3 ÅBNE, UROLIGE ANLÆG

3.1 OMRÅDE

3.1.1 Afsnit 3 omhandler åbne anlæg, opvarmet med damp eller vand, hvis (mætnings)temperatur ikke er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

Vedrørende eventuelt reduktionsarrangement på primærsiden se 1.3.2.4. Eksempel på den nødvendige udrustning er vist på fig. 7.

3.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER

3.2.1 De i 1.3 anførte almindelige bestemmelser, der gælder for alle typer anlæg, suppleres for dette afsnits anlæg med følgende

3.2.2 SIKKERHEDSLEDNING

3.2.2.1 Enhver af anlæggets v.v. skal på sekundærsiden gennem en sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se fig. 9-12).

3.2.2.2 Sikkerhedsledninger fra flere v.v. kan forenes til en ledning (se fig. 13 og 14).

3.2.2.3 Arrangement

Sikkerhedsledningerne skal udgå ved toppen af anlæggets v.v. og i øvrigt have forbindelse til sådanne dele af v.v., hvor eventuel damp vil samles.

Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se fig. 14).

En sikkerhedsledning kan etableres på en af følgende måder

a) Ledningen føres enten direkte til udmunding lodret over tag (se fig. 9) eller nedføres fra sit øverste punkt (se fig. 10)

b) Ledningen føres til åben ekspansionsbeholder og videreføres til udmunding lodret over tag (se fig. 11) eller nedføres fra ekspansionsbeholderen (se fig. 12).

Sikkerhedsledninger, der skal kunne afblæse mere end 580 kW (500 Mcal/h), skal føres til udmunding over tag enten direkte eller gennem ekspansionsbeholder, medmindre de nedføres til synlig udmunding i særskilt rum, der foruden gulvafløb skal have tilstrækkelig afluftningsmulighed.

Enhver udmunding over tag skal indrettes således, at udstrømmende vand eller damp ikke medfører fare for personskade.

Enhver nedført sikkerhedsledning, der ikke nedføres til særskilt rum, skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb i det rum, hvor v.v. er opstillet, og i nærheden af påfyldningsstedet.

Føres en sikkerhedsledning til udmunding over tag eller i særskilt rum, skal der være en 20 mm ø meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet (se fig. 9 og 11).

Nedføres en sikkerhedsledning, skal den i nærheden af sit højeste punkt have en hævertbryder (se fig. 10 og 12).

Meldeledninger og nedførte sikkerhedsledninger skal have stadigt fald. Sikkerhedsledningers udmunding skal være skråt afskåret.

3.2.2.4 Dimensionering

Sikkerhedsledninger skal overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 3, dog aldrig mindre end 20 mm.

For dele af sikkerhedsledninger, hvor der er indbygget følere for termostatventiler og lignende, skal nettolysningsarealet mindst opfylde bilagets krav.

Hvis sikkerhedsledninger fra flere v.v. forenes til een ledning, skal dimensioneringen baseres på mindst de 2 største v.v.'s samlede ydelse.

3.2.2.5 Armatur

Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er typegodkendt af direktoratet, må der ikke i en sikkerhedsledning - på hele strækningen fra v.v. over eventuel ekspansionsbeholder til udmundingen - være indsat noget armatur, pumper eller lignende.

Sikkerhedsvekselventilers og trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende sted (se fig. 15 og 16).

Hvert enkelt sideudløb fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner skal forsynes med en udløbsledning, som føres til gulv. Sideudløb dimensioneres efter bilag 3.

Udmundingen skal være skråt afskåret.

3.2.3 EKSPANSIONSBEHOLDERE M.V.

Anlægget skal have een eller flere ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumindhold er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

3.2.3.1 Åbne ekspansionsbeholdere

Til åbne ekspansionsbeholderes konstruktion stilles ingen særlige krav.

3.2.3.2 Lukkede ekspansionsbeholdere

Trykket i anlægget reguleres ved at tilføre en luftart eller/og damp til en lukket ekspansionsbeholder. Tilførselen skal styres af enten reduktionsventil eller anden form for nøjagtig automatik.

Trykket i ekspansionsbeholderen skal reguleres automatisk, således at vandspejlet i sikkerhedsledningen holdes lavere end meldeledningens tilslutningspunkt, og hvis der findes cirkulationsledning, højere end dennes tilslutningspunkt.

3.2.3.3 Ekspansionsledning

Ekspansionsledningen bør overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 4, dog aldrig mindre end 20 mm.

Ekspansionsledningen skal dimensioneres for anlæggets samlede nominelle ydelse.

Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget (se fig. 9-12).

Det er tilladt at indsætte armatur m.m. i ekspansionsledningen, med mindre den tillige fungerer som sikkerhedsledning.

3.2.4 VANDAFTAPNING

Ved ethvert anlæg skal der være sådanne anordninger, at v.v. og sikkerhedsledningerne kan tømmes.

Der må ikke moget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.

3.2.5 UDLUFTNING

Ethvert anlæg skal kunne udluftes, således at eventuel tryk- eller tæthedsprøvning kan udføres på farefri måde.

3.2.6 FROSTSIKRING (se fig. 17-21)

Sikkerhedsledninger, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal være effektivt beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere og vandfyldte sikkerhedsledninger skal i nødvendigt omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget (helst inddirekte) eller ved en anden af direktoratet i det enkelte tilfælde godkendt metode.

Hvis sikring mod isdannelser sker ved en cirkulationsledning, skal denne være således installeret, at man kan kontrollere cirkulationen ved temperaturføling med hånden. Ved anlæg med 20 mm ø sikkerhedsledning til ekspansionsbeholder kan en sådan returledning udgå fra sikkerhedsledningen umiddelbart under ekspansionsbeholderen, men afstanden mellem afgrening og beholder bør ikke være større, end anbringelse af fittings kræver (se fig. 20).

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 3.2.4, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde effektiv frostvæske.

3.2.7 BESKYTTELSE MOD KORROSION

Anlæggets hovedcirkulation må ikke passere ekspansionsbeholderen, ligesom cirkulation i denne i det hele taget så vidt muligt bør undgås for at modvirke optagelse af luft i vandet.

Hvis en vandoverflade i sikkerhedsledning eller åben ekspansionsbeholder ønskes beskyttet mod optagelse af luft, må dette kun ske ved anvendelse af væsker. Disses størkningspunkt må højst være 0 grader C.

4 LUKKEDE, UROLIGE ANLÆG MED STANDRØR

4.1 OMRÅDE

4.1.1 Afsnit 4 omhandler lukkede anlæg med standrør, opvarmet med damp eller vand, hvis (mætnings)temperatur ikke er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningetryk svarende kogepunkt. Vedrørende eventuelt reduktionsarrangement på primærsiden, se 1.3.2.4.

Eksempler på den nødvendige udrustning er vist på fig. 7 og 8.

4.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER

4.2.1 De i 1.3 anførte almindelige bestemmelser, der gælder for alle typer anlæg, suppleres for dette afsnits anlæg med følgende

4.2.2 SIKKERHEDSLEDNING MED STANDRØR

4.2.2.1 Enhver af anlæggets v.v. skal på sekundærsiden gennem en sikkerhedsledning med standrør stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se fig. 22).

4.2.2.2 Sikkerhedsledninger fra flere v.v. kan forenes til een ledning med standrør (se fig. 13 og 14).

4.2.2.3 Arrangement

Sikkerhedsledningerne skal udgå ved toppen af anlæggets v.v. og i øvrigt have forbindelse til sådanne dele af v.v., hvor eventuel damp vil samles.

Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se fig. 14).

En sikkerhedsledning kan etableres på een af følgende måder

a) Ledningen føres fra v.v. gennem standrøret til udmunding i det fri.

b) Ledningen føres fra v.v. gennem standrøret til udmunding ved gulvafløb i det rum, hvor v.v. er opstillet, og i nærheden af påfyldningsstedet (se fig. 22).

Sikkerhedsledninger, der skal kunne afblæse mere end 580 kW (500 Mcal/h) skal føres til udmunding i det fri, medmindre de føres til synlig udmunding i særskilt rum, der foruden gulvafløb skal have tilstrækkelig afluftningsmulighed.

Sikkerhedsledningers udmunding skal indrettes således, at udstrømmende vand eller damp ikke medfører fare for personskader.

Føres en sikkerhedsledning til udmunding i det fri eller i særskilt rum, skal der være en 20 mm ø meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet.

Meldeledninger skal have stadigt fald.

Sikkerhedsledningers udmunding skal være skråt afskåret.

4.2.2.4 Dimensionering

Sikkerhedsledninger skal overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 3, dog aldrig mindre end 20 mm.

For dele af sikkerhedsledninger, hvor der er indbygget følere for termostatventiler og lignende, skal nettolysningsarealet mindst opfylde bilagets krav.

Ved udregning af sikkerhedsledningens længde skal selve standrøret, såfremt det har mere end een sløjfe, indgå med mindst det dobbelte af sin samlede længde.

Hvis sikkerhedsledninger fra flere v.v. forenes til een ledning, skal dimensioneringen baseres på mindst de 2 største v.v.'s samlede ydelse.

4.2.2.5 Armatur m.m.

Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er typegodkendt af direktoratet, må der ikke i en sikkerhedsledning - på hele strækningen fra v.v. over eventuel ekspansionsbeholder og standrør til udmundingen - være indsat noget armatur, pumper eller lignende.

Sikkerhedsvekselventilers og trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende sted (se fig. 15 og 16).

Hvert enkelt sideudløb fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner skal forsynes med en udløbsledning, som føres til gulv. Sideudløb dimensioneres efter bilag 3.

Udmundingen skal være skråt afskåret.

4.2.2.6 Standrør

Standrør skal udføres med vandsløjfer. Kviksølvsløjfer er ikke tilladt. Standrør må ikke udføres med skarpe knæk og store tværsnitvariationer, men skal udføres med anvendelse af bøjninger; eventuelle »vandkasser« (vinkedler) skal tilsluttes ved stutse på siden af sløjferne.

Der skal på hver sløjfes laveste punkt være mulighed for aftapning.

4.2.3 EKSPANSIONSBEHOLDERE M.V.

Anlægget skal have een eller flere lukkede ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumfang er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

4.2.3.1 Trykket i anlægget reguleres ved

1. at tilføre en luftart eller/og damp til en lukket ekspansionsbeholder. Tilførselen skal styres af enten reduktionsventil eller anden form for nøjagtig automatik.

2. at anvende membranekspansionsbeholder.

Beholderens fortryk, jfr. 1.2.2.8, i bar skal mindst være lig med tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt.

Bilag 4 angiver en formel til bestemmelse af membranekspansionsbeholderes rumindhold.

4.2.3.2 Ekspansionsledning

Ekspansionsledningen bør overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 4, dog aldrig mindre end 20 mm.

Ekspansionsledningen skal dimensioneres for anlæggets samlede mominelle ydelse.

Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget.

Det er tilladt at indsætte armatur m.m. i ekspansionsledningen, medmindre den tillige fungerer som sikkerhedsledning.

4.2.4 VANDAFTAPNING

Ved ethvert anlæg skal der være sådanne anordninger, at v.v. og sikkerhedsledningerne kan tømmes.

Der må ikke noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.

4.2.5 UDLUFTNING

Ethvert anlæg skal kunne udluftes, således at eventuel tryk- eller tæthedsprøvning kan udføres på farefri måde.

4.2.6 FROSTSIKRING

Sikkerhedsledninger, standrør, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal være effektivt beskyttet mod isdannelser.

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 4.2.4, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelse, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde effektiv frostvæske.

5 LUKKEDE, ROLIGE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER

5.1 OMRÅDE

5.1.1 Afsnit 5 omhandler lukkede anlæg med sikkerhedsventiler, opvarmet med damp eller vand, hvis (mætnings)temperatur er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

Hvis opvarmningsmediet er damp, der ikke opfylder dette krav, kan anlægget dog henføres til afsnittet, såfremt dampen ved anvendelse af et reduktionsarrangement, som angivet under 1.3.2.4 reduceres til et tryk svarende til sekundærsidens ovennævnte kogepunkt - 10 grader C.

Eksempler på den nødvendige udrustning er vist på fig. 2, 3 og 6.

5.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER

5.2.1 De i 1.3 anførte almindelige bestemmelser, der gælder for alle typer anlæg, suppleres for dette afsnits anlæg med følgende

5.2.2 SIKKERHEDSVENTILER

5.2.2.1 Anlægget skal på sekundærsiden have mindst 2 sikkerhedsventiler, der skal være uafspærrelige fra v.v., og som tilsammen ved det valgte afblæsningstryk kan afblæse en vandmængde efter bilag 2, idet de kun skal beregnes for vandudvidelse. Ventilerne skal dog have en mindstelysning på 15 mm. Ventilerne kan være fælles for flere v.v., og de kan have fælles tilgangs- og afblæsningsrør (se fig. 2, 3, 13 og 14).

5.2.2.2 Sikkerhedsventilerne skal være tydeligt og holdbart mærket, således at følgende kan fastslås: Fabrikant Typebetegnelse Ventilstørrelse Åbningstryk i bar Afblæsningsevne i liter/h Angivelse af typegodkendelse

5.2.2.3 Sikkerhedsventilerne skal være typegodkendt af direktoratet efter forelæggelse af attester for funktionsduelighed og kapacitet fra en institution, der anerkendes af direktoratet.

5.2.2.4 Sikkerhedsventilerne skal have letteanordning, der ved aktivering løfter ventilkeglen i forhold til ventilsædet.

5.2.2.5 Sikkerhedsventilerne må ikke have styr på vandsiden.

5.2.2.6 Sikkerhedsventilernes tilgangs- og afblæsningsledninger skal være af rigelig dimension, således at sikkerhedsventilernes kapacitet ikke mærkbart nedsættes. Der må ikke findes afspærringsmidler, pumper, armatur, indsnævringer eller vandsække på ledningerne, der i øvrigt skal udføres således, at ansamlinger af rust eller snavs undgås.

5.2.2.7 Afblæsning fra sikkerhedsventilerne skal ske farefrit. Afblæsningsledningen skal udmunde i det fri, beskytttet mod sne eller synligt ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet. Ledninger, der føres til det fri, skal umiddelbart ved sikkerhedsventilerne afdrænes ved en meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet. Afblæsningsledningens udmunding skal være skråt afskåret.

5.2.3 EKSPANSIONSBEHOLDERE M.V.

Anlægget skal have een eller flere lukkede ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumindhold er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

5.2.3.1 Trykket i anlægget reguleres ved

1. at tilføre en luftart eller/og damp til en lukket ekspansionsbeholder. Tilførselen skal styres af enten reduktionsventil eller anden form for nøjagtig automatik.

2. at anvende membranekspansionsbeholder.

Beholderens fortryk, jfr. 1.2.2.8, i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt.

Bilag 4 angiver en formel til bestemmelse af membranekspansionsbeholderes rumindhold.

5.2.3.2 Ekspansionsledning

Ekspansionsledningen bør overalt have en mindste indvendig diameter, som er beregnet efter bilag 4, dog aldrig mindre end 20 mm.

Ekspansionsledningen skal dimensioneres for anlæggets samlede nominelle ydelse.

Ekspansionsledningen kan tilslutes et hvilket som helst sted i anlægget.

Det er tilladt at indsætte armatur m.m. i ekspansionsledningen.

5.2.4 VANDAFTAPNING

Der må ikke noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.

5.2.5 UDLUFTNING

Ethvert anlæg skal kunne udluftes, således at eventuel tryk- eller tæthedsprøvning kan udføres på farefri måde.

5.2.6 FROSTSIKRING

Ekspansionsledninger, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal være effektivt beskyttet mod isdannelser.

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 5.2.4, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde effektiv frostvæske.

6 LUKKEDE, UROLIGE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER

6.1 OMRÅDE

6.1.1 Afsnit 6 omhandler lukkede anlæg med sikkerhedsventiler opvarmet med damp eller vand, hvis (mætnings)temperatur ikke er mindst 10 grader C lavere end det til sekundærsidens afblæsningstryk svarende kogepunkt.

Vedrørende eventuelt reduktionsarrangement på primærsiden, se 1.3.2.4.

Eksempler på den nødvendige udrustning er vist på fig. 7 og 8.

6.2 SUPPLERENDE BESTEMMELSER

6.2.1 De i 1.3 anførte almindelige bestemmelser, der gælder for alle typer anlæg, suppleres for dette afsnits anlæg med følgende

6.2.2 SIKKERHEDSVENTILER

6.2.2.1 Enhver v.v. skal på sekundærsiden have mindst 2 sikkerhedsventiler, der skal være uafspærrelige fra v.v., og som tilsammen ved det valgte afblæsningstryk på dampform kan afblæse en varmemængde beregnet efter bilag 3. Ventilerne skal dog have en mindstelysning på 15 mm.

Sikkerhedsventilerne skal være tilsluttet ved toppen af v.v. og have forbindelse med sådanne dele af v.v., hvor eventuel damp vil samles. Ventilerne kan have fælles tilgangs- og afblæsningsrør.

6.2.2.2 Sikkerhedsventilerne skal være tydeligt og holdbart mærket, således at følgende kan fastslås

Fabrikant Typebetegnelse Ventilstørrelse Åbningstryk i bar Afblæsningsevne i kW eller Mcal/h Angivelse af typegodkendelse

6.2.2.3 Sikkerhedsventilerne skal være typegodkendt af direktoratet efter forelæggelse af attester for funktionsduelighed og kapacitet fra en institution, der anderkendes af direktoratet.

6.2.2.4 Sikkerhedsventilerne skal have letteanordning, der ved aktivering løfter ventilkeglerne i forhold til ventilsædet.

6.2.2.5 Sikkerhedsventilerne må ikke have styr på vandsiden.

6.2.2.6 Sikkerhedsventilernes tilgangs- og afblæsningsledninger skal være af rigelig dimension, således at sikkerhedsventilernes kapacitet ikke nedsættes. Der må ikke findes afspærringsmidler, pumper, armatur, indsnævringer eller vandsække på ledningerne, der i øvrigt skal udføres således, at ansamlinger af rust eller snavs undgås.

6.2.2.7 Afblæsning fra sikkerhedsventilerne skal ske farefrit. Afblæsningsledninger skal normalt udmunde i det fri, beskyttet mod sne. Udmundingen skal være skråt afskåret.

Afblæsningsledninger skal umiddelbart ved sikkerhedsventilen afdrænes ved en meldeledning som skal udmunde synligt og farefrit ved afløb i det rum, hvor v.v. er opstillet.

Fælles afblæsningsledninger fra flere v.v. tillades normalt ikke.

6.2.3 EKSPANSIONSBEHOLDERE M.V.

Anlægget skal have een eller flere lukkede ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumindhold er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

6.2.3.1 Trykket i anlægget reguleres ved

1. at tilføre en luftart eller/og damp til en lukket ekspansionsbeholder. Tilførselen skal styres af enten reduktionsventil eller anden form for nøjagtig automatik.

2. at anvende membranekspansionsbeholder.

Beholderens fortryk, jfr. 1.2.2.8, i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt.

Bilag 4 angiver en formel til bestemmelser af membranekspansionsbeholderens rumindhold.

6.2.3.2 Ekspansionsledning

Ekspansionsledningen bør overalt have en mindste indvendig diameter, som er beregnet efter bilag 4, dog aldrig mindre end 20 mm.

Ekspansionsledningen skal dimensioneres for anlæggets samlede nominelle ydelse.

Ekspansionsledningen kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget.

Det er tilladt at indsætte armatur m.m. i ekspansionsledningen.

6.2.4 VANDAFTAPNING

Der må ikke noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.

6.2.5 UDLUFTNING

Ethvert anlæg skal kunne udluftes, således at eventuel tryk- eller tæthedsprøvning kan udføres på farefri måde.

6.2.6 FROSTSIKRING

Ekspansionsledninger, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal være effektivt beskyttet mod isdannelser.

Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 6.2.4, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde effektiv frostvæske.

7 BILAG OG FIGURER

7.1 BILAG 1

TRYKDIAGRAMMER (jfr. 1.2.2)

7.2 BILAG 2

DIMENSIONERING AF SIKKERHEDSLEDNING OG

SIKKERHEDSVENTILER FOR ROLIGE ANLÆG

Vandudvidelsen, d.v.s. den vandmængde, der skal kunne afblæses gennem sikerhedsledning eller sikkerhedsventiler, kan såvel for opvarmningsmedium damp som vand med tilstrækkelig nøjagtighed sættes til 1 liter pr. Mcal nominel varmeydelse, som angivet på v.v.'s mærkeplade. Er varmeydelsen angivet i kW fås vandudvidelsen pr. time ved at multiplicere med 0,860.

Ved afblæsningstryk på 10 m VS (? 1 bar) bestemmes sikkerhedsledningens dimension ved omstående tabel, hvor L = sikkerhedsledningns samlede længde i meter fra v.v. gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udmunding i det fri eller ved gulvafløb. L må aldrig være større end 200 m. V = den foran bestemte vandudvidelse i liter/h.

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

Hvis afblæsningstrykket er højere end 10 m VS, kan den værdi for L, hvormed man går ind i tabellen, reduceres proportionalt. Hvis f.eks. afblæsningstrykket er 30 m VS, benyttes en værdi for L på en trediedel af ledningens faktiske længde.

For anlæg med sikkerhedsventiler benyttes V sammen med afblæsningstrykket til bestemmelse af disses størrelse.

SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION VED AFBLÆSNINGSTRYKKET 10 m VS (1 BAR)

Tabellen gælder for middelsvære gevindrør efter DS 540, 3. udgave

For rør med andre lysninger, kan der interpoleres

1. del

--------------------------------------------------------------------- SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION VED AFBLÆS- L = Længde i meter NINGSTRYKKET 10 m VS --------------------------------------- (1 BAR) 20 30 40 50 60 --------------------------------------------------------------------- Mindste Mindste Nominel lysning tværsnit V i liter/h diameter i mm i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21.2 3,53 3150 2550 2200 1950 1800 (* 8) 25 26,8 5,64 5850 4750 4100 3650 3350 32 35,5 9,89 12300 10000 8650 7700 7050 --------------------------------------------------------------------- 40 41,4 13,45 18400 15000 13000 11600 10550 50 52,4 21,55 34250 27900 24150 21550 19650 65 68,0 36,30 67900 55400 47900 42800 39000 --------------------------------------------------------------------- 80 79,9 50,11 103650 84550 73100 65300 59550 100 104,1 85,07 207200 169050 146200 130700 119200 --------------------------------------------------------------------- 2. del --------------------------------------------------------------------- SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION VED AFBLÆS- L = Længde i meter NINGSTRYKKET 10 m VS ----------------------------------------- (1 BAR) 80 100 150 200 --------------------------------------------------------------------- Mindste Mindste Nominel lysning tværsnit V i liter/h diameter i mm i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21.2 3,53 1550 1350 1100 950 (* 8) 25 26,8 5,64 2850 2550 2050 1800 32 35,5 9,89 6050 5400 4400 3800 --------------------------------------------------------------------- 40 41,4 13,45 9100 8150 6600 5700 50 52,4 21,55 17000 15150 12300 10600 65 68,0 36,30 33700 30100 24500 21150 --------------------------------------------------------------------- 80 79,9 50,11 51500 45950 37400 32300 100 104,1 85,07 103050 92050 74950 64700 ---------------------------------------------------------------------

7.3 BILAG 3

DIMENSIONERING AF SIKKERHEDSLEDNING OG

SIKKERHEDSVENTILER FOR UROLIGE ANLÆG

A. SIKKERHEDSLEDNING

Ved et afblæsningstryk på 10 m VS (? 1 bar) bestemmes sikkerhedsledningens dimension ved omstående tabel, hvor

L = sikkerhedsledningens samlede længde i meter fra v.v. gennem eventuel ekspansionsbeholder eller standrør og videre til udmunding i det fri eller ved gulvafløb.

L må aldrig være større end 200 m.

Q = v.v.'s ydelse i kW (Mcal/h) under kogning på sekundærsiden, som kan bestemmes enten ved

1) den varmemængde, der gennem en pålidelig begrænsningsanordning i v.v.'s tilgangsledning maksimalt vil kunne tilføres v.v.'s primærside - for eksempel for damp ved kritisk hastighed,

eller ved

2) Q = k X F X (tp - ts), hvor (tp - ts) skal indgå med mindst 10 grader C. F er v.v.'s hedeflade i kvadratmeter, jfr. 1.2.1.23. tp er for damp den højest mulige mætningstemperatur og for vand den højest mulige middeltamperatur på primærsiden af v.v. i grader C. ts er det til afblæsningstrykket svarende kogepunkt på sekundærsiden i grader C. k er v.v.'s maksimale transmissionskoefficient i kW/kvadratmeter .grader C Mcal/kvadratmeter . h . grader C) svarende til værdierne for tp, ts og - ved opvarmningsmedium vand - for delta p max.' jfr. 2b.

2a Ved opvarmningsmedium damp i forbindelse med en hedeflade bestående af glatte, tyndvæggede kobber- eller stålrør kan Q bestemmes ved Q = q X F, hvor q (= k X (tp - ts)) kan aflæses på omstående kurve.

2b Ved opvarmningsmedium vand kan Q bestemmes ved delta tmax. delta pmax. Q = Qo X ----------- X kvadratroden af -----------, hvor delta to delta po

Qo er den nominelle varmeydelse i kW (Mcal/h), jfr. 1.2.1.24. delta tmax. er differensen mellem opvarmningsvandets højest mulige fremløbstemperatur og ts (jfr. ovenfor). delta to er den til Qo svarende differens mellem opvarmningsvandets til- og afgangstemperatur i grader C på v.v.'s primærside. delta pmax. er forskellen i bar mellem det højest mulige fremløbstryk på v.v.'s primærside og sekundærsidens afblæsningstryk. delta po er den til Qo og delta to svarende trykdifferens over v.v.'s primærside i bar.

For mellemliggende værdier af L og Q kan der interpoleres i tabellen.

Hvis afblæsningstrykket er højere end 10 m VS, kan Q multipliceres med den nedenfor angivne faktor, og den herved fundne værdi anvendes i tabellen.

--------------------------------------------------------------------- Afblæsningstryk i m VS 20 30 40 50 60 65 --------------------------------------------------------------------- Faktor 0,63 0,48 0,39 0,33 0,29 0,27 ---------------------------------------------------------------------

B. SIKKERHEDSVENTILER

For anlæg med sikkerhedsventiler benyttes Q sammen med afblæsningstrykket til bestemmelsen af disses størrelse. Q må her ikke multipliceres med den ovenfor angivne faktor.

Vedrørende tilgangs- og afblæsningsledninger for sikkerhedsventiler henvises til pkt. 6.2.2.6.

SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION VED AFBLÆSNINGSTRYKKET

10 m VS (1 BAR)

Tabellen gælder til og med nominel diameter 100 for middelsvære gevindrør efter DS 540, 3. udgave.

Fra og med nominel diameter 125 gælder tabellen for glatte, sømløse stålrør efter DS 520, 3. udgave.

For rør med andre lysninger kan der interpoleres.

1. del

--------------------------------------------------------------------- SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION L = Længde i meter VED AFBLÆSNINGSTRYKKET 10 m VS --------------------------------- (1 BAR) 20 30 40 50 60 --------------------------------------------------------------------- Nominel Mindste lys- Mindste tvær- Q i kW /Mcal/h diameter ning i mm snit i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21,2(* 8) 3,53 45 37 31 - - /39 /32 /27 25 26,8 5,64 85 70 60 53 50 /73 /60 /52 /46 /43 32 35,5 9,89 175 145 125 115 105 /150 /125 /105 /98 /90 --------------------------------------------------------------------- 40 41,4 13,45 250 210 180 160 145 /215 /180 /155 /140 /125 50 52,4 21,55 470 400 350 315 285 /405 /335 /300 /270 /245 65 68,0 36,30 920 795 705 640 580 /790 /685 /605 /550 /500 --------------------------------------------------------------------- 80 79,9 50,11 1350 1150 1050 970 900 /1150 /1000 /915 /835 /770 100 104,1 85,07 2500 2200 2000 1800 1700 /2150 /1900 /1700 /1600 /1450 --------------------------------------------------------------------- 125 122,5 118,49 3700 3350 3100 2850 2650 /3200 /2900 /2650 /2450 /2300 150 147,1 170,83 5700 5200 4750 4500 4200 /4900 /4450 /4100 /3850 /3600 175 179,3 254,1 8950 8250 7700 7200 6850 /7700 /7100 /6600 /6200 /5900 --------------------------------------------------------------------- 200 203,3 326,61 11600 11000 10300 9750 9250 /10000 /9500 /8850 /8400 /7950 225 227,6 409,05 15100 14000 13400 12200 11600 /13000 /12000 /11500 /10500 /10000 250 255,8 516,80 19200 18000 17400 16300 15700 /16500 /15500 /15000 /14000 /13500 --------------------------------------------------------------------- 300 304,3 731,6 28500 26700 25600 24400 23300 /24500 /23000 /22000 /21000 /20000 350 345,4 942,70 37200 35500 34300 32600 31400 /32000 /30500 /29500 /28000 /27000 400 391,2 1209,5 48800 46500 45400 43600 41900 /42000 /40000 /39000 /37500 /36000 --------------------------------------------------------------------- 2. del --------------------------------------------------------------------- SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION L = Længde i meter VED AFBLÆSNINGSTRYKKET 10 m VS --------------------------------- (1 BAR) 80 100 150 200 --------------------------------------------------------------------- Nominel Mindste lys- Mindste tvær- Q i kW /Mcal/h diameter ning i mm snit i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21,2(* 8) 3,53 - - - - 25 26,8 5,64 - - - - 32 35,5 9,89 91 - - - /78 --------------------------------------------------------------------- 40 41,4 13,45 130 115 - - /110 /100 50 52,4 21,55 250 220 180 - /215 /190 /155 65 68,0 36,30 505 450 370 325 /435 /390 /320 /280 --------------------------------------------------------------------- 80 79,9 50,11 780 700 575 500 /670 /600 /495 /430 100 104,1 85,07 1500 1350 1150 1000 /1300 /1150 /970 /840 --------------------------------------------------------------------- 125 122,5 118,49 2400 2150 1800 1550 /2050 /1850 /1550 /1350 150 147,1 170,83 3850 3500 2900 2500 /3300 /3000 /2500 /2150 175 179,3 254,1 6200 5700 4900 4300 /5350 /4950 /4200 /3700 --------------------------------------------------------------------- 200 203,3 326,61 8500 7900 6750 6050 /7300 /6800 /5800 /5200 225 227,6 409,05 11100 10400 9000 7950 /9550 /8900 /7750 /6850 250 255,8 516,80 14500 13400 11600 10800 /12500 /11500 /10000 /9250 ------------------------------------------------------------------- 300 304,3 731,6 22100 20400 18000 16300 /19000 /17500 /15500 /14000 350 345,4 942,70 29700 27900 25000 22700 /25500 /24000 /21500 /19500 400 391,2 1209,5 39500 37200 33700 30800 /34000 /32000 /29000 /26500 --------------------------------------------------------------------- Bestemmelse af Q = q x F i henhold til afsnit A, punkt 2a, i bilag 3

7.4 BILAG 4

DIMENSIONERING AF EKSPANSIONSLEDNING FOR

ALLE TYPER ANLÆG

Ledningsdimensionen for optagelse af den rene vandudvidelse fremgår af nedenstående tabel, hvor

L = ledningens samlede længde fra v.v. til ekspansionsbeholderen.

Qo = V.v.'s nominelle varmeydelse, der er anført på dens mærkeplade.

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

--------------------------------------------------------------------- EKSPANSIONSLEDNINGENS L = Længde i meter DIMENSION --------------------------------------- (middelsvære gevindrør) 50 100 200 --------------------------------------------------------------------- Nomi- Mindste Mindste nel dia- lysning tværsnit Qo i kW / Mcal/h meter i mm i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21,2 3,53 1150/1000 800/690 580/500 (* 8) 25 26,8 5,64 1900/1620 1350/1150 905/780 32 35,5 9,89 3900/3370 2700/2340 1900/1620 40 41,4 13,45 6300/5400 4350/3750 3000/2600 50 52,4 21,55 12700/10900 8700/7500 6150/5300 65 68,0 36,30 25800/22200 18000/15600 12700/10900 80 79,9 50,11 40000/34400 28300/24300 19500/16800 --------------------------------------------------------------------- DIMENSIONERING AF MEMBRANEKSPANSIONSBEHOLDERE Membranekspansionsbeholderes rumindhold V E kan beregnes af følgende formel: (0,07 t - 2,5)(P + 1) V E = --------------------- X V liter, hvor 100(P - p) t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder varmetilførselen, P = det højest mulige tryk på v.v.'s sekundærside i bar, p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar, V = anlæggets totale vandindhold i liter. 7.5 BILAG 5 FIGURSIGNATURER anvendt på fig. 1-22

7.6 FIGURER

Fig. 1

Udrustning til dampopvarmet, åbent, roligt anlæg,

hvor dampens maksimale tryk ikke overstiger 1 bar

Fig. 2

Udrustning til dampopvarmet, lukket, roligt anlæg,

hvis v.v.s primærside ikke er udført for dampens maksimale tryk

Fig. 3

Udrustning til dampopvarmet, lukket, roligt anlæg,

hvis v.v.s primærside er udført for dampens maksimale tryk

Fig. 4

Udrustning til dampopvarmet, åbent, roligt anlæg,

med 2 v.v., hvis primærsider er udført for dampens maksimale tryk

Fig. 5

Udrustning til hedtvandsopvarmet, åbent, roligt anlæg

Fig. 6

Udrustning til varmtvandsopvarmet, åbent/lukket, roligt anlæg

Fig. 7

Udrustning til dampopvarmet, åbent/lukket, uroligt anlæg,

hvis v.v.s primærside er udført for dampens maksimale tryk

Fig 8

Udrustning til hedtvandsopvarmet, lukket, uroligt anlæg

Fig. 9 Fig. 11 Sikkerhedsledning udenom Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder ekspansionsbeholder over tag til det fri over tag til det fri FIGUR FIGUR Fig. 10 Fig. 12 Sikkerhedsledning udenom Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder ekspansionsbeholder nedført til v.v.-rum nedført til v.v.-rum

FIGUR FIGUR

Fig. 13

Anlæg med flere v.v. og fælles sikkerhedsledning

Fremløb og sikkerhedsledning ikke sammenfaldende

Sikkerhedsledningens delstrækninger dimensioneres for den samlede ydelse af de v.v., de er sikkerhedsledning for, jfr. dog 3.2.2.4 og 4.2.2.4

Fig. 14

Anlæg med flere v.v. og fælles sikkerhedsledning

Fremløb og sikkerhedsledning sammenfaldende

Sikkerhedsledningens delstrækninger dimensioneres for den samlede ydelse af de v.v., de er sikkerhedsledning for, jfr. dog 3.2.2.4 og 4.2.2.4

Fig. 15 Fig. 16 Trevejsarrangement i Trevejsarrangement i sikkerhedsledning omløb til sikkerhedsledning FIGUR FIGUR

NB: Såvelgennemløb TU som gennemløb TV skal være dimensioneret efter bilag 2 (3) under hensyn til de to sikkerhedsvejes respektive længder.

I enhver mellemstilling skal delgennemløb TU plus delgennemløb TV mindst være lig det fuldt åbne gennemløb TU.

Fig. 17 Fig. 18 Eksempler på frostsikring af sikkerhedsledninger og ekspansionsbeholdere FIGUR FIGUR

NB: Eksemplerne er tegnet for arrangementerne på henholdsvis fig. 9 og 11 - de viste frostsikringsmetoder er dog også egnet for arrangementerne på henholdsvis fig. 10 og 12.

Fig. 19 Fig. 20 Eksempler på frostsikring af ekspansionsbeholdere Beholder med dobbelt bund Cirkulation udenom beholder, kun tilladt på anlæg med 20 mm ø sikkerhedsledning FIGUR FIGUR

NB: Eksemplerne er tegnet for arrangement fig. 11 - de viste frostsikringsmetoder er dog også egnet for arrangement fig. 12.

Fig. 21 Fig. 22 Eksempel på frostsikring af større Lukket anlæg med standrør ekspansiondbeholdere ved anlæg med øvre fordeling FIGUR FIGUR 8 SAGREGISTER A Afblæsningsledning 1.2.1.13 Afblæsningsledning fra sikkerhedsventil 5.2.2.6, 5.2.2.7, 6.2.2.6, 6.2.2.7 Afblæsningstryk 1.2.2.5, 1.2.2.6 Afluftning 1.3.6.1 Afprøvning 1.3.5 Afspærringsventil 1.3.2.10, 1.3.3.2 Anmeldelse 1.3.7 Arbejdstilsynet 1.1.1, 1.3 7, 1.3.8 Armatur 1.3.2.1 Ato 1.2.3.1 B Bar 1.2.3.1 Begreber 1.2.1 Beregningstryk 1.2.2.10 Beskadigelse 1.3.8.1 Bruger eller ejer 1.3.5, 1.3.8.3 C Cirkulationsledning 1.2.1.15, 2.2.6 Cirkulationstryk 1.2.2.2 Cirkulationssvigtsikring 1.2.1.21, 1.3.2.6 D Definitioner 1.2 Driftstermostat 1.2.1.17, 1.3.2.3 Driftstryk 1.2.2.4 E Ejer eller bruger 1.3.5, 1.3.8.3 Ekspansionsbeholder 1.2.1.10, 1.3.1.4, 2.2.3, 3.2.3, 4.2.3, 5.2.3, 6.2.3 Ekspansionsledning 1.2.1.11, 2.2.3.2, 3.2.3.3, 4.2.3.2, 5.2.3.2, 6.2.3.2 Emrør 1.2.1.14 F Forbud 1.3.8.4 Fortryk i membranekspansionsbeholder 1.2.2.8 Frostsikring 2.2.6, 3.2.6, 4.2.6, 5.2.6, 6.2.6 G Godkendelse 1.1.1, 1.3.7, 2.2.2.5, 3.2.2.5, 5.2.2.3, 6.2.2.3 H Hedeflade 1.2.1.23 Hedtvand 1.2.1.2 Hvilende tryk 1.2.2.1 Hævertbryder 1.2.1.16, 2.2.2.3,3.2.2.3 Højeste tryk under overkogning 1.2.2.7 I Ibrugtagning 1.3.5, 1.3.8 Idriftsætning 1.3.5, 1.3.8 Ikrafttræden 1.2.2 Instruktion 1.3.5 K Konstruktion 1.3.1 Konstruktionsgodkendelse 1.3.7 Kontraventil 1.3.2.10 Korrosionsbeskyttelse 2.2.7, 3.2.7 Kviksølvsløjfe 4.2.2.6 KW 1.2.3.3 L Lukket ekspansionsbeholder 1.2.1.10, 1.3.1.4, 3.2.3, 4.2.3, 5.2.3, 6.2.3 Lukket varmtvandsanlæg 1.2.1.5, 4, 5, 6 M Manometer, se trykmåler Mcal/h 1.2.3.3 Meldeledning 2.2.2.3, 3.2.2.3, 4.2.2.3, 5.2.2.7, 6.2.2.7 Membranekspansionsbeholder 1.2.1.10, 4.2.3.1, 5.2.3.1, 6.2.3.1 Mærkeplade 1.3.2.2 Mærkepladeydelse 1.2.1.24 Mærkning af armatur m.v. 1.3.2.1, 5.2.2.2, 6.2.2.2 Måleneheder 1.2.3 N Nominel temperatur i v.v. 1.2.1.24, 1.3.2.2 Nominelt tryk, DS 507, 1.3.4.3 Nominelt tryk i v.v. 1.2.1.24, 1.3.2.2 Nominel varmeydelse af v.v. 1.2.1.24, 1.3.2.2 O Område 1.1 Opstilling 1.3.3 Opvarmningsmedium 1.1.1 Overkogningssikring 1.2.1.18, 1.3.2.3 Overløbsledning 1.2.1.12 Overtryksikring 1.2.1.19, 1.3.2.4 P Paralleldrift 1.3.6.3 Pasning 1.3.5 Primærside 1.2.1.3, 1.2.1.6 Prøvningstryk 1.2.2.9, 1.3.4 R Radiator 1.3.1.5 V Reduktionsarrangement 1.2.1.7,1.3.2.4 Reduktionsventil 1.3.2.4 Resulterende tryk 1.2.2.3 Roligt varmtvandsanlæg 1.2.1.4, 2, 5 Rørledning 1.3.2.9 S Sagkyndig 1.3.5 Sekundærside 1.2.1.3, 1.2.1.6 Servokraft 1.2.1.22 Shunting 1.3.6.3 Sikkerhedsledning 1.2.1.8, 2.2.2, 3.2.2, 4.2.2 Sikkerhedsvekselventil 2.2.2.5, 3.2.2.5, 4.2.2.5 Sikkerhedsventil 5.2.2, 6.2.2 Standrør 1.2.1.9, 4.2.2.6 Støbejern 1.3.2.1 T Temperatur 1.2.3.2 Temperatursikring 1.3.2.3 Termometer 1.3.2.8 Tilbehør 1.3.2.1 Tilgangsledning til sikkerhedsventil 5.2.2.6, 6.2.2.6 Trevejshane 2.2.2.5, 3.2.2.5, 4.2.2.5 Tryk 1.2.2, 1.2.3.1 Trykdækning 1.3.6.2 Trykmåler 1.3.2.7 Trykprøvning 1.3.4 Tryksvigtsikring 1.2.1.20, 1.3.2.5 Tryktrin, se nominelt tryk Typegodkendelse af armatur m.v. 2.2.2.5, 3.2.2.5, 5.2.2.3, 6.2.2.3 U Udførelse 1.3.1 Udluftning 2.2.5, 3.2.5, 4.2.5, 5.2.5, 6.2.5 Udrustning 1.3.2.1 Undersøgelse 1.3.7, 1.3.8 Uroligt varmtvandsanlæg 1.2.1.4, 3, 4, 6 V Vandaftapning 2.2.4, 3.2.4, 4.2.4, 5.2.4, 6.2.4 Varmecentral 1.3.3.1 Varmeveksler 1.2.1.6, 1.3.1.2, 1.3.1.3 Varmeydelse 1.2.3.3 Varmtvand 1.2.1.1 Varmtvandsanlæg 1.2.1.3 Vedligeholdelse 1.3.5 Vejledning 1.3.5 v.v., se varmeveksler Å Åben ekspansionsbeholder 1.2.1.10, 2.2.3, 3.2.3 Åbent varmtvandsanlæg 1.2.1.5, 2, 3

(* 1) For de dele af varmtvandsanlæg, der befinder sig i fjernvarmebrønde, hvortil der er adgang, når ledningerne er i drift, eller i fjernvarmetunneler (ingeniørgange), går bestemmelserne i arbejdstilsynets forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l. forud for denne forskrift.

(* 2) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 360 af 17. oktober 1966 om fritagelse for og lempelser i tilsyn med dampkedler o.l. på landjorden, § 1, afsnit E, og direktoratet for arbejdstilsynets meddelelser nr. 13/1960 og 1/1964 om sikring af centralvarmeanlæg.

(* 3) Arbejdstilsynets forskrifter for fyrede dampkedelanlæg, hedtvandsanlæg og varmtvandsanlæg, for tiden henholdsvis publikation nr. 31/1972, 39/1973 og 42/1974, der er udstedt i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.

(* 4) For tiden 2. udgave 1976.

(* 5) For damp angives kun nominelt tryk og for vand kun nominel tilgangsstemperatur samt tryk- og temperaturdifferens, (delta p o og delta t o i bilag 3).

(* 6) For tiden 2. udgave 1976.

(* 7) Opmærksomheden henledes på, at BYGNINGSREGLEMENTET også kan indeholde opstillingsbestemmelser for centralvarmeanlæg med varmevekslere.

(* 8) For kobberrør 19,5 mm

(* 9) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen

(* 10) Offentliggjort i Publikation nr. 58/1975