Legislator Case Law & Legislation
B19751715305 DK

Bestemmelser om luftnavigatørcertifikat, N-certifikat

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1975 17153 Historic

Bestemmelser om luftnavigatørcertifikat, N-certifikat

1. Udfærdiget i medfør af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23 maj 75, jf. BL 6-02.

2. Ikrafttræden

2.1 Denne BL træder i kraft den 1 jul 75.

3. Udstedelse

3.1 Luftnavigatørcertifikat udstedes af luftfartsdirektoratet efter andragende på hertil autoriseret formular, når ansøgeren opfylder de i denne BL fastsatte udstedelseskrav.

3.2 Luftnavigatørcertifikat udstedes gældende for tjeneste som navigatør på luftfartøj.

3.3 Luftnavigatørcertifikat udstedes med en gyldighedsperiode, der tilsvarer gyldigheden af ansøgerens helbredsmæssige godkendelse som luftnavigatør.

4. Rettighed

4.1 Luftnavigatørcertifikat giver indehaveren ret til at tjenestegøre som navigatør på ethvert luftfartøj.

4.1.1 Udøvelsen af certifikatets rettighed er betinget af

a) at indehaveren har gjort sig bekendt med det pågældende luftfartøjs præstationsdata og navigationsudstyr, samt

b) de navigationshjælpemidler, der er til rådighed på den rute, der skal beflyves.

5. Udstedelseskrav

5.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at opnå luftnavigatørcertifikat, jf. BL 6-02.

5.2 Ansøgeren skal være fyldt 21 år.

5.3 Ansøgeren skal have fast bopæl i Danmark eller være ansat i et dansk luftfartsforetagende.

5.4 Ansøgeren skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til luftnavigatørcertifikat, jf. BL 6-05.

5.5 Ansøgeren skal have bestået de til luftnavigatørcertifikat af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøver (teorikrav VI).

5.6 Ansøgeren skal have bestået den for erhvervelse af flyvetelefonistbevis af luftfartsdirektoratet foreskrevne prøve.

5.7 Ansøgeren skal under en af luftfartsdirektoratet anordnet prøve have dokumenteret en sådan kunne i tydning af internationale morsetegn, at vedkommende kan foretage en korrekt identifikation af normalt anvendte navigationshjælpemidler.

5.8 Ansøgeren skal under instruktion/overvågning af en af luftfartsdirektoratet særligt godkendt luftnavigatør have erhvervet en flyvetid på mindst 200 timer, indeholdende

a) 30 timers natflyvning, hvorunder luftfartøjets position er blevet bestemt ved hjælp af astronomiske observationer mindst 60 gange, samt

b) 70 timers navigationsflyvning opnået under flyvning på ruter, der sædvanligvis kræver navigatør.

5.8.1 Flyvetid opnået som trafikflyver under flyvnign i regelmæssig eller ikke-regelmæssig offentlig luftfart kan helt eller delvis erstatte indtil 100 timer af den under punkt 5.8 anførte flyvetid.

De under punkt 5.8.a) og b) nævnte flyvetidskrav skal dog altid være opfyldt.

5.9 Ansøgeren skal efter indstilling af en af luftfartsdirektoratet særlig godkendt luftnavigatør på hertil autoriseret formular under en af luftfartsdirektoratet anordnet praktisk prøve godtgøre at være kvalificeret til

a) at udføre de funktioner, der påhviler en luftnavigatør i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og afslutning af en navigationsflyvning, der strækker sig over mindst 2000 NM.

Denne flyvning skal helt eller delvis foretages under forhold, der muliggør astronomiske observationer.

b) at træffe sådanne forholdsregler, som måtte være påkrævet, hvis en nødsituation eller anden hændelse gør det umuligt eller uforsvarligt at fortsætte flyvningen som planlagt.

6. Fornyelse

6.1 Luftnavigatørcertifikat fornyes af luftfartsdirektoratet efter andragende på hertil autoriseret formular, når følgende betingelser er opfyldt

a) Ansøgeren må ikke være udelukket fra at opnå luftnavigatørcertifikat, jf. BL 6-02.

b) Ansøgeren skal opfylde de i BL 6-05 for luftnavigatør foreskrevne helbredskrav.

c) Ansøgeren skal som luftnavigatør inden for de sidste 12 måneder have erhvervet en flyvetid på mindst 60 timer.

6.2 Luftnavigatørcertifikat fornyes med en gyldighedsperiode, der tilsvarer gyldigheden af ansøgerens helbredsmæssige godkendelse som luftnavigatør.

7. Genudstedelse

7.1 Luftnavigatørcertifikat genudstedes af luftfartsdirektoratet efter andragende på hertil autoriseret formular indtil 18 måneder efter certifikatets udløbsdato, når følgende betingelser er opfyldt

a) Ansøgeren må ikke være udelukket fra at opnå luftnavigatørcertifikat, jf. BL 6-02.

b) Ansøgeren skal opfylde de i BL 6-05 for luftnavigatørcertifikat foreskrevne helbredskrav.

c) Ansøgeren skal aflægge en fornyet prøve, jf. punkt 5.9.

7.2 Luftnavigatørcertifikat genudstedes med en gyldighedsperiode, der tilsvarer gyldigheden af ansøgerens helbredsmæssige godkendelse til luftnavigatørcertifikat.

8. Dispensation

8.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.

Hans Jensen

/ B. Helmø Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →