Legislator Case Law & Legislation
B19751714105 DK

Bestemmelser om eneflyvningsbevis, rotorluftfartøj, generelt

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1975 17141 Historic

Bestemmelser om eneflyvningsbevis, rotorluftfartøj, generelt

1. Udfærdiget i medfør af ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 191 af 23 maj 75, jf. BL 6-02.

2. Ikrafttræden

2.1 Denne BL træder i kraft den 1 jul 75.

3. Udstedelse

3.1 Eneflyvningsbevis/rotorluftfartøj udstedes af en af luftfartsdirektoratet godkendt chefinstruktør/ privatflyvercertifikat på hertil autoriseret formular, når det over for denne er godtgjort, at aspiranten opfylder de i denne BL fastsatte udstedelseskrav.

3.2 Eneflyvningsbevis/rotorluftfartøj udstedes med en gyldighedsperiode, der tilsvarer gyldigheden af aspirantens helbredsmæssige godkendelse til privatflyvercertifikat eller gyldigheden af aspirantens teoretiske prøver til privatflyvercertifikat, såfremt disse udløber før den helbredsmæssige godkendelse.

3.3 Eneflyvningsbevis/rotorluftfartøj må ikke udstedes, såfremt flyveskolen af luftfartsdirektoratet har modtaget underretning om, at vedkommende efter BL 6-02 er udelukket fra at erhverve eneflyvningsbevis.

3.4 Meddelelse om udstedelse af eneflyvningsbevis/flyvemaskine skal tilsendes luftfartsdirektoratet umiddelbart under anvendelse af hertil autoriseret formular.

4. Rettighed

4.1 Eneflyvningsbevis/rotorluftfartøj giver indehaveren ret til at fungere som luftfartøjschef under VFR-eneflyvning om dagen i øvelsesøjemed over dansk område på rotorluftfartøj af den type, hvorpå den praktiske uddannelse til beviset er foregået.

4.1.1 Udøvelsen af eneflyvningsbevisets rettighed er betinget af, at en ved flyveskolen ansat instruktør forud for enhver eneflyvning har givet aspiranten en briefing om den pågældende flyvning og derefter har attesteret og påtegnet beviset med angivelse af øvelsesflyvningens art.

4.2 Under eneflyvning skal det være muligt for aspiranten at kunne komme i forbindelse med den attesterende instruktør eller flyveskolens chefinstruktør.

4.3 Eneflyvningsbeviset skal afleveres til luftfartsdirektoratets kontrollant, når indehaveren har bestået den praktiske prøve til privatflyvercertifikat.

5. Udstedelseskrav

5.1 Aspiranten skal være fyldt 18 år.

5.2 Aspiranten skal have fast bopæl i Danmark.

5.3 Aspiranten skal være helbredsmæssig godkendt af luftfartsdirektoratet til privatflyvercertifikat, jf. BL 6-05.

5.4 Aspiranten skal have bestådet de til privatflyvercertifikat af luftfartsdirektoratet foreskrevne teoretiske prøver (teorikrav I).

5.5 Aspiranten skal være indehaver af VHF-telefonistbevis eller have bestået den for erhvervelse af VHF- eller flyvetelefonistbevis af luftfartsdirektoratet foreskrevne prøve.

5.6 Aspiranten skal have gennemgået den for eneflyvningsbevis/flyvemaskine i BL 6-16 foreskrevne praktiske uddannelse med et tilfredsstillende resultat og skal herunder have opnået en førertid under dobbeltstyring på mindst 10 timer.

5.7 Aspiranten skal over for flyveskolens chefinstruktør eller en af luftfartsdirektoratet særligt godkendt ved skolen ansat instruktør have demonstreret at have opnået den for eneflyvning nødvendige forståelse af og rutine i luftfartøjets betjening og manøvrering, herunder anvendelse af luftfartøjets kommunikationsudstyr.

6. Dispensation

6.1 Luftfartsdirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra de i denne BL fastsatte bestemmelser.

Hans Jensen

/ B. Helmø Larsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →