FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDLERS GODKENDELSE, ANMELDELSE OG PRØVNING SAMT TILSYN M.M. (Forvaltningsforskrift)
Statutory Text (2 Articles)
FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDLERS GODKENDELSE, ANMELDELSE OG PRØVNING SAMT TILSYN M.M.
(Forvaltningsforskrift)
INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD
1 OMRÅDE
2 DEFINITIONER
2.1 Dampkedlen
2.2 Tryk, måleenheder m.m.
3 KONSTRUKTIONSGODKENDELSE
3.1 Godkendelse
3.2 Tegninger
3.3 Styrkeberegninger
4 FREMSTILLINGSKONTROL
4.1 Besigtigelse
4.2 Svejsning
4.3 Særlige undersøgelser, varmebehandling
4.4 Trykprøvning
4.5 Trykprøvning ved høje prøvningstryk
4.6 Trykprøvning på opstillingsstedet
4.7 Dampkedler bygget i udlandet
4.8 Fremstillingsgodkendelse
5 ANMELDELSE, FLYTNING, TILSYNSBOG M.M.
5.1 Anmeldelse ved aflevering
5.2 Anmeldelse og brug ved flytning
5.3 Anmeldelse og flytning af bevægelige dampkedler
5.4 Tilsynsbog, vejledning m.m.
6 OPSTILLINGSKONTROL
6.1 Opstillingseftersyn
6.2 Brugstilladelse
7 PERIODISKE UNDERSØGELSER M.M.
7.1 Trykprøvning
7.2 Besigtigelse
7.3 Uanmmeldte eftersyn
7.4 Anmodning om periodiske undersøgelser
7.5 Klargøring til trykprøvning og besigtigelse
7.6 Tilladelse til fortsat brug
7.7 Supplerende undersøgelser
7.8 Ufuldførte undersøgelser
7.9 Vandbehandling
8 FORBUD, SKADER
8.1 Forbud
8.2 Sprængning m.m.
9 AFGIFTER
9.1 Betalingsregler
10 KLAGER
10.1 Oversyn
10.2 Indankning
11 SAGREGISTER
FORORD
Denne forskrift har hjemmel i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.
Bekendtgørelsen er en såkaldt rammebekendtgørelse, idet den fastsætter almindelige bestemmelser for dampkedlers konstruktion, forarbejdning, udstyr m.v. samt deres anmeldelse, godkendelse og tilsyn. Disse almindelige bestemmelser udbygges med nærmere regler, der udfærdiges af direktøren for arbejdstilsynet efter udtalelse fra dampkedeludvalget (nedsat i henhold til § 25, stk. 1) og fra arbejdsrådet. Med hensyn til dispensations- og klageadgang findes bestemmelser i bekendtgørelsen (§§ 22- 24), som ligeledes indeholder en bestemmelse om strafansvar (§ 26) for overtrædelse af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter, forbud og påbud, som er udstedt i henhold til den.
I denne forskrift er fastsat regler, der supplerer bekendtgørelsens bestemmelser om anmeldelse og godkendelse samt tilsyn.
Direktoratet for arbejdstilsynet i marts 1975.
Erik Andersen
I medfør af § 25, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden fastsættes følgende som gælder fra den 1. juni 1975.
1 OMRÅDE
1.1 Denne forskrift omhandler fyrede dampkedler, hvori der til brug uden for dampkedlen fremstilles vanddamp af et tryk, der er højere end atmosfærens, eller hvori der fremstilles hedtvand til cirkulation uden for dampkedlen i et sluttet kredsløb.
1.2 Undtaget er dog følgende grupper af dampkedler, der omhandles i »Forskrifter for fyrede dampkedler for hvilke kravene lempes«
A Dampkedler, hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 100 bar gange liter.
B Elektrodedampkedler, hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.
C Dampkedler, hvis ildpåvirkede del kun består af rør med højst 35 mm indvendig diameter, og hvor produkt af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.
D Dampkedler, der udelukkende består af rør med højest 35 mm indvendig diameter.
E Dampkedler, hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 600 bar gange liter.
F Dampkedler, hvis maksimale indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold er større end 600 bar gange liter og mindre end eller lig med 5000 bar gange liter.
2 DEFINITIONER
2.1 Dampkedlen
2.1.1 Ved fyret dampkedel forstås en dampkedel, der tilføres varme ved forbrændingsprocesser eller elektricitet.
2.1.2 Dampkedlen omfatter trykparten, der i reglen består af en beholder kombineret med systemer af vand- eller røgrør og tilhørende armatur. Uafspærrelige economisere og uafspærrelige overhedere betragtes som en del af dampkedlen.
2.1.3 Ved en dampkedels armatur forstås det overvågnings-, betjenings- og sikkerhedsudstyr, der er anbragt på dampkedlens trykpart.
2.1.4 Ved en dampkedels tilbehør forstås de hjælpeindretninger, der er nødvendige for dampkedlens drift.
2.1.5 Ved elektrodedampkedel forstås en elektrisk opvarmet dampkedel, hvori kedelvandet indgår i det elektriske kredsløb. Den elektriske energi tilføres i form af vekselstrøm.
2.1.6 Ved laveste vandstand forstås det niveau i dampkedlen, som vandet ikke må komme under, når dampkedlen fyres.
2.1.7 Ved en dampkedels rumindhold forstås det totale rumindhold på vandsiden.
2.1.8 Ved hedtvand forstås vand, der er opvarmet til en temperatur, der overstiger 120 grader C.
2.1.9 Ved bevægelig dampkedel forstås en dampkedel, der er beregnet til anvendelse på vekslende brugssteder, og som sammen med sit tilbehør udgør en flytbar helhed.
2.1.10 Ved economiser forstås et ild- eller røggaspåvirket rørsystem til forvarmning af fødevand.
2.1.11 Ved overheder forstås et rørsystem til ophedning af damp.
2.2 Tryk, måleenheder m.m.
2.2.1 Ved driftstryk forstås det tryk, som dampkedlen arbejder ved (arbejdstrykket).
2.2.2 Ved indstillingstryk forstås det højest tilladelige driftstryk.
2.2.3 Ved beregningstryk forstås det tryk, som dampkedlen er konstrueret til (det højest tilladelige indstillingstryk).
2.2.4 Tryk måles i bar (overtryk) eller ato. 1 ato er lig med 0,981 bar (overtryk), men kan med tilstrækkelig nøjagtighed regnes lig med 1 bar.
2.2.5 Temperatur måles i grader C.
3 KONSTRUKTIONSGODKENDELSE
3.1 Godkendelse
3.1.1 Konstruktionen af dampkedler, der skal anvendes her i landet som ny, efter ombygning eller efter væsentlig reparation, skal godkendes af direktoratet for arbejdstilsynet. Der skal til direktoratet indsendes tegninger i 3 eksemplarer samt styrkeberegninger af dampkedlen med eventuelle afspærrelige overhedere, mellemoverhedere og economisere. Hvis flere dampkedler udføres efter samme tegninger, er indsendelse af tegninger og beregninger kun nødvendig for den først fremstillede dampkedel, se dog 3.1.3.
3.1.2 Direktoratet afgør, om konstruktionen er i overensstemmelse med reglerne i arbejdstilsynets publikation nr. 52/1975 »Forskrifter for fyrede dampkedlers konstruktion« (Konstruktionsforskrift). Herunder vurderer direktoratet de materialer, der tænkes anvendt, kontrollerer konstruktionens styrke og bedømmer dens dimensioner. Endvidere bedømmes adgangs- og besigtigelses- samt rensemulighederne. Endelig vurderes samlingsmåder, herunder samlingernes placering, form, størrelse og udførelse, svejsemetode, tilsatsmateriale m.v. samt varmebehandling.
3.1.3 Direktoratets godkendelse af konstruktionen gives skriftligt og er gældende i 5 år fra udstedelsen. Godkendelse kan gives under forbehold eller på betingelser.
3.2 Tegninger
3.2.1 Tegningerne skal være entydigt mærket eller nummereret. Reviderede tegninger skal forsynes med nyt nummer eller ideks for hver revision. Hvis konstruktionen ikke kan vises på en enkelt tegning, skal der være henvisning til samtlige tilhørende tegninger på hovedtegningen.
3.2.2 Tegningerne skal være påført oplysninger om følgende: (1) Mærkepladens tekst. (2) Prøvningstrykket. (3) De materialer, der er anvendt til de enkelte dele med angivelse af materialenorm og -betegnelse samt certifikattype efter DS 10030. (4) Dampkedlens beregningstryk og -temperatur. (5) Alle dimensioner, der er nødvendige for styrkeberegning og bedømmelse af konstruktionen. (6) Svejsesømmenes anbringelse, form, størrelse og udførelse samt svejsemetode (herunder oplysning om de anvendte svejseelektroder og tilsatsmateriale og eventuel efterbearbejdning af svejsesømme). (7) Styrkefaktor f, omfang af varmebehandling, røntgenundersøgelse og lignende. (8) Tæringstillæg. (9) Placering af mandehul(ler), rense- og besigtigelsesåbninger, stutse m.m.
(10) Dampkedlens totale rumindhold samt rumindholdet til laveste vandstand (liter), jfr. 2.1.6 og 2.1.7.
3.2.3 Tegningerne skal være foldet til format A 4.
3.3 Styrkeberegninger
3.3.1 Der skal forelægges styrkeberegninger. Beregningerne kan anføres på tegningerne eller vedlægges som bilag til tegningerne.
3.3.2 Det skal fremgå af beregningerne, hvilken norm der er benyttet.
4 FREMSTILLINGSKONTROL
4.1 Besigtigelse
4.1.1 Fremstilling, ombygning eller væsentlig reparation af dampkedler skal kontrolleres af arbejdstilsynet ved besigtigelse.
4.1.2 Fabrikenten træffer aftale herom med arbejdstilsynet.
4.1.3 Kontrollen skal sikre, at dampkedlen har de rigtige mål, er forsvarligt udført og er bygget i overensstemmelse med direktoratets konstruktionsgodkendelse.
4.1.4 Der skal foreligge dokumentation (materialecertifikater) for de materialer, der er anvendt til dampkedlen.
4.1.5 Alle pladestykker skal være således mærket, at materialets art og oprindelse entydigt kan sammenholdes med angivelserne på de godkendte tegninger og med certifikaterne.
4.1.6 Arbejdstilsynet kontrollerer følgende: 1) at dampkedlen i alle mål og detaljer er udført i overensstemmelse med de godkendte tegninger, herunder at stutse, damphatte, karme, ringe, flanger, ribber, knaster o.l. er befæstet, som det er godkendt (som regel ved dobbeltsidig eller gennemgående svejsning), og at de har de angivne dimensioner, 2) pladetykkelser, 3) endebundenes kuplings- og opkravningsradier, 4) endebundenes cylindriske optagning, 5) overgangen mellem forskellige pladetykkelser, 6) at pasningen mellem svøb og bunde er nøjagtig, uden fremspring eller lignende. 7) svøbets urundhed, 8) ildkanalens urundhed, 9) eventuelle kantsømmes halssnit (a-mål),
10) pladekanternes skærpning og forskriftsmæssige tilstand,
11) svejsearbejdets udførelse,
12) svejsernes kvalifikationer og beføjelser,
13) attestering af endebundenes udglødning efter optagningen,
14) de anvendte materialer, herunder tilsatsmaterialer.
4.2 Svejsning
4.2.1 Før en virksomhed første gang anvender svejsning til samling af en dampkedel, skal den indsende oplysninger til arbejdstilsynet om svejseværkstedets faglige indsigt, værkstedsudstyr m.v. Skema til brug herfor udleveres af arbejdstilsynet. Oplysningerne skal kontrolleres af arbejdstilsynet ved en inspektion, eventuelt med deltagelse af en særlig sagkyndig. De udgifter, der er forbundet med undersøgelsen, afholdes af virksomheden.
4.2.2 Svejseværkstedet skal kunne dokumentere svejsernes faglige kvalifikationer.
4.3 Særlige undersøgelser, varmebehandling
4.3.1 Der skal forelægges dokumentation vedrørende resultaterne af de særlige undersøgelser (røntgenundersøgelse, ultralydundersøgelse m.v.), der måtte være forudsat eller betinget ved direktoratets godkendelse.
4.3.2 Det skal dokumenteres, at eventuel varmebehandling er udført forskriftsmæssigt.
4.4 Trykprøvning
4.4.1 Hvis der ved besigtigelse intet findes at bemærke, skal dampkedlen underkastes en væsketrykprøvning under arbejdstilsynets kontrol.
4.4.2 Til væsketrykprøvning skal anvendes vand eller anden neutral væske med en temperatur, der ikke uden særlig tilladelse overstiger 40 grader C. Anvendelse af giftige eller ætsende væsker eller væsker med et flammepunkt lavere end 55 grader C er ikke tilladt.
4.4.3 Forberedelse til og gennemførelse at trykprøvningen påhviler kedlens fabrikant eller ejer.
4.4.4 Dampkedlen skal ved trykprøvningen være helt væskefyldt, og fuldstændig afluftet. Hvis en fuldstændig afluftning ikke kan foretages, skal reglerne i 4.5 følges.
4.4.5 Dampkedlen skal under trykprøvning være udstyret med kontroltrykmåler.
4.4.6 Dampkedlens beholder og rør skal ved trykprøvningens begyndelse være tørre udvendig.
4.4.7 Dampkedlen skal være uden isolering på de dele, der skal undersøges ved trykprøvningen.
4.4.8 Trykstigninger og -sænkninger skal ske langsomt. Trykstigninger udover prøvningstrykket er ikke tilladt.
4.4.9 Overhamring eller stempling af dampkedlen er ikke tilladt, så længe den er under tryk.
4.4.10 Eventuel efterspænding af bolte og møtrikker er kun tilladt ved moderate tryk.
4.4.11 Prøvningstrykket fastsættes til 1,3 gange indstillingstrykket, dog mindst til indstillingstrykket plus 1 bar. Andet prøvningstryk kræver arbejdstilsynets godkendelse i de enkelte tilfælde.
4.5 Trykprøvning ved høje prøvningstryk
4.5.1 Hvis prøvningstrykket er 100 bar eller højere, skal trykprøvning så vidt muligt udføres i særligt rum, hvortil der under prøvningen kun er adgang for det personale, der er beskæftiget ved dens gennemførelse. Er et sådant rum ikke til rådighed, skal dampkedlen og dens nærmeste omgivelser afspærres under trykprøvningen. Trykprøvning i egentlige arbejdsrum eller rum med gennemgående trafik er ikke tilladt.
4.5.2 Det skal være muligt at aflæse trykket på sikker afstand eller fra beskyttet sted.
4.5.3 En umiddelbar besigtigelse af dampkedlen under prøvningstrykket skal undgås. Besigtigelse kan foretages, efter at dampkedlen har været underkastet prøvningstrykket i 1/2-1 time og trykket derpå er sænket til dampkedlens indstillingstryk.
4.5.4 Konstateres udsivning fra beholder, rør eller pakning eller uregelmæssig trykstigning, skal trykket sænkes væsentligt før nærmere undersøgelse. Lækagesteder må aldrig søges udbedret, så længe dampkedlen er underkastet prøvningstrykket.
4.6 Trykprøvning på opstillingsstedet
4.6.1 Hvis dampkedlen er trykprøvet hos fabrikanten i arbejdstilsynets nærværelse, og der ikke ved besigtigelse på opstillingsstedet er konstateret skader som følge af transport og opstilling, kan trykprøvning på opstillingsstedet undlades.
4.6.2 Hvis dampkedlen er trykprøvet sektionsvis hos fabrikanten i arbejdstilsynets nærværelse, skal trykprøvning foretages på opstillingsstedet, og alle montagesamlinger skal være tilgængelige for besigtigelse under prøvningen.
4.7 Dampkedler bygget i udlandet
4.7.1 Hvis dampkedlen er bygget i udlandet til brug her i landet, kan dokumentation for fremstillingskontrol anerkendes, hvis den udstedes af en af direktoratet anerkendt sagkyndig på grundlag af tegninger og beregninger, der er godkendt af direktoratet.
4.8 Fremstillingsgodkendelse
4.8.1 Hvis der intet findes at bemærke ved besigtigelse og trykprøvning eller til de forelagte dokumentationer, giver arbejdstilsynet en skriftlig godkendelse af fremstillingen. Samtidig stemples dampkedlen med arbejdstilsynets kronestempel ud for mærket for laveste vandstand (L-V mærket) samt på mærkepladsens nagler eller svejsesømme. Endvidere istemples årstal for prøvningernes udførelse.
5 ANMELDELSE, FLYTNING, TILSYNSBOG M.M.
5.1 Anmeldelse ved aflevering
5.1.1 Før en dampkedel afleveres til en bruger som ny eller efter ombygning eller væsentlig reparation, skal leverandør, forhandler eller reparatør sende anmeldelsesformular i udfyldt og underskrevet stand til arbejdstilsynet i den kreds, hvor dampkedlen opstilles. Den skal være bilagt fremstillingsgodkendelse med tilhørende tegninger og dokumentationer.
5.1.2 Dampkedlens ejer eller bruger skal sikre sig, at anmeldelse er foretaget som angivet i 5.1.1 og skal desuden for faststående dampkedler indhente arbejdstilsynets godkendelse af deres opstilling, jfr. arbejdstilsynets forskrifter for fyrede dampkedlers opstilling. Til brug herfor skal der forelægges tegning af kedelrum (grundplan, snit) og eventuelle tilstødende rum med oplysning om disses anvendelse samt en situationsplan med oplysning om naboarealernes bebyggelse og med angivelse af færdselsårer og opholdspladser.
5.2 Anmeldelse og brug ved flytning
5.2.1 Flytning af en dampkedel inden for en virksomheds område må kun ske efter anmeldelse til arbejdstilsynet. Anmeldelsen skal bilægges oplysninger om opstillingsstedet, som angivet i 5.1.2.
5.2.2 Hvis en dampkedel flyttes til andet opstillingssted uden for virksomhedens område, skal anmeldelse foretages som anført i 5.1.
5.2.3 Før en dampkedel tages i brug efter flytning, skal den underkastes besigtigelse og trykprøvning ved arbejdstilsynet, jfr. 7.1.2, 7.2.3 og 7.6.1.
5.3 Anmeldelse og flytning af bevægelige dampkedler
5.3.1 Ved flytning af bevægelige dampkedler skal der ikke indsendes anmeldelse eller gives skriftlig brugstilladelse, men ejeren skal give oplysning om anlæggets brugssted, når arbejdstilsynet anmoder derom.
5.3.2 Ved ejerskifte skal der indsendes anmeldelse som anført i 5.1.1.
5.4 Tilsynsbog, vejledning m.m.
5.4.1 Med enhver dampkedel skal der leveres en tilsynsbog, der er godkendt af direktoratet for arbejdstilsynet, og hvori alle syn, ind- og udvendige besigtigelser og andre prøvninger, der foretages af arbejdstilsynet, indføres af dette.
5.4.2 I tilsynsbogen skal kedelpasseren og dampkedlens ejer eller bruger i øvrigt notere alle væsentlige hændelser vedrørende dampkedlen og anlægget, som f. eks. reparationer og indvendige rensninger, der foretages på dampkedlen med datoangivelse herfor. Endvidere skal - ligeledes med datoangivelse - indføres oplysninger om rensning og justering af regulerings- og sikkerhedsindretninger.
5.4.3 Ved ethvert dampkedelanlæg skal der findes nødvendige instrukser på dansk om anlæggets drift, pasning og vedligeholdelse.
5.4.4 Ved dampkedler med periodisk overvågning skal der findes en vejledning på dansk i betjening og afprøvning af det ekstra sikkerhedsudstyr.
Vejledningen skal være udformet i let forståelige instruktioner.
5.4.5 Tilsynsbog, instrukser og vejledning skal være tilgængelige for kedelpasseren, arbejdstilsynet og dampkedlens bruger.
5.4.6 Resultaterne af føde- og kedelvandsprøvninger skal noteres og være tilgængelige for arbejdstilsynet.
6 OPSTILLINGSKONTROL
6.1 Opstillingseftersyn
6.1.1 Før et dampkedelanlæg tages i brug som nyt, efter flytning eller efter ombygning eller væsentlig reparation, skal det underkastes et opstillingseftersyn ved arbejdstilsynet.
6.1.2 Ejeren eller brugeren af et dampkedelanlæg skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for, at de foreskrevne undersøgelser kan udføres på betryggende måde, og yde den hjælp, der er nødvendig til gennemførelse af undersøgelserne.
6.1.3 Hvis dampkedelanlægget ønskes under periodisk overvågning, skal arbejdstilsynets tilladelse hertil indhentes. Ansøgningsskema, der udleveres af arbejdstilsynet, skal indsendes til dette i 3 eksemplarer bilagt oplysninger fra dampkedlens fabrikat om, hvilke krav han stiller til kedelvandets sammensætning, jfr. 7.9.1.
6.1.4 Ved eftersynet kontrolleres, at den forelagte fremstillingsgodkendelse er fyldestgørende og at de givne forskrifter vedrørende indretning, opstilling, pasning, udstyr med armatur, tilhørende ledninger og øvrigt tilbehør er overholdt, samt for anlæg med periodisk overvågning, at der foreligger de i 6.1.3 nævnte dokumentationer.
6.2 Brugstilladelse
6.2.1 Hvis der intet væsentligt findes at bemærke ved opstillingseftersynet, indføres resultatet i dampkedlens tilsynsbog med bemærkning om, at brugen af dampkedlen er tilladt.
6.2.2 Et dampkedelanlæg må ikke tages i brug, før arbejdstilsynet har givet brugstilladelse.
7 PERIODISKE UNDERSØGELSER M.M.
7.1 Trykprøvning
7.1.1 Trykprøvning foretages af arbejdstilsynet, der indfører resultatet i dampkedlens tilsynsbog og stempler dampkedlen med krone samt årstal for prøvningen.
7.1.2 Trykprøvning af dampkedel og de i fyrrum og røgkanaler anbragte afspærrelige overhedere, mellemoverhedere og economisere skal foretages
1) senest i det 6. kalenderår efter sidste trykprøvning - jfr. dog 7.1.3,
2) efter flytning,
3) når omstændighederne efter arbejdstilsynets skøn taler derfor.
7.1.3 Nittede dampkedler skal dog trykprøves senest i det 4. kalenderår efter sidste trykprøvning.
Dette gælder dog ikke corniske og Lancashire kedler, der alene har nittesamling mellem ildkanaler og endebunde og opretstående dampkedler, der alene har nittesamling forneden mellem fyrbox og kedelsvøb.
7.1.4 De i 7.1.2 og 7.1.3 angivne frister gælder, selv om dampkedlen ikke har været i brug i en mellemliggende periode.
7.1.5 Hvis en dampkedel er meldt ude af brug, når den forfalder til trykprøvning, bortfalder trykprøvningen, men dampkedlen må ikke tages i brug, før trykprøvning er foretaget. Senest 5 dage før det tidspunkt, som trykprøvningen er fastsat til, skal det skriftligt meddeles til arbejdstilsynet, at dampkedlen er ude af brug.
7.1.6 Hvis en dampkedel har været ude af brug i mere end 2 år i træk, skal den underkastes trykprøvning, inden den tages i brug. 7.1.7 Trykprøvningen skal udføres efter retningslinierne i 4.4.
7.1.8 Under trykprøvningen skal sikkerhedsventilerne være aftaget, eller ventilkeglerne holdes nede ved prøvebøjler eller kiler. Tilspænding af fjederens trykskive må ikke finde sted.
7.1.9 I forbindelse med trykprøvningen skal sikkerhedsventilens funktionsdygtighed og åbningstryk kontrolleres. Sikkerhedsventilens åbningstryk kontrolleres ved en efterfølgende prøvning, når kedlen er i drift, med mindre kontrollen heraf foretages på prøvestand med damp eller luftart.
7.2 Besigtigelse
7.2.1 Besigtigelse foretages af arbejdstilsynet, der indfører resultatet i dampkedlens tilsynsbog.
7.2.2 Besigtigelsen omfatter en ind- og udvendig undersøgelse af dampkedlen og de afspærrelige overhedere, mellemoverhedere og economisere, der er monteret i fyrrum og røgkanaler.
7.2.3 Besigtigelsen skal foretages
1) I forbindelse med den forskriftsmæssige trykprøvning, jfr. 7.1.2,
2) senest i det 3. kalenderår efter sidste besigtigelse, jfr. dog 7.2.4,
3) efter flytning,
4) når omstændighederne efter arbejdstilsynets skøn taler derfor.
7.2.4 Nittede dampkedler skal dog besigtiges senest i det 2. kalenderår efter sidste besigtigelse.
Dette gælder dog ikke corniske og Lancashire kedler, der alene har nittesamling mellem ildkanaler og endebunde og opretstående dampkedler, der alene har nittesamling forneden mellem fyrbox og kedelsvøb.
7.2.5 De i 7.2.3 og 7.2.4 angivne frister gælder, selv om dampkedlen ikke har været i brug i en mellemliggende periode.
7.2.6 Hvis en dampkedel er meldt ude af brug, når den forfalder til besigtigelse bortfalder besigtigelsen, men dampkedlen må ikke tages i brug, før besigtigelse er foretaget. Senest 5 dage før det tidspunkt, som besigtigelsen er fastsat til, skal det skriftligt meddeles arbejdstilsynet, at dampkedlen er ude af brug.
7.2.7 Hvis der ikke foretages trykprøvning samtidig med den forrykkede besigtigelse, skal ny besigtigelse foretages senest i forbindelse med førstkommende forskriftsmæssig trykprøvning, idet denne forudsætter en umiddelbart forudgående besigtigelse.
7.2.8 Hvis en dampkedel har været ude af brug i mere end 2 år i træk, skal den underkastes besigtigelse, inden den tages i brug.
7.3 Uanmeldte eftersyn
7.3.1 Uanmeldt eftersyn foretages af arbejdstilsynet mindst 1 gang om året, fortrinsvis når dampkedelanlægget er i drift.
7.3.2 Ved de uanmeldte eftersyn kontrolleres, at de givne forskrifter vedrørende pasning og vedligeholdelse er overholdt. Eventuelle bemærkninger indføres i dampkedlens tilsynsbog.
7.3.3 Ved dampkedelanlæg, der er under periodisk overvågning, kontrolleres endvidere, at den særlige afprøvning af sikkerhedsudstyret har fundet sted, samt at de foreskrevne krav til føde- og kedelvand er opfyldt - jfr. 6.1.3 og 7.9.
7.4 Anmodning om periodiske undersøgelser
7.4.1 Anmodning om besigtigelse og trykprøvning rettes af dampkedelanlæggets ejer eller bruger til arbejdstilsynet. Anmodningen skal så vidt muligt efterkommes inden 15 dage. Ejeren eller brugeren træffer nærmere aftale med arbejdstilsynet om afholdelsestidspunktet. Fremsættes anmodning ikke, fastsætter arbejdstilsynet tidspunktet med mindst 15 dages varsel.
7.5 Klargøring til trykprøvning og besigtigelse
7.5.1 Når der er truffet aftale om trykprøvning eller besigtigelse, skal dampkedelanlæggets ejer eller bruger sørge for, at dampkedlen er gjort klar til den aftalte tid. Dampkedelanlæggets ejer eller bruger skal for egen regning træffe de forberedelser, som kræves af arbejdstilsynet, og stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed til gennemførelse af undersøgelserne.
7.5.2 Dampkedlens tilsynsbog skal være fremlagt ved trykprøvning og besigtigelse.
7.5.3 Klargøring til trykprøvning indebærer, at
1) dampkedlen skal være renset indvendig og være afkølet og fuldstændig fyldt med vand,
2) ildkanaler, fyrrum og samtlige røgtræk skal være omhyggeligt renset for sod, aske, rust m.m. og gennemluftet,
3) fyringsaggregater, forplader, karme, riste, askekasser, fyrbro, stokere, udmuring m.v. skal være fjernet således, at effektiv kontrol kan foretages,
4) alle ventiler, haner, dæksler, sikkerhedsventiler og pakninger skal efterses og være tætte.
7.5.4 Klargøring til besigtigelse indebærer, at
1) dampkedlen skal være tom, afkølet og gennemluftet,
2) udstyr indvendig i dampkedlen skal være fjernet i nødvendigt omfang,
3) påboltede udblæsningshaner eller -ventiler skal være aftaget,
4) dæksler for alle mandehuller, rense- og besigtigelsesåbninger skal være fjernet,
5) dampkedlen skal være omhyggeligt renset på alle tilgængelige flader såvel indvendig som udvendig. Navnlig skal den indvendig være fri for kedelsten, slam o.l. Ildkanaler, fyrrum og samtlige røgtræk skal være omhyggeligt renset for sod, aske, rust m.m. og gennemluftet,
6) fyringsaggregater, forplader, karme, riste, askekasser, fyrbro, udmuring m.v. skal være fjernet i nødvendigt omfang.
7.5.5 Der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at automatisk eller manuel igangsætning af fyret med de sædvanlige betjeningsorganer ikke er mulig.
7.5.6 Hvis dampkedlen er tilsluttet dampnet eller fødevandssystem for andre dampkedler, skal der være truffet sådanne foranstaltninger, at det ikke ved fejlbetjening er muligt at tillede fødevand, damp kondensat o.l.
Dette kan gøres på een af følgende måder
a) ved fjernelse af passende rørstykker,
b) ved indskydelse af blindflanger,
c) ved anbringelse af to ventiler med mellemliggende dræn.
7.5.7 Ved betjeningsorganer skal der være anbragt tydelige skilte med følgende tekst: »Må ikke betjenes. Der arbejdes i dampkedlen«.
7.5.8 Ved rensning, eftersyn og reparation af dampkedler og trækkanaler, der skal befares indvendig, skal der altid være beskæftiget mindst 2 personer, således at den ene kan komme den anden til hjælp. Den ene person skal normalt opholde sig uden for dampkedlen.
7.5.9 Der skal være truffet sådanne foranstaltninger til beskyttelse af de pågældende, som forholdene måtte betinge (personligt beskyttelsesudstyr som støvmaske, briller, hætte o.l.).
7.5.10 Før nogen begiver sig ind i en dampkedel eller trækkanal, skal dampkedlen eller trækkanalen grundigt gennemluftes, eventuelt ved mekanisk indblæsning af atmosfærisk luft.
NB: Der må aldrig anvendes oxygen (ilt)!
7.5.11 Ingen må gå ind i dampkedler eller trækkanaler, med minder disse er tilstrækkeligt afkølet.
7.5.12 En dampkedels fyrrum og træk må normalt ikke befares, så længe der er damptryk på dampkedlen.
7.5.13 Elektriske håndlamper og el-drevet værktøj skal være i overensstemmelse med stærkstrømsreglementet. Der skal benyttes reduceret spænding, højest 65 V jævnspænding eller højest 42 V vekselspænding.
7.5.14 Hvis dampkedelanlæggets fødepumpe ikke kan præstere den nødvendige trykhøjde, eller hvis brugen af fødepumpen ved trykprøvningen efter arbejdstilsynets skøn indebærer risiko for trykstigning udover prøvningstrykket, skal dampkedlen tilsluttes en særlig pumpe.
7.6 Tilladelse til fortsat brug
7.6.1 Hvis der ved besigtigelse henholdsvis trykprøvning intet væsentligt findes at bemærke, giver arbejdstilsynet tilladelse til fortsat brug ved notat i dampkedlens tilsynsbog.
7.7 Supplerende undersøgelser
7.7.1 Hvis der ved besigtigelse eller trykprøvning konstateres skalder eller opstår begrundet mistanke om skader, der kan have indflydelse på dampkedelanlæggets sikkerhed, og hvis omfang ikke umiddelbart lader sig fastslå, kan arbejdstilsynet forlange dampkedlen underkastet sådanne supplerende undersøgelser, som skønnes nødvendige for at vurdere dampkedelanlæggets sikkerhed. Udgifter i forbindelse hermed påhviler dampkedelanlæggets ejer eller bruger.
7.7.2 Hvis der ved besigtigelsen eller trykprøvningen opstår mistanke om skader, der ikke lader sig besigtige på grund af isolering eller murværk, skal isoleringen eller murværket fjernes i nødvendigt omfang.
7.8 Ufuldførte undersøgelser
7.8.1 Hvis besigtigelse eller trykprøvning ikke lader sig udføre uden væsentlig tidsspilde for arbejdstilsynet på grund af skader eller mangler ved pågældende dampkedelanlæg eller som følge af, at dampkedelanlæggets ejer eller bruger ikke har truffet de nødvendige forberedelser eller ikke har skaffet den nødvendige arbejdshjælp, er dette berettiget til at afbryde undersøgelsen.
7.8.2 For hver sådan afbrudt undersøgelse betaler dampkedelanlæggets ejer eller bruger afgift efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.
7.9 Vandbehandling
7.9.1 Kedelfabrikanten skal oplyse, hvilke krav han i betragtning af dampkedlens konstruktion og anvendelse stiller til kedelvandets sammensætning med henblik på den forsvarlige drift.
7.9.2 Dampkedlens bruger skal overholde de af kedelfabrikanten opgivne værdier, dels ved at tilføre fødevand (kondensat og spædevand) af passende kvalitet, dels ved at foretage den nødvendige udblæsning.
Afhængigt af mængde og kvalitet af kondensat kan det undertiden være nødvendigt at benytte behandlet spædevand som tilsætning til kondensatet for at opnå en passende mængde og kvalitet af fødevand.
Tilsætning af kemikalier, der danner hårde belægninger på dampkedlens vandside eller i koncentrationer, der kan være skadelige for dens materiale, er ikke tilladt. 7.9.3 Fødevand og kedelvand skal regelmæssigt prøves for at sikre, at de foreskrevne krav er opfyldt.
7.9.4 Prøvningsresultaterne skal på overskuelig måde indføres i en protokol med angivelse af tidspunktet for prøvens udtagning.
For at lette sammenligningen afanalyseresultaterne med de krævede værdier skal kedelfabrikantens krav være tydeligt angivet i protokollen.
7.9.5 Ved dampkedler, der er indrettet til automatisk drift under periodisk overvågning, jfr. 6.1.3, skal der udtages prøver af fødevand og kedelvand mindst en gang i døgnet.
7.9.6 Ved dampkedler med indstillingstryk over 20 bar skal prøver af kedelvand udtages gennem prøvekøler.
7.9.7 Analyser af fødevand og kedelvand skal udføres efter anerkendte metoder, fx. som angivet i Dansk Standard eller i arbejdsblade for vandanalyser udgivet af storelværkernes vandanalyseudvalg.
8. FORBUD, SKADER
8.1 Forbud
8.1.1 Hvis det ved en undersøgelse viser sig, at dampkedelanlægget er i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare, kan arbejdstilsynet nedlægge forbud mod dampkedelanlæggets brug. Forbudet opretholdes, indtil det efter en ny undersøgelse konstateres, at de fundne fejl eller mangler er afhjulpet. Den fortsatte brug kan eventuelt gøres betinget af en nedsættelse af indstillingstryk og/eller temperatur, ligesom der kan knyttes særlige betingelser til dampkedelanlæggets drift. Et sådant forbud eller påbud skal, udover at noteres i dampkedelanlæggets tilsynsbog, gives skriftligt til dampkedelanlæggets ejer eller bruger med begrundelse.
8.2 Sprængning m.m.
8.2.1. Hvis et dampkedelanlæg udsættes for sprængning eller brand eller hvis beholdere eller rør i dampkedel, afspærrelige overhedere, mellemoverhedere eller economisere har været overophedet eller pludseligt afkølet, eller hvis der konstateres revner eller andre skader, der har indflydelse på anlæggets sikkerhed, skal dampkedelanlægget tages ud af brug, og der skal gives arbejdstilsynet meddelelse om beskadigelsen. Anlægget må først tages i brug igen, når arbejdstilsynets tilladelse hertil foreligger.
9 AFGIFTER
9.1 Betalingsregler
Ejeren eller brugeren af et dampkedelanlæg betaler afgifter for arbejdstilsynets undersøgelser efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.
10 KLAGER
10.1 Oversyn
10.1.1 Hvis ejeren eller brugeren af et dampkedelanlæg er utilfreds med udfaldet af en undersøgelse, kan han inden 3 uger efter, at afgørelsen er meddelt ham, indbringe afgørelsen for direktøren for arbejdstilsynet.
10.1.2 Direktørens afgørelse kan inden 14 dage indbringes for arbejdsministeren med begæring om, at undersøgelsen prøves ved et oversyn. Oversynet foretages af 2 uvildige sagkyndige, som beskikkes i hvert enkelt tilfælde af arbejdsministeren, og en sagkyndig, der udpeges af direktøren for arbejdstilsynet. Dette syn skal så vidt muligt afholdes senest 15 dage efter begæringens fremsættelse.
10.1.3 Oversynsmændene afgiver beretning om udfaldet af oversynet til arbejdsministeren, der træffer afgørelse i sagen. Genparter af beretningen sendes til dampkedlens ejer eller bruger og til direktøren for arbejdstilsynet.
10.1.4 De med oversynet forbundne udgifter udredes af dampkedelanlæggets ejer eller bruger, såfremt oversynet i hovedsagen bekræfter undersøgelsens udfald. I modsat fald udredes udgifterne af statskassen.
10.1.5 Arbejdstilsynets og direktørens afgørelser skal indeholde oplysninger om klageadgang og frist herfor.
10.1.6 Klager har ikke opsættende virkning, hvis afgørelsen er truffet i medfør af § 55 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og § 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri.
10.2 Indankning
10.2.1 Påbud, afgivet af tilsynskredsene og disses afgørelser i øvrigt, kan ligeledes inden 3 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for direktøren for arbejdstilsynet.
10.2.2 Direktørens afgørelser kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for arbejdsministeren.
10.2.3 Tilsynskredsenes og direktørens afgørelser skal indeholde oplysning om klageadgang og frist herfor.
10.2.4 Klager har ikke opsættende virkning, hvis påbudet er givet eller afgørelsen truffet i medfør af § 55 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, § 25 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og § 24 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri.
11 SAGREGISTER
A
Adgangsmuligheder 3.1.2
Advarselsskilte 7.5.7
Afgifter 7.8.2, 9
Afkøling 7.5.3, 7.5.4, 7.5.11, 8.2.1
Aflevering 5.1
Afluftning 4.4.4
Afprøvning af ekstraudstyr 5.4.4, 7.3.3
Afspærring under trykprøvning 4.5.1
Aftale om trykprøvning og besigtigelse 7.4.1, 7.5.1
a-mål i kantsømme 4.1.6
Anmeldelse 5
Arbejdsministeren 7.8.2, 9.1, 10.1, 10.2
Arbejdsrum 4.5.1
Arbejdstryk 2.2.1
Armatur 2.1.3, 6.1.4
Aske 7.5.3, 7.5.4
Askekasser 7.5.3, 7.5.4
Ato 2.2.4
Automatisk igangsætning af fyr 7.5.5
B
Bar 2.2.4
Befaring 7.5.8, 7.5.12
Begrundelse af forbud 8.1.1
Beholdere 8.2.1
Belægninger 7.9.2
Beregning 3.1.1
Beregningstemperatur 3.2.2
Beregningstryk 2.2.3, 3.2.2
Besigtigelse 4.1, 4.4.1, 4.5.3, 4.6, 4.8.1, 5.2.3, 5.4.1, 7.2, 7.4.1, 7.5, 7.6.1, 7.7.1, 7.7.2, 7.8.1
Besigtigelsesmuligheder 3.1.2
Besigtigelsesåbninger 3.2.2, 7.5.4
Betalingsregler 9.1
Betjening 5.4.4
Betjeningsudstyr 2.1.3, 7.5.7
Bevægelig dampkedel 2.1.9, 5.3
Blindflanger 7.5.6
Bolte 4.4.10, 7.5.4
Brand 8.2.1
Briller 7.5.9
Brugeren 5.1, 5.4.2, 5.4.5, 6.1.2, 7.4.1, 7.5.1, 7.8.1, 7.9.2, 9.1, 10.1.1,10.1.3, 10.1.4
Brugstilladelse 5.3.1, 6.2, 7.6, 8.2.1
C
Certifikater 3.2.2, 4.1.4, 4.1.5
Corniske dampkedler 7.1.3, 7.2.4
D
Damp 7.5.6
Damphatte 4.1.6
Dampnet, fælles 7.5.6
Damptryk 7.5.12
Dansk Standard 7.9.7
Dansk Standard 10030 3.2.2
Definitioner 2
Direktøren for arbejdstilsynet 10.1, 10.2
Dokumentation 4.1.4, 4.2.2, 4.3.1, 4.3.2, 4.7.1, 4.8.1, 5.1.1, 6.1.4
Drift 5.4.3, 7.1.9, 7.3.1, 8.1.1
Driftstryk 2.2.1, 2.2.2
Dræn 7.5.6
Dæksler 7.5.3, 7.5.4
E
Economiser 2.1.2, 2.1.10, 3.1.1, 7.1.2, 7.2.2, 8.2.1
Efterspænding af bolte og møtrikker 4.4.10
Eftersyn 5.4.1, 7.3, 7.5.8
Ejeren 4.4.3, 5.1.2, 5.3.1, 5.4.2, 6.1.2, 7.4.1, 7.5.1, 7.8.1, 9.1, 10.1.1, 10.1.3, 10.1.4
Ejerskifte 5.3.2
Ekstraudstyr 5.4.4
El-drevet værktøj 7.5.13
Elektricitet 2.1.1, 2.1.5, 7.5.13
Elektriske håndlamper 7.5.13
Elektrodedampkedel 1.2, 2.1.5
Endebunde 4.1.6, 7.1.3, 7.2.4
F
Fabrikanten 4.1.2, 4.4.3, 4.6, 6.1.3, 7.9
Fare 8.1.1
Faststående dampkedler 5.1.2
Fejl 8.1.1
Fejlbetjening 7.5.6
Flammepunkt 4.4.2
Flanger 4.1.6
Flytning 5, 6.1.1, 7.1.2, 7.2.3
Forberedelser til trykprøvning og besigtigelse 7.5, 7.8.1
Forbud 8
Forhandler 5.1.1
Formularer 4.2.1, 5.1.1, 6.1.3
Forplader 7.5.3, 7.5.4
Forskrifter for fyrede dampkedelanlæg 6.1.4
Forskrifter for fyrede dampkedlers konstruktion 3.1.2, 6.1.4
Forskrifter for fyrede dampkedlers opstilling 5.1.2, 6.1.4
Forskrifter for fyrede dampkedlers pasning (sikkerheds- og pasningsforskrifter for fyrede dampkedler) 7.3.2, 7.3.3
Fremstillingsgodkendelse 4.8, 5.1.1, 6.1.4
Fremstillingskontrol 4
Fyr, fyring 2.1.1, 2.1.6
Fyrbox 7.1.3, 7.2.4
Fyrbro 7.5.3, 7.5.4
Fyrringsaggregater 7.5.3, 7.5.4
Fyrrum 7.1.2, 7.2.2, 7.5.3, 7.5.4, 7.5.12
Færdselsårer 5.1.2
Fødepumper 7.5.14
Fødevand 2.1.10, 5.4.6, 7.3.3, 7.5.6, 7.9
Fødevandssystem, fælles 7.5.6
G
Gennemluftning 7.5.3, 7.5.4, 7.5.10
Giftige væsker 4.4.2
Godkendelse af konstruktion 3.1
H
Halssnit i kantsømme 4.1.6
Haner 7.5.3, 7.5.4
Hevand 1.1, 2.1.8
Hætte (personlig beskyttelse) 7.5.9
Håndlamper, elektriske 7.5.13
I
Igangsætning af fyr 7.5.5
Ildkanaler 4.1.6, 7.1.3, 7.2.4, 7.5.3, 7.5.4
Ilt 7.5.10
Indankning 10.2
Indstillingstryk 2.2.2, 2.2.3, 4.4.11, 4.5.3, 8.1.1
Instrukser 5.4.3, 5.4.5
Isolering 4.4.7, 7.7.2
J
Justering af regulerings- og sikkerhedsindretninger 5.4.2
K
Kantsømme 4.1.6
Karme 4.1.6, 7.5.3, 7.5.4
Kedelpasser 5.4.2, 5.4.5
Kedelrum 5.1.2
Kedelsten 7.5.4
Kedelvand 5.4.6, 6.1.3, 7.3.3, 7.9
Kemikaler 7.9.2
Klager 10
Klargøring til trykprøvning og besigtigelse 7.5, 7.8.1
Knaster 4.1.6
Kondensat 7.5.6, 7.9.2
Konstruktion, konstruktionsgodkendelse 3, 4.1.3
Kontroltrykmåler 4.4.5
Kuplingsradier, endebunde 4.1.6
L
Lancashire dampkedler 7.1.3, 7.2.4
Laveste vandstand 2.1.6, 3.2.2, 4.8.1
Leverandør 5.1.1
Lov om almindelig arbejderbeskyttelse 10.1.6, 10.2.4
Lov om arbejdsbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed 10.1.6, 10.2.4
Lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri 10.1.6, 10.2.4
L-V mærke 4.8.1
Lækager 4.5.4
M
Mandehuller 3.2.2, 7.5.4
Mangler 7.8.1, 8.1.1
Manuel igangsætning af fyr 7.5.5
Materialecertifikater 3.2.2, 4.1.4, 4.1.5
Materialer 3.1.2, 3.2.2, 4.1.6
Mellemoverheder 3.1.1, 7.1.2, 7.2.2, 8.2.1
Montagesamlinger 4.6.2
Murværk (udmuring) 7.5.3, 7.5.4, 7.7.2
Mærkeplade 3.2.2, 4.8.1
Mærkning af materialer 4.1.5
Møtrikker 4.4.10
Måleenheder 2.2
N
Nittede dampkedler 7.1.3, 7.2.4
Normer 3.2.2, 3.3.2
Nye dampkedler 3.1.1, 4.1.1, 5.1.1, 6.1.1
O
Ombygning 3.1.1, 4.1.1, 5.1.1, 6.1.1
Område 1
Opkravningsradier i endebunde 4.1.6
Opretstående dampkedler 7.1.3, 7.2.4
Opstilling 5.1.2
Opstillingseftersyn 6.1, 6.2.1
Opstillingskontrol 6
Opstillingsstedet 4.6, 5.1.1, 5.2.1, 5.2.2
Optagning af endebunde (cylindrisk) 4.1.6
Overgang mellem pladetykkelser 4.1.6
Overhamring 4.4.9
Overheder 2.1.2, 2.1.11, 3.1.1, 7.1.2, 7.2.2, 8.2.1
Overophedning 8.2.1
Oversyn 10.1
Oversynsmænd 10.1.3
Overvågningsudstyr 2.1.3
Oxygen 7.5.10
P
Pakninger 7.5.3
Pasning (kedelpasning) 5.4.3
Pasning mellem svøb og bund 4.1.6
Periodisk overvågning 5.4.4, 6.1.3, 6.1.4, 7.3.3, 7.9.5
Periodiske undersøgelser 7
Personligt beskyttelsesudstyr 7.5.9
Pladetykkelser 4.1.6
Protokol 7.9.4
Prøvekøler 7.9.6
Prøvepumpe 7.5.14
Prøvestand for sikkerhedsventiler 7.1.9
Prøvningstryk 3.2.2, 4.4.11, 4.5, 7.5.14
Pumpe til trykprøvning 7.5.14
Påbud 8.1.1, 10.2.1, 10.2.4
R
Reduceret spænding 7.5.13
Reguleringsudstyr 5.4.2
Rensemuligheder 3.1.2
Renseåbninger 3.2.2, 7.5.4
Rensning 5.4.2, 7.5.3, 7.5.4, 7.5.8
Reparation 3.1.1, 4.1.1, 5.1.1, 5.4.2, 6.1.1, 7.5.8
Reparatør 5.1.1
Revner 8.2.1
Ribber 4.1.6
Ringe 4.1.6
Riste 7.5.3, 7.5.4
Rumindhold 2.1.7, 3.2.2
Rust 7.5.3, 7.5.4
Røgkanaler, røgtræk 7.1.2, 7.2.2, 7.5.3, 7.5.4, 7.5.8, 7.5.10, 7.5.12
Røntgenundersøgelse 3.2.2, 4.3.1
Rør 2.1.2, 8.2.1
Rørstykker, fjernelse af 7.5.6
S
Sagkyndig 4.7.1, 10.1.2
Samlingsmåder 3.1.2
Sikkerheds- og pasningsforskrifter for fyrede dampkedler 7.3.2, 7.3.3
Sikkerhedsudstyr 2.1.3, 5.4.2, 5.4.4
Sikkerhedsventiler 7.1.8, 7.1.9, 7.5.3
Situationsplan 5.1.2
Skader 7.7.1, 7.7.2, 7.8.1, 8
Skema for periodisk overvågning 6.1.3
Skema for svejseværksted 4.2.1
Skærpning af pladekanter 4.1.6
Slam 7.5.4
Sod 7.5.3, 7.5.4
Sprængning 8.2
Spædevand 7.9.2
Statskassen 10.1.4
Stempling 4.4.9, 4.8.1
Stokere 7.5.3
Stutse 3.2.2, 4.1.6
Styrkeberegning 3.1.1, 3.2.2, 3.3
Styrkefaktor 3.2.2
Stærkstrømsreglement 7.5.13
Støvmaske 7.5.9
Supplerende undersøgelser 7.7
Svejsere 4.1.6, 4.2.2
Svejsesømme 3.2.2
Svejseværkstedet 4.2.1, 4.2.2
Svejsning 4.1.6, 4.2
Svøb 4.1.6, 7.1.3, 7.2.4
Syn 5.4.1, 7.3, 7.5.8, 10.1
Særlige undersøgelser 4.3
T
Tegninger 3.1.1, 3.2, 4.1.5, 4.1.6, 5.1.1, 5.1.2
Temperatur 2.2.5, 8.1.1
Temperaturnedsættelse 8.1.1
Tidsspilde 7.8.1
Tilbehør 2.1.4, 6.1.4
Tilsynsbog 5.4, 6.2.1, 7.1.1, 7.2.1, 7.3.2, 7.5.2, 7.6.1, 8.1.1
Tilsynskredsene 10.2
Trykdefinitioner 2.2
Trykmåler 4.4.5
Tryknedsættelse 8.1.1
Trykprøvning 4.4, 4.5, 4.6, 4.8.1, 5.2.3, 5.4.1, 7.1, 7.2.8, 7.4.1, 7.5, 7.6.1, 7.7.1, 7.7.2, 7.8.1
Trækkanaler 7.1.2, 7.2.2, 7.5.3, 7.5.4, 7.5.8, 7.5.10, 7.5.12
Tæringstillæg 3.2.2
Tømning ved besigtigelse 7.5.4
U
Uanmeldt eftersyn 7.3
Udblæsning 7.9.2
Udblæsningsarmatur 7.5.4
Ude-af-brug 7.1.4, 7.1.5, 7.1.6, 7.2.5, 7.2.6, 7.2.7, 7.2.9, 8.2.1
Udgifter 4.2.1, 7.5.1, 7.7.1, 10.1.4
Udglødning af endebunde 4.1.6
Udlandet, dampkedler bygget i 4.7
Udmuring 7.5.3, 7.5.4
Udsivning under trykprøvning 4.5.4
Ufuldførte undersøgelser 7.8
Ultralydundersøgelse 4.3.1
Undersøgelser 4.3, 7.7, 7.8, 8.1.1, 9.1, 10 1
Undtagelser fra forskrifter 1.2
Urundhed 4.1.6
V
Vand 2.1.10, 5.4.6, 6.1.3, 7.3.3, 7.5.3, 7.9
Vandbehandling 7.9
Vandstandsmærke 4.8.1
Varmebehandling 3.2.2, 4.3
Vedligeholdelse 5.4.3
Vejledning 5.4
Ventiler 7.5.3, 7.5.4
Værktøj, el-drevet 7.5.13
Væsketrykprøvning 4.4
Æ
Ætsende væsker 4.4.2
---------
(* 1) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen
Offentliggjort i Publikation nr. 53