Legislator Case Law & Legislation
B19750059305 DK

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding.

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

§ 1. Sognepræsten på afdødes bopælssted eller - hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet - sognepræsten på dødsstedet er begravelsesmyndighed, medmin § 2. Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsættes snarest muligt efter dødsfaldet over for begravelsesmyndigheden enten ved personlig eller sk § 3. Fremsættes anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding ikke af afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hi § 4. Det skal fremgå af anmodningen, om liget skal jordfæstes eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravel § 5. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af anmodningen, de med denne fulgte bevisligheder og øvrige foreliggende oplysninger under iagttagelse a § 6. Om udfaldet af anmodningens prøvelse udsteder begravelsesmyndigheden attest uden betaling. Et eksemplar af attesten udleveres til den, der har fr § 7. Indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse fremsættes over for denne myndighed. § 8. Ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af den præst, der skal forrette begravelsen, efter forhandling med den, der ønsk § 9. Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkeg § 10. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelseshandling, som vil stride imod den sømmelighed og orden, der bør iagtt § 11. Anmodning om klokkeringning skal imødekommes såvel ved kirkelig som ved borgerlig begravelse, såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages § 12. Kister og askeurner skal jordfæstes på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeriet godkendte begravelsespladser. Askeurner kan dog n § 13. Henvendelse om foretagelse af jordfæstelse og om erhvervelse eller fornyelse af gravsted rettes til bestyrelsen for den kirkegård, hvor afdødes § 14. Jordfæstelse eller ligbrænding skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdage § 15. Bestemmelser om dage og tider for foretagelse af begravelse og ligbrænding fastsættes i kirkegårdens eller krematoriets vedtægt. Begravelseshand § 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1976. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (18 Articles)

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 1. Sognepræsten på afdødes bopælssted eller - hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet - sognepræsten på dødsstedet er begravelsesmyndighed, medmindre der det pågældende sted er oprettet en særlig begravelsesmyndighed.

II. Anmodning om begravelse eller ligbrænding

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 2. Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsættes snarest muligt efter dødsfaldet over for begravelsesmyndigheden enten ved personlig eller skriftlig henvendelse. Blanketter til brug ved fremsættelse af sådan anmodning udleveres uden betaling af den dødsattestudstedende læge eller af begravelsesmyndigheden.

Stk. 2. Med anmodningen skal følge dødsattest og for dødfødte børn jordemoderanmeldelse samt i de sønderjyske landsdele tillige attest for dødsfaldets anmeldelse til personregistret. Ønskes ligbrænding foretaget, skal dødsattesten indeholde erklæring fra lægen om, at der efter hans skøn ikke er grund til mistanke om, at døden er forårsaget ved en forbrydelse. Foreligger der ikke dødsattest med den nævnte erklæring, må ligbrænding ikke tillades, forinden der af politiet er afgivet erklæring om, at der intet er til hinder herfor.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 3. Fremsættes anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding ikke af afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for afdøde, eller andre, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 4. Det skal fremgå af anmodningen, om liget skal jordfæstes eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse). Anmodningen skal for så vidt angår de nævnte forhold være i overensstemmelse med ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, jfr. herved stk. 2.

Stk. 2. Var afdøde ved sin død medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning, skal dette - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om ligbrænding. Ligeledes skal medlemskab af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om kirkelig begravelse.

Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelse fra afdøde om de i stk. 1 nævnte forhold, eller var afdøde under 15 år, tilkommer det den, der fremsætter anmodningen, at træffe bestemmelse herom, jfr. dog herved § 5, stk. 2.

III. Anmodningens prøvelse.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 5. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af anmodningen, de med denne fulgte bevisligheder og øvrige foreliggende oplysninger under iagttagelse af reglerne i § 4, stk. 2-3, om liget skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (højtideligheden).

Stk. 2. Foreligger der i det i § 4, stk. 3, nævnte tilfælde indbyrdes afvigende anmodninger, tages anmodningen fra den, der stod afdøde nærmest, til følge, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er til stede.

Stk. 3. Enhver, der mener at kunne godtgøre, at en over for begravelsesmyndigheden fremsat anmodning ikke stemmer med afdødes ønsker, kan over for begravelsesmyndigheden fremsætte indsigelse mod anmodningen.

Stk. 4. Begravelsesmyndigheden kan om fornødent opfordre den, der har fremsat anmodningen eller på hvis vegne den er fremsat, samt den, der fremsætter indsigelse mod anmodningen, til at afgive personlig forklaring.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 6. Om udfaldet af anmodningens prøvelse udsteder begravelsesmyndigheden attest uden betaling. Et eksemplar af attesten udleveres til den, der har fremsat anmodningen eller til dennes befuldmægtigede. Skal en præst medvirke, udleveres yderligere et eksemplar til brug for denne.

Stk. 2. Forinden den i stk. 1 nævnte attest foreligger, må begravelse eller ligbrænding ikke foretages. Ejheller må begravelseshandlingen (højtideligheden) finde sted, før attesten foreligger. Skal liget føres til en anden del af landet eller til udlandet, udleveres til anatomisk brug eller omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan kirkelig begravelseshøjtidelighed dog finde sted forinden attestens udstedelse, såfremt den præst, der skal forrette begravelsen, efter de foreliggende oplysninger finder, at betingelserne for hans medvirken er til stede.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 7. Indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse fremsættes over for denne myndighed.

Stk. 2. Finder begravelsesmyndigheden ikke at kunne tage en indsigelse til følge, skal den hurtigst muligt forelægge sagen til afgørelse for den stedlige skifteret. Begravelse eller ligbrænding må i så fald ikke foretages, før skifterettens afgørelse foreligger. Er spørgsmålet om medvirken af en præst indbragt for skifteretten, gælder reglen i § 6, Stk. 2, 3. pkt. ikke.

IV. Begravelseshandlingen.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 8. Ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af den præst, der skal forrette begravelsen, efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget.

Stk. 2. Når en præst i folkekirken medvirker, skal folkekirkens jordpåkastelsesritual følges. Ved ligbrænding skal jordpåkastelsen foregå inden brændingen. Undtagelse herfra kan dog ske, når præsten finder, at omstændighederne taler derfor.

Stk. 3. Når en præst i et trossamfund uden for folkekirken medvirker ved en begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller, skal han tillige forhandle med kirkegårdsbestyrelsen om begravelseshandlingens forløb.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 9. Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 10. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelseshandling, som vil stride imod den sømmelighed og orden, der bør iagttages på kirkegårde.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 11. Anmodning om klokkeringning skal imødekommes såvel ved kirkelig som ved borgerlig begravelse, såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages klokkeringning ved begravelser.

V. Jordfæstelse og ligbrænding.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 12. Kister og askeurner skal jordfæstes på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeriet godkendte begravelsespladser. Askeurner kan dog nedsættes eller anbringes på andet af kirkeministeriet dertil godkendt sted. Jordfæstelse af aske kan ske uden brug af urne. Med kirkeministeriets tilladelse kan der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 13. Henvendelse om foretagelse af jordfæstelse og om erhvervelse eller fornyelse af gravsted rettes til bestyrelsen for den kirkegård, hvor afdødes kiste eller urne ønskes jordfæstet. Henvendelse om foretagelse af ligbrænding og om anbringelse af urne i kolumbarium rettes til krematoriets bestyrelse. Ved henvendelse om jordfæstelse af kister eller foretagelse af ligbrænding skal den i § 6 nævnte attest fra begravelsesmyndigheden fremlægges.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted, kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten.

VI. Frister og tider for jordfæstelse og ligbrænding.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 14. Jordfæstelse eller ligbrænding skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 15. Bestemmelser om dage og tider for foretagelse af begravelse og ligbrænding fastsættes i kirkegårdens eller krematoriets vedtægt. Begravelseshandlinger på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kirker og kapeller kan i almindelighed ikke finde sted 1. påskedag, 1. pinsedag og 1. juledag.

VII. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1976.

Stk. 2. Regulativ nr. 202 af 1. juni 1937 for udførelse af ligbrænding med tillæg nr. 174 af 11. maj 1944 ophæves.

Kirkeministeriet, den 1. december 1975.

Jørgen Peder Hansen.

/Arne Truelsen.

Bekendtgørelse 1975 593 Valid

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding.

I medfør af §§ 4, 5, stk. 3, og 10, 3. pkt., i lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding fastsættes herved følgende bestemmelser

I. Begravelsesmyndigheden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →