Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding.

§ 1. Sognepræsten på afdødes bopælssted eller - hvis afdøde ikke havde bopæl her i landet - sognepræsten på dødsstedet er begravelsesmyndighed, medmindre der det pågældende sted er oprettet en særlig begravelsesmyndighed.

II. Anmodning om begravelse eller ligbrænding

§ 2. Anmodning om begravelse eller ligbrænding fremsættes snarest muligt efter dødsfaldet over for begravelsesmyndigheden enten ved personlig eller skriftlig henvendelse. Blanketter til brug ved fremsættelse af sådan anmodning udleveres uden betaling af den dødsattestudstedende læge eller af begravelsesmyndigheden.

Stk. 2. Med anmodningen skal følge dødsattest og for dødfødte børn jordemoderanmeldelse samt i de sønderjyske landsdele tillige attest for dødsfaldets anmeldelse til personregistret. Ønskes ligbrænding foretaget, skal dødsattesten indeholde erklæring fra lægen om, at der efter hans skøn ikke er grund til mistanke om, at døden er forårsaget ved en forbrydelse. Foreligger der ikke dødsattest med den nævnte erklæring, må ligbrænding ikke tillades, forinden der af politiet er afgivet erklæring om, at der intet er til hinder herfor.

§ 3. Fremsættes anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding ikke af afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for afdøde, eller andre, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.

§ 4. Det skal fremgå af anmodningen, om liget skal jordfæstes eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse). Anmodningen skal for så vidt angår de nævnte forhold være i overensstemmelse med ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, jfr. herved stk. 2.

Stk. 2. Var afdøde ved sin død medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning, skal dette - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om ligbrænding. Ligeledes skal medlemskab af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken - medmindre andet godtgøres - anses som udtryk for ønske om kirkelig begravelse.

Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelse fra afdøde om de i stk. 1 nævnte forhold, eller var afdøde under 15 år, tilkommer det den, der fremsætter anmodningen, at træffe bestemmelse herom, jfr. dog herved § 5, stk. 2.

III. Anmodningens prøvelse.

§ 5. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af anmodningen, de med denne fulgte bevisligheder og øvrige foreliggende oplysninger under iagttagelse af reglerne i § 4, stk. 2-3, om liget skal begraves eller brændes, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (højtideligheden).

Stk. 2. Foreligger der i det i § 4, stk. 3, nævnte tilfælde indbyrdes afvigende anmodninger, tages anmodningen fra den, der stod afdøde nærmest, til følge, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er til stede.

Stk. 3. Enhver, der mener at kunne godtgøre, at en over for begravelsesmyndigheden fremsat anmodning ikke stemmer med afdødes ønsker, kan over for begravelsesmyndigheden fremsætte indsigelse mod anmodningen.

Stk. 4. Begravelsesmyndigheden kan om fornødent opfordre den, der har fremsat anmodningen eller på hvis vegne den er fremsat, samt den, der fremsætter indsigelse mod anmodningen, til at afgive personlig forklaring.

§ 6. Om udfaldet af anmodningens prøvelse udsteder begravelsesmyndigheden attest uden betaling. Et eksemplar af attesten udleveres til den, der har fremsat anmodningen eller til dennes befuldmægtigede. Skal en præst medvirke, udleveres yderligere et eksemplar til brug for denne.

Stk. 2. Forinden den i stk. 1 nævnte attest foreligger, må begravelse eller ligbrænding ikke foretages. Ejheller må begravelseshandlingen (højtideligheden) finde sted, før attesten foreligger. Skal liget føres til en anden del af landet eller til udlandet, udleveres til anatomisk brug eller omstændighederne iøvrigt taler derfor, kan kirkelig begravelseshøjtidelighed dog finde sted forinden attestens udstedelse, såfremt den præst, der skal forrette begravelsen, efter de foreliggende oplysninger finder, at betingelserne for hans medvirken er til stede.

§ 7. Indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse fremsættes over for denne myndighed.

Stk. 2. Finder begravelsesmyndigheden ikke at kunne tage en indsigelse til følge, skal den hurtigst muligt forelægge sagen til afgørelse for den stedlige skifteret. Begravelse eller ligbrænding må i så fald ikke foretages, før skifterettens afgørelse foreligger. Er spørgsmålet om medvirken af en præst indbragt for skifteretten, gælder reglen i § 6, Stk. 2, 3. pkt. ikke.

IV. Begravelseshandlingen.

§ 8. Ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af den præst, der skal forrette begravelsen, efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget.

Stk. 2. Når en præst i folkekirken medvirker, skal folkekirkens jordpåkastelsesritual følges. Ved ligbrænding skal jordpåkastelsen foregå inden brændingen. Undtagelse herfra kan dog ske, når præsten finder, at omstændighederne taler derfor.

Stk. 3. Når en præst i et trossamfund uden for folkekirken medvirker ved en begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller, skal han tillige forhandle med kirkegårdsbestyrelsen om begravelseshandlingens forløb.

§ 9. Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.

§ 10. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelseshandling, som vil stride imod den sømmelighed og orden, der bør iagttages på kirkegårde.

§ 11. Anmodning om klokkeringning skal imødekommes såvel ved kirkelig som ved borgerlig begravelse, såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages klokkeringning ved begravelser.

V. Jordfæstelse og ligbrænding.

§ 12. Kister og askeurner skal jordfæstes på folkekirkens kirkegårde eller andre af kirkeministeriet godkendte begravelsespladser. Askeurner kan dog nedsættes eller anbringes på andet af kirkeministeriet dertil godkendt sted. Jordfæstelse af aske kan ske uden brug af urne. Med kirkeministeriets tilladelse kan der forholdes med asken på anden sømmelig måde, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde.

§ 13. Henvendelse om foretagelse af jordfæstelse og om erhvervelse eller fornyelse af gravsted rettes til bestyrelsen for den kirkegård, hvor afdødes kiste eller urne ønskes jordfæstet. Henvendelse om foretagelse af ligbrænding og om anbringelse af urne i kolumbarium rettes til krematoriets bestyrelse. Ved henvendelse om jordfæstelse af kister eller foretagelse af ligbrænding skal den i § 6 nævnte attest fra begravelsesmyndigheden fremlægges.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted, kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten.

VI. Frister og tider for jordfæstelse og ligbrænding.

§ 14. Jordfæstelse eller ligbrænding skal, hvis kortere frist ikke er foreskrevet i sundhedslovgivningen, ske senest 8 dage efter dødsfaldet (dødsdagen medregnet). Bestyrelsen for kirkegården eller krematoriet kan dog med tilslutning fra embedslægen tillade forlængelse af denne frist, når forholdene taler derfor.

§ 15. Bestemmelser om dage og tider for foretagelse af begravelse og ligbrænding fastsættes i kirkegårdens eller krematoriets vedtægt. Begravelseshandlinger på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kirker og kapeller kan i almindelighed ikke finde sted 1. påskedag, 1. pinsedag og 1. juledag.

VII. Ikrafttræden m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1976.

Stk. 2. Regulativ nr. 202 af 1. juni 1937 for udførelse af ligbrænding med tillæg nr. 174 af 11. maj 1944 ophæves.

Kirkeministeriet, den 1. december 1975.

Jørgen Peder Hansen.

/Arne Truelsen.

Bekendtgørelse om begravelse og ligbrænding.

I medfør af §§ 4, 5, stk. 3, og 10, 3. pkt., i lov nr. 346 af 26. juni 1975 om begravelse og ligbrænding fastsættes herved følgende bestemmelser

I. Begravelsesmyndigheden.

Ingen