Legislator Case Law & Legislation
B19750053605 DK

Bekendtgørelse om amtskommunernes benyttelse af private kur- og rekonvalescenthjem her i landet og i udlandet

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

§ 1. Et amtsråd kan indgå overenskomst med eller på anden måde beslutte at benytte private kur- og rekonvalescenthjem her i landet som led i løsningen af sine sygehusopgaver.

Stk. 2. Amtskommunen yder vederlagsfri behandling til personer, der af vedkommende amtsråd er henvist til ophold på sådanne institutioner her i landet og som i øvrigt har ret til vederlagsfri behandling her i landet, jfr. sygehuslovens kapitel 2 og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 6. marts 1975 om adgang til ydelser efter lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Stk. 3. Den vederlagsfri behandling omfatter ophold, undersøgelse og behandling samt læge- og fysioterapeutbistand.

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

§ 2. Der skal ydes befordring til ophold på private kur- og rekonvalescenthjem her i landet efter de almindelige regler i indenrigsministeriets cirkulære af 28. juni 1974 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

§ 3. Amtskommunernes sygehusplaner skal indeholde en omtale af, hvilke private kur- og rekonvalescenthjem her i landet, der benyttes og omfanget af benyttelsen. Private institutioner her i landet, der kun i ringe omfang eller kun lejlighedsvis benyttes kræver ikke særlig omtale.

Stk. 2. Såfremt en amtskommune benytter private institutioner her i landet, der ikke har karakter af sædvanligt kur- eller rekonvalescenthjem, herunder institutioner, der anvender ikke hidtil gennemprøvede behandlingsmetoder, skal disse dog i alle tilfælde omtales i amtskommunens sygehusplan eller forelægges særskilt for indenrigsministeriet i henhold til sygehuslovens § 11, stk. 3.

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

§ 4. Et amtsråd kan beslutte at benytte bestemte kur- og rekonvalescenthjem i udlandet.

Stk. 2. Hvis opholdet i udlandet er forbundet med behandling, skal visitationen ske gennem vedkommende specialafdeling i amtskommunens sygehusvæsen.

Stk. 3. Alle patienter skal gøres bekendt med, at institutioner i udlandet ikke er undergivet den danske sundhedsstyrelses tilsyn.

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende, dog således, at et amtsråd i tidsrummet indtil 1. april 1976 ENTEN kan beslutte at videreføre den hidtidige ordning, hvorefter amtskommunen yder et tilskud på 37,50 kr. pr. sygedag for ophold på private kur- og rekonvalescenthjem her i landet og i visse tilfælde i udlandet ELLER beslutte at anvende bestemmelserne i nærværende bekendtgørelses §§ 1-4.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 16. OKTOBER 1975.

Egon Jensen.

/Johs. Qwist.

Bekendtgørelse 1975 536 Historic

Bekendtgørelse om amtskommunernes benyttelse af private kur- og rekonvalescenthjem her i landet og i udlandet

I henhold til § 3, stk. 3, og § 4, jfr. § 5, stk. 7, i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →