Legislator Case Law & Legislation
B19750006805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m. m.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1975 68 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m. m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 231 af 1. maj 1974, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 10, indsættes efter ordet spisekvarg »(kvarg)».

2. I § 8, afsnit B, litra a, Samsø, affattes 12. og 13. punktum således: »Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 45 pct., 30 pct. og 20 pct. Vandindholdt: henholdsvis højst 44 pct., 52 pct. og 56 pct.«

3. I § 8, afsnit B, litra f, Molbo, indsættes efter 3. punktum: »Osten må tillige i den angivne form tilvirkes i ministørrelse.«

4. I § 8, afsnit B, litra j, som ændret ved stk. 5 i bekendtgørelse nr. 509 af 13. september 1973, affattes 5. punktum således: »Ost, der er mærket som anført med »H«, må kun forhandles her i landet eller udføres til EF-medlemslande samt Sverige, og osten må kun indgå i partier, der er anmeldt til udførsel for så vidt det drejer sig om udførsel til de nævnte lande.'

5. § 8, afsnit C, litra a, Havarti, som ændret ved stk. 6 i bekendtgørelse nr. 509 af 13. september 1973, affattes således: »a. Havarti. Form: rektangulær brødform. Normal størrelse: vægt ca. 4,5 kg. Længde ca. 30 cm, højde og bredde ca. 12 gange 12 cm. Osten må tillige i tilsvarende størrelsesforhold som angivet for normalstørrelsen, tilvirkes som ministørrelser (kvadratisk tværsnit), samt tillige med vægt indtil normalstørrelsen. Form: flad cylindrisk. Vægt: ca. 4-5 kg. Diam.: ca. 25 cm. Havarti må også tilvirkes i kvadratisk form med vægt fra ca. 4 kg til ca. 14 kg. Skorpen: tynd med fedtet tendens. Bygning: et rigeligt antal huller af uregelmæssig form og af størrelse som ris eller lidt større. Farve: ren gullig til hvid. Konsistens: halvfast, skærbar. Havarti ost kan være paraffineret, jfr. § 21, stk. 10. Osten må tilvirkes som skorpefri ost i de angivne vægtstørrelser. Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 60 pct., 45 pct. og 30 pct. Vandindhold: henholdsvis højst 42 pct., 50 pct. og 54 pct. Uanset at der ikke er adgang til en forhøjelse af det foran anførte vandindhold, må Havarti ost dog forsynes med den i § 8, B, j, anførte mærkning med bogstavet »H«. Ost, der er således mærket, må kun forhandles her i landet eller udføres til EF-medlemslande samt Sverige, og må kun indgå i partier, der er anmeldt til udførsel, for så vidt det drejer sig om udførsel til nævnte lande. Udførslen er betinget af, at osten er forsynet med kvalitetsmærket, som nærmere beskrevet i § 23.'

6. § 8, afsnit C, litra e, dansk Feta ost, affattes således: »Frisk, presset, ituskåret ostemasse, der umiddelbart efter presningen eller eventuel saltning nedlægges i forsendelsesemballagen i koncentreret saltlage eller tørsaltes i denne. Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 50 pct., 45 pct., 40 pct. og 30 pct. Vandindhold: henholdsvis højst 52 pct., 52 pct., 55 pct. og 60 pct. i den færdigpressede ostemasse. Indholdet af kogsalt i dansk Feta ost skal være mindst 3,0 pct.«

7. § 8, afsnit D, litra a, Flødeost, affattes således: »Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 70 pct., 65 pct. og 60 pct. Vandindhold: henholdsvis højst 55 pct., 58 pct. og 62 pct. Flødeost med disse fedtangivelser, men med tilsætninger, jfr. § 4, stk. 7, behøver ved undersøgelse dog kunb at indeholde henholdsvis mindst 60 pct., 55 pct. og 50 pct. fedt i tørstof i den samlede masse, og vandindholdet må være henholdsvis højst 58 pct., 62 pct. og 65 pct.«

8. I § 8, afsnit D, litra b, som ændret ved stk. 8 i bekendtgørelse nr. 509 af 13. september 1973, indsættes efter ordet spisekvarg: »(kvarg)».

9. § 8, afsnit E II, Hvidskimmelost, affattes således

»a. Dansk Cammembert. Form: flad cylindrisk. Vægt: fra ca. 80 g til ca. 300 g. Osten kan være opdelt i sektorer før eller efter skimmelvæksten. Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 50 pct., 45 pct., 40 pct. og 30 pct. Vandindhold: henholdsvis højst 56 pct., 56 pct., 56 pct. og 62 pct.

b. Dansk Brie. Form: flad cylindrisk. vægt: fra 350 g til ca. 500 g samt ca. 1 kg. Osten kan være opdelt i sektorer før eller efter skimmelvæksten. Indhold af fedt i tørstof: henholdsvis mindst 50 pct., 45 pct. og 40 pct. Vandindhold: henholdsvis højst 54 pct., 56 pct. og 56 pct.«

10. § 10,stk.9, som indsat ved stk. 11 i bekendtgørelse nr. 509 af 13. september 1973, affattes således: »De i § 8, afsnittene B. Faste oste, C. Halvfaste oste, a og c, samt D. Umodnede oste, anførte ostesorter må tilsættes kommen. Tilsætningens art skal fremgå af benævnelsen, f.eks. »Danbo med kommen«, »Esrom med kommen« o.s.v.'

11. § 16, stk. 13, affattes således: »Umiddelbart efter tilvirkningen af Esrom ost og dansk Saint Paulin ost skal vedkommende mejeri på særlige kontrolkort, der skal anbringes i umiddelbar forbindelse med nærmere foreskrevne produktionsenheder af osten, dog mindst svarende til et kar ost, angive ostens indhold af fedt i torstof, tilvirkningsugens nummer, tilvirkningsdagens nummer i ugen samt karnummer. Angivelserne på nævnte kontrolkort skal indføres i ostetilvirkningsbogen. I overensstemmelse med angivelser på førnævnte kontrolkort skal den inderste indpakning om hver enkelt Esrom ost og dansk Saint Paulin ost ved perforering eller stempling på tydelig måde være mærket med tilvirkningsugens nummer samt produktionsdagens nummer i ugen. Statskontrollen kan give nærmere anvisning om de her foreskrevne mærkninger.«

12. Som nyt stk. 15 i § 16 indsættes: »Hver enkelt pakning indeholdende dansk Feta ost skal ved prægning, påstempling eller lignende være forsynet med angivelse af produktionsdato og karnummer. Angivelsen, der kan anføres i kode, skal påføres efter ostens nedlægning i pakningen og senest umiddelbart efter lukningen af denne. Såfremt kodemærkning anvendes, skal koden på forhånd være meddelt statskontrollen.«

13. I § 21, stk. 4, indsættes som nyt litra g: »g. Dansk feta ost mindst 2 uger.«

14. I § 23, stk. 3, affattes indledningen således: »Ved udførsel af ost med mindst 30 pct., henholdvis mindst 20 pct. fedt i tørstof skal...«.

15. § 23, stk. 4, affattes således: »Udførsel af ost med mindst 30 pct., henholdvis 20 pct. fedt i tørstof må kun finde sted til sådanne landew, hvortil der af statskontrollen efter forhandling med Mejeribrugets Osteeksportudvalg er meddelt særlig tilladelse og kun ostesorter, som i medfør af § 8 må tilvirkes med mindst 30 pct., henholdvis mindst 20 pct. fedt i tørstof, må udføres som sådan.«

16. I § 23, stk. 5, affattes 1. punktum således: »Ethvert mejeri, der ønsker ret til brug af lurmærket på ost, henholdvis kvalitetsmærket på 30 pct. ost og 20 pct. ost, skal indsende anmeldelse derom til vedkommende kontroldistrikt.«

17. I § 23, stk. 6, affattes indledningen således: »Ret til brug af lurmærket, henholdsvis kvalitetsmærket på 30 pct. ost og 20 pct. ost, meddeles af Statskontrollen....«

18. § 25, 1. afsnit, affattes således: »Det er kun tilladt at anvende lurmærket på ost af nedennævnte arter, medmindre statskontrollen efter forhandling med Mejeribrugets Osteeksportudvalg har meddelt tilladelse til lurmærkning af andre arter.«

19. I § 25, 4. afsnit. Halvfaste oste, indsættes mellem dansk Saint Paulin og dansk Fontina (dansk Fontal) »Dansk Feta«.

Ændringsbekendtgørelse 1975 68 Historic

§ 2

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1975.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 202 af 27. marts 1974 om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m. m.

Landbrugsministeriet, den 12. marts 1975.

P. Dalsager.

/ H. Feilberg.

Ændringsbekendtgørelse 1975 68 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m. m.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →