Forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneller til fjernvarmeanlæg o.l.

Forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneller til fjernvarmeanlæg o.l.

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord

1 Indretning af nye brønde og tunneler

1.1 Nye brønde

1.2 Nye tunneler

2 Forbedring af eksisterende brønde og tunneler

2.1 Eksisterende brønde

2.2 Eksisterende tunneler

3 Sikkerheds- og vælfærdsforanstaltninger ved arbejde i fuldført og tunneler

3.1 Farekilder

3.2 Almindelige bestemmelser

3.3 Sikkerhedsforanstaltninger

3.4 Velfærdsforanstaltninger

4 Dispensation m.v.

4.1 Dispensationsbestemmelse

4.2 Undtagelsesbestemmelse

5 Straf og ikrafttræden

5.1 Straffebestemmelse

5.2 Ikrafttrædelsesbestemmelse

FORORD

I sine publikationer nr. 17, udsendt 1966, og nr. 23, udsendt 1968, har direktoratet for arbejdstilsynet givet anvisninger henholdsvis for udførelse af grundvandsbrønde og for arbejde i kabel- og kloakbrønde m.v., herunder varmebrønde.

Direktoratet har imidlertid anset det for påkrævet at udarbejde forskrifter specielt for varmebrønde og tunneler med varmførende ledninger under hensyn til den særlige risiko for ulykker, såsom læsioner, skoldning, forbrænding, forgiftning, kvælning, påkørsel og nedstyrtning samt for sundhedsskadelige påvirkninger, der her er til stede.

Forskrifterne er udarbejdet med hjemmel i §§ 5, 6, 12, 15, 16, 27, 28 og 29 i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse samt i § 25 i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden og § 27 i arbejdsministeriets bekendtgørelse ad samme dato om trykbeholdere m.v. på landjorden. Forskrifterne gælder for ethvert anlæg, hvor varme medie føres i rørledninger, der mellem varmecentral og forbrugssted forløber gennem brønde og tunneler (ingeniørgange). Forskrifterne går forud for de forannævnte publikationer.

Arbejdstilsynets vejledning om indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg (Det storkøbenhavnske område), der blev udsendt i maj 1973, ophæves herved.

Direktoratet for arbejdstilsynet, i oktober 1974.

Erik Andersen

1 INDRETNING AF NYE BRØNDE OG TUNNELER

1.1 NYE BRØNDE

1.1.1 Brøndenes udformning

1.1.1.1 Brønde, hvis installationer er beliggende i en sådan dybde, at nedstigning er nødvendig ved eftersyn og vedligeholdelse, skal have et tværmål på mindst 1,5 m og en fri loftshøjde på mindst 1,9 m. I damp- og hedtvandsbrønde skal loftshøjden mindst være 2,5 m, målt mellem eventuelle bjælker.

1.1.1.2 Flugtvejene må op til 1.9 m's højde ikke blokeres af rør, bæringer eller andre installationer. Opfyldelsen af dette krav vil i mange tilfælde gøre det nødvendigt at indrette opgange på begge sider af hindringer for en fri passage, jfr. tillige 1.1.2.8.

Også brøndenes udstrækning eller blinde ender, hvor flugt i tilfælde af lækage bliver vanskelig eller umulig, kan nødvendiggøre flere opgange.

1.1.1.3 Opgangene skal være anbragt i selve brønden og bør ikke udmunde i kørebaner. Brøndene bør placeres under fortove eller heller.

1.1.1.4 Mindst en af opgangene skal være i egen skakt med et dørhul således placeret eller afskærmet, at en person, der befinder sig på lejderen i skakten, ikke kan rammes af damp- eller vandstråler fra nogen del af brøndens installationer. Denne bestemmelse skal være tilgodeset også i det tilfælde, at en dør i dørhullet står åben. Den eventuelle dør skal åbne ind i skakten. Åbningens frie højde skal være 1,9 m, medens dens frie bredde kan vælges mellem 0,6 og 1,0 m.

1.1.1.5 Alle opgange skal som mindste krav have fastmonterede eller fastholdt lejdere. Indstøbte stigetrin må ikke anvendes. Lejderne skal føre fra brøndens gulv til terræn og være skråtstillede, hvor pladsforholdene tillader det. De skal udføres i henhold til DS 2069.1. Lejderne skal afskærmes i det omfang, det er muligt, uden at adgangen til dem besværliggøres væsentligt.

1.1.1.6 Opgangenes og dækselkarmenes frie tværsnit skal mindst være 0,6 X 0,8 m, og der skal, når dækslet er åbent, være anbragt et scepter eller håndtag over terræn, der kan tjene som støtte ved op- og nedstigning.

Opgangene skal være passable i deres fulde udstrækning. Til nedføring af blæseslanger skal der være særskilte huller, jfr. 1.1.4.3.

1.1.1.7 Brøndene skal udstyres med en hensigtsmæssigt anbragt sump eller pumpebrønd. Gulvafløb til kloak kræver arbejdstilsynets godkendelse.

1.1.1.8 krydsene el-, gas- og kloakledninger skal primært undgås, sekundært skal de lægges i bøsningsrør. Hvor sådanne ledninger forekommer, skal dette ved alle nedgange tilkendegives ved en tydelig og holdbar skiltning med instruks om, hvorledes man skal forholde sig.

1.1.2 Rørledningernes udførelse, placering og isolering

1.1.2.1 Rørledninger med tilhørende armatur skal være forsvarligt udført, anbragt og understøttet således, at de kan udvide sig og trække sig sammen, uden at de tilladte påvirkninger overskrides.

Rørledninger skal være forsynet med forsvarlige tømme- og afluftningsmuligheder.

1.1.2.2 Ved beregning af godstykkelsen af rør anvendes reglerne i DS 514. I øvrigt bruges ved beregning af rørledninger og valg af materiale de danske standardblade herfor, NGS-bladene (* 1), de svenske rørledningsnormer eller tilsvarende normer og standardblade. Rør af støbejern, messing og lignende skøre materialer må ikke anvendes til damp- og hedtvandsledninger. Rør af kobber må anvendes ved temperaturer indtil 225 grader C.

1.1.2.3 Stålrør af handelskvalitet må anvendes inden for følgende tryk- og temperaturgrænser: 120 grader C og derunder: højst 16 bar (ato) 120 grader C til og med 185 grader C: højst 10 bar (ATO) over 185 grader C: ingen anvendelse over 16 bar (ATO) ingen anvendelse

Rørene skal være fremstillet af blødt, svejseligt stål.

Produktet Du gange p må ikke i noget tilfælde være større end 7000.

Du er rørets udvendige diameter i mm, og p er trykket i bar (ato).

1.1.2.4 ledninger, der ligger uden for de i 1.1.2.3 nævnte begrænsninger, skal altid udføres i kvalitetsrør, for hvilket der foreligger dokumentation. Som materialedokumentation vil certifikat 2 efter DS 10030 (værkscertifikat) være tilstrækkeligt for stålklasserne 35 og 45 (for svejset rør: stålklasserne 37 og 41). For stål af højere klasse samt for legeredestål kræves certifikat 3 efter DS 10030 (officielt certifikat).

1.1.2.5 Ledninger skal samles efter de regler, der er anført i de danske standardblade. For svejsning gælder DS 320, idet der dog udover DS 320's bestemmelser kræves stikprøvevis kontrol ved røntgen eller anden ikke-destruktiv metode af alle svejsninger i et omfang på mindst 10% for hver rørdimension. For samling med rørgevind gælder DS 7, DS 8, DS 540 og DS 541. Samling med gevind må dog kun anvendes for rør med lysning, der ikke overstiger 40 mm. Samling med flanger udføres i overensstemmelse med normer, der er anerkendt af direktoratet for arbejdstilsynet (British Standard, ASTM (* 2) m.fl.). Der må ikke bruges påvalsede eller pånittede flanger. Påskruede flanger må ikke benyttes ved større lysning end 40 mm. Tempergodsfittings kan anvendes ved tryk til og med 10 bar (ato) og ved temperaturer til og med 200 grader C.

1.1.2.6 Rørledningssystemet inklusive ventiler og andet tilbehør skal, før det tages i brug som nyt; efter væsentlige omlægninger eller reparationer, samt når arbejdstilsynet skønner det nødvendigt, underkastes en trykprøvning med et vandtryk, der er mindst 1,5 gange det på det pågældende sted højest forekommende driftstryk.

Trykprøvningen kan erstattes af en tæthedsprøvning ved det højest forekommende driftstryk under forudsætning af, at svejsearbejdet kontrolleres fuldt ud ved røntgen eller tilsvarende kontrolmetode. Undersøgelsens resultat skal kunne dokumenteres for arbejdstilsynet.

1.1.2.7 Armaturet skal opfylde bestemmelserne i arbejdstilsynets forskrifter herfor.

1.1.2.8 Der skal ved placeringen af ledningerne og deres armatur, både indbyrdes og i forhold til brønden, allerede på projekteringsstadiet drages omsorg for, at arbejdsforholdene i den færdige brønd bliver sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige med hensyntagen især til risikoen for forbrændinger. Flanger skal være anbragt let tilgængelige, således at fuld tilspænding af alle bolte kan foretages med normalt værktøj.

1.1.2.9 Ledninger og armaturer må ikke placeres under dæksler mod det fri eller under armatur, hvorfra dryp kan forekomme. Afluftnings- eller tømmestutse skal på strækningen mellem rørledning og hane udføres med mindst 32 mm lysning. De skal bøjes til siden, således at dryp rammer gulvet, og afstives i fornødent omfang mod ledningen, ikke mod brønden. Afløb fra afluftnings- og tømmestutse skal føres synligt og farefrit til sump, pumpebrønd eller eventuelt gulvafløb, jfr. 1.1.1.7. Kloaktilslutning kræver arbejdstilsynets godkendelse.

1.1.2.10 Ledninger skal i det omfang, det har sikkerhedsmæssig betydning, være mærket, så det klart fremgår, hvad de indeholder.

1.1.2.11 I damp- og hedtvandsbrønde skal fremløbsledninger være effektivt isolerede. Asbest eller asbestholdige materialer må ikke anvendes.

1.1.3 El-installationer

1.1.3.1 Elektriske installationer og brugsgenstande skal være udført efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for fugtige rum (afsnit 7 G), og være med ekstrabeskyttelse i det omfang og efter de regler, som er anført i stærkstrømsreglementets afsnit 10, herunder bl.a. § 1004 j. Se fodnote side 13.

1.1.4 Ventilation

1.1.4.1 Damp- og hedtvandsbrønde skal ventileres kontinuerligt og effektivt ved aftrækskanaler, der fra såvel gulv som loft uafhængigt af hinanden fører til udluftningsriste i det fri.

1.1.4.2 Alle brønde skal i forbindelse med eftersyn ventileres ved mekanisk indblæsning af friskluft, der tilføres fra en fast installeret ventilator eller et transportabelt blæseaggregat.

1.1.4.3 I damp- og hedtvandsbrønde skal den mekaniske indblæsning føres helt frem til det sted, hvor der arbejdes. Hvis der er risiko for, at blæseslanger herved spærrer flugtvejene, skal der installeres en ventilationskanal, der er forsynet med et passende antal stutse, således at en bøjelig slange kan anbringes på den stuts, der ligger nærmest arbejdsstedet.

1.2 NYE TUNNELER

1.2.1 Tunnelernes udformning

1.2.1.1 I tunneler, hvortil der ønskes adgang, når ledningerne er i drift (ingeniørgange), skal inspektionsgangen have en fri bredde på mindst 0,6 m og en fri højde på mindst 1,9 m, således at den efter montering af ledninger og øvrige installationer kan passeres i løb mellem 2 opgange. I damp- og hedtvandstunneler skal inspektionsgangens loftshøjde dog være mindst 2,5 m, medmindre der etableres en effektiv, permanent, mekanisk ventilation.

1.2.1.2 Opgangene skal være anbragt med højest 50 m afstand i selve tunnelen og på sådanne steder, at der ikke opstår blinde ender. De bør ikke udmunde i kørebaner.

1.2.1.3 Alle opgange skal som mindste krav have fastmonterede, eller fastholdte lejdere. Indstøbte stigetrin må ikke anvendes. Lejdere skal føre fra tunnelens gulv til terræn og være skråtstillede, hvor pladsforholdene tillader det. De skal udføres i henhold til DS 2069.1. Lejderne skal afskærmes i det omfang, det er muligt, uden at adgangen til dem besværliggøres væsentligt.

1.2.1.4 Opgangenes og dækselkarmenes frie tværsnit skal mindst være 0,6 x 0,8 m, og der skal, når dækslet er fjernet, være anbragt et scepter eller håndtag over terræn, der kan tjene som støtte ved op- og nedstigning.

1.2.1.5 krydsende el-, gas- og kloakledninger skal primært undgås, sekundært skal de lægges i bøsningsrør. Hvor sådanne ledninger forekommer, skal dette ved alle nedgange tilkendegives ved en tydelig og holdbar skiltning med instruks om, hvorledes man skal forholde sig.

1.2.1.6 For hver 10 m skal der være anbragt trykknapper (nødstop), der aktiverer motordrevne, hurtigtlukkende ventiler indskudt på samtlige ledninger såvel ved deres tilgang til som afgang fra tunnelen. Ved placeringen af trykknapperne skal der tages hensyn til, at vagtmandskabet, jfr. 3.3.1, skal kunne aktivere ventilerne.

Når lukningen er sket via nødstop, må fornyet åbning kun kunne foretages med specialnøgle/særligt værktøj, der skal opbevares af arbejdslederen.

1.2.1.7 Tunneler, hvortil der kun ønskes adgang, når ledningerne er ude af drift, omfattes ikke af bestemmelserne i 1.2.1.1, 1.2.1.2, første punktum, 1.2.1.3, sidste punktum, og 1.2.1.6.

Sådanne tunneler skal ved alle indgange være afspærret med et trådnet, hvorpå der er anbragt et skilt med følgende tekst

ADGANG FORBUDT, NÅR LEDNINGERNE ER I DRIFT

1.2.2 Rørledningernes udførelse, placering og isolering

1.2.2.1 1.1.2 finder tilsvarende anvendelse.

1.2.2.2 Alle rørledninger skal være effektivt isolerede. Asbest eller asbestholdige materialer må ikke anvendes.

1.2.2.3 Hvor der konstateres dryp fra lofter på underliggende ledninger, skal der primært skabes tæthed. Hvor dette ikke er muligt, skal ledningerne afdækkes med vandtætte pladeskærme om de udsatte steder, efter at det er konstateret, at tæringsangreb ikke er indledt.

1.2.3 El-installationer

1.2.3.1 Elektriske installationer og brugsgenstande skal være udført efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for fugtiige rum (afsnit 7 G) og være med ekstrabeskyttelse i det omfang og efter de regler, som er anført i stærkstrømsreglementets afsnit 10, herunder bl.a. § 1004 j. (* 3)

1.2.3.2 Tunneler skal have fast installeret almenbelysning af passende styrke, dog mindst 50 lux, jfr. DS 700. Lamperne skal være fordelt på mindst to sikringer (ved anvendelse af automatsikringer, skal disse være med selvstændig kontaktarm) og således, at de nærmest ved hinanden værende lamper, som skal tænde samtidig, evt. i sektioner, ikke forsynes fra samme sikring.

1.2.4 Ventilation

1.2.4.1 Tunneler skal i forbindelse med eftersyn ventileres ved mekanisk indblæsning af friskluft, jfr. tillige 1.2.1.1.

2 FORBEDRING AF EKSISTERENDE BRØNDE OG TUNNELER

2.1 EKSISTERENDE BRØNDE

2.1.1 brøndenes udformning

2.1.1.1 I brønde, hvis installationer er beliggende i en sådan dybde, at nedstigning er nødvendig ved eftersyn og vedligeholdelse, skal foranstaltninger, herunder en eller flere af de nedennævnte, træffes i det omfang, det er nødvendigt for at afhjælpe væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.

2.1.1.2 Hvor flugtvejene er blokerede af rør, bæringer eller andre installationer, eller hvor der findes blinde ender, skal der etableres yderligere opgange, såfremt dette er teknisk muligt, og såfremt udgangsforholdene forbedres væsentligt herved. Disse nye opgange bør ikke anbringes lodret over ledninger og armatur.

2.1.1.3 Indstøbte stigetrin skal erstattes med fastmonterede eller fastholdte lejdere. De skal føre fra brøndens gulv til terræn og skråtstilles, hvor pladsforholdene tillader det. De skal udføres i henhold til DS 2069.1 og afskærmes mod damp- eller vandstråler i det omfang, det er muligt, uden at adgangen til dem besværliggøres væsentligt.

2.1.1.4 Opgangenes og dækselkarmenes frie tværsnit skal mindst være 0,6 x 0,8 m, og der skal, når dækslet er åbent, være anbragt et scepter eller håndtag over terræn, der kan tjene som støtte ved op- og nedstigning.

Opgangene skal være passable i deres fulde udstrækning. Til nedføring af blæseslanger skal der være særskilt huller.

2.1.1.5 krydsende el-, gas- og kloakledninger skal primært fjernes, sekundært lægges i bøsningsrør. Hvor sådanne ledninger forekommer, skal dette være ved alle nedgange tilkendegives ved en tydelig og holdbar skiltning med instruks om, hvorledes man skal forholde sig.

2.1.1.6 Arbejdstilsynet kan, når forholdene i en brønd skønnes uforsvarlige, stille krav om forbedring af den, eller om af den ikke befares, medens ledningerne er i drift.

2.1.2 Rørledningers udførelse, placering og isolering

2.1.2.1 1.1.2 finder tilsvarende anvendelse, medmindre installationerne opfylder de på udførelsestidspunktet gældende bestemmelser.

2.1.2.2 Stutse, der på grund af deres placering kan medføre dryp på egne eller underliggende ledninger, skal udskiftes med stutse, der er fremstillet af rør med mindst 32 mm lysning, forlænget og bøjet til siden, således at dryp rammer gulvet. De skal afstives i fornødent omfang mod ledningen, ikke mod brønden.

2.1.2.3 Ledninger eller armatur, der er anbragt under dæksler mod det fri eller under armatur, hvorfra dryp kan forekomme, skal afdækkes med vandtætte pladeskærme om de udsatte steder, efter at det er konstateret, at tæringsangreb ikke er indledt.

Alle afluftnings- og tømmestutse, der på grund af deres placering kan have været udsat for dryp, skal efter at ledningen er sat ud af drift, omhyggeligt undersøges for tæring. Eventuel pladebeklædning og isolationsmateriale skal herved fjernes.

2.1.2.4 Afløb fra afluftnings- og tømmestutse skal føres synligt og farefrit til eventuelt eksisterende gulvafløb, sump, pumpebrønd eller tank.

2.1.3 El-installationer

2.1.3.1 1.1.3 finder tilsvarende anvendelse.

2.1.4 Ventilation

2.1.4.1 1.1.4 finder tilsvarende anvendelse.

2.2 EKSISTERENDE TUNNELER

2.2.1 Tunnelernes udformning

2.2.1.1 1.2.1 finder tilsvarende anvendelse, idet dog de under 1.2.1.1 angivne mindstemål 0,6 m for fri bredde og 1,9 m for fri højde ikke kræves overholdt.

2.2.1.2 Arbejdstilsynet kan, når forholdene i en tunnel skønnes uforsvarlige, stille krav om forbedring af den, eller om at den ikke befares, medens ledningerne er i drift.

2.2.2 Rørledningernes udførelse, placering og isolering

2.2.2.1 1.2.2 finder tilsvarende anvendelse, medmindre installationerne opfylder de på udførelsestidspunktet gældende bestemmelser.

2.2.3 El-installationer

2.2.3.1 1.2.3 finder tilsvarende anvendelse.

2.2.4 Ventilation

2.2.4.1 1.2.4 finder tilsvarende anvendelse.

3 SIKKERHEDS- OG VELFÆRDSFORANSTALTNINGER VED ARBEJDE I FULDFØRTE BRØNDE OG TUNNELER

3.1 FAREKILDER

3.1.1 Ved arbejde i brønde og tunneler skal der udvises agtpågivenhed over for følgende farer for liv og helbred: 1) læsioner eller hjernerystelse på grund af de trange forhold, 2) skoldning fra udstrømmende vand eller damp, 3) forbrænding ved berøring af varme installationer eller på grund af brand eller eksplosion af tilstedeværende iltoverskud eller gasarter, 4) forgiftning hidrørende fra tilstedeværelsen af giftige luftarter, 5) kvælning på grund af iltmangel, som kan opstå ved, at andre luftarter har fortrængt den atmosfæriske luft, 6) el-ulykker hidhørende fra defekte installationer eller brugsgenstande, 7) påkørsel og nedstyrtning ved ophold helt eller delvis oven for brønden, 8) sundhedsskadelige påvirkning ved overgangen fra varme til kulde.

3.2 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

3.2.1 Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet ledes af en person, der er fortrolig med det, og som er i stand til at vurdere de faremomenter, det rummer.

3.2.2 Arbejdsgiveren skal sørge for, at de beskæftigede er forsvarligt instrueret om arbejdets udførelse og om risici ved arbejdet samt om de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iagttages.

forskrifterne skal udleveres til de pågældende.

3.2.3 De beskæftigede har pligt til at benytte det foreskrevne sikkerhedsudstyr og til at overholde sikkerhedsforskrifterne. De skal udvise forsigtighed og medvirke til at skabe forsvarlige forhold til forebyggelse af ulykkestilfælde og sundhedsskadelige påvirkning.

3.3 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

3.3.1 Vagtmandskab

3.3.1.1 Så længe arbejdet foregår, skal der oven for den opgang, der er nærmest ved arbejdsstedet, være posteret en vagtmand, som skal være i stadig kontakt med de personer, der opholder sig i brønden eller tunnelen, og være klar til i påkommende tilfælde at yde hjælp.

3.3.1.2 Til brug for vagtmanden ved en redningsaktion skal der være det fornødne antal åndedrætsværn og løfteseler med liner tilstede.

Vagtmanden skal være fortrolig med redningsapparaturets rette brug og skal være klar over, hvorledes der ved det pågældende arbejdssted hurtigst muligt kan tilkaldes hjælp.

3.3.1.3 Vagtmanden og beskæftigede, der skal ned i en brønd eller tunnel, skal være udstyret med handsker og hovedværn.

3.3.2 Arbejdets påbegyndelse

3.3.2.1 Før nedstigning i en brønd eller tunnel, skal der opsættes fornødne afspærringer, advarselsskilte og lygter, og alle dæksler for opgange, der kan benyttes i en nødsituation, skal åbnes.

Dernæst skal der ske en effektiv udluftning ved indblæsning af frisk luft. Denne indblæsning skal opretholdes, så længe der opholder sig personer i brønden eller tunnelen.

3.3.2.2 Nedstigning må ikke finde sted, før det ved måling er konstateret, at arbejdet kan sættes i gang uden fare for eksplosion, forgiftning eller kvælning. Måling skal ske ved loft og gulv med eksplosimeter, iltmåler eller andre måleinstrumenter. Eventuelle instrukser ved nedgangen skal iagttages.

Ved mistanke om tilstedeværelse af eksplosive eller sundhedsfarlige luftarter skal arbejdslederen straks underrettes.

3.3.2.3 Umiddelbart efter nedstigning bør pågældende orientere sig om installationernes placering indbyrdes og i forhold til rummet, om der i dette findes rør eller loftsbjælker i hovedhøjde, og især om hvilke flugtveje, der er til rådighed mellem de aktuelle arbejdssteder og opgangene.

Konstateres der herunder uregelmæssigheder af sikkerhedsmæssig betydning ved installationerne, skal dette straks meldes til arbejdslederen og nærmere ordre afventes.

3.3.2.4 Før et egentligt arbejde påbegyndes, skal brønden lænses for vand, der måtte stå på gulvet, og der skal om nødvendigt fejes eller støvsuges, således at den i det hele fremtræder ren og ryddelig.

Eventuelle udbrændte lamper skal udskiftes.

3.3.3 Arbejdets udførelse

3.3.3.1 Afspærringsventiler må kun betjenes efter ordre fra arbejdslederen. Når betjening er sket, skal ventilen forsynes med et skilt med påskriften

MÅ IKKE BETJENES

Skiltet må ikke fjernes, før arbejdet er færdigmeldt.

3.3.3.2 Før betjening af afluftnings- eller tømmehaner foretages, skal stutsene inspiceres nøje med henblik på tæringer eller beskadigelser.

Konstateres sådanne, må betjening ikke ske, før strækningen er aflukket. Der må ikke anvendes større kraft eller kraftigere værktøj, end den pågældende hane er beregnet til.

3.3.3.3 Ved nedtagning af gammel isolering, der kan være asbestholdig, skal reglerne i arbejdstilsynets meddelelse nr. 7/1972 af 23. maj 1972 iagttages.

3.3.3.4 Under arbejdets udførelse påhviler det de beskæftigede at drage omsorg for, at flugtvejene ikke bliver spærret af interimistiske ledninger, værktøj eller reservedele, ligesom midlertidigt flyttede lejdere straks skal sættes på plads. Affald skal omgående fjernes.

3.3.3.5 Færdiggjorte rørinstallationer må ikke, medmindre de er beregnet til det, benyttes til understøtning af stilladser eller donkrafte, ligesom det ikke er tilladt at ophænge taljer i dem.

3.3.3.6 ved udførelse af malerarbejde, herunder klargøring, skal bestemmelserne i arbejdstilsynets publikation nr. 41, 1973, iagttages.

3.3.4 Arbejdets afslutning

3.3.4.1 Ved arbejdets afslutning skal gulvet fejes eller støvsuges, ligesom eventuelt nedtagne drypskærme og trådnet skal lægges på plads. Endelig skal der snarest gives besked til arbejdslederen om alle konstaterede mangler, der ikke har kunnet rettes på stedet.

3.3.4.2 Ingen brønde eller tunneler må forlades, heller ikke midlertidigt, uden at dækslerne lukkes, eller åbningerne dækkes med sikkerhedsnet.

3.4 VELFÆRDSFORANSTALTNINGER

3.4.1 Der skal umiddelbart ved brønden være varmt overtøj til disposition såvel for vagtmanden som for de personer, der har opholdt sig i brønd eller tunnel.

3.4.2 Såfremt egnede lokaler ikke forefindes ved arbejdsstedet, eller egnet transportmiddel f.eks. lukket varevogn til sådanne lokaler ikke kan anvises, skal der altid findes forsvarligt indrettede og passende opvarmede skure (skurvogn) til vask, spisning, omklædning og tørring af tøj. Der skal forefindes forsvarligt indrettede og passende beliggende aftrædelsesrum.

4 DISPENSATION M.V.

4.1 DISPENSATIONSBESTEMMELSE

4.1.1 Direktøren for arbejdstilsynet kan i enkelttilfælde, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i forskrifterne.

4.2 UNDTAGELSESBESTEMMELSE

4.2.1 Undtaget fra forskrifternes afsnit 1 og 2 er brønde, der umiddelbart under dæksel er afspærret med et fast trådnet, hvorpå er anbragt et skilt, der angiver, at nettet ikke må fjernes, når ledningerne er i drift. Ventiler og haner skal kunne efterses og betjenes gennem dette net.

5 STRAF OG IKRAFTTRÆDEN

5.1 STRAFFEBESTEMMELSE

5.1.1 Overtrædelse af forskrifterne eller de i medfør af disse givne påbud eller forbud straffes efter lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejdsbeskyttelse § 71 med bøde, for så vidt forholdet ikke efter lovgivningens almindelige regler medfører højere straf.

5.2 IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSE

5.2.1 Forskrifterne træder i kraft den 1. november 1974.

(* 1) Udarbejdet af »Nordisk Gruppe for Stålbestemmelser (NGS)», fås hos Dansk Standardiseringsråd.

(* 2) The American Society for Testing and Materials.

(* 3) I stærkstrømsreglementets 2. udgave, afdeling B, er afsnit 7 G erstattet af afsnit 7, § 8 og § 1004 j i afsnit 10 af § 17.6.

(* 4) Opretholdt ved ikraftholdelsesbekendtgørelsen

Offentliggjort i Publikation nr. 47