Legislator Case Law & Legislation
B19740045905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr. (Ruder og reflekser).

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1974 459 Historic

§ 1

I justitsministeriets bekendtgørelse nr. 198 af 24. juni 1955 om køretøjets indretning og udstyr foretages følgende ændringer

1. § 8, stk. 2 affattes således

»Stk. 2. På motorvogn, der som fabriksny er registreret første gang her i landet efter ikrafttrædelsen af dette stykke, skal forruden være af lamineret glas, der er udført og mærket i overensstemmelse med amerikansk standard ANSI Z 26.1 af 15. juli 1966. I stedet for mærkning kan dog træde erklæring fra importøren om, at den pågældende køretøjstype med hensyn til forrude opfylder kravene i den nævnte standard. Erklæringen afgives på den måde, der er omtalt i § 8 a, stk. 2.«

2. § 8, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Forrude på motorvogn, der ikke omfattes af bestemmelserne i stk. 2, samt alle øvrige ruder skal være af lamineret eller hærdet glas, medmindre andet bestemmes af Statens biltilsyn. Forruderne skal være solide og fejlfri, således at genstande, der ses gennem sådan rude, ikke fremtræder forvredne. Er førerpladsen dækket til siderne, skal disse være forsynet med gennemsigtigte klare ruder, der skal have en sådan størrelse og være anbragt på en sådan måde, at føreren har det fornødne udsyn til siderne og skråt fremad.«

3. § 8, stk. 6, 1.pkt.,affattes således

»Lukkede vare- og lastvogne skal mellem førersædet og varerummet være forsynet med en adskillelse, der fra loft til gulv dækker førerens plads.«

4. § 17, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Dersom motorcykel er forsynet med vindskærm, skal denne være af solidt og fejlfrit materiale, således at genstande, der ses igennem den, ikke fremtræder forvredne. Der må ikke ved brud kunne fremkomme skarpe og farlige splinter. I øvrigt anvendes reglerne i § 8, stk. 1 og stk. 3, tilsvarende. Er vindskærmen så høj, at føreren ikke over denne kan se vejbanen fra 10 m foran motorcyklen og fremefter, skal der findes udstyr til renholdelse af vindskærmen i overensstemmelse med § 8, stk. 4.«

5. I § 20, stk. 11, ændres »§ 8, stk. 1-4« til:»§ 8, stk. 1, 3 og 4«.

6. I § 33, stk. 9, indsættes efter litra d som nyt litra

»e) Ruder skal være af lamineret eller hærdet glas eller af plastic.«

7. I § 38, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt

»Cykel kan være forsynet med supplerende refleks, der kan være i anden farve. Fremadvendende refleks må dog ikke være rød.«

8. § 44, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Fremadvendende refleksanordninger skal være hvide, bagudvendende refleksanordninger - bortset fra de bevægelige reflekser på cykler - røde, og refleksanordninger, der vender til siden, gule.På cykel kan supplerende refleks have vilkårlig farve, bortset fra fremadvendende refleks, der ikke må være rød. Trekantede refleksanordninger må kun anbringes bagpå påhængskøretøjer, dog ikke påhængsvogn til cykel. Refleksanordninger foran og bagpå køretøjer skal - bortset fra supplerende refleks på cykel - være anbragt symmetrisk.«

9. I § 44, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »7 kvadratcentimeter«: »,bortset fra supplerende refleks på cykel«.

Ændringsbekendtgørelse 1974 459 Historic

§ 2

Stk. 1. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. april 1975. Enhver motorvogn kan dog straks indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 4, 5 og 6, træder i kraft den 1. april 1975 og anvendes på køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang her i landet efter dette tidspunkt. Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 3, 7, 8 og 9, træder i kraft straks.

Justitsministeriet, den 27. august 1974.

Nathalie Lind.

/ P. Wiese.

Ændringsbekendtgørelse 1974 459 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om køretøjers indretning og udstyr. (Ruder og reflekser).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →