Legislator Case Law & Legislation
B19740035905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver for elektroinstallatører.

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1974 359 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 187 af 15. maj 1962 om prøver for elektroinstallatører foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, pkt. B. I., affattes således

»I Afgangseksamen som ingeniør fra teknikum ved elektroteknisk studieretning efter såvel stærkstrømsteknisk som svagstrømsteknisk studielinje og ved bygningsteknisk studieretning efter husbygningslinjen med installationsteknik (elektriske installationer) som udvidet hovedfag, jfr. § 14.«

2. I bekendtgørelsens afsnit B. Andre prøver og eksaminer, affattes overskriften til I. således

»I. Afgangseksamen som ingeniør fra teknikum med det i § 1, stk. 1, pkt. B.I., angivne indhold.

Prøven afholdes i overensstemmelse med de af undervisningsministeriet herfor godkendte regler.

3. § 14 affattes således

»§ 14. Bestået eksamen giver den i § 2 nævnte ret, når diplomet, der af skolen er udfærdiget for den pågældende, er forsynet med bemærkning herom.

Denne bemærkning påføres diplomet af elektricitetsrådet, når den pågældende over for rådet dokumenterer følgende

a) Elektroingeniører efter stærkstrømsteknisk studielinje skal enten have bestået svendeprøve som elektriker

eller have arbejder som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinsvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde, i 1/2 år.

b) Elektroingeniører efter svagstrømsteknisk studielinje skal enten have bestået svendeprøve som elektriker

eller have arbejdet som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinsvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde, i 1 år.

c) Bygningsingeniører efter husbygningslinjen med installationsteknik (elektriske installationer) som udvidet hovedfag skal

både have bestået svendeprøve som elektriker

og have arbejdet som ingeniør i stærkstrømsteknisk virksomhed, fortrinsvis beskæftiget ved installationsteknisk arbejde, i 1/2 år.«

Ændringsbekendtgørelse 1974 359 Historic

§ 2

Denne bekendtgørelse træder i kraft straks ved kundgørelsen i lovtidende.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 3. juli 1974.

Kresten Damsgaard.

/F. Reidar Jørgensen.

Ændringsbekendtgørelse 1974 359 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver for elektroinstallatører.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →