Legislator Case Law & Legislation
B19740014105 DK

Bekendtgørelse om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 1. Etablering og drift af rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter må kun finde sted i henhold til en af ministeren for offentlige arbejder meddelt tilladelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der indgår som en integrerende del af et anlæg, som anvendes til indvinding af kulbrinter fra den danske kontinentalsokkel, eller på andre rørledninger fra sådant anlæg, i det omfang disse ligger inden for en sikkerhedszone omkring anlægget.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 2. En tilladelse i medfør af § 1 kan bl.a. betinges af,

1) at rørledningsanlægget alene anvendes til transport af bestemte kategorier af kulbrinter,

2) at nærmere fastsatte bestemmelser til sikring af gennemførelsen af rimelige foranstaltninger til udforskning af den kontinentale sokkel og udnyttelse af dens naturforekomster iagttages,

3) at rørledningen nedgraves i havbunden, således at dens tilstedeværelse ikke medfører uberettigede forstyrrende indgreb i skibsfart og fiskeri,

4) at tilladelsens indehaver, såfremt rørledningen skal krydse eksisterende rørledninger eller kabler, med ejerne af disse træffer fornøden aftale til sikring af ejernes skadesløsholdelse som følge af krydsningen,

5) at rørledningsanlægget efter nærmere af farvandsdirektoratet fastsatte retningslinjer afmærkes uden udgift for den danske stat,

6) at nærmere i tilladelsen eller senere efter tilladelsens meddelelse fastsatte sikkerhedsforskrifter vedrørende såvel konstruktion, etablering som drift af ledningsanlægget iagttages,

7) at ledningsanlægget såvel i anlægsfasen som under driften underkastes tilsyn af nærmere angivne danske myndigheder, hvis påbud og anvisninger skal efterkommes,

8) at de med det nævnte tilsyn forbundne omkostninger refunderes af tilladelsens indehaver,

9) at tilladelsens indehaver etablerer en nødtjeneste til imødegåelse af konsekvenserne af spild af kulbrinter, og

10) at ledningen vedligeholdes og tilses i overensstemmelse med de herom af de tilsynsførende myndigheder fastsatte retningslinjer.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 3. Af en ansøger om tilladelse i medfør af § 1 kan ministeren for offentlige arbejder forlange sig tilstillet alle oplysninger, som skønnes af betydning for behandlingen af ansøgningen.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 4. Tilladelsens indehaver skal erstatte skader, som forvoldes ved den i henhold til tilladelsen udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 3. Det kan i tilladelsen pålægges tilladelsens indehaver at tegne forsikring til hel eller delvis dækning af erstatningsansvaret efter bestemmelsen i stk. 1.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 6. Tvistigheder, som måtte opstå, mellem den danske stat og tilladelsens indehaver om noget spørgsmål vedrørende tilladelsen, afgøres af de danske domstole. Værneting er, medmindre andet fastsættes af ministeren for offentlige arbejder, København.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft straks.

Ministeriet for offentlige arbejder, den 13. marts 1974.

Kresten Damsgaard.

/A. K. Sørensen.

Bekendtgørelse 1974 141 Historic

Bekendtgørelse om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter

I medfør af § 4 og § 5, stk. 3, i lov nr. 259 af 9. juni 1971 om kontinentalsoklen, som ændret ved lov nr. 278 af 7. juni 1972, fastsættes følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →