Bekendtgørelse om indretning og benyttelse af radiomodtagere.
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
§ 1. Der skal ikke indhentes særskilt tilladelse til benyttelse af følgende kategorier af radiomodtagere
1) Radiomodtagere, der alene er indrettet for radiospredningsbånd, eller modtagere, der foruden radiospredningsbånd dækker frekvensområder under 30 MHz.
2) Amatør-radiomodtagestationer, for så vidt der alene er tale om modtagning af amatør-radiokorrespondance på de for amatørradiostationer anviste frekvenser, jfr. bekendtgørelse om amatørradiostationer.
§ 2. For øvrige kategorier af radiomodtagere skal der indhentes tilladelse fra generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet efter særlig motiveret ansøgning. Tilladelse gives evt. i forbindelse med tilladelse for en tilhørende radiosender.
§ 3. Såfremt der med de i § 1 nævnte modtagere modtages andet end
1) udsendelser fra radiofonistationer, amatørstationer og privatradiostationer (27 MHz) eller
2) udsendelser beregnet for enhver, f.eks. nødsignaler, tidssignaler og navigationssignaler.
må udsendelsernes indhold ikke udnyttes eller videregives; nedskrivning eller registrering må ikke finde sted, og eksistensen må end ikke røbes.
§ 4. Overtrædelse af § 2 og § 3 straffes med bøde.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar, jfr. lovens § 7, stk. 3.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 1974.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 343 af 22. december 1953 ophæves.
Ministeriet for offentlige arbejder, den 13. marts 1974.
Kresten Damsgaard.
/Børge Nielsen.
Bekendtgørelse om indretning og benyttelse af radiomodtagere.
I henhold til § 1 og § 3 i lov nr. 574 af 19. december 1969 om radiokommunikation fastsættes følgende efter forhandling med ministeren for kulturelle anliggender
Ingen