Bestemmelser om Crashworthiness, flyvemaskiner

Bestemmelser om Crashworthiness, flyvemaskiner

Luftfartsdirektoratet fastsætter herved følgende forskrifter vedrørende crashworthiness for flyvemaskiner med max. startvægt over 5.700 kg som forudsætning for luftdygtighed, jf. ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 332 af 27. november 1964, § 1, stk. 1.

1. Definitioner.

1.1 Crashworthiness.

Flyvemaskiners indretning med henblik på beskyttelse af ombordværende personer ved unormale flyveforhold, nødlandinger, havarier etc.

1.2.1 Trin-op.

Indvendig afstand, målt fra oversiden af gulvet til underkant af en udgangs lysning.

1.2.2 Trin-ned.

Udvendig afstand målt fra underkant af en udgangs lysning til overside af vinge eller andet fodfæste, der springer frem fra fuselagen og er af et sådant omfang, at det umiddelbart kan benyttes af en person, uden at denne skal udvise særlig agtpågivenhed.

1.3 Type A nødudgang.

En udgang, der har mindst 1065 mm (42 tommer) bred og mindst 1840 mm (72 tommer) høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/6 af bredden, og hvis lysnings underkant er i højde med gulvet.

1.4 Type I nødudgang.

En udgang, der har mindst 610 mm (24 tommer) bred og mindst 1220 mm (48 tommer) høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden, og hvis lysnings underkant er i højde med gulvet.

1.5 Type II nødudgang.

En udgang, der har mindst 510 mm (20 tommer) bred og mindst 1115 mm (44 tommer) høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden. Hvis udgangen er placeret foran eller bag vingen, skal lysningens underkant være i højde med gulvet. Hvis udgangen er placeret over vingen, må trin-op ikke være over 254 mm (10 tommer) og trin-ned ikke over 430 mm (17 tommer).

1.6 Type III nødudgang.

En udgang, der har mindst 510 mm (20 tommer) bred og mindst 915 mm (36 tommer) høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden, og trin-op ikke over 510 mm (20 tommer). Hvis udgangen er placeret over vingen, må trin-ned ikke være over 685 mm (27 tommer).

1.7 Type IV nødudgang.

En over vingen placeret udgang, der har mindst 485 mm (19 tommer) bred og mindst 660 mm (26 tommer) høj rektangulær lysning med hjørneradier ikke over 1/3 af bredden, og trin-op ikke over 735 mm (29 tommer) og trin-ned ikke over 915 mm (36 tommer).

1.8 Andre typer nødudgange.

For at større udgange, enten rektangulære eller af anden form, kan godtages som en af de under 1.3. til og med 1.7. nævnte typer, må den specificerede lysning kunne indskrives i den aktuelle udgangs lysning, og underkanten af den indskrevne lysning må overholde de specificerede trin-op og trin-ned.

1.9 Bugudgang.

En udgang fra passagerkabine gennem trykskallen og fuselagens bundskind, hvis dimensioner og fysiske udførelse giver mindst den samme persongennemstrømningshastighed som en type I nødudgang med flyvemaskinen i normal stilling på jorden med udfældede landingsstel.

1.10 Haleudgang.

En agten i flyvemaskinen placeret, bagudvendende udgang fra passagerkabine gennem trykskallen og gennem en agten for trykskallen beliggende fuselagekegle, der kan åbnes. Åbningsmetoden må være indlysende, og åbningen må kunne foretages ved kun een manøvre.

1.11 Evakueringsvej på vinge.

Et på vingeoversiden mellem en over vingen placeret nødudgang og vingens begrænsning, særligt behandlet og udstyret område, der kan benyttes af personer under evakuering.

2. Siddepladser

2.1 Enhver siddeplads, der optages af en person under kørsel, start og landing, eller under flyvning i turbulent luft, samt siddepladsens omgivelser, skal være indrettet således, at vedkommende person er beskyttet imod skader under påvirkning af de inertikræfter, luftfartøjet er certificeret til.

2.1.1 Enhver siddeplads skal være forsynet med et godkendt sikkerhedsbælte.

2.1.2 En siddeplads, hvis sidderetning danner en vinkel på mere end 18 grader med flyvemskinens langsgående lodrette symmetriplan, skal være forsynet enten med energiabsorberende støtte, der understøtter arme, skuldre, hoved og rygrad, eller, med en godkendt skuldersele, der hindrer hovedet i at ramme nogen skadende genstand.

2.1.3 I øvrigt kræves for enhver siddeplads, at personen skal være beskyttet mod hovedbeskadigelser på en eller flere af følgende måder

2.1.3.1 Ved en godkendt skuldersele, der hindrer hovedet i at ramme nogen skadende genstand.

2.1.3.2 Ved eliminering af alle skadende genstande inden for de cirkelbaner, hovedet vil beskrive.

2.1.3.3 Ved energiabsorberende støtte, der understøtter arme, skuldre, hoved og rygrad.

2.2 Passagerstole skal være således indrettet, at bagage, der er anbragt under dem, ikke kan glide fremad ved påvirkninger fra de maksimale inertikræfter, flyvemaskinen er certificeret til.

3. Last, bagage, løst udstyr m.v. i kabiner og cockpit.

3.1 I kabiner og cockpit skal der findes foranstaltninger, der hindrer, at besætningsbagage samt panttryudstyr, service- og salgsvogne m.v., der ikke er i brug, kan forskubbe sig eller komme løs under påvirkning af de maksimale inertikræfter, flyvemaskinen er certificeret til.

3.2 Ethvert bagage- og lastrum samt ethvert område, hvor ballast kan placeres, skal være forsynet med et skilt med engelsk eller skandinavisk tekst, der angiver lastningsforskrifter.

4. Døre og udgange i siden af fuselagen samt hale- og bugudgange.

Enhver dør eller udgang i siden af fuselagen (bortset fra sådanne, der fører ind til last- eller bagagerum, der ikke er tilgængelige fra passagerkabiner) med en højde på 1115 mm eller mere og en bredde mellem 510 og 1170 mm, hvis nederste kant er i højde med gulvet, samt enhver hale- og bugudgang for passagerer, skal opfylde følgende specifikationer

4.1 Dersom udgangen er placeret over vingen, skal der på vingen findes en evakueringsvej i overensstemmelse med punkt 9. Dersom udgangen er en type A-nødudgang, og der er trin ned, skal den være udstyret med nødsejl eller et lignende hjælpemiddel, indrettet i overensstemmelse med punkt 8, medmindre det er demonstreret, at udgangen uden sejl eller hjælpemiddel har samme persongennemstrømningshastighed som en identisk udgang, placeret uden for vingen.

4.2 Dersom udgangen er placeret uden for vingen, og der er mere end 1830 mm fra dens underkant til jorden, når flyvemaskinen står på udfældes understel, skal den være udstyret med et hjælpemiddel, indrettet i overensstemmelse med punkt 8. Er det en type A-udgang, skal hjælpemidlet være et nødsejl, der tillader evakuering af 2 rækker personer samtidig.

4.3 Udgangen skal kunne åbnes indefra og udefra, og den skal have

4.3.1 Identificerings- og lokaliseringsskilte samt indvendig åbningsanvisning i overensstemmelse med punkt 6.

4.3.2 Udvendig mærkning af ind- eller udgangen selv samt af dens udvendige åbningsmekanisme i overensstemmelse med punkt 10.

4.4 Identificerings- og lokaliseringsskilte samt adgangsveje til og gulvområder ved ind- eller udgangen skal være belyst eller oplyst i overensstemmelse med punkt 11.

4.5 Dersom udgangen er placeret over vingen, skal den have udvendig belysning i overensstemmelse med punkt 11.

4.6 Der skal findes adgang til og hjælperplads ved ind- eller udgangen i overensstemmelse med punkt 7.

4.7 Nødudgangen skal kunne åbnes i løbet af 10 sekunder regnet fra det øjeblik, åbningsmekanismen aktiveres, til døren eller udgangen er helt åben, med flyvemaskinen i normal stilling på jorden og med flyvemaskinen i enhver stilling forårsaget af sammenbrud af eet eller flere landingsstel. Det forudsættes, at fuselagen ikke er deformeret.

5. Nødudgange udover krævet minimum.

Enhver i passagerkabinen placeret nødudgang, der er udover det i henhold til typecertificeringsbestemmelserne for pågældende luftfartøj krævede minimum, skal enten dækkes eller opfylde betingelserne i punkt 4., med undtagelse af underpunkt 4.6., og være let tilgængelig.

6. Indvendig mærkning af nødudgange.

6.1 Hver passagernødudgang og de midler, hvormed den åbnes, skal være klart og tydeligt mærket.

6.2 Identificerings- og lokaliseringsskilte for passagernødudgange skal være læselige i en afstand, der er mindst lig kabinebredden.

6.3 Placeringen af enhver passagernødudgang skal være angivet ved et skilt, der er synligt for personer, der bevæger sig forud eller agterud ad den (de) af passagerer benyttede hovedgang(e).

6.3.1 Nær ved hver passagernødudgang skal der i loft oven over hovedgangen(e), eller på anden plads nær ved loftet, dersom placering i loftet er uhensigtsmæssig på grund af ringe loftshøjde, findes et lokaliseringsskilt, dog således at mere end een udgang kan dækkes af eet skilt, når hver udgang let kan ses derfra, hvor skiltet er monteret.

6.3.2 Nær ved eller på hver passagernødudgang skal findes et identificeringsskilt, dog således, at to udgange kan dækkes af eet skilt, når begge udgange let kan ses derfra, hvor skiltet er monteret.

6.3.3 På hvert skot eller anden genstand, der hindrer frit udsyn forud og agterud i kabinen og således skjuler en bagved liggende passagernødudgang, skal der findes et lokaliseringsskilt. Er montering på skot eller genstand umulig, kan skiltet monteres på et andet egnet sted. Skiltet skal angive, at udgang findes bag dette skot eller anden genstand.

6.4 Åbningshåndtag skal mærkes og anvisning på åbningsmetode angives

6.4.1 For hver passagernødudgang med en i en afstand af 750 mm (30 tommer) synlig og læselig mærkning og anvisning på eller ved udgangen.

6.4.2 For hver type A, type I eller type II nødudgang, der åbnes ved en roterende bevægelse af betjeningshåndtaget, udover mærkning af selve håndtaget, med

6.4.2.1 en cirkelbueformet rød pil med skaftbredde mindst 19 mm (3/4 tommer) og spidsbredde to gange skaftbredden. Pilens totallængde skal dække mindst 70 grader af en cirkel med radius ca. tre fjerdedele af håndtagslængden, og

6.4.2.2 ordet »OPEN« i 25 mm (1 tomme) høje røde bogstaver, anbragt vandret ved pilespidsen.

6.5 Et identificerings- og lokaliseringsskilt behøver kun at have teksten »EXIT«.

7. Adgang til og hjælperplads ved nødudgange.

7.1 Der skal være passage mellem adskilte passagerområder. Passagen skal være mindst 510 mm (20 tommer) bred og fri for forhindringer.

7.2 Dersom der er to eller flere hovedgange, skal der imellem disse være tværgange, der skal være mindst 510 mm (20 tommer) brede og fri for forhindringer. Ved hver type A-nødudgang skal der findes en sådan tværgang, der fører direkte ud i adgangsvejen mellem nødudgangen og hovedgangen.

7.3 Mellem hver nødudgang og nærmeste gang skal der findes en adgangsvej, der for

7.3.1 type A-nødudgangs vedkommende skal være mindst 915 mm (36 tommer) bred og fri for forhindringer

7.3.2 type I og II-nødudgangs vedkommende skal være mindst 510 mm (20 tommer) bred og fri for forhindringer

7.3.3 type III og type IV-nødudgangs vedkommende skal give passage, der ikke hindres af stole, køjer, eller andre fremspringende genstande på en sådan måde, at nødudgangens effektivitet nedsættes. I flyvemaskiner, hvis passagersædekapacitet ikke overstiger 19, kan mindre hindringer tillades, dersom kompenserende forholdsregler sikrer opretholdelsen af udgangens effektivitet.

I flyvemaskiner, hvis passagersædekapacitet er 20 eller mere, må ingen hindring, inklusive stolerygge i enhver position, inden for en afstand fra nødudgangen mindst lig det smalleste passagersæde, der er monteret i flyvemaskinen, rage ind i projektionen af nødgangslysningen.

7.4 Dersom nødudgangen skal være forsynet med hjælpemiddel i henhold til punkt 4., skal der ved nødudgangen være tilstrækkelig plads til, at eet eller flere besætningsmedlemmer, uden at den for den pågældende nødudgang krævede fri bredde nedsættes, kan assistere passagererne under en evakuering.

7.4.1 Ved type A-nødudgang skal der være en hjælperplads ved hver side af adgangsvejen.

7.4.2 Ved type I eller type II nødudgang skal der være en hjælperplads ved den ene side af gangen.

7.5 Enhver dør, der skal bruges for at nå nogen nødudgang, skal være forsynet med et passende skilt, der angiver, at døren skal være sikret i åben stilling under start og landing.

7.6 Enhver med et forhæng forsynet åbning, der skal bruges for at nå nogen nødudgang, skal være forsynet med et passende skilt, der angiver, at forhænget under start og landing skal være sikret i fratrukket stilling.

8. Evakueringshjælpemiddel ved nødudgange.

Dersom nødudgangens nederste kant er i højde med gulvet, skal evakueringshjælpemidlet være et selvbærende nødsejl, eller et lignende godkendt middel, således indrettet,

8.1. at det automatisk udfoldes samtidig med udgangens åbning indefra.

Anmærkning: Hvis nødudgangen også er passager- eller servicedør, skal den være udstyret med en anordning, der hindrer automatisk udfoldning ved normalt brug af udgangen, hvadenten udgangen åbnes inde- eller udefra,

8.2 at det automatisk gøres selvbærende inden for 10 sekunder efter udfoldningens begyndelse,

8.3 at det selvbærende har en sådan længde, at den nederste ende støtter på jorden med flyvemaskinen i enhver stilling forårsaget af sammenbrud af eet eller flere landingsstel,

8.4 at det, belyst ved fremmed eller integral lyskilde, er synligt fra flyvemaskinen, når det er udfoldet.

8.4.1 Dersom evakueringshjælpemidlet har integral lyskilde, må lyskilden

8.4.1.1 ikke ødelægges ved lagring,

8.4.1.2 med flyvemaskinen i enhver stilling, som angivet i punkt 8.3., give en belysning på ikke under 0,32 lux (0,03 foot candle), målt vinkelret på lysretningen, af jorden for enden af det selvbærende hjælpemiddel, hvor en person, der benytter det, vil ramme.

8.4.2 Dersom evakueringshjælpemidlet er belyst fra flyvemaskinens nødlyssystem, skal bestemmelserne i punkt 11 være opfyldt.

9. Evakueringsvej på vinger.

Ved enhver over vingen placeret nødudgang skal der på vingeoverfladen findes en evakueringsvej, der skal

9.1 være skridsikker, undtagen på flapsoversiden, dersom flaps kan anvendes til nedglidning,

9.2 være mindst 1220 mm (48 tommer) bred for nødudgange type A, og mindst 610 mm (24 tommer) bred for alle andre nødudgange.

Anmærkning: Dersom tilvejebringelse af evakueringsvej vil påvirke den pågældende flyvemaskines flyveegenskaber, skal forholdet forelægges for luftfartsdirektoratet til afgørelse.

9.3 have en overflade med mindst 80 pct. lysreflektion

9.4 have en farvekontrastfaktor til den omgivende overflade på mindst 5 til 1.

10. Udvendig mærkning af nødudgange.

Enhver nødudgang, der skal kunne åbnes udefra, og dens udvendige åbningsmekanisme, skal have tydelig udvendig afmærkning og, hvis det er påkrævet, have betjeningsmåden angivet.

10.1 Afmærkningen af udgangen skal inkludere en 50 mm (2 tommer) bred farvet stribe langs hele udgangens omkreds.

10.2 Den udvendige afmærkning, inklusive striben og betjeningsangivelsen, skal have stor farvekontrast til den omkringværende overflade. Hvis reflektionen fra den mørke farve er 15 pct. eller mindre, skal reflektionen fra den lysere farve være mindst 45 pct. Er reflektionen fra den mørke farve stærkere end 15 pct., skal reflektionsforskellen være mindst 30 pct. Reflektion er forholdet mellem reflekteret og modtaget lys.

10.3 Hvis der forefindes andre udgange end dem i siden af fuselagen, f.eks. bugudgange eller haleudgange, skal mærkning af åbningsmekanismer og betjeningsangivelse være i en iøjnefaldende rød farve, eller, dersom baggrunden er for sammenfaldende med rødt, en lys cromgul farve. Er der kun åbningsmekanismer på den ene side af fuselagen, skal den anden side have en iøjnefaldende henvisning.

11. Nødbelysning.

Der skal findes et af hovedlyssystemet uafhængigt nødlyssystem, der omfatter: Identificerings- og lokaliseringsskilte for nødudgange, almen kabinebelysning og belysning af adgangsveje til nødudgange, samt udvendig nødbelysning.

11.1 Identificerings- og lokaliseringsskilte for nødudgange skal have mindst 25 mm (1 tomme) høje, hvide bogstaver på en mindst 50 mm (2 tommer) høj, rød baggrund. Skiltene kan være elektrisk oplyste indefra eller selvlysende med en begyndelsesintensitet på mindst 160 microlambert. De nævnte farver kan ombyttes, dersom dette gør skiltet tydeligere.

Anmærkning: Mindst tilladt lysintensitet for skilte i brug er 100 microlambert.

11.2 Den almene belysning i passagerkabiner skal være sådan, at den gennemsnitlige belysning, målt for hver 1000 mm (40 tommer) i højde med stolearmlæn langs centerlinierne i langsgående hovedgange og tværgange mellem hovedgange er mindst 0.54 lux (0.05 foot-candle) og belysningen på hvert målpunkt mindst 0.10 lux (0.01 foot-candle). En langsgående hovedgang går langs ad fuselagen fra den forreste passagernødudgang eller det forreste sæde, hvis dette er længere fremme, til den agterste passagernødudgang eller det agterste sæde, hvis dette er længere agter.

11.3 Gulvet i adgangsveje mellem hovedgange og mellem passagernødudgange, hvis nederste kant er i højde med gulvet, og nærmeste hovedgang skal have en belysning på mindst 0.22 lux (0.02 foot-candle). Belysningen måles langs adgangsvejens midterlinie i ens højde over gulvet, og højst 150 mm (6 tommer) over dette.

11.4 Udvendigt nødlys skal findes ved hver over vingen placeret udgang således indrettet, at

11.4.1 der er en belysning, målt vinkelret på lysretningen, af et 0.2 m2 (2 square foot) stort område, hvor en person under evakueringen må antages først at sætte sin fod uden for kabinen, på mindst 0.32 lux (0.03 foot-candle),

11.4.2 der er en belysning, målt vinkelret på lysretningen, af et område med en minimumsbredde på 1220 mm (4 tommer), for type A-udgange og 610 mm (2 tommer), for alle andre udgange, og en længde lig de fjernest fra udgangen liggende 30 pct. af den i henhold til punkt 9 krævede evakueringsvej, på mindst 0.54 lux (0.05 foot-candle),

11.4.3 der er en belysning, målt vinkelret på lysretningen, af det sted på jorden, hvor en person, der under evakueringen benytter evakueringsvejen, normalt først vil ramme, på mindst 0.32 lux (0.03 foot-candle). Flyvemaskinens stilling forudsættes at modsvare stilling med udfældet landingsstel.

11.5 Dersom de i henhold til punkt 4 krævede evakueringshjælpemidler er belyst af det udvendige nødlyssystem, skal dette være således indrettet, at

11.5.1 der ved hver over vingen placeret nødudgang er en belysning, målt vinkelret på lysretningen med flyvemaskinens landingsstel udfældet, at det sted på jorden, hvor en person, der under evakueringen benytter evakueringsvejen over vingen, normalt først vil ramme, på mindst 0.32 lux (0.03 foot-candle),

11.5.2 der ved hver uden for vingen placeret nødudgang er en belysning, målt vinkelret på lysretningen, af jorden for enden af det selvbærende hjælpemiddel, hvor en person under evakueringen normalt først vil ramme, på mindst 0.32 lux (0.03 foot-candle).

11.6 Nødlyssystemet skal være således konstrueret, at

11.6.1 lysene kan tændes manuelt fra cockpit og fra et sted i passagerkabinen, der er let tilgængeligt fra et sæde, som normalt optages af et besætningsmedlem, og de manuelle kontakter er sikret mod utilsigtet tænding,

11.6.2 lysene tændes eller forbliver tændt ved afbrydelse (undtagen afbrydelse, der skyldes en lodret tværgående adskillelse af fuselagen som følge af nødlanding) af flyvemaskinens normale el-forsyning, dersom kontakterne er armerede eller sluttede.

11.7 De for nødbelysningen krævede intensiteter og belysninger skal kunne opretholdes i mindst 10 minutter under de kritiske forhold under en nødlanding.

11.8 Alle elektriske oplyste lokaliseringsskilte, der er krævet i henhold til punkt 6.3.2, skal kunne forblive i funktion efter et havari bortset fra dem, der ødelægges ved havariet.

12. Ikrafttrædelse.

12.1 Bestemmelserne i denne BL finder anvendelse på bedømmelsen af luftdygtighed for dansk registrerede flyvemaskiner fra den 1. september 1973.

12.1.1 Anmærkninger til punkt 8.1 finder dog kun anvendelse, såfremt flyvemaskinen er typecertificeret efter den 1. september 1973.

12.2 For flyvemaskiner, som den 1. september 1973 var dansk registreret, finder følgende punkter dog først anvendelse således

punkt 6: den 1. marts 1974,

punkt 2.1.2, 2.1.3 og 9: den 1. september 1974,

punkt 2.2, 3.1, 4, 5, 8, 11.2, 11.3, 11.4, 11.5 og 11.6: den 1. september 1975.

Hans Jensen

/ B. Helmø Larsen

Ingen