Legislator Case Law & Legislation
B19730048805 DK

Bekendtgørelse om uddannelsen på Dansk Sløjdlærerskole og Askov Sløjdlærerskole

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 1. Uddannelsen på Dansk Sløjdlærerskole og Askov Sløjdlærerskole har til formål at kvalificere lærere til at undervise i faget sløjd og dermed beslægtede aktivitetsområder i folkeskolen. De to skoler etablerer endvidere efteruddannelse samt videregående uddannelse i faget med henblik på undervisningen i aften- og ungdomsskolen samt på seminarierne.

I. Uddannelsens omfang og varighed.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 2. Uddannelsen i sløjd omfatter alternativt

a. Et årskursus af to semestres varighed, der omfatter træsløjd og metalsløjd som integrerede fagområder. Undervisningstimetallet udgør det dobbelte af det til enhver tid for liniefag i læreruddannelsen gældende. Der kan hertil lægges vejledningstimer efter nærmere herom fastsatte regler.

b. Et kursus i træsløjd og et kursus i metalsløjd, begge af eet semesters varighed og begge med samme undervisningstimetal som det til enhver tid for liniefag i læreruddannelsen gældende. Der kan hertil lægges vejledningstimer efter nærmere herom fastsatte regler.

Stk. 2. Ud over de i stk. 1 nævnte timetal tillægges der kursusformen a. indtil 36 timer og kursusformen b. indtil 18 timer til fagmetodik.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 3. Ud over de i § 2 nævnte kursus kan der oprettes

a. Videregående og supplerende kursus for folkeskolelærere i sløjd, herunder kursus, der kvalificerer til undervisning i aften- og ungdomsskolen, og som bygger på linieuddannelsen på seminarierne eller på den i § 2 omhandlede uddannelse.

b. Videregående kursus, der kvalificerer til undervisning på seminarieplan og på videregående og supplerende kursus for folkeskolelærere i sløjd.

c. Selvstændige kursus inden for beslægtede aktivitetsområder.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 4. Kursus i henhold til § 3 kan af sløjdlærerskolerne placeres på steder i landet, hvor behov og tilfredsstillende praktiske forhold er til stede.

II. Optagelsesbetingelser.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 5. Adgang til optagelse på skolerne har

1. Ansøgere, der har bestået eller forbereder sig til lærereksamen.

2. Ansøgere, der har bestået faglærereksamen i et hovedfag.

3. Ansøgere, der er dimitteret fra eller uddanner sig ved Den frie lærerskole i Ollerup.

4. Ansøgere, der har uddannet sig til pædagogisk virksomhed inden for socialpædagogiske dag- og døgninstitutioner for børn og unge.

Stk. 2. Når særlige forhold taler derfor, kan direktoratet for folkeskolen og seminarierne godkende optagelse af ansøgere, der ikke omfattes af stk. 1.

III. Undervisningen.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 6. Undervisningen i henhold til § 2 tilrettelægges i overensstemmelse med de for liniefagene træsløjd og metalsløjd i uddannelsen af lærere til folkeskolen gældende bestemmelser. Undervisningen efter § 2 a skal herudover tilgodese det helhedssyn, der ligger i retningslinierne for faget sløjd i folkeskolen.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 8. Skolerne fører mødelister over samtlige kursusdeltageres fremmøde. Mødelisterne underskrives af kursuslæreren.

IV. Afslutning af kursus, beviser m.v.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 9. Kursus i henhold til § 2 afsluttes med eksamen efter de for liniefagene træsløjd og metalsløjd i læreruddannelsen fastsatte bestemmelser.

Stk. 2. Eksamensresultatet indføres i en af direktoratet autoriseret protokol, der underskrives af eksaminator og censor.

Stk. 3. Til dem, der har bestået eksamen, udsteder forstanderen bevis herfor på blanketter, der udfærdiges af direktoratet for folkeskolen og seminarierne.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 10. Bevis for gennemførelsen af kursus i henhold til § 3 udstedes på grundlag af de i § 8 nævnte mødelister. Beviset udstedes af forstanderen på blanketter, der udfærdiges af direktoratet.

V. Vikarhjælp m.v. til kursisterne.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 11. Til kursisterne kan der ydes vikarhjælp m.v. i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 22-25 i lov nr. 235 af 8. juni 1966 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Stk. 2. Beregning og udbetaling af vikarhjælp m.v. sker ved skolernes forstandere.

VI. Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

§ 12. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. august 1973.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 340 af 19. december 1953 om provinslærerkursus i sløjd, bekendtgørelse nr. 35 af 17. februar 1958 om sløjdlæreruddannelse på de anerkendte sløjdlærerskoler, Dansk sløjdlærerskole og Askov sløjdskole og cirkulære nr. 151 af 20. juni 1961 om provinsårskursus i metalsløjd ophæves.

Stk. 3. Kursister, der ved sløjdlærerskolerne forud for bekendtgørelsens ikrafttræden har bestået en eksamen, der er godkendt af direktoratet for folkeskolen og seminarierne, og som opfylder kravene efter § 9, jfr. §§ 2 og 6, anses for at have bestået denne eksamen efter bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 27. august 1973.

Knud Heinesen

/J. Munck-Hansen.

Bekendtgørelse 1973 488 Historic

Bekendtgørelse om uddannelsen på Dansk Sløjdlærerskole og Askov Sløjdlærerskole

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →