Legislator Case Law & Legislation
B19730018305 DK

Bekendtgørelse om sygesikringsforholdet for udsendt personale m.fl. ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer m.v.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

§ 1. Ret til sygesikringens ydelser tilkommer ikke nedennævnte personer eller persongrupper

a) Chefen for herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer samt det diplomatiske personale.

b) Udsendte konsuler og konsulatsembedsmænd ved herværende konsulære repræsentationer, der er udenlandske statsborgere, og som ikke har fast bopæl her i landet.

c) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som administrativt og teknisk personale ved herværende udenlandske diplomatiske repræsentationer, og som ikke har fast bopæl her i landet.

d) Udenlandske statsborgere, der er konsulatsfunktionærer, ved konsulater, ledet af udsendte konsuler, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

e) Udenlandske statsborgere, der er beskæftiget som hushjælp ved herværende udenlandske diplomatiske eller konsulære repræsentationer, samt private tjenestefolk ved diplomatiske repræsentationer, når de pågældendes eneste indtægt fra indtægtsgivende beskæftigelse er lønnen fra udsenderstaten, og de ikke har fast bopæl her i landet.

f) Familiemedlemmer til de under a-d nævnte personer, der tilhører disses husstand, og som er fritaget for beskatning i samme omfang.

g) Udenlandske statsborgere, der har fast ophold her i landet, og som i øvrigt er beskæftiget for en udenlandsk stat eller internationale organisationer, og som ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

§ 2. Personer med fast bopæl her i landet, der er ansat i privat tjeneste ved fremmede staters diplomatiske eller konsulære repræsentationer, og som er fuldt skattepligtige her i landet, er berettiget til sygesikringens ydelser.

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

§ 3. Udtrykket fast bopæl i § 1 b-f skal forstås i overensstemmelse med de i indledningen nævnte konventioner, hvorefter det er afgørende, om den faste bopæl er etableret inden tidspunktet for den pågældendes ansættelse ved repræsentationen.

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

§ 4. De i § 1 nævnte personer kan ifølge særlige regler i medfør af andre internationale bestemmelser, såsom De europæiske Fællesskabers forordninger, være berettigede til sygesikringens ydelser.

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1973.

SOCIALMINISTERIET, DEN 29. MARTS 1973.

Eva Gredal.

/E. Arntzen.

Bekendtgørelse 1973 183 Historic

Bekendtgørelse om sygesikringsforholdet for udsendt personale m.fl. ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer m.v.

I medfør af § 1, stk. 5, i lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring fastsættes herved følgende regler om sygesikring af nedennævnte persongrupper, der ikke er fuldt skattepligtige her i landet, jfr. kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, sammenholdt med Wienerkonventionerne om diplomatiske og konsulære forbindelser, jfr. lov nr. 252 af 18. juni 1968 og lov nr. 67 af 8. marts 1972.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →