Legislator Case Law & Legislation
B19720053905 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 1972 539 Historic

§ 1

I finansministeriets bekendtgørelse nr. 496 af 12. november 1971 om pensionsbeskatningsloven foretages følgende ændringer

1. § 7 affattes således

"§ 7. Forsikringsselskaber har pligt til uden opfordring at give meddelelse om udbetalinger inden for et kalenderår, som er indkomstskattepligtige for modtagerne i medfør af pensionsbeskatningslovens § 24 og § 49, stk. 3, i det omfang indberetningspligt ikke er foreskrevet i skattekontrollovens § 7, stk. 1, litra c.

Stk. 2. Meddelelsen sendes senest 20. januar efter kalenderårets udløb til ligningskommissionen i den kommune, hvor selskabet har hjemsted. Er selskabet hjemmehørende i København eller Frederiksberg, sendes meddelelsen til det pågældende skattedirektorat. Den skal indeholde følgende oplysninger

1. Modtagerens navn, adresse og - for personers vedkommende - CPR-nummer.

2. Forsikringsselskabets navn og adresse.

3. Ydelsens art (bonus, dagpenge el.lign.)

4. Størrelsen af de samlede udbetalinger, der forfaldt i kalenderåret."

2. § 13 ophæves.

3. I § 18 ændres "punkt 14 i finansministeriets bekendtgørelse nr. 332 af 19. oktober 1962" til: "§ 9 i økonomi- og budgetministeriets bekendtgørelse nr. 334 af 5. juli 1972".

4. § 20 ophæves.

5. I § 21, 1. pkt., ændres "den i § 20, stk. 2, nævnte myndighed" til: "ligningskommissionen i den kommune, hvor pengeinstituttet har hjemsted. Er pengeinstituttet hjemmehørende i København eller Frederiksberg, sendes meddelelsen til det pågældende skattedirektorat."

6. § 22, stk. 2, nr. 1, affattes således

"1. obligationer (dog ikke præmieobligationer), der er optaget til offentlig kursnotering på Københavns Fondsbørs, og hvori midler tilhørende legater m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn efter de af justitsministeriet fastsatte regler kan anbringes,"

7. § 24 affattes således

"§ 24. Enhver arbejdsgiver skal i forbindelse med de almindelige lønoplysninger oplyse størrelsen af de beløb, som arbejdsgiveren i kalenderåret har indbetalt til en kapitalpensionsordning (kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, jfr. pensionsbeskatningslovens §§ 10-13) for arbejdstageren."

8. § 31 affattes således

"§ 31. Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes med bøde."

Ændringsbekendtgørelse 1972 539 Historic

§ 1, nr. 3, har virkning fra 20. april 1972, § 1, nr. 5 fra 7. december 1972. Iøvrigt har § 1 virkning fra 1. januar 1972.

Finansministeriet, den 14. december 1972.

Henry Gruenbaum.

Ændringsbekendtgørelse 1972 539 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →