Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om skibsmægleres og varemægleres virksomhed
Statutory Text (4 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 290 af 27. juni 1967 affattes § 1 således
»§ 1. Mæglere må ikke drive virksomhed som dispachør. Mæglere må heller ikke for egen regning drive handel eller rederivirksomhed, herunder bortfragtning af tidsbefragtede skibe, eller virksomhed som kommissionær, handelsagent eller handelsrejsende.
Stk. 2. Mæglere kan, uanset bestemmelserne i stk. 1, eje andele i partrederier, dog med den begrænsning, at en mæglers andel ikke må overstige en trediedel af den samlede indskudte kapital.
Stk. 3. Mæglere må ike som direktør, bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af de i stk. 1 omhandlede virksomheder.
Stk. 4. Mæglere kan, uanset bestemmelserne i stk. 3, forene hvervet som mægler med hvervet som korresponderende reder i partrederier, kommanditselskaber og lignende rederiselskaber.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 kommer ikke til anvendelse på mæglere, der før d. 1. december 1972 lovligt har drevet eller deltaget i ledelsen eller driften af en af de i stk. 1 og 3 omhandlede virksomheder.
Stk. 6. Handelsministeren kan i tilfælde, der falder uden for bestemmelserne i stk. 1 og stk. 3, forbyde en mægler at drive en erhvervsvirksomhed, der skønnes uforenelig med hvervet som mægler.
Stk. 7. Handelsministeren kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, jfr. stk. 2, og 3.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1972.
Handelsministeriet, den 21. november 1972.
P. M. V.
O. Mueller.
/H. Duborg.
Bekendtgørelse om ændring i bekendtgørelse om skibsmægleres og varemægleres virksomhed
Ingen