Legislator Case Law & Legislation
B19720025605 DK

Bekendtgørelse om forkyndelse.

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 1. Den, der iværksætter forkyndelse, bestemmer, om forkyndelsen skal søges foretaget som brevforkyndelse, postforkyndelse eller stævningsmandsforkyndelse.

Stk. 2. Private kan dog ikke iværksætte postforkyndelse uden rettens medvirken.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 2. Det, der skal forkyndes, skal sendes eller afleveres i lukket kuvert eller på anden måde således tillukket, at uvedkommende ikke bliver bekendt med indholdet. Dette gælder dog ikke, hvor en stævningsmand, politiet eller en sognefoged foretager forkyndelse over for den pågældende personlig.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 3. Post- og stævningsmandsforkyndelse må kun ske på den pågældendes arbejdssted, såfremt det ikke kan antages, at der kan træffes nogen på hans bopæl eller opholdssted, over for hvem forkyndelse kan ske, eller særlige grunde i øvrigt taler for, at forkyndelsen sker på arbejdsstedet.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 4. Ved brevforkyndelse skal der vedlægges en frankeret svarkuvert, når fremsendelse sker gennem postvæsenet.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 5. Ved postforkyndelse skal den kuvert, i hvilken genparten overgives til postvæsenet, tydelig være påtegnet ordet »afleveringsattest«.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 6. Anmodning om forkyndelse ved stævningsmand sendes til retten eller en stævningsmand i den retskreds, hvor forkyndelse skal ske.

Stk. 2. Såfremt genparten, der skal overgives til den pågældende, ikke er indrettet således, at den kan lukkes, skal der medfølge en åben kuvert, der er påført den pågældendes navn.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 7. Medmindre retten træffer anden bestemmelse, skal den, der ønsker rettens medvirken til forkyndelse, udover det, der skal forkyndes, vedlægge to genparter for hver person, over for hvem forkyndelse skal ske.

Stk. 2. Ved postforkyndelse kan retten yderligere forlange, at afleveringsattest og kuvert overgives den i udfyldt stand.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§8. Kan en forkyndelse ikke foretages på grundlag af de foreliggende oplysninger om den pågælgendes adresse, opholdssted eller arbejdssted, og kan nye oplysninger ikke tilvejebringes ved henvendelse til folkeregisteret eller på anden måde, skal politiet efter anmodning yde bistand til fremskaffelse af sådanne oplysninger. Anmodning herom rettes til politiet på det sted, hvor den pågældende efter det foreliggende må formodes at bo eller opholde sig, eller hvor han sidst har boet eller opholdt sig.

Stk. 2. Politiet foretager forkyndelsen, hvis der i forbindelse med politiets undersøgelse træffes nogen, over for hvem forkyndelse kan ske.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1972.

Justitsministeriets, den 20. juni 1972.

K. Axel Nielsen.

/Taksøe-Jensen.

Bekendtgørelse 1972 256 Historic

Bekendtgørelse om forkyndelse.

I medfør af § 57, stk. 4, og § 165, stk. 1, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 609 af 19. december 1969, som ændret bl.a. ved lov nr. 66 af 8. marts 1972, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →