Bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse.

§ 1. Arbejdsformidlingskontorerne godkender inden for rammerne af de i henhold til lovens § 97 a, stk. 5, til rådighed stillede beløb efter indhentet udtalelse fra arbejdsmarkedsnævnet ydelsen af statstilskud i henhold til lovens § 97 a, stk. 1, og fastsætter de nærmere vilkår for ydelsen af statstilskud samt det tilskud, der vil kunne ydes, jfr. kapitel IV.

II. Hvem kan få statstilskud.

§ 2. Tilskud kan ydes til beskæftigelse ved arbejde, som udføres af eller for statsinstitutioner, amtskommuner eller kommuner. Hvor særlige forhold taler derfor, kan tilskud ydes til arbejde, som udføres af eller for private institutioner såsom aktieselskaber, interessentskaber, andelsselskaber, havnebestyrelser, ejerlav etc., eller private. Arbejde, hvortil tilskud ydes, kan iværksættes i fællesskab af flere kommuner, institutioner etc.

§ 3. Det er en forudsætning for ydelsen af tilskud til arbejde, der udføres af eller for private institutioner eller private, at arbejdsresultatet kommer en større kreds af personer til gode. Ydelsen af sådanne tilskud er endvidere i almindelighed betinget af, at vedkommende kommune anbefaler tilskuddets ydelse, og at kommunen - eventuelt amtskommunen - påtager sig det i § 25 nævnte ansvar for arbejdets tilfredsstillende planlægning og gennemførelse, samt af, at der gennem tinglysning af servitut eller på anden måde drages omsorg for, at de værdier, som skabes ved arbejdet, bevares.

III. I hvilke tilfælde kan tilskud ydes.

§ 4. Der bør fortrinsvis ydes tilskud til arbejder, ved hvilke der er betydelige udgifter til arbejdsløn til henviste ledige i forhold til udgiften til materialer ect., og der bør tages hensyn til, om arbejdet har almen samfundsmæssig betydning eller er af betydning for vedkommende lokale områdes udvikling. I områder, hvor der er særligt behov for udjævning af sæsonsvingninger i beskæftigelsen, bør der endvidere tages hensyn til, om arbejdet er egnet til udførelse i vintermånederne.

§ 5. Arbejde, hvortil der ydes statstilskud, skal være ekstraordinært, d.v.s. at det ikke ville blive udført - i hvert fald ikke for tiden - hvis der ikke ydes tilskud. Der kan derfor ikke ydes tilskud til ordinære reparations- og vedligeholdelsesarbejder eller til arbejde, hvis udførelse i øvrigt for tiden er påkrævet.

§ 6. Arbejdet skal være egnet til at opretholde eller genskabe de henviste lediges arbejdsevne.

§ 7. Ved afgørelsen af spørgsmålet om ydelse af tilskud bør udgangspunkt tages i ledighedsforholdene i vedkommende kommune eller større område. Der kan endvidere tages hensyn til kommunens eller kommunernes økonomiske situation.

§ 8. Godkendelse bør sædvanligvis kun gives til arbejde, der udføres i vedkommende finansår, eventuelt dog således at det stilles i udsigt, at yderligere tilskud kan forventes i et senere finansår, såfremt forholde taler derfor, og arbejdsformidlingskontoret råder over de fornødne midler.

§ 9. Der kan i almindelighed ikke og kun efter forudgående forelæggelse for arbejdsdirektøren ydes tilskud til arbejde, til hvis udførelse der ydes tilskud eller lån i henhold til anden lovgivning. Arbejdsdirektøren forhandler om sagen med den myndighed, gennem hvilken tilskud eller lån ydes.

§ 10. Ydelsen af statstilskud til udførelse som beskæftigelsesarbejde af arbejder på veje, som er eller efter arbejdets udførelse vil blive optaget som offentlige veje, vil i tiden indtil 1. april 1972 - i hvilket tidsrum lov om tilskud til de offentlige veje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 367 af 22. juli 1970, er gældende - fortsat ske efter de særlige bestemmelser i vejtilskudsloven, hvorfor der i dette tidsrum ikke vil kunne ydes tilskud til sådanne arbejder i henhold til § 97a. Efter 1. april 1972 - på hvilket tidspunkt vejtilskudsloven er ophævet, jfr. lov af 9. juni 1971 om offentlige veje - vil tilskud i henhold til § 97a, såfremt betingelserne derfor i øvrigt er opfyldt, kunne ydes til de omhandlede arbejder. Sager af denne art må dog forinden godkendelsen til tilskud forelægges arbejdsdirektoratet, som forhandler med vedkommende vejbestyrelse.

§ 11. Der kan ydes tilskud til optræning i kontorfaget o.lign., herunder til særlig undervisning i forbindelse hermed. Ydelsen af et sådant tilskud kan dog først godkendes efter forudgående forelæggelse for arbejdsdirektøren, der træffer bestemmelse om tilskudsvilkårene, jfr. afsnit IV.

IV. Statstilskuddet.

§ 12. Tilskuddet udgør for arbejder, som udføres for statsinstitutioner el.lign. (såsom fredningsplanudvalgene og Det danske Hedeselskab), 120 pct. af udgiften til arbejdsløn til henviste ledige. Til arbejder, som udføres for andre end statsinstitutioner el.lign., ydes statstilskud med et fast beløb pr. arbejdstime pr. henvist ledig, svarende til ca. 80 pct. af arbejdslønnen. Beløbet fastsættes af arbejdsdirektøren efter forhandling med landsarbejdsnævnet for et finansår ad gangen som gældende for hele landet. Grundlaget for fastsættelsen er den for arbejdsmænd og specialarbejdere ved landsdækkende overenskomst fastsatte almindelige timeløn med akkordafsavnstillæg, feriegodtgørelse, søgnehelligdagsgodtgørelse, sygelønsbidrag og bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 13. Arbejdsdirektøren kan, hvor ganske særlige forhold taler derfor, godkende en anden tilskudssats eller godkende, at der ydes tilskud til aflønning af instruktører, formænd, særligt uddannet arbejdskraft el.lign. Ved afgørelsen skal den beskæftigelsesmæssige interesse i arbejdets udførelse afvejes mod iværksætterens interesse i arbejdsresultatet.

§ 14. Efter nærmere af arbejdsdirektøren fastsatte retningslinier kan der ydes tilskud til dækning af udgifter til særlige foranstaltninger til sikring af et arbejdes udførelse i vintertiden.

V. Arbejdskraften.

§ 15. Arbejdsformidlingskontoret henviser ledige til beskæftigelse ved arbejde med statstilskud.

§ 16. Der henvises fortrinsvis ledige, som på grund af alder, svagelighed eller andre personlige forhold har vanskeligt ved at få andet passende arbejde. Der kan ikke henvises personer, som er fyldt 67 år.

§ 17. Der kan endvidere efter arbejdsformidlingskontorets skøn henvises ledige, som har behov for en periodes arbejdstræning for at kunne påtage sig andet arbejde eller få udbytte af kursus i henhold til uddannelseslovgivningen eller anden oplæring.

§ 18. Henvisningen sker for en periode, der fastsættes af arbejdsformidlingskontoret under hensyn til arbejdets varighed og den pågældendes forhold. Beskæftigelsen kan dog kun, hvor særlige forhold taler derfor, strække sig over mere end 26 uger inden for 12 måneder.

§ 19. De henviste arbejdere betragtes, så længe beskæftigelsen varer, som tilmeldt arbejdsformidlingskontoret som arbejdssøgende og må derfor efter kontorets bestemmelse afgå fra arbejdet, såfremt der kan anvises dem andet passende arbejde.

§ 20. Arbejdets ledelse kan selv antage nødvendige formænd og særligt uddannet arbejdskraft, som er nødvendig til arbejdets udførelse. Sådan antagelse kan dog først finde sted, når det ved forhandling med vedkommende arbejdsformidlingskontor er konstateret, at der ikke i området findes kvalificerede arbejdsløse.

§ 21. Arbejdets ledelse skal til enhver tid holde arbejdsformidlingskontoret underrettet om, hvorvidt og i hvilke tidsrum der er brug for arbejdskraft ved arbejdet, samt om tilgang og afgang af arbejdskraft.

VI. Arbejdernes udførelse.

§ 22. Iværksættelse af arbejde med tilskud i henhold til lovens § 97 a kan kun ske efter forudgående tilladelse fra vedkommende arbejdsformidlingskontor. I forbindelse med tilladelsen kan kontoret fastsætte nærmere vilkår for arbejdets udførelse, således med hensyn til tidsrummet for udførelsen og arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning. Arbejdsformidlingskontoret træffer endvidere afgørelse angående andre spørgsmål, som måtte opstå ved administrationen af bestemmelserne.

Stk. 2. Tilsvarende iværksættelsestilladelse som nævnt i stk. 1 kræves efter et arbejdes standsning i 6 uger eller mere.

§ 23. Såfremt det stedlige behov for arbejdskraft til ordinært arbejde taler derfor, kan arbejdsformidlingskontoret forlange, at et arbejde med tilskud efter lovens § 97 a standses midlertidigt eller udføres med nedsat arbejdsstyrke.

§ 24. Løn- og arbejdsvilkårene skal være de ved tilsvarende arbejde sædvanlige. Arbejdsdirektøren kan dog i ganske særlige tilfælde, f.eks. ved henvisning af arbejdskraft, der har et særligt behov for oplæring, efter indstilling fra vedkommende arbejdsmarkedsnævn godkende sådanne afvigelser, som der er opnået enighed om med de arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, som normalt slutter overenskomst om løn- og arbejdsvilkår for tilsvarende arbejde.

§ 25. Statsinstitutioner, amtskommuner og kommuner har selv ansvaret for den tilfredsstillende tekniske planlægning og gennemførelse af arbejder, som de ønsker at iværksætte. De pågældende institutioner m.v. har endvidere ansvaret for, at arbejdets gennemførelse er i overensstemmelse med eventuelle for vedkommende område gældende almindelige forskrifter i dispositionsplaner, byplanvedtægter, bygningsvedtægter etc., samt for at krav i lovgivningen m.v. om teknisk godkendelse af detailplaner etc. overholdes. Ved arbejder, som iværksættes af private institutioner eller private, har vedkommende kommune - og i tilfælde, hvor et arbejde foregår i flere kommuner, amtskommunen - normalt det tilsvarende ansvar.

§ 26. Vejledning og bistand med hensyn til særlige foranstaltninger til sikring af arbejdets udførelse i vintertiden kan fås ved henvendelse til arbejdsministeriets og boligministeriets vinterkonsulenttjeneste, Byggecentrum-København, Gyldenløvesgade 19, 1600 København V. (tlf.(01) 12 73 73).

§ 27. Såfremt et arbejde omfattes af arbejderbeskyttelseslovgivningen (lovbekendtgørelser nr. 297, 298 og 299 af 4. juli 1968), påhviler det såvel iværksætteren af arbejdet, eventuelt vedkommende entreprenør, som arbejdsformidlingskontoret at anmelde arbejdet til arbejdstilsynet, jfr. socialministeriets bekendtgørelser nr. 79, 80 og 81 af 25. marts 1955 om anmeldepligt i henhold til arbejderbeskyttelseslovene og cirkulære nr. 116 af 4. juni 1959 om samarbejde mellem de offentlige arbejdsanvisningskontorer (nu arbejdsformidlingskontorer) og arbejdstilsynet. Arbejdsformidlingskontorets pligt bortfalder, når kontoret har konstateret, at anmeldelse har fundet sted.

§ 28. Boligministeriets cirkulære nr. 80 af 9. maj 1971 om fast pris og tid på bygge- og anlægsarbejder finder ikke anvendelse på arbejder, der udføres med tilskud i henhold til lovens § 97 a.

VII. Indberetninger og anvisning af tilskud.

§ 29. Indberetning om tilskudsberettigende arbejdstimer og udgifter, jfr. kapitel IV, indsendes i 2 eksemplarer med bilag til vedkommende arbejdsformidlingskontor snarest efter arbejdets afslutning og for arbejder af længere varighed sædvanligvis kvartalsvis. Indberetningen udfærdiges på særlige blanketter, der udleveres af kontoret. Efter stedfunden kontrol afgiver arbejdsformidlingskontoret ved indsendelse af det ene eksemplar af indberetningen samt bilagene indstilling om anvisning af tilskud til arbejdsdirektoratet, som kontrollerer, om anvisning kan finde sted inden for de midler, som i henhold til lovens § 97 a, stk. 5, er stillet til rådighed for arbejdsformidlingskontoret, og derefter anviser tilskuddet.

Stk. 2. I særlige tilfælde kan arbejdsministeriet efter indstilling fra arbejdsdirektøren godkende, at udbetalingen af tilskud sker gennem arbejdsformidlingskontoret af en af arbejdsdirektoratet til kontoret udbetalt rådighedssum.

VIII. Klager.

§ 30. Klager over et arbejdsformidlingskontors afgørelser ved administrationen af bestemmelserne om særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse kan af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen indbringes for arbejdsdirektøren. Direktørens afgørelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af vedkommende indbringes for arbejdsministeriet. Der tænkes herved bl.a. på klager fra institutioner etc., som ikke har kunnet opnå tilskud efter loven, og klager fra personer, som er henvist til eller ikke har kunnet henvises til arbejde efter loven.

IX. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

§ 31. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1971.

Stk. 2. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 184 af 7. maj 1969 om regulering af beskæftigelsesarbejder ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse anvendes dog indtil videre fortsat på arbejder, som er godkendt til udførelse i henhold til lov nr. 354 af 27. december 1958 om iværksættelse af offentlige arbejder m.v. og beskæftigelse af arbejdsløse eller tidligere beskæftigelseslove, og som opretholdes i medfør af overgangsbestemmelserne i § 2 i lov nr. 104 af 25. marts 1971.

Arbejdsministeriet, den 29. juni 1971.

Lauge Dahlgaard.

/J. Casse.

Bekendtgørelse om særlige foranstaltninger til beskæftigelse af arbejdsløse.

I henhold til § 97 a, stk. 5, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., jfr. lovbekendtgørelse af 22. juni 1971, fastsættes følgende

I. Godkendelse til statstilskud.

Ingen