Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

§ 1. Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser er 7 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden må slutte forkyndelsesforretningen som forgæves. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i cirkulæret om tjenestemænds godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser, således at godtgørelsen for så vidt angår benyttelse af automobiler, kabinescootere og motorcykler beregnes efter reglerne i cirkulærets § 4.

Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen. I andre sager påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.

§ 2. Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.

§ 3. Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. april 1971.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 465 af 22. september 1969 om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger ophæves.

Justitsministeriet, den 4, maj 1971.

Knud Thestrup.

/K. Arildsen.

Bekendtgørelse om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger.

I henhold til § 153, stk. 4, og § 480, stk. 2, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 609 af 19. december 1969 fastsættes

Ingen