Legislator Case Law & Legislation
B19702650205 DK

Typegodkendelse af MF/HF enkelsidebåndanlæg for radiotelefoni til brug ombord i skibe. Sendere. Målemetoder og specifikationer m.m.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1970 26502 Historic

Typegodkendelse af MF/HF enkelsidebåndanlæg for radiotelefoni til brug ombord i skibe. Sendere. Målemetoder og specifikationer m.m.

GENERALDIREKTORATET FOR

POST- OG TELEGRAFVÆSENET.

Typegodkendelse af MF/HF enkeltsidebåndsanlæg

for radiotelefoni til brug ombord i skibe. Sendere.

Målemetoder og specifikationer m.m.

April 1970. Indledning .

Nærværende specifikationer repræsenterer de minimumskrav, som sendere for enkeltsidebånds-radiotelefoni i mellem- og kortbølgebåndet må opfylde, for at de af post- og telegrafvæsenet kan godkendes til brug ombord i danske skibe.

Ved udarbejdelsen af disse specifikationer og målemetoder er der taget vidtgående hensyn til det internationale arbejde, post- og telegrafvæsenet sammen med andre landes administrationer deltager i for opnåelse af en harmonisering af specifikationer for maritime enkeltsidebåndsanlæg.

Det må forventes, at nærværende bestemmelser kan blive underkastet ændringer som følge af de fortsatte bestræbelser på, at opnå internationalt ensartede målemetoder og specifikationer, eller som følge af eventuelle andre forhold, f.eks. af teknisk eller operationel art, som kan nødvendiggøre ændringer.

Nærværende bestemmelser er gældende indtil videre og vil med øjeblikkelig virkning blive benyttet ved afprøvning af maritime enkeltsidebåndsanlæg. Indholdsfortegnelse. Side 1. Almindelige regler for anvendelse af enkeltsidebånds- telefonisendere i den maritime tjeneste . 5 1.1. Frekvensområder. 1.2. Bølgetyper og bærebølgeniveau. 1.3. Sidebånd. 1.4. Nød- og kaldefrekvensen 2182 kHz. 1.5. Antal sendefrekvenser. 1.6. Bemærkning. 2. Almindelige krav til opbygningen. 7 3. Målebetingelser . 12 3.1. Normale målebetingelser. 3.2. Specielle målebetingelser. 3.3 Kunstantenne. 4. Udgangseffekt . 14 4.1. Definition. 4.2. Målemetode. 4.3. Krav til størrelsen af udgangseffekten i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz. 4.4. Krav til størrelsen af udgangseffekten i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz. 4.5. Effektreduktion. 5. Kompression og begrænsning . 16 5.1. Målemetode. 5.2. Krav. 6. Intermodulation . 17 6.1. Målemetode. 6.2. Krav. 6.3. Driftstid ved udstyring med et totonesignal. 7. Bærebølgeundertrykkelse . 18 7.1. Definition. 7.2. Målemetode. 7.3. Krav. 8. Uønsket udstråling . 19 8.1. Definition. 8.2. Målemetode. 8.3. Krav. 9. Modulationskarakteristik . 20 9.1. Definition. 9.2. Målemetode. 9.3. Krav. 10. Tolerance og korttidsstabilitet . 21 10.1. Definition. 10.2. Målemetode. 10.3. Krav. 10.4. Definition. 10.5. Krav. 11. Støj og brum . 22 11.1. Definition. 11.2. Målemetode. 11.3. Krav. 12. Uønsket frekvensmodulation. 22 1

3 .

Bestemmelser vedrørende godkendelse af anlæg. 23 13.1. Indsendelse af anmodning om afprøvning. 13.2. Indsendelse af anlæg til afprøvning. 13.3. Godkendelse. 1. Almindelige regler for anvendelse af enkeltsidebåndstelefonisendere i den maritime tjeneste . 1.1. Frekvensområder .

Afhængigt af brugen skal senderen kunne afstemmes til et antal frekvenser (se pkt. 1.5.) i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz, herunder nød- og kaldefrekvensen 2182 kHz, og/eller frekvensområdet 4 - 27,5 MHz, sidstnævnte område i følgende bånd

4063,0 - 4142,5 kHz 6200,0 - 6216,5 kHz 8195,0 - 8288,0 kHz 12330,0 - 12431,5 kHz 16460,0 - 16576,0 kHz 22000,0 - 22112,0 kHz 25010,0 - 25600,0 kHz.

1.2. Bølgetyper og bærebølgeniveau .

Senderen skal kunne udsende følgende bølgetyper

A3J (bærebølge undertrykt mindst 40 dB)

A3A (bærebølge undertrykt 16 +/- 2 dB)

A3H (fuld bærebølge). 1.3. Sidebånd .

Øvre sidebånd skal benyttes. 1.4. Nød- og kaldefrekvensen 2182 kHz .

På nød- og kaldefrekvensen 2182 kHz må bølgetype A3A og A3J ikke kunne benyttes. 1.5. Antal sendefrekvenser .

For så vidt angår antallet af mulige kanalfrekvenser skelnes for enkeltsidebåndssendere mellem de 2 kategorier A og B, hvor kategori B repræsenterer minimumskravet for alle skibe. I betragtning af den stadigt stigende trafikmængde og de væsentlige fordele, der også for brugeren ligger i, at man i størst muligt omfang kan udnytte de foreliggende frekvensmuligheder, således at korrespondancen kan afvikles under de bedst mulige betingelser, skal man meget kraftigt anbefale, at der anvendes anlæg hørende til kategori A. 1.5.1. Antal sendefrekvenser 1605 - 4000 kHz .

Sendere, som i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz indeholder mulighed for afstemning til mindst 20 kanalfrekvenser, betegnes som henhørende til kategori A .

Senderen skal i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz indeholde mulighed for afstemning til mindst 9 kanalfrekvenser. Sendere, som opfylder denne specifikation uden at kunne henregnes til kategori A, betegnes som hørende til kategori B . 1.5.2. Antal sendefrekvenser 4 - 27,5 MHz .

Sendere, som i hvert af frekvensbåndene 4, 8, 12, 16 og 22 MHz indeholder mulighed for afstemning til mindst 8 kanalfrekvenser, og som i hvert af båndene 6 og 25 MHz har mulighed for afstemning til mindst 4 kanalfrekvenser, betegnes som hørende til kategori A .

Senderen skal indrettes, så den i frekvensbåndene 4, 6, 8, 12, 16, 22 og 25 MHz indeholder mulighed for afstemning til mindst 3 kanalfrekvenser i hvert bånd. Sendere, som opfylder denne specifikation uden at kunne henregnes til kategori A, betegnes som henhørende til kategori B . 1.6. Bemærkning .

Såfremt senderens frekvensindstilling er baseret på frekvenssyntese, skal der i udstyret være indbygget foranstaltninger, som umuliggør udsendelse på andre frekvenser end de tildelte, medmindre udstyret er installeret i et telegrafipligtigt skib og betjenes af en telegrafist.

+++TAST+++ 2.5. Opvarmningstid.

2.5.1. Senest 1 minut efter at være tilsluttet forsyningsspændingen skal senderen være fuldt driftsklar, hvorved forstås, at samtlige krav i nærværende specifikationer skal være opfyldt.

2.5.2. Er udstyret forsynet med krystalovn eller andre kredsløb, som kræver større opvarmningstid end 1 minut, tillades for disse kredse en opvarmningstid på maksimalt 30 minutter, forudsat at den nødvendige forsyningsspænding til de pågældende kredse ikke kan afbrydes med de(n) på senderens kabinet anbragte normale driftsafbryder(e). Disse kredse skal således kunne tilføres forsyningsspænding uden at senderen iøvrigt aktiveres, og i betjeningsvejledningen skal den nødvendige opvarmningstid tydeligt anføres.

2.5.3. Ovennævnte kredsløb skal være dimensioneret for kontinuerlig drift, og såfremt der på senderens kabinet findes en særlig afbryder for disse kredse, skal denne afbryders funktion klart fremgå af opmærkningen, og i betjeningsvejledningen skal være anført, at disse kredsløb normalt skal være tilsluttet forsyningsspænding, således at senderens opvarmningstid ikke overskrider 1 minut. 2.6. Driftstid.

Senderen skal, når den moduleres med et talesignal, kunne anvendes i kontinuerlig drift. 2.7. Frekvensskift.

Skift fra een frekvens til en anden indenfor hvert af områderne 1605 - 4000 kHz og 4 - 27,5 MHz skal kunne ske i løbet af højst 15 sekunder. 2.8. Frekvensvalg .

Der skal være mulighed for, at sendefrekvenserne kan vælges uafhængigt af modtagefrekvenserne. 2.9. Skift mellem bølgetyper.

Skift fra een bølgetype til en anden bølgetype skal kunne foretages ved hjælp af kun eet betjeningsgreb.

Den normale driftsform ved korrespondance med kyststationer er duplex, og udstyret skal derfor være indrettet herfor. 2.11. Skift mellem sending og modtagning .

2.11.1. Samtlige installationer skal være således indrettet, at den tid, der i de tilfælde, hvor duplex ikke anvendes, er nødvendig for overgang mellem sending og modtagning, bliver så kort som mulig.

2.11.2. For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning og omvendt skal, når manuel omstilling anvendes, skifteanordningen være en ikke låsende omskifter indbygget i mikrotelefonen eller mikrofonen. Når omskifteren ikke er nedtrykket, skal anlægget være i modtagestilling. 2.12 Forsinket indkobling af spændinger .

Hvis senderen er indrettet således, at det er nødvendigt at forsinke indkoblingen af visse spændinger i forhold til tidspunktet for tilslutningen af forsyningsspændingen, skal dette ske automatisk, f. eks. ved hjælp af tidsforsinkede relæer. 2.13. Uønsket udstråling fra kabinet m.m .

2.13.1. HF-udstrålingen fra senderens kabinet skal ved hjælp af passende afskærmning gøres mindst mulig.

2.13.2. HF-spændinger, som forekommer på senderens forsyningsterminaler, skal gøres mindst mulige. 2.14. Antenneamperemeter .

Senderen skal være forsynet med et instrument, der viser antennestrømmen. En fejl i instrumentet må ikke give anledning til en afbrydelse af antennekredsen. 2.15. Indikation for at senderen er tastet .

Senderen skal være således indrettet, at det er muligt ved simpel ledningsføring at tilslutte en indikator til fjernvisning af, at senderen er tastet. 2.16. Opmærkning m.m .

2.16.1. Funktionen af alle måleinstrumenter, kontrollamper, tilslutningsklemmer, betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på senderen.

2.16.2. Senderen skal være mærket med fabrikat, typebetegnelse og løbenummer. Dette gælder også det eksemplar, der indleveres til typegodkendelse. Mærkningen skal være således placeret på senderen, at den er let synlig, når senderen er anbragt i normal position.

2.16.3. Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f. eks. ske ved gravering eller prægning eller ved anvendelse af metalskilt. 2.17. Alarmsignal.

2.17.1. Hvis der i senderen er indbygget en signalanordning for automatisk udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal, kan senderen kun typegodkendes, såfremt signalanordningen opfylder de i punkterne 2.17.2 - 2.17.8. anførte betingelser.

2.17.2. Anordningen skal kunne frembringe det radiotelefoniske alarmsignal, bestående af to vekslende toner med frekvensen 1300 Hz +/- 1,5%, henholdsvis 2200 Hz +/- 1,5%.

Varigheden af hver tone skal være 250 millisekunder +/- 50 millisekunder. Mellemrummet mellem tonerne må ikke overstige 50 millisekunder, og forholdet mellem den kraftigere og den svagere tones amplitude skal være inden for grænserne 1 - 1,2.

2.17.3. Anordningen skal hurtigt kunne sættes i drift og skal uden yderligere regulering kunne modulere senderen uafbrudt i mindst 30 sekunder med en modulationsgrad på mindst 70%.

2.17.4. Anordningen skal til enhver tid kunne tages ud af drift for øjeblikkelig udsendelse af nødmelding.

2.17.5. Anordningen skal være behørigt sikret mod tilfældig start og skal være indrettet på en sådan måde, at muligheden for utilsigtet udsendelse af det radiotelefoniske alarmsignal er gjort mindst mulig.

2.17.6. Funktionen skal kunne kontrolleres hørligt, uden at senderen nødvendigvis holdes i drift.

2.17.7. Alle indstillingsorganer, der har indflydelse på signalets karakteristik, skal være fast indstillet og må ikke være tilgængelige fra senderens yderside.

2.17.8. Betingelserne skal være opfyldt under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 3. Målebetingelser .

Om radioudstyr til brug ombord i skibe gælder det almindeligt, at udstyret skal kunne modstå og stadigt være fuldt funktionsdygtigt under de vekslende ydre forhold, der kan optræde ombord på skibe. Hvor intet andet er nævnt, skal specifikationerne være opfyldt for omgivelsestemperaturer mellem O grader C og +40 grader C, samt for forsyningsspændinger indenfor +/- 10% i forhold til nominel værdi.

Ved typegodkendelsesmålingerne anvendes nedenstående »Normale målebetingelser« og »Specielle målebetingelser«, sidstnævnte dog kun i det omfang, det er nævnt under de enkelte specifikationer. 3.1. Normale målebetingelser .

Temperatur: +15 grader C til +35 grader C.

Relativ fugtighed: 45% til 75%.

Lufttryk: 860 mbar til 1060 mbar.

Forsyningsspænding: Den nominelle værdi +/- 2%. 3.2. Specielle målebetingelser .

3.2.1 Temperatur: +40 grader C, tolerance +/- 2 grader C.

Forsyningsspænding: Nominel værdi -10%, tolerance +/- 2%.

3.2.2. Temperatur: +40 grader C, tolerance +/- 2 C.

Forsyningsspænding: Nominel værdi + 10%, tolerance +/- 2%.

3.2.3. Temperatur: 0 grader C, tolerance +/- 2 grader C.

Forsyningsspænding: Nominel værdi -10%, tolerance -+ 2%.

3.2.4. Temperatur: 0 grader C, tolerance +/- 2 grader C.

Forsyningsspænding: Nominel værdi +10%, tolerance +/- 2%.

3.2.5. Temperatur: +15 grader C til +35 grader C (normal rumtemperatur).

Forsyningsspænding: Nominel værdi -10%, tolerance +/- 2%.

3.2.6. Temperatur: +15 grader C til +35 grader C (normal rumtemperatur).

Forsyningsspænding: Nominel værdi +10%, tolerance +/- 2%. Bemærkning.

Når der foretages de for målingerne nødvendige ændringer i senderens omgivelsestemperatur, foretages ingen målinger tidligere end 1 time fra det øjeblik, den nye omgivelsestemperatur er nået.

3.3. Kunstantenne .

3.3.1. I frekvensområdet 1605 - 4000 kHz benyttes ved typegodkendelsesmålingerne en kunstantenne bestående af en serieforbindelse af en rent ohmsk modstand på 10 ohm og en kondensator på 250 pF.

3.3.2. I frekvensområdet 4 - 27,5 MHz benyttes ved typegodkendelsesmålingerne en kunstantenne bestående af en rent ohmsk modstand på 50 ohm.

3.3.3. Herudover skal senderen kunne tilpasses og fungere fuldt tilfredsstillende på alle almindeligt forekommende skibsantenner. 4. Udgangseffekt .

Senderens udgangseffekt ved bølgetyperne A3A, A3J og A3H skal af fabrikanten opgives som den P.E.P. (forkortelse fra engelsk: Peak Envelope Power), der afsættes i belastningen specificeret under pkt. 3.3.1, henholdsvis pkt. 3.3.2, ved modulation med de i punkt 5 til 8 specificerede to- og fire-tonesignaler.

Udgangseffekten skal opgives for et sådant antal bærebølgefrekvenser, at dens variation med frekvensen er anskueliggjort. 4.1. Definition .

Ved P.E.P. forstås den middeleffekt, der tilføres belastningen over en periode af radiofrekvenssignalet ved den højeste værdi af modulationsindhyllingskurven. 4.2. Målemetode .

Senderen indstilles til at udsende et umoduleret signal med en middeludgangseffekt på ca 1/4 af den opgivne udgangseffekt (normalt anvendes bærebølgen i et umoduleret A3H signal, men et A3J signal, hvor modulationen består af en enkelt tone, kan også anvendes), og middeludgangseffekten Pm og dens tilhørende spidsspænding U1 over belastningen måles.

Senderens udgangseffekt (P.E.P.) under en vilkårlig modulation kan derefter bestemmes ved måling af den tilhørende spidsspænding U2 over belastningen, idet udgangseffekten (P.E.P) = Pm (U2/U1)exp2 4.3. Krav til størrelsen af udgangseffekten i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz .

Når senderen er justeret som beskrevet i fabrikantens betjeningsvejledning, skal udgangseffekten målt på en hvilken som helst frekvens i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz være mindst 60 watt P.E.P. og ikke over 400 watt P.E.P. Udgangseffekten måles under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 4.4. Krav til størrelsen af udgangseffekten i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz .

Når senderen er justeret som beskrevet i fabrikantens betjeningsvejledning, skal udgangseffekten målt på en hvilken som helst frekvens i de under pkt. 1.1. anførte frekvensbånd i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz være mindst 60 watt P.E.P. og højst 1500 watt P.E.P. Udgangseffekten måles under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 4.5. Effektreduktion .

Hvis senderens opgivne udgangseffekt er større end 100 watt P.E.P, skal det være muligt at reducere udgangseffekten til en værdi mindre end 60 watt P.E.P. 5. Kompression og begrænsning .

Ved konstruktionen af senderen skal der være taget forholdsregler mod, at senderen kan udstyres til en udgangseffekt, som er større end den opgivne udgangseffekt.

Kredsløbene for kompression og begrænsning af udgangseffekten skal være virksomme ved samtlige de bølgetyper, senderen er beregnet for. Alle indstillingsorganer, der har indflydelse på funktionen af disse kredsløb, skal være fast indstillede og må ikke være tilgængelige fra senderens yderside. 5.1. Målemetode (bølgetype A3J).

Senderen moduleres med et firetonesignal bestående af fire sinusspændinger med samme amplitude og frekvenser omkring 700 Hz, 1100 Hz, 1700 Hz og 2500 Hz. Det samlede modulationsniveau indstilles således, at der i belastningen afsættes en udgangseffekt, som er 3 dB under den opgivne udgangseffekt, og dette modulationsniveau benyttes under målingen som referenceniveau.

Derefter forøges det samlede modulationsniveau til 3 dB over referenceværdien, og udgangseffekten måles.

Endelig forøges det samlede modulationsniveau til 20 dB over referenceniveauet, og udgangseffekten måles igen. 5.2. Krav (bølgetype A3J).

5.2.1. En forøgelse af modulationsniveauet på 3 dB relativt til referenceniveauet skal give anledning til en forøgelse af udgangseffekten på mindst 1,5 dB.

5.2.2. En forøgelse af modulationsniveauet på 20 dB relativt til referenceniveauet må ikke forøge udgangseffekten mere end 3 dB.

5.2.3. For at undgå utilsigtet forstærkning af baggrundsstøj skal der tilstræbes en lineær sammenhæng mellem modulationsniveau og udgangseffekt ved modulationsniveauer lavere end referenceniveauet. 6. Intermodulation . 6.1. Målemetode .

Kredsløbene for kompression og begrænsning af den til antennen tilførte effekt frakobles.

Senderen moduleres med to tonefrekvenser på henholdsvis 700 Hz og 1700 Hz, hvis amplitudeværdier indstilles således, at de to tonefrekvenser danner grundfrekvenser af samme amplitude over belastningen. Modulationen øges, til udgangseffekten er lig med den opgivne udgangseffekt. 6.2. Krav .

Når senderen udstyres til den opgivne udgangseffekt med et totonesignal, skal intermodulationsprodukterne være undertrykt mindst 25 dB relativt til hvert af signalerne ved grundfrekvenserne. 6.3. Driftstid ved udstyring med et totone signal.

Senderen skal, uden at tage skade og uden at udgangseffekten reduceres væsentligt, i mindst 15 minutter kunne udstyres til den opgivne udgangseffekt med et totonesignal. 7. Bærebølgeundertrykkelse . 7.1. Definition.

Bærebølgeundertrykkelsen er forholdet i dB mellem senderens opgivne udgangseffekt og bærebølgeeffekten. 7.2. Målemetode .

Med et totonesignal som beskrevet under pkt. 6.1. moduleres senderen til den opgivne udgangseffekt.

Herefter fjernes modulationen, og bærebølgeeffekten måles. 7.3. Krav .

7.3.1. Ved bølgetype A3J skal bærebølgeundertrykkelsen være mindst 40 dB.

7.3.2. Ved bølgetype A3A skal bærebølgeundertrykkelsen være 16 +/- 2 dB.

7.3.3. Ved bølgetype A3H skal bærebølgeundertrykkelsen være mellem 4 1/2 og 6 dB.

7.3.4. Bærebølgeundertrykkelsen måles under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 8. Uønsket udstråling . 8.1. Definition .

Ved uønsket udstråling forstås udsendelse af signal på een eller flere frekvenser uden for det nødvendige bånd, og hvor det om niveauet af signalet gælder, at en formindskelse af dette ikke influerer på den ønskede udsendelse af information.

Det nødvendige bånd er ved bølgetype A3A og A3H Fa - 1400 Hz til Fa + 1300 Hz,

hvor Fa er den tildelte frekvens beliggende 1400 Hz højere end bærebølgefrekvensen.

Ved bølgetype A3J er det nødvendige bånd

Fa - 1050 Hz til Fa + 1300 Hz.

Uønsket udstråling omfatter således harmonisk udstråling, parasittisk udstråling og intermodulationsprodukter, men omfatter ikke den udstråling i umiddelbar nærhed af det nødvendige bånd, som er et resultat af den for udsendelse af information nødvendige modulationsproces. 8.2. Målemetode .

Senderen moduleres med et totonesignal bestående af to sinusspændinger med frekvenser omkring 700 Hz og 2500 Hz, indstillet som beskrevet under pkt. 6.1. 8.3. Krav .

Ved bølgetype A3A, A3J og A3H skal effkten af ethvert uønsket signal, som afsættes i belastningen ved en hvilken som helst frekvens, tilfredsstille de krav, der er angivet i nedenstående skema.

Frekvens fs relativt til Minimal dæmpning relativt til bærebølgefrekvensen. den opgivne udgangseffekt. +3000 Hz < fs < +6200 28 dB +6200 Hz < fs <= +9400 Hz 38 dB +9400 Hz < fs 43 dB uden at overstige 50 mW. -200 Hz > fs >= -3400 Hz 28 dB -3400 Hz > fs >= -6600 Hz 38 dB -6600 Hz > fs 43 dB uden at overstige 50 mW.

9. Modulationskarakteristik. 9.1. Definition .

Ved en senders modulationskarakteristik forstås amplitudekarakteristikken af det til udgangen overførte modulationsfrekvensspektrum. 9.2. Målemetode .

9.2.1. Kredsløbene for kompression og begrænsning af den til antennen tilførte effekt frakobles, og senderen moduleres med en tonefrekvens. Ved at variere modulationssignalets frekvens opsøges den frekvens, ved hvilken effekten afsat i belastningen har sin maksimale værdi (for konstantholdt modulationsniveau).

9.2.2. Ved denne frekvens øges herefter modulationsniveauet, indtil effekten afsat i belastningen er 6 dB under den opgivne udgangseffekt. 9.3. Krav

9.3.1. Når niveauet af modulationssignalet (indstillet som beskrevet under pkt. 9.2.2.) holdes konstant, og frekvensen varieres fra 350 Hz til 2700 Hz, må den afsatte effekt i belastningen højst variere 6 dB.

9.3.2. Når niveauet af modulationssignalet (indstillet som beskrevet under pkt. 9.2.2.) holdes konstant, og frekvensen varieres fra 400 Hz til 3400 Hz og derover, må effekten afsat i belastningen ikke overstige de i tabellen anførte værdier.

+++SKEMA+++ 10. Tolerance og korttidsstabilitet af bærebølgefrekvensen . 10.1. Definition .

Ved tolerancen af bærebølgefrekvensen forstås bærebølgefrekvensens absolutte afvigelse fra den nominelle bærebølgefrekvens angivet i Hz. 10.2. Målemetode .

Frekvensmålinger foretages med måleudstyr, hvis målenøjagtighed er +/- 3 Hz eller bedre. 10.3. Krav.

Når senderen er driftsklar (pkt. 2.5.), skal tolerancen af bærebølgefrekvensen til enhver tid være indenfor +/- 100 Hz. Ved typegodkendelsesmålingerne måles bærebølgefrekvensen under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 10.4. Definition.

Ved korttidsstabiliteten af bærebølgefrekvensen forstås bærebølgefrekvensens maksimale variation i Hz over en periode på 15 minutter. 10.5. Krav. Når senderen er driftsklar (pkt. 2.5.), skal korttidsstabiliteten af

bærebølgefrekvensen til enhver tid være indenfor +/- 40 Hz. Ved typegodkendelsesmålingerne måles korttidsstabiliteten under »normale målebetingelser« (pkt. 3.1.) og under »specielle målebetingelser« (pkt. 3.2.). 11. Støj og brum . 11.1. Definition .

Ved støj og brum forstås her støj- og brumspændinger i det udsendte signal forårsaget af uønsket modulation. 11.2. Målemetode .

Ved typegodkendelsesmålingerne måles støj- og brumspændinger over kunstantennen med en målemodtager med en båndbredde på 3 kHz. 11.3. Krav .

Uden modulationssignal og med senderen indstillet til at udsende bølgetype A3J skal det målte signal være mindst 40 dB under spændingen svarende til den opgivne udgangseffekt. 12. Uønsket frekvensmodulation.

12.1. Den uønskede frekvensmodulation af bærebølgen skal være så lille, at den ikke giver anledning til generende forvrængning. 13. Bestemmelser vedrørende godkendelse af anlæg .

Radioanlæg for enkeltsidebånds-radiotelefoni i mellem- og kortbølgebåndet, som efter 1. juni 1970 installeres i skibe under dansk flag, skal være godkendt af post- og telegrafvæsenet efter nærværende specifikationer. 13.1. Indsendelse af anmodning om afprøvning.

13.1.1. Når et anlæg ønskes afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til Post- og telegrafvæsenet, den tekniske tjeneste Radioingeniørtjenesten Nørrebrogade 10, 2200 København N.

13.1.2. Anmodningen om afprøvning skal være ledsaget af en komplet beskrivelse og et komplet sæt tegninger af det pågældende anlæg.

13.1.3. Endvidere skal medsendes en målerapport indeholdende fabrikkens måleresultater omfattende alle relevante punkter i nærværende specifikationer. Er der ved de af fabrikken foretagne målinger anvendt sådanne målemetoder eller målebetingelser, at direkte sammenlignelighed med de af post- og telegrafvæsenet foretagne målinger ikke kan påregnes, skal målerapporten endvidere i fornødent omfang indeholde oplysninger herom.

13.1.4. Endelig skal vedlægges en fyldestgørende praktisk anvisning på, hvorledes ud- og indkobling af kredsløbene for kompression og begrænsning af senderens udgangseffekt foretages.

13.1.5. Det fremsendte materiale skal indeholde oplysninger om anlæggets totale vægt og dimensioner, effektforbrug, effektfaktor, mikrofonimpedans samt øvrige tekniske oplysninger, der er nødvendige for afprøvning af anlægget.

13.1.6. Målerapporter, tegninger og beskrivelser indleverede med henblik på typeafprøvning af anlæg er post- og telegrafvæsenets ejendom. 13.2. Indsendelse af anlæg til afprøvning.

13.2.1. Anlægget, som ønskes afprøvet indsendes, når der fra post- og telegrafvæsenet foreligger anmodning herom, til Post- og telegrafvæsenet, den tekniske tjeneste Radioingeniørtjenesten Islands Brygge 83 C 4. sal 2300 København S.

13.2.2. Al transport til og fra radioingeniørtjenesten påhviler rekvirenten.

13.2.3. Post- og telegrafvæsenet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning.

13.2.4. Når et anlæg indsendes til afprøvning, skal det kunne afstemmes til mindst 4 frekvenser i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz (1 frekvens i den laveste del af båndet, 1 frekvens i den mellemste del af båndet, 1 frekvens i den højeste del af båndet samt 2182 kHz) og/eller mindst 1 frekvens i hvert af de i pkt. 1.1. nævnte maritime bånd indenfor frekvensområdet 4 - 27,5 MHz. 13.3. Godkendelse .

13.3.1. Godkendelse kan efter generaldirektoratets afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelte eksemplarer.

13.3.2 Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser og minimumsspecifikationer, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering er identiske med det afprøvede.

13.3.3. Anlæg, der ikke i radiomæssig og væsentlige andre henseender er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket vil medføre krav om ny afprøvning, såfremt ændringerne relation til de gældende bestemmelser. Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig ved skøn at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

13.3.4. Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at post- og telegrafvæsenet med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt kan udvælge eksemplarer fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler, af vedkommende anlægstype. Ifald det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller såfremt godkendelsens vilkår i øvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres både for allerede ibrugtagne anlæg og for ikke ibrugtagne anlæg af vedkommende type.

13.3.5. Givne godkendelser kan annulleres, f. eks. ved kundgørelse i Statstidende.

13.3.6. Godkendelsen omfatter kun forhold, der angår de af generaldirektoratet fastsatte bestemmelser og tager ikke sigte på generelt at omfatte andre myndigheders eventuelle krav til anlæggene og deres installation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →