Typegodkendelse af MF/HF enkeltsidebåndsanlæg for radiotelefoni til brug ombord i skibe. Modtagere. Målemetoder og specifikationer m.m.

Typegodkendelse af MF/HF enkeltsidebåndsanlæg for radiotelefoni til brug ombord i skibe. Modtagere. Målemetoder og specifikationer m.m.

Indledning.

Nærværende specifikationer repræsentere de minimumskrav, som modtagere for enkeltsidebånds-radiotelefoni i mellem- og kortbølgebåndet må opfylde, for at de af post- og telegrafvæsenet kan godkendes til brug ombord i danske skibe.

Ved udarbejdelsen af disse specifikationer og målemetoder er der taget vidtgående hensyn til det internationale arbejde, post- og telegrafvæsenet sammen med andre landes administrationer deltager i for opnåelse af en harmonisering af specifikationer for maritime enkeltsidebåndsanlæg.

Det må forventes, at nærværende bestemmelser kan blive underkastet ændringer som følge af de fortsatte bestræbelser på at opnå internationalt ensartede målemetoder og specifikationer, eller som følge af eventuelle andre forhold, f.eks. af teknisk eller operationel art, som kan nødvendiggøre ændringer.

Nærværende bestemmelser er gældende indtil videre og vil med øjeblikkelig virkning blive benyttet ved afprøvning af maritime enkeltsidebåndsanlæg. Indholdsfortegnelse. sid

e 1. Almindelige regler for anvendelse af enkeltsidebånds-telefonimodtagere i den maritime tjeneste. 7

1.1. Frekvensområder.

1.2. Bølgetyper og bærebølgeniveau.

1.3. Sidebånd.

1.4. Bemærkning vedrørende vagtmodtager. 2. Almindelige krav til opbygningen af udstyret. 8 3. Målebetingelser. 12

3.1. Normale målebetingelser.

3.2. Specielle målebetingelser.

3.3. Kunstantenne.

3.4. Prøvesignaler.

3.5. Standard udgangseffekt. 4. Kanalantal, frekvensafstemning. 14

4.1. Frekvensområdet 1605 - 4000 kHz.

4.2. Frekvensområdet 4 - 27,5 MHz.

4.3. Frekvensfinafstemning.

4.4. Bemærkning. 5. Frekvensnøjagtighed. 17

5.1. Definition.

5.2. Målemetode.

5.3. Målebetingelser.

5.4. Krav. 6. Frekvensstabilitet. 19

6.1. Definitioner.

6.2. Målemetode for korttidsstabilitet.

6.3. Målebetingelser for korttidsstabilitet.

6.4. Krav til korttidsstabilitet.

6.5. Målemetode for langtidsstabilitet.

6.6. Målebetingelser for langtidsstabilitet.

6.7. Krav til langtidsstabilitet. 7. Følsomhed. 21

7.1. Definition.

7.2. Målemetode.

7.3. Krav ved bølgetype A3A og A3J.

7.4. Krav ved bølgetype A3 og A3H. 8. Enkeltsignalselektivitet. 22

8.1. Målemetode.

8.2. Krav.

8.3. Bemærkning. 9. Dæmpning ved mellemfrekvens. 23

9.1. Definition.

9.2. Målemetode.

9.3. Krav. 10. Dæmpning ved spejlfrekvens. 24

10.1 Definition.

10.2. Målemetode.

10.3. Krav. 11. Dæmpning af uønskede signaler (spurious). 25

11.1. Definition.

11.2. Målemetode.

11.3. Krav. 12. Blokering. 26

12.1. Målemetode.

12.2 Krav. 13. Højfrekvensintermodulation. 27

13.1 Målemetode.

13.2. Krav. 14. Krydsmodulation. 29

14.1. Målemetode ved bølgetype A3A og A3J.

14.2. Målemetode ved bølgetype A3 og A3H.

14.3. Krav ved bølgetype A3A og A3J.

14.4. Krav ved bølgetype A3 og A3H. 15. Automatisk volumenkontrol. 30

15.1. Målemetode.

15.2. Krav.

15.3. Stigetid og afladetid. 16. Udstråling. 31

16.1. Definition.

16.2. Målemetode.

16.3. Krav. 17. Udgangseffekt. 32

17.1. Definition.

17.2. Målemetode.

17.3. Krav. 18. Modulationsfrekvenskarakteristik. 33

18.1. Definition.

18.2. Målemetode,

18.3. Krav. 19. Ulineær forvrængning. 34

19.1. Definition.

19.2. Målemetode ved bølgetype A3A og A3J.

19.3. Målemetode ved bølgetype A3 og A3H.

19.4. Krav ved bølgetype A3A og A3J.

19.5. Krav ved bølgetype A3 og A3H. 20. Bestemmelser vedrørende godkendelse af anlæg. 35

20.1. Indsendelse af anmodning om afprøvning.

20.2. Indsendelse af anlæg til afprøvning.

20.3. Godkendelse. Kurveblad 1. Kurveblad 2. 1. Almindelige regler for anvendelse af enkeltsidebåndstelefonimodtagere i den maritime tjeneste. 1.1. Frekvensområder. Modtageren skal kunne afstemmes til et antal frekvenser (se afsnit 4) i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz og/eller frekvensområdet 4 - 27,5 MHz, sidstnævnte område i følgende bånd

4063,0 - 4438,0 kHz 6200,0 - 6525,0 kHz 8195,0 - 8815,0 kHz 12330,0 - 13200,0 kHz 16460,0 - 17360,0 kHz 22000,0 - 22720,0 kHz 25010,0 - 25600,0 kHz.

1.2. Bølgetyper og bærebølgeniveau. Modtageren skal være i stand til at modtage følgende bølgetyper: A3J (bærebølge undertrykt mindst 40 dB) A3A (bærebølge undertrykt 16 plus/minus 2 dB) A3H (fuld bærebølge). 1.3. Sidebånd. Øvre sidebånd benyttes. 1.4. Vagtmodtager. Såfremt modtageren skal benyttes til lyttevagt på nødfrekvensen 2182 kHz, skal den desuden kunne modtage bølgetype A3 ved detektering af begge sidebånd. 2. Almindelige krav til opbygningen af udstyret.

2.1. Konstruktion.

2.1.1. Konstruktionen skal være i overensstemmelse med god ingeniørmæssig praksis under iagttagelse af rimelige sikkerhedsmæssige hensyn.

2.1.2. De indvendige dele af modtageren skal være let tilgængelige for inspektion og reparation.

2.1.3. I modtagere, der ved krystalstyring afstemmes til et antal faste frekvenser, skal krystalholdere placeres så hensigtsmæssigt som muligt, således at indsætning og skiftning af krystaller på rimeligt simpel måde kan foretages af en kyndig person. 2.2. Vibrationer, fugtighed m.m. Modtageren skal kunne modstå sådanne vibrationer, fugtighedsgrader, temperaturvariationer og variationer i forsyningsspænding, som kan optræde ombord på skibe, og skal fortsat være fuldt funktionsdygtig under sådanne forhold. 2.3. Jordforbindelse.

2.3.1. På modtagerens kabinet skal der være tilslutningsmulighed for en jordledning.

2.3.2. Ingen af modtagerens forsyningsklemmer må være forbundet til ovennævnte jordklemme. 2.4. Overspændingsbeskyttelse.

2.4.1. Modtageren skal være beskyttet mod virkninger af overspændinger, overstrømme, transienter og polvending af forsyningsspændingen.

2.4.2. Såfremt modtageren kan drives fra et akkumulatorbatteri, skal den i mindst 5 minutter kunne tåle en overspænding på 25% i forhold til nominel batterispænding.

2.4.3. Modtageren skal kunne tåle, at der på antenneklemmerne påtrykkes en højfrekvensspænding på 30 volt (effektivværdi) med vilkårlig frekvens inden for de maritime bånd i frekvensområdet 400 kHz - 27,5 MHz. 2.5. Lavfrekvensudgang.

2.5.1. Tilslutningsmulighed for både hovedtelefon og udvendig højttaler skal forefindes.

2.5.2. Tilslutningsklemmerne for hovedtelefon skal være jævnspændingsfrie.

2.5.3. Højttaleren skal kunne frakobles. 2.6. RF kontrol. Manuel højfrekvens og/eller mellemfrekvens styrkekontrol skal forefindes. 2.7. Automatisk volumenkontrol.

2.7.1. Modtageren skal være forsynet med en automatisk virkende volumenkontrol.

2.7.2. Den automatiske volumenkontrol skal kunne fungere på alle de bølgetyper, modtageren er indrettet for.

2.7.3. Den automatiske volumenkontrol skal ved hjælp af et betjeningsgreb kunne sættes ud af funktion. 2.8. Støjbegrænser. Såfremt modtageren er forsynet med en støjbegrænser, skal denne kunne sættes ud af funktion. 2.9. LF kontrol. En manuel styrkekontrol (volumenkontrol) for lavfrekvenssignalet skal forefindes. 2.10. Skift mellem bølgetyper. Skift fra een bølgetype til en anden bølgetype skal kunne foretages ved hjælp af kun eet betjeningsgreb. 2.11. Finafstemning af frekvens (»speech clarifier«).

2.11.1. Modtageren skal være forsynet med en finafstemningskontrol med maksimalt 2 Hz variation pr. grads drejning af betjeningshåndtaget. For modtagere med afstemning til faste kanalfrekvenser skal finafstemningskontrollen endvidere have et variationsområde på mindst plus/minus 200 Hz.

2.11.2. Det anbefales, at frekvensfinafstemningen sker ved indvirkning på en oscillator beliggende før de egentligt selektivitetsgivende trin. 2.12. Opvarmningstid.

2.12.1. Senest 1 minut efter at være tilsluttet forsyningsspændingen skal modtageren være fuldt driftsklar, hvorved forstås, at samtlige krav i nærværende specifikationer skal være opfyldt.

2.12.2. Er udstyret forsynet med krystalovn eller andre kredsløb, som kræver længere opvarmningstid end 1 minut, tillades for disse kredse en opvarmningstid på maksimalt 30 minutter, forudsat at den nødvendige forsyningsspænding til de pågældende kredse ikke kan afbrydes med den på modtagerens kabinet anbragte normale driftsafbryder. Disse kredse skal således kunne tilføres forsyningsspænding uden at modtageren iøvrigt aktiveres, og i betjeningsvejledningen skal den nødvendige opvarmningstid tydeligt anføres.

2.12.3. Ovennævnte kredsløb skal være dimensioneret for kontinuerlig drift, og såfremt der på modtagerens kabinet findes en særlig afbryder for disse kredse, skal denne afbryders funktion klart fremgå af opmærkningen, og i betjeningsvejledningen skal være anført, at disse kredsløb normalt skal være tilsluttet forsyningsspænding, således at modtagerens opvarmningstid ikke overskrider 1 minut. 2.13. Driftstid. Modtageren skal være indrettet for kontinuerlig drift. 2.14. Frekvensskift. Skift fra een frekvens til en anden inden for hvert af båndene 1605 - 4000 kHz og 4 - 27,5 MHz skal kunne ske i løbet af højst 15 sekunder. 2.15. Frekvensvalg. Der skal være mulighed for, at modtagerfrekvenserne kan vælges uafhængigt af sendefrekvenserne. 2.16. Duplex Den normale driftsform ved korrespondance med kyststationer er duplex, og udstyret skal derfor være indrettet herfor. 2.17. Skift mellem sending og modtagning.

2.17.1. Samtlige installationer skal være således indrettet, at den tid, der i de tilfælde, hvor duplex ikke anvendes, er nødvendig for overgang mellem sending og modtagning bliver så kort som mulig.

2.17.2. For at muliggøre hurtig overgang mellem sending og modtagning skal, når manuel omstilling anvendes, skifteanordningen være en ikke låsende omskifter indbygget i mikrotelefonen eller mikrofonen. Når omskifteren ikke er nedtrykket, skal anlægget være i modtagestilling. 2.18. Opmærkning m.m.

2.18.1. Funktionen af alle måleinstrumenter, kontrollamper, tilslutningsklemmer, betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på modtageren.

2.18.2 Modtageren skal være mærket med fabrikat, typebetegnelse og løbenummer. Dette gælder også det eksemplar, der indleveres til typegodkendelse. Mærkningen skal være således placeret på modtageren, at den er let synlig, når modtageren er anbragt i normal position.

2.18.3. Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. ske ved gravering eller prægning eller ved anvendelse af metalskilt. 3. Målebetingelser. Om radioudstyr til brug ombord i skibe gælder det almindeligt, at udstyret skal kunne modstå og stadigt være fuldt funktionsdygtigt under de vekslende ydre forhold, der kan optræde ombord på skibe. Hvor intet andet er nævnt, skal specifikationerne være opfyldt for omgivelsestemperatur mellem 0 grader C og +40 grader C. samt for forsyningsspændinger indenfor +/- 10% i forhold til nominel værdi. Ved typegodkendelsesmålingerne anvendes nedenstående »normale målebetingelser« og »specielle målebetingelser«, sidstnævnte dog kun i det omfang, det er nævnt under de enkelte specifikationer. 3.1. Normale målebetingelser. Temperatur: +15 grader c til + 35 grader C. Relativ fugtighed: 45% til 75%. Lufttryk: 860 mbar til 1060 mbar. Forsyningsspænding: den nominelle værdi +/- 2%. 3.2. Specielle målebetingelser.

3.2.1. Temperatur: 40 grader C, tolerance +/- 2 grader C. Forsyningsspænding: nominel værdi - 10%, tolerance +/- 2%.

3.2.2. Temperatur: + 40 grader c, tolerance +/- 2 grader C. Forsyningsspænding: nominel værdi + 10%, tolerance +/- 2%.

3.2.3. Temperatur: 0 grader C, tolerance +/- 2 grader C. Forsyningsspænding: nominel værdi - 10%, tolerance +/- 2%.

3.2.4. Temperatur: 0 grader C, tolerance +/- 2 grader C. Forsyningsspænding: nominel værdi + 10%, tolerance +/- 2%

3.2.5. Temperatur: + 15 grader C til + 35 grader C (normal rumtemperatur). Forsyningsspænding: nominel værdi - 10%, tolerance +/- 2%.

3.2.6. temperatur: + 15 grader C til + 35 grader C (normal rumtemperatur). Forsyningsspænding: nominel værdi + 10%, tolerance +/. 2%. 3.3. Kunstantenne.

3.3.1. I frekvensområdet 1605 - 4000 kHz benyttes ved typegodkendelsen en kunstantenne bestående af en serieforbindelse af en rent ohmsk modstand på 10 ohm og en kondensator på 250 pF.

3.3.2. I frekvensområdet 4 - 27,5 MHz benyttes ved typegodkendelsen en rent ohmsk modstand på 50 ohm

3.3.3. Herudover skal modtageren kunne tilpasses og fungere fuldt tilfredsstillende på alle almindeligt forekommende skibsantenner. 3.4. Prøvesignaler. Under typegodkendelsesmålingerne tilføres modtageringangen standardiserede prøvesignaler.

3.4.1. Prøvesignal A. Ved prøver i modtagning af bølgetype A3A og A3J benyttes som indgangssignal et enkelt, sinusformet højfrekvenssignal simulerende en 1000 Hz tone i øvre sidebånd.

3.4.2. Prøvesignal B. Ved prøver i modtagning af bølgetype A3 og A3H benyttes som indgangssignal et sinusformet højfrekvenssignal amplitudemoduleret 30% med en 1000 Hz sinussvingning. 3.5. Standard udgangseffekt. Ved typegodkendelsen benyttes følgende standardværdier for den fra modtagerens lavfrekvensudgang leverede effekt: højttalertilslutning: 50 mW. telefontilslutning: 1 mW. 4. Kanalantal, frekvensafstemning. For så vidt angår mulighederne for frekvensafstemning skelnes for enkeltsidebåndsmodtagere for frekvensområdet 1605 - 4000 kHz mellem de tre kategorier A, B og C. For enkeltsidebåndsmodtagere dækkende de maritime bånd i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz skelnes mellem de 2 kategorier A og B. I betragtning af den stadigt stigende trafikmængde og de væsentlige fordele, der også for brugeren ligger i, at man i størst muligt omfang kan udnytte de foreliggende frekvensmuligheder, således at korrespondancen kan afvikles under de bedst mulige betingelser, skal man meget kraftigt anbefale, at der anvendes anlæg hørende til kategori A. 4.1. Frekvensområdet 1605 - 4000 kHz. Modtageranlægget skal kunne afstemmes indenfor dette frekvensområde på een af de under pkt. 4.1.1, 4.1.2. og 4.1.3. nævnte måder.

4.1.1. Enten a) mulighed for afstemning til mindst 30 faste frekvenser. eller b) afstemmelig til en hvilken som helst frekvens i nævnte frekvensområde med en frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 300 Hz eller c) mulighed for afstemning til mindst 10 faste frekvenser kombineret med mulighed for kontinuerlig frekvensafstemning i nævnte frekvensområde med en frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 1 kHz. Modtagere, som opfylder mindst een af disse specifikationer, betegnes som hørende til kategori A.

4.1.2. Mulighed for afstemning til mindst 23 faste frekvenser. Modtagere, som opfylder denne specifikation uden at kunne renregnes til kategori A, betegnes som hørende til kategori B.

4.1.3. Enten a) mulighed for afstemning til mindst 11 faste frekvenser. eller b) mulighed for afstemning til mindst 5 faste frekvenser kombineret med mulighed for kontinuerlig afstemning inden for området 1605 - 4000 kHz med en frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 1 kHz. Modtagere, som opfylder mindst een af disse specifikationer uden at kunne henregnes til hverken kategori A eller kategori B, betegnes som henhørende tilkategori C.

4.1.4. I skibe, som i henhold til handelsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe er pligtige til at være udrustet med radiotelegraf- eller radiotelefonstation, og som er udrustet med enkeltsidebånds radiotelefonanlæg, skal forefindes mindst 1 modtager af kategori A eller B. I andre skibe udrustet med enkeltsidebånds radiotelefonanlæg skal forefindes mindst 1 modtager af kategori A, B eller C. Disse bestemmelser skal være opfyldt for enkeltsidebåndsanlæg, som installeres efter 1. juni 1970 og for samtlige anlæg senest 1. januar 1982.

4.1.5. Såfremt modtageren anvendes til pligtig lyttevagt på nød- og kaldefrekvensen 2182 kHz, skal denne kunne fast afstemmes til denne frekvens, eller den skal være således indrettet, at indstilling på frekvensen kan udføres hurtigt og nøjagtigt og således, at modtageren efter indstilling på frekvensen ikke kan komme ud af indstilling ved uagtsomhed, jfr. handelsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe. Iøvrigt anbefales, at ovennævnte bestemmelse følges for alle modtagere, der anvendes til lyttevagt på 2182 kHz. 4.2. Frekvensområdet 4 - 27,5 MHz. Modtageranlægget skal kunne dække de i pkt. 1.1. nævnte frekvensbånd på een af følgende måder

4.2.1. Enten a) mulighed for afstemning til mindst 8 faste frekvenser i hvert af båndene 4, 8, 12, 16 og 22 MHz og mindst 4 faste frekvenser i hvert af båndene 6 og 25 MHz. eller b) afstemmelig til hvilken som helst frekvens indenfor båndene 4, 6, 8, 12, 16, 22 og 25 MHz med en frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 300 Hz. Modtagere, som opfylder mindst een af ovennævnte specifikationer, betegnes som henhørende til kategori A.

4.2.2. Mulighed for afstemning til mindst 3 faste frekvenser i hvert af båndene 4, 6, 8, 12, 16, 22 og 25 MHz, kombineret med mulighed for afstemning til en hvilken som helst frekvens inden for disse bånd med en frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 1 kHz. Modtagere, som opfylder denne specifikation uden at kunne henregnes til kategori A, betegnes som henhørende til kategori B. 4.3. Frekvensfinafstemning (»speech clarifier«).

4.3.1. Uanset afstemningsmetode, kategori og frekvensområde skal modtageren være forsynet med en finafstemningskontrol med maksimalt 2 Hz variation pr. grads drejning af betjeningshåndtaget, således at afstemningsfejl kan reduceres til mindre end 10 Hz. For modtagere med afstemning til faste kanalfrekvenser skal finafstemningskontrollen endvidere have et variationsområde på mindst +/- 200 Hz, jfr. pkt 2.11.1.

4.3.2. Det anbefales, at frekvensfinafstemningen sker ved indvirkning på en oscillator beliggende før de egentlige selektivitetsgivende trin. 4.4. Bemærkning. Det kan ikke forudsættes, at modtagere, som opfylder de under pkt. 4.1. til 4.3. nævnte specifikationer, i alle tilfælde tilfredsstiller handelsministeriets krav om modtagere i skibe. 5. Frekvensnøjagtighed. 5.1. Definition. Ved frekvensnøjagtigheden for en modtager forstås frekvensfejlen efter at modtageren, med frekvens-finafstemningskontrollen (»speech clarifier«) fastholdt i midterstilling, er forskriftsmæssigt indstillet på den givne frekvens. Frekvensfejlen er den afvigelse, der konstateres mellem udgangssignalets frekvens og 1000 Hz, som er det udgangssignal, det påtrykte signal simulerer. 5.2. Målemetode (bølgetype A3A og A3J). Et umoduleret, højfrekvent signal simulerende en 1000 Hz tone i øvre sidebånd påtrykkes modtageren, idet indgangssignalets frekvens kontrolleres og justeres til nominel bærebølgefrekvens + 1 kHz ved hjælp af et frekvensmåleudstyr, hvis målenøjagtighed er +/- 3 Hz eller bedre. Med frekvensfinafstemningen (»speech clarifier«) i midterstilling indstilles modtageren forskriftsmæssigt til nominel bærebølgefrekvens, hvorefter frekvensmåleudstyret kobles til modtagerens udgang, og udgangssignalets frekvens måles. Udgangssignalets frekvensafvigelse delta f fra 1000 Hz er et udtryk for frekvensnøjagtigheden. For modtagere med kontinuerlig frekvensafstemning foretages målingen ialt 10 gange, idet man efter en måling forstemmer modtageren på en sådan måde, at en eventuel særlig kalibreringsprocedure (anvendelse af en indbygget kalibreringsoscillator) er indeholdt i hver måling, såfremt forskrifterne for afstemning af modtageren til en given frekvens indeholder en sådan kalibreringsfase. Konstateres ved 10 gentagne målinger frekvensafvigelserne delta f1, delta f2, ........, delta f10 mellem udgangssignalets frekvens og den nominelle værdi 1000 Hz, er modtagerens frekvensnøjagtighed bestemt ved Frekvensnøjagtigheden = 5.3. Målebetingelser. Målingerne foretages både ved normale målebetingelser (pkt. 3.1.) og under specielle målebetingelser (pkt. 3.2.). Når der foretages de for målinger nødvendige ændringer i omgivelsestemperaturen, foretages ingen målinger tidligere end 1 time fra det øjeblik, den nye omgivelsestemperatur er nået. 5.4. Krav til frekvensnøjagtighed (bølgetype A3A og A3J). Når modtageren er driftsklar (pkt. 2.12.), skal frekvensnøjagtigheden, målt både under normale målebetingelser og under specielle målebetingelser, være bedre end eller lig: +/- 100 Hz for faste frekvenser (krystalstyring). +/- 300 Hz for kontinuerligt afstemmelige modtagere med frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 300 Hz. +/- 1000 Hz for kontinuerligt afstemmelige modtagere med frekvensnøjagtighed bedre end eller lig 1000 Hz. 6. Frekvensstabilitet. 6.1. Definitioner.

6.1.1. Ved korttidsstabiliteten forstås den maksimale frekvensvariation af modtagerens udgangssignal, målt over en periode på 15 minutter, når modtageren påtrykkes et frekvensstabilt indgangssignal.

6.1.2. Ved langtidsstabiliteten forstås den maksimale frekvensvariation af modtagerens udgangssignal, målt over en periode på 8 timer, når modtageren påtrykkes et frekvensstabilt indgangssignal. 6.2. Målemetode for korttidsstabilitet (bølgetype A3A og A3J). Et umoduleret, højfrekvent signal simulerende en 1000 Hz tone i øvre sidebånd påtrykkes modtageren, der afstemmes til den nominelle bærebølgefrekvens. Som udgangssignal benyttes det lavfrekvente signal på modtagerens udgang. Det højfrekvente indgangssignal og udgangssignalet måles med et frekvensmåleudstyr, hvis målenøjagtighed er +/- 3 Hz eller bedre. Udgangssignalets frekvens måles mindst een gang hvert minut, idet der korrigeres for eventuel frekvensdrift af det højfrekvente indgangssignal. 6.3. Målebetingelser for korttidsstabilitet. Målinger foretages både under normale målebetingelser (pkt. 3.1.) og under specielle målebetingelser (pkt. 3.2.). Når der foretages de for målingerne nødvendige ændringer i omgivelsestemperaturen, foretages ingen målinger tidligere end 1 time efter det øjeblik, den nye omgivelsestemperatur er opnået. 6.4. Krav til korttidsstabilitet (bølgetype A3A og A3J). Når modtageren er driftsklar (pkt. 2.12.), må frekvensdriften målt over en periode på 15 minutter ikke overskride +/- 40 Hz ved spændingsvariationer på +/- 10% i forhold til nominel værdi, forudsat at temperaturen holdes konstant på en værdi mellem 0 grader C og + 40 grader C. 6.5. Målemetode for langtidsstabilitet (bølgetype A3A og A3J). Måling af frekvensdriften foretages som angivet under måling af korttidsstabilitet. 6.6. Målebetingelser for langtidsstabilitet. Modtageren anbringes i et egnet rum, og omgivelsestemperaturen nedbringes til 0 grader C. Tidligst 1 time efter at den ønskede omgivelsestemperatur er opnået, tilsluttes modtageren nominel forsyningsspænding. Når modtageren er driftsklar (pkt. 2.12.), påbegyndes måling af frekvensstabiliteten, idet temperaturen holdes konstant på 0 grader C. Efter ca 1 times forløb påbegyndes en jævn hævning af omgivelsestemperaturen, idet denne i løbet af ca 5 timer hæves til + 40 grader C, hvorefter temperaturen holdes konstant. Under målingerne ændres forsyningsspændingen jævnligt for perioder af ca 5 minutters varighed til nominel værdi + 10%, henholdsvis nominel værdi - 10%. Tolerancer for forsyningsspænding: +/- 2%. Tolerancer for temperaturer:+/- 2 grader C. 6.7. Krav til langtidsstabilitet (bølgetype A3A og A3J). Når modtageren er driftsklar (pkt. 2.12.), skal frekvensdriften over en periode på 8 timer være mindre end eller lig +/- 100 Hz under følgende omstændigheder: a). Spændingsvariationer på +/- 10% i forhold til nominel værdi, forudsat at temperaturen holdes konstant på en værdi mellem 0 grader C og + 40 grader C. b). Temperaturvariationer inden for området 0 grader C til + 40 grader C, forudsat at forsyningsspændingen holdes konstant på en værdi inden for +/- 10% i forhold til nominel værdi. 7. Følsomhed. 7.1. Definition. En modtagers følsomhed angives som den laveste indgangsspænding, der for alle frekvenser kan give standard udgangseffekt og en værdi af SINAD-forholdet

signal + forvrængningsprodukter + støj -------------------------------------- forvrængningsprodukter + støj

på 20 dB, målt på modtagerens udgang. Indgangssignalet udtrykkes ved elektromotorisk kraft (EMK) og tilføres modtageren gennem kunstantennen. 7.2. Målemetode. Et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H, tilføres modtageren gennem kunstantennen. Signalets niveau reguleres, til SINAD-forholdet på udgangen er 20 dB og standard udgangseffekt er opnået. Signalspændingen udtrykt i EMK er da modtagerens følsomhed ved den pågældende frekvens. 7.3. Krav ved bølgetype A3A og A3J: Ved en 6 dB båndbredde, der tillader den fulde overførsel af talebåndet 350 - 2700 Hz, skal følsomheden være bedre end eller lig

16 dB/1 micro V EMK i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz. 11 dB/1 micro V EMK i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz.

7.4. Krav ved bølgetype A3 og A3H. Ved en 6 dB båndbredde, der tillader den fulde overførsel af talebåndet 350 - 2700 Hz, skal følsomheden være bedre end eller lig

30 dB/1 micro V EMK i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz. 25 dB/1 micro V EMK i frekvensområdet 4 - 27,5 MHz.

8. Enkeltsignalselektivitet. 8.1. Målemetode. Med den automatiske volumenkontrol frakoblet afstemmes modtageren til et påtrykt umoduleret prøvesignal, og et mål for signalniveauet umiddelbart før demodulatorkredsløbet registreres. Idet modtagerindstillingen fastholdes, ændres derefter indgangssignalets frekvens, og sammenhørende værdier af indgangsfrekvens, indgangsspænding og spændingen umiddelbart før demodulatorkredsløbet, sidstnævnte målt på samme måde som ovenfor, registreres. 8.2. Krav.

8.2.1. Bølgetype A3A og A3J: Modtagerens selektivitet, målt umiddelbart før demodulatorkredsløbet, skal være inden for de på kurveblad 1 angivne grænser.

8.2.2. Bølgetype A3 og A3H: : Modtagerens selektivitet, målt umiddelbart før demodulatorkredsløbet, skal være inden for de på kurveblad 2 angivne grænser. 8.3. Bemærkning. For modtagere dækkende frekvensområdet 1605 - 4000 kHz anbefales, at dæmpningen ved modtagning af bølgetype A3 og A3H allerede ved frekvensen 3 kHz over den nominelle bærebølgefrekvens er så stor, at modtagelse af den ønskede SSB kanal kan ske uden interferens fra bærebølgen hidrørende fra en eventuel A3H udsendelse i den nærmest overliggende SSB kanal. 9. Dæmpning ved mellemfrekvens. 9.1. Definition. Ved en modtagers dæmpning ved mellemfrekvensen forstås forholdet mellem modtagerens følsomhed for en ønsket frekvens og følsomheden overfor et signal, hvis frekvens er lig en af de i modtageren forekommende mellemfrekvenser. 9.2. Målemetode. Med den automatiske volumenkontrol frakoblet påtrykkes modtageren et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H. Modtagerens følsomhed ved denne ønskede frekvens bestemmes som angivet under afsnittet om følsomhed (pkt. 7.2.). Idet modtagerindstillingen fastholdes, afstemmes signalgeneratoren derpå til at give et signal af samme type som det ønskede og med en frekvens svarende til en af de i modtageren forekommende mellemfrekvenser. Signalets niveau øges, til SINAD- forholdet på modtagerudgangen igen er 20 dB. Forholdet mellem de to indgangsspændinger er modtagerens dæmpning ved mellemfrekvensen. Målingen foretages for hver af de i modtageren forekommende mellemfrekvenser og ved forskellige frekvenser for det ønskede signal. Ved angivelse af modtagerens dæmpning ved mellemfrekvensen benyttes den laveste værdi af de målte dæmpninger. 9.3. Krav. Dæmpningen ved mellemfrekvensen skal være mindst 60 dB. 10. Dæmpning ved spejlfrekvens. 10.1. Definition. Ved en modtagers dæmpning ved spejlfrekvensen forstås forholdet mellem modtagerens følsomhed for en ønsket frekvens og følsomheden overfor et signal, hvis frekvens er lig en af de i modtageren forekommende spejlfrekvenser. 10.2. Målemetode. Med den automatiske volumenkontrol frakoblet påtrykkes modtageren et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H. Modtagerens følsomhed ved denne ønskede frekvens bestemmes som angivet i afsnittet om følsomhed (pkt. 7.2.). Med fastholdt modtagerindstilling afstemmes signalgeneratoren derpå til at give samme type prøvesignal på en frekvens svarende til en af de i modtageren forekommende spejlfrekvenser. Signalets niveau øges, til SINAD- forholdet på modtagerudgangen igen er 20 dB. Forholdet mellem de to indgangsspændinger er modtagerens dæmpning ved spejlfrekvensen. Målingen foretages for hver af de i modtageren forekommende spejlfrekvenser og ved forskellige frekvenser for det ønskede signal. Ved angivelse af modtagerens dæmpning ved spejlfrekvensen benyttes den laveste værdi af de målte dæmpninger. 10.3. Krav. Minimumsdæmpningen ved spejlfrekvenser skal være 60 dB for frekvenser under 15 MHz og 50 dB for frekvenser over 15 MHz. 11. Dæmpning af uønskede signaler (spurious). 11.1. Definition. Ved en modtagers dæmpning af et uønsket signal forstås forholdet mellem modtagerens følsomhed for et ønsket signal og følsomheden overfor et uønsket signal med afvigende frekvens. 11.2. Målemetode. Modtagerens følsomhed for det ønskede og for det uønskede signal bestemmes som angivet under måling af mellemfrekvensdæmpningen (pkt. 9.). Modtageren undersøges i frekvensområdet fra laveste mellemfrekvens op til 800 MHz. 11.3. Krav. Dæmpningen af uønskede signaler skal være indenfor de på kurveblad 1 og 2 angivne grænser. 12. Blokering. 12.1. Målemetode. Med den automatiske volumenkontrol indkoblet tilføres modtageren et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H, og med et niveau 60 dB/1 micro V EMK. Modtageren justeres til standard udgangseffekt, og derefter påtrykkes samtidigt med det ønskede signal et umoduleret signal 100 dB/1 micro V EMK, repræsenterende et uønsket signal med en frekvens delta f over eller under den ønskede frekvens. Modtagerens udgangseffekt måles. 12.2. Krav. Med en frekvensafstand delta f = 20 kHz mellem ønsket og uønsket signal må ved ovennævnte niveauer for de to signaler påtrykning af det uønskede signal ikke ændre udgangseffekten af det ønskede signal mere end 3 dB. 13. Højfrekvensintermodulation. 13.1. Målemetode.

13.1.1. Med den automatiske volumenkontrol frakoblet indstilles modtageren på et ønsket prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H, med et niveau 30 dB/1 micro V EMK, og modtageren justeres til standard udgangseffekt. Modtagerindstillingen fastholdes, og signalet fjernes igen. Derefter påtrykkes samtidigt to højfrekvente signaler, begge med niveauet 80 dB/1 micro V EMK. Ved bølgetype A3A og A3J er begge signaler umodulerede; ved bølgetype A3 og A3H er det ene af signalerne umoduleret, medens det andet er umoduleret 30% med en 1000 Hz tone. Hvert af signalerne skal have en frekvensafstand til den nominelle bærebølgefrekvens på mindst 30 kHz. Ved typegodkendelsesmålingerne vælges frekvenserne f1 og f2 for de to uønskede signaler således

13.1.2. Summen af frekvenserne f1 og f2 nær laveste mellemfrekvens og således, at f1 og f2 hver især er nær, men ikke lig den halve mellemfrekvens: f1 = (f/mf/2) + 10 kHz ved bølgetype A3A, A3J: f2 = (f/mf/2) - 9 kHz ved bølgetype A3, A3H: f2 = (f/mf/2) - 10 kHz 13.1.3. Differensen mellem de to frekvenser f1 og f2 nær laveste mellemfrekvens og således, at den laveste af frekvenserne er nær frekvensen af det ønskede signal: f1 = f/nominel + 30 kHz ved bølgetype A3A, A3J: f2 = f/nominel + 31 kHz + f/mf ved bølgetype A3, A3H: f2 = f/nominel + 30 kHz + f/mf 13.1.4. Summen af frekvenserne f1 og f2 nær nominel frekvens og således, at f1 og f2 hver især er nær, men ikke lig halvdelen af frekvensen for det ønskede signal: f1 = (f/nom/2) + 50 kHz ved bølgetype A3A,A3J: f2 = (f/nom/2) - 49 kHz ved bølgetype A3, A3H: f2 = (f/nom/2) - 50 kHz. 13.1.5. Differensen mellem frekvenserne f1 og f2 nær nominel bærebølgefrekvens for det ønskede signal og således, at den laveste af frekvenserne er nær frekvensen af det ønskede signal: f1 = 2f/nom + 31 kHz ved bølgetype A3A, A3J: f2 = f/nom + 30 kHz ved bølgetype A3, A3H: f2 = f/nom + 31 kHz. 13.1.6. Summen af frekvenserne f1 og f2 nær spejlfrekvensen og således, at f1 og f2 hver især er nær, men ikke lig den halve spejlfrekvens: f1 = (f/spejl/2) + 50 kHz ved bølgetype A3A, A3J: f2 = (f/spejl/2) - 49 kHz ved bølgetype A3, A3H: f2 = (f/spejl/2) - 50 kHz. 13.1.7. Intermodulationsproduktet 2 f1 -f2 nær nominel bærebølgefrekvens for det ønskede signal. Den ene af frekvenserne vælges nær frekvensen af det ønskede signal: f1 = f/nom + 30 kHz ved bølgetype A3A, A3J: f2 = f/nom + 59 kHz ved bølgetype A3, A3H: f2 = f/nom + 60 kHz.

13.2. Krav. Samtidig påtrykning af hvilke som helst to højfrekvente signaler, som beskrevet i pkt. 13.1.1. må ikke give mere end standard udgangseffekt under forudsætning af, at hvert signal for sig ikke giver mere end -20 dB i forhold til standard udgangseffekt. 14. Krydsmodulation. 14.1. Målemetode ved bølgetype A3A og A3J. Med den automatiske volumenkontrol indkoblet påtrykkes modtageren et ønsket, sinusformet højfrekvenssignal 60 dB/1 micro V EMK, og modtageren indstilles til standard udgangseffekt og således, at udgangssignalfrekvensen er 1400 Hz. Derefter påtrykkes samtidigt med det ønskede signal et uønsket signal 90 dB/1 micro V EMK moduleret 30% med en 1000 Hz sinussvingning og med en frekvens +/- 20 kHz i forhold til det ønskede signal. Krydsmodulationsprodukterne i modtagerens udgangsignal bestemmes. 14.2. Målemetode ved bølgetype A3 og A3H. Med den automatiske volumenkontrol indkoblet tilføres modtageren et ønsket prøvesignal type B med niveau 60 dB/1 micro V EMK, og modtageren justeres til standard udgangseffekt. Derpå fjernes modulationen, og et uønsket signal moduleret 30% med en 1000 Hz sinussvingning påtrykkes modtageren samtidigt med det ønskede signal. Det uønskede signal det uønskede signal skal have et niveau 90 dB/1 micro V EMK og en frekvens 20 kHz over eller under frekvensen for det ønskede signal. 14.3. Krav ved modtagning af bølgetype A3A og A3J. Intet krydsmodulationsprodukt må være større end -33 dB i forhold til standard udgangseffekt. 14.4. Krav ved modtagning af bølgetype A3 og A3H. Udgangseffekten af krydsmodulationsprodukterne må ikke overskride -30dB i forhold til standard udgangseffekt. 15. Automatisk volumenkontrol. 15.1. Målemetode. Med den automatiske volumenkontrol indkoblet tilføres modtageren et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H, med et niveau svarende til det i afsnit 7 nævnte krav for modtagerens følsomhed; dette niveau benyttes under målingen som referenceniveau. Modtagerens udgangseffekt indstilles ved hjælp af LF-volumenkontrollen til en sådan værdi, at udgangseffekten ved en forøgelse af indgangssignalet på 70 dB ikke overskrider standard udgangseffekt. Modtagerens udgangseffekt ved referenceværdien af indgangssignalet måles. Derpå forøges indgangssignalet til 20 dB over referenceværdien, og forholdet (signal + støj)/ støj på modtagerens udgang bestemmes. Endelig forøges indgangssignalet til 70 dB over referenceværdien, og modtagerens udgangseffekt måles. 15.2. Krav.

15.2.1. Ved en forøgelse af indgangssignalet til 20 dB over referenceniveau skal forholdet (signal + støj)/ støj på modtagerens udgang stige til mindst 35 dB.

15.2.2. Ved en forøgelse af indgangssignalet fra referenceniveau til 70 dB over referenceniveau må modtagerens udgangseffekt ikke stige mere end 10 dB. 15.3. Stigetid og afladetid. Ved modtagning af bølgetype A3A og A3J stilles følgende krav til stigetid og afladetid for den automatiske volumenkontrol: Stigetiden bør være i størrelsesordenen 10 msek og må ikke overskride 50 msek. Afladetiden bør være i størrelsesordenen 1 sek til 4 sek og må ikke være mindre end ca o,5 sek. 16. Udstråling. 16.1. Definition. Ved udstråling fra en modtager forstås, at der på modtagerens antennetilslutning optræder højfrekvensspændinger genereret i modtageren. 16.2. Målemetode. Modtagerindgangen belastes med kunstantennen, og spændingen over den ohmske del af kunstantennen måles, idet der afsøges frekvensområdet mellem laveste mellemfrekvens og 225 MHz. 16.3. Krav. For hver udstrålet komponent skal den målte spænding svare til en effekt mindre end eller lig 1 x 10-9 watt. 17. Udgangseffekt. 17.1 Definition. Udgangseffekten er den maksimale effekt, modtageren uden at overskride den specificerede klirfaktor kan afgive til en modstand lig den numeriske værdi af højttalerens, henholdsvis hovedtelefonens, impedans ved 1000 Hz. 17.2. Målemetode. Et prøvesignal type A ved bølgetype A3A og A3J, type B ved bølgetype A3 og A3H, og med et niveau 1 mV EMK påtrykkes modtagerindgangen. Udgangssignalet, hvis frekvens skal være 1000 Hz, øges ved hjælp af modtagerens volumenkontrol, indtil den specificerede klirfaktor nås. 17.3. Krav. Ved en klirfaktor på højst 10% skal udgangseffekten være mindst

1 mW for hovedtelefon 500 mW for højttaler.

18. Modulationsfrekvenskarakteristik. 18.1. Definition. Ved en modtagers modulationsfrekvenskarakteristik forstås amplitudekarakteristikken for det til modtagerudgangen overførte modulationsfrekvensspektrum. 18.2. Målemetode. Et prøvesignal, type A for modtagning af bølgetype A3A og A3J, type B for modtagning af bølgetype A3 og A3H, påtrykkes modtagerindgangen. Indgangssignalets niveau og modtagerens forstærkning afpasses således, at udgangssignalet, hvis frekvens skal være 1000 Hz, ikke overskrider standard udgangseffekt. Med fastholdt forstærkning i modtageren varieres derefter modulationsfrekvensen mellem 350 Hz og 2700 Hz. 18.3. Krav. Når modulationsfrekvensen varieres mellem 500 Hz og 2700 Hz, må modtagerens udgangssignal ikke variere mere end 6 dB. 19. Ulineær forvrængning. 19.1. Definition. Ved uliniær forvrængning i en modtager forstås den totale harmoniske forvrængning af det til modtagerudgangen overførte lavfrekvenssignal. 19.2. Målemetode ved bølgetype A3A og A3J. Et prøvesignal type A med et niveau 30 dB/1 micro V EMK tilføres modtagerindgangen. Med kontrolhåndtaget for højfrekvensforstærkning og/eller mellemfrekvensforstærkning indstillet til maksimal forstærkning justeres med lavfrekvens-styrkekontrollen modtagerens udgangseffekt til 500 mW målt over en modstand lig den numeriske værdi af højttalerens impedans ved 1000 Hz. Udgangssignalets klirfaktor bestemmes, og målingen gentages ved et indgangssignal 80 dB/1 micro V EMK, efter at modtagerens udgangseffekt igen er justeret til 500 mW. 19.3. Målemetode ved bølgetype A3 og A3H. Et prøvesignal type B med et niveau 60 dB/1 micro V EMK tilføres modtagerindgangen. Idet kontrolhåndtaget for højfrekvensforstærkning og/eller mellemfrekvensforstærkning indstilles til maksimal forstærkning, justeres med modtagerens lavfrekvensstyrkekontrol udgangseffekten til 100 mW målt over en modstand lig den numeriske værdi af højttalerens impedans ved 1000 Hz. Derpå forøges modulationsgraden til 80%, og udgangseffekt og klirfaktor måles. 19.4. Krav ved bølgetype A3A og A3J. Ved et indgangssignal med niveau mellem 30 dB/1 micro V EMK og 80 dB/1 micro V EMK må den totale harmoniske forvrængning ikke overskride 10% ved en udgangseffekt på 500 mW. 19.5. Krav ved bølgetype A3 og A3H. Når i et indgangssignal 60 dB/1 micro V EMK modulationsgraden hæves fra 30% til 80%, skal modtagerens udgangseffekt kunne stige fra 100 mW til mindst 500 mW, og den totale harmoniske forvrængning må ikke overskride 15%. 20. Bestemmelser vedrørende godkendelse af anlæg. Radioanlæg for enkeltsidebånds-radiotelefoni i mellem- og kortbølgebåndet, som efter 1, juni 1970 installeres i skibe under dansk flag, skal være godkendt af post- og telegrafvæsenet efter nærværende specifikationer. 20.1. Indsendelse af anmodning om afprøvning.

20.1.1. Når et anlæg ønskes afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til

Post- og telegrafvæsenet, den tekniske tjeneste Radioingeniørtjenesten Nørrebrogade 10, 2200 København N.

20.1.2. Anmodningen om afprøvning skal være ledsaget af en komplet beskrivelse og et komplet sæt tegninger af det pågældende anlæg.

20.1.3. Endvidere skal medsendes en målerapport indeholdende fabrikkens måleresultater omfattende alle relevante punkter i nærværende specifikationer. Er der ved de af fabrikken foretagne målinger anvendt sådanne målemetoder eller målebetingelser, at direkte sammenlignelighed med de af post- og telegrafvæsenet foretagne målinger ikke kan påregnes, skal målerapporten endvidere i fornødent omfang indeholde oplysninger herom.

20.1.4. Det fremsendte materiale skal indeholde oplysninger om anlæggets totale vægt og dimensioner, effektforbrug, effektfaktor, højtalerimpedans, hovedtelefonimpedans samt øvrige tekniske oplysninger, der er nødvendige for afprøvning af anlægget.

20.1.5. Målerapporter, tegninger og beskrivelser indleveret med henblik på typeafprøvning af anlæg er post- og telegrafvæsenets ejendom.

20.2. Indsendelse af anlæg til afprøvning.

20.2.1. Anlægget, som ønskes afprøvet indsendes, når der fra post- og telegrafvæsenet foreligger en anmodning herom, til

Post- og telegrafvæsenet, den tekniske tjeneste Radioingeniørtjenesten Islands Brygge 83 C 4.sal 2300 København S.

20.2.2. Al transport til og fra radioingeniørtjenesten påhviler rekvirenten.

20.2.3. Post- og telegrafvæsenet kan forlange, at rekvirenten opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning.

20.2.4. Når et anlæg indsendes til afprøvning, skal det kunne afstemmes til mindst 4 frekvenser i frekvensområdet 1605 - 4000 kHz (1 frekvens i den laveste del af båndet, 1 frekvens i den mellemste del af båndet, 1 frekvens i den højeste del af båndet samt 2182 kHz) og/eller mindst 1 frekvens i hvert af de i pkt. 1.1. nævnte maritime bånd inden for frekvensområdet 4 - 27,5 MHz.

20.3 Godkendelse.

20.3.1. Godkendelse kan efter generaldirektoratets afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelte eksemplarer.

20.3.2. Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser og minimumsspecifikationer, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering er identiske med det afprøvede.

20.3.3. Anlæg, der ikke i radiomæssig og væsentlige andre henseender er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket vil medføre krav om ny afprøvning, såfremt ændringerne har relation til de gældende bestemmelser. Post- og telegrafvæsenet forbeholder sig ved skøn at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående, og om ny afprøvning er nødvendig.

20.3.4. Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse at post- og telegrafvæsenet med henblik på kontrolmålinger på et hvilket som helst tidspunkt kan udvælge eksemplarer fra lager hos fabrikant eller importør, eventuelt forhandler, af vedkommende anlægstype. Ifald det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller såfremt godkendelsens vilkår i øvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annuleres både for allerede ibrugtagne anlæg og for ikke ibrugtagene anlæg af vedkommende type.

20.3.5. Givne godkendelser kan annuleres, f.eks. ved kundgørelse i Statstidende.

20.3.6. Godkendelsen omfatter kun forhold, der angår de af generaldirektoratet fastsatte bestemmelser og tager ikke sigte på generelt at omfatte andre myndigheders eventuelle krav til anlæggene og deres installation.

Ingen