Legislator Case Law & Legislation
B19701707305 DK

Driftsstatistik og driftsovervågning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1970 17073 Historic

Driftsstatistik og driftsovervågning

BL 1-11

Driftsstatistik og driftsovervågning

Udgave 1, 1. maj 1970

I medfør af lov nr. 252 af 10. juni 1960, som ændret ved lov nr. 186 af 25. juni 1966 og lov nr. 178 af 30. april 1969 om luftfart, §§ 28 og 152, stk. 2, fastsætter luftfartsdirektoratet herved følgende bestemmelser vedrørende driftsstatistik og driftsovervågning.

1. Definitioner

I disse bestemmelser defineres de anvendte udtryk som følger

1.1 Antal luftfartøjer

Det totale antal luftfartøjer af den pågældende type, som brugeren har i sin flåde på den første dag af statistikmåneden.

1.2 Antal luftfartøjer i drift

Antallet af disponible luftfartøjsdage i statistikmåneden divideret med det totale antal dage i statistikmåneden.

Disponibelt antal luftfartøjsdage er summen af det antal dage, hvert luftfartøj er disponibelt for brug. Antallet skal inkludere dage, hvor luftfartøjet undergår normal vedligeholdelse eller normale modifikationer, men ikke dage imellem levering og indsættelse i drift, ikke dage, hvor luftfartøjet er ude af drift på grund af større skader eller større forandringer, ikke dage, hvor luftfartøjet er i andres besiddelse, og ikke dage, hvor luftfartøjet ikke er disponibelt på grund af regeringsindgreb, såsom startforbud.

Normale modifikationer er sådanne, der anses nødvendige for at opretholde luftdygtigheden og flyvesikkerheden. Ved større skader eller større forandringer, udført i forbindelse med normal vedligeholdelse eller normale modifikationer, skal kun dage udover de til normal vedligeholdelse eller normale modifikationerberegnede regnes som ude af drift.

1.3 Flyvetimer

Den totale flyvetid uanset arten af flyvning opnået i statistikmåneden med de luftfartøjer, nævnt under pkt. 1.2, der har været i drift.

Flyvetid skal beregnes som luftbåren tid, d.v.s. fra hjul slipper, til hjul tager jorden.

1.4 Daglig udnyttelse

Flyvetimer, pkt. 1.3, divideret med antal disponible luftfartøjsdage, pkt. 1.2.

1.5 Antal starter

Det totale antal starter, udført for at opnå flyvetiden, pkt. 1.3.

1.6 Flyvetimer pr. start

Antal flyvetimer, pkt. 1.3, divideret med antal starter, pkt. 1.5.

1.7 Tekniske forsinkelser

Enhver forsinkelse af tekniske årsager, bl.a.

a) sen levering fra vedligeholdelse på grund af teknik,

b) teknisk fejl efter levering af luftfartøjet til platform,

c) afbrudt flyvning på grund af teknik (retur til startplads),

d) ændring i flyveplan på grund af teknik (landing på anden plads end tilsigtet).

1.8 Antal betalte starter

Antal starter udført i forbindelse med betalte flyvninger (ikke prøveflyvning, tomflyvning og træningsflyvning).

1.9 Forsinkelsesvarighed.

Forskellen mellem planlagt og virkelig afgangstid eller planlagt og virkelige ankomsttid. Planlagt afgangs- og ankomsttid er de i en offentliggjort timetabel opgivne eller de ved ændringer af andre end tekniske årsager fremkomne.

1.10 Forsinkelsesfrekvens

Antal forsinkelser divideret med antal starter, pkt. 1.8, ganget med 1000.

1.11 Udskiftningsfrekvens

Antal udskiftninger divideret med antal starter, pkt. 1.5, eller pkt. 1.8, eller flyvetimer, pkt. 1.3, ganget med 1000.

Udregningsmåde angives.

1.12 Motortimer

Det totale antal motortimer opnået med den pågældende motortype under den i pkt. 1.3 definerede flyvetid.

1.13 Effekttab

Under flyvning opstået tab af motoreffekt forårsaget af teknisk forstyrrelse, hel eller delvis effektreducering, eller af anden anledning, der har tilknytning til motorinstallationens funktion, og er at betragte som unormal.

1.14 Effekttabsfrekvens:De i den aktuelle tidsperiode indtrufne effekttab divideret med motortimer, pkt. 1.12, ganget med 1000.

2. Alment

Enhver bruger af transportluftfartøjer med maximal startvægt over 5.700 kg og på luftfartsdirektoratets forlangende, brugere af andre luftfartøjer, skal som en del af det godkendte vedligeholdelsessystem etablere et driftsstatistiksystem og et driftsovervågningssystem, der begge skal være tilgængelige for luftfartsdirektoratet, samt angive procedurer, der sikrer, at de ved systemerne indvundne erfaringer omsættes i påkrævede forholdsregler. Dersom i systemerne indeholdte frekvenser eller normer ændrer sig udover af luftfartsdirektoratet fastsatte værdier, skal rapport umiddelbart afgives til luftfartsdirektoratet med oplysning om årsag samt forslag til passende forholdsregler for afhjælpning hurtigst muligt.

3. Driftsstatistiksystem

Driftsstatistikken har til formål at opsamle oplysende parametre og informationer fra alle luftfartøjer, systemer eller komponenter af samme type, og præsentere dem i en form, der giver et billede af vedligeholdelsessystemets kvalitet og vedligeholdelsesorganisationens effektivitet samt af ændringer heri.

Driftsstatistiksystemet skal indeholde en driftsstatistikrapport, der månedlig indsendes til luftfartsdirektoratet.

3.1 Driftsstatistikrapport

Driftsstatistikrapporten skal foreligge på eet af de skandinaviske sprog eller på engelsk.

3.1.1 Statistikperioder og indsendelse

Rapporten skal angive de nedennævnte oplysninger for den aktuelle måned, statistikmåneden, samt efter brugerens valg må-nedsvis for en længere periode, der mindst skal omfatte de to forud for statistikmåneden liggende måneder.

Rapporten skal være luftfartsdirektoratet i hænde senest den 15. i den måned, der følger efter statistikmåneden.

3.1.2 Omfang

Rapporten skal, udover identifikation af det luftfartøj, det system eller den komponent samt de perioder statistikken omfatter, mindst indeholde nedennævnte parametre og informationer, der for de førstes vedkommende skal være direkte aflæselige i den angivne form og i øvrigt i overensstemmelse med de angivne definitioner.

Rapporten kan indsendes samlet eller delt. Indsendes den delt, skal eventuelle for forståelse af den enkelte delstatistik nødvendige parametre eller informationer fra andre delstatistikker gentages.

Dersom en systemopdeling anvendes, skal denne være i overensstemmelse med ATA-100.

a. Antal luftfartøjer.

b. Antal luftfartøjer i drift.

c. Flyvetimer.

d. Daglig udnyttelse.

e. Antal starter.

f. Flyvetimer pr. start.

g. Antal tekniske forsinkelser af mere end 5 minutters varighed.

h. Antal tekniske forsinkelser af mere end 30 minutters varighed.

Anm.: En teknisk forsinkelse, der gentages på efterfølgende flyvninger uden fornyet samme eller anden teknisk fejl, skal kun regnes for een forsinkelse.

i. Antal betalte starter.

j. Forsinkelsesfrekvens 5 min.

k. Forsinkelsesfrekvens 30 min.

l. Antal tekniske annulleringer.

m. Motoroplysninger.

Er samme motortype installeret i forskellige luftfartøjstyper, skal statistik opstilles særskilt for hver fartøjstype.

1) Motortimer.

2) Antal ikke-planlagte motorskift.

Antallet skal inkludere motorer demonteret for reparation, men ikke motorer uden fejl demonteret af planlægningshensyn.

3) En kort beskrivelse for hvert skift under pkt. 2) af grunden til skiftet (kun statistikmåned).

4) Frekvens for ikke-planlagt motorskift.

Skift pkt. 2) divideret med motortimer pkt. 1) ganget med 1000.

5) Antal motorer demonteret for udløben gangtid.

6) Antal fejl/hovedeftersynsmotorer.

Motorer demonteret for reparation, men som i stedet for reparation får hovedeftersyn.

7) Opnået gennemsnitsgangtid.

Den af motorerne under pkt. 5) og pkt. 6) opnåede flyvetid divideret med deres antal.

8) Godkendt motorgangtid.

Den af luftfartsdirektoratet godkendte basisgangtid eller maximale gangtid mellem hovedeftersyn.

9) Antal motorer med effekttab.

10) Effekttabsfrekvens.

11) Effekttabsfrekvens for 3 måneder.

Gennemsnitsfrekvensen for statistikmåneden og de to nærmest forudliggende måneder.

n. Oversigt over større tekniske vanskeligheder (kun statistikmåned).

Dette kan eksempelvis være enten

1. en kort redegørelse for hver enkelt vanskelighed i et hvilket som helst system, eller

2. en utilfredsstillende udskiftningsfrekvens, dersom vanskeligheden kan henføres til en komponent alene, eller

3. en kombination af begge dele.

Hvor det er muligt, skal en påtænkt eller foretaget forholdsregel kort angives, eventuelt også det opnåede resultat.

o. Tekniske hændelser (kun for statistikmåned).

Enhver teknisk hændelse, der forårsager effekttab på en motor under flyvning, afbrudt start, afbrudt flyvning, ændring i flyveplan, brandvarsling, eller ting af lignende karakter, der sker under brug, ogsom normalt rapporteres af den enkelte bruger til interne formål. Hændelserne skal opstilles gruppevis, og der skal være en kort redegørelse om grunden til hændelsen.

4. Driftsovervågningssystem

Driftsovervågning har til formål kontinuerligt at opsamle oplysende parametre og informationer for det enkelte luftfartøj, det enkelte system eller den enkelte komponent, og præsentere dem i en form, der umiddelbart afslører ændringer i vedkommende funktion, effekt og fysiske tilstand.

4.1 Indsamling af parametre og informationer

Parametrene skal indsamles med sådanne korte intervaller, at parameter- og informationsmængden og deres præsentation til enhver tid giver et billede af funktion, effekt og fysiske tilstand.

4.2 Præsentation og vurdering

Parametrene og informationerne skal præsenteres i en sådan form, at forandringer er umiddelbart iøjnefaldende. Parametrene og informationerne bearbejdes løbende og samtidig foretages en vurdering af eventuelle variationer, således at præsentationen til enhver tid er ajourført.

5. Ikrafttræden

Denne BL træder i kraft den 1. maj 1970.

B. Helmø Larsen

/Hulten

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →