Legislator Case Law & Legislation
B19700016305 DK

Bekendtgørelse om vikarbureauer inden for handels- og kontorområdet.

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 1. Inden for handels- og kontorområdet kræves der tilladelse fra arbejdsdirektøren for at udøve vikarbureauvirksomhed d.v.s. udlejning af arbejdskraft, hvis ansættelse hos udlejeren kun omfatter det enkelte udlejningsforhold.

Stk. 2. Tilladelse skal gives efter ansøgning (jfr. dog § 4, stk. 3) og er alene betinget af, at reglerne i § 2, § 3 og § 4, stk. 2, overholdes.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 2. Vikaren ansættes hos vikarbureauet ved en skriftlig kontakt, der er i overensstemmelse med en formular, som arbejdsdirektøren har godkendt. Vikaren skal have udleveret genpart af kontrakten.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 3. Kontrakten skal indeholde oplysning om vikarens retsstilling i henhold til lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, lov om den offentlige sygeforsikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om ferie med løn og lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

Stk. 2. Det kan fremgå af kontrakten,

1. at vikarens løn mindst skal svare til den overenskomstmæssigt fastsatte løn for vedkommende faglige område,

2. at vikaren har krav på løn for det enkelte ansættelsesforhold, uanset om vikarbureauet får dækket lønudgifter m.v. hos den virksomhed, for hvilken vikaren har udført arbejdet,

3. at det enkelte ansættelsesforhold højst kan have en uafbrudt varighed på 3 måneder, og

4. at vikarbureauet efter arbejdsdirektørens nærmere bestemmelse skal holde vikaren ansvarsforsikret til dækning af erstatningsansvar, som vikaren pådrager sig under udførelsen af sit arbejde.

Stk. 3. Der må ikke mellem vikaren og vikarbureauet indgås aftale, som indskrænker vikarens adgang til erhverv efter ansættelsens ophør.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 4. Arbejdsdirektøren fører tilsyn med, at vikarbureauvirksomhed inden for handels- og kontorområdet udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Arbejdsdirektøren kan bestemme, at tilsynet udøves af de offentlige arbejdsformidlingskontorer.

Stk. 2. Til brug for tilsynet skal vikarbureauet fremlægge materiale efter arbejdsdirektørens nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Arbejdsdirektøren kan for et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 5 år, tilbagekalde tilladelse efter § 1, stk. 2, såfremt vikarbureauet groft eller gentagne gange tilsidesætter bestemmelser i denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 5. Arbejdsdirektørens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan af vikarbureauet indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger, efter at afgørelsen er meddelt bureauet. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgangen og fristen herfor.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bestemme, at indbringelse i medfør af stk. 1 skal have opsættende virkning.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 6. Den, der uden tilladelse driver vikarbureau inden for handels- og kontorområdet, straffes med bøde eller hæfte, jfr. dog § 8.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

§ 8. Et vikarbureau, der 1. maj 1970 er etableret inden for handels- og kontorområdet, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse indtil 1. november 1970.

Arbejdsministeriet, den 17. april 1970.

Lauge Dahlgaard.

/Per Kirstein.

Bekendtgørelse 1970 163 Historic

Bekendtgørelse om vikarbureauer inden for handels- og kontorområdet.

I henhold til § 27 i lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →