Legislator Case Law & Legislation
B19691707305 DK

Bestemmelser om ildfasthedskrav til materialer anvendt i luftfartøjer

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse 1969 17073 Historic

Bestemmelser om ildfasthedskrav til materialer anvendt i luftfartøjer

Luftfartsdirektoratet fastsætter herved følgende forskrifter

angående ildfasthedskrav til materialer anvendt i cockpit, kabiner og

lastrum på luftfartøjer med max. startvægt over 5.700 kg som

forudsætning for luftfartøjers luftdygtighed, jf. ministeriet for

offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 332 af 27. november 1964, §

1, stk. 1.

1. Definitioner.

1.1 Selvslukkende materialer.

Materialer, der ikke fortsætter at brænde efter fjernelse af flammepåvirkning.

For opfyldelse af nærværende bestemmelser kan materialer anses selvslukkende, når middelforkulningslængden ved afprøvning i henhold til punkt 2 ikke overskrider 200 mm (8 tommer) ved lodret prøve og 100 mm (4 tommer) ved vandret prøve.

1.2 Flammemodstandsdygtige materialer.

Materialer, hvis flammeudbredelseshastighed ikke overstiger visse grænser.

For opfyldelse af nærværende bestemmelser kan materialer anses flammemodstandsdygtige, når udbredelseshastigheden ved afprøvning i henhold til punkt 2 ikke overstiger 100 mm (4 tommer) pr. minut.

2. Afprøvning.

2.1 Materialers overensstemmelse med de ovenfor angivne definitioner skal fastslås eller dokumenteres fastslået ved prøver i henhold til

a) Appendix F til FAR, part 25, gyldig pr. 20. juni 1968, eller

b) Federal Specification CCC-T-191 b, methods 5902 og 5906, dateret 15. maj 1951, eller

c) anden af luftfartsdirektoratet godkendt ligeværdig metode.

2.2 Selvslukkende materialer skal prøves lodret. Når materialet indgår i et helt eller delvis heraf sammensat element, skal en sektion af dette element prøves såvel lodret som vandret.

Flammemodstandsdygtige materialer skal prøves vandret.

Lamineret materiale skal prøves som et hele, ikke ved prøvning af de enkelte lag.

Uanset de i ovennævnte prøveforskrifter opstillede acceptable minimumsværdier kan værdier større end de i ovenstående definitioner angivne minimumsværdier ikke godkendes.

3.1 Materialer.

3.1.1 Almindeligt.

Materialer (inklusive dækmaterialer, såsom maling, plastik o.s.v.) anvendt i cockpit, kabiner og lastrum skal være selvslukkende eller flammemodstandsdygtige.

3.1.2 Hovedundtagelse

Det under pkt. 3.1.1 nævnte gælder dog ikke

ledningsisolation,

rør,

plastik i »black boxes«,

slidstykker,

trisser og

små ikke-metalliske emner, der er placeret bag indvendige væg- eller loftspaneler.

3.2 Selvslukkende materialer.

Materialer (inklusive materialer til overfladebehandling) anvendt til

indvendige vægpaneler,

indvendige loftspaneler,

gardiner og forhæng,

strukturelle gulvelementer,

bagagehylder, bagagenet, hattehylder,

skillerum, inklusive vindskærme,

varmeisolering,

lysafdækninger i panelform og

imprægneret betræk for isolering,

skal være selvslukkende.

3.3 Flammemodstandsdygtige materialer.

Alle materialer (inklusive materialer til overfladebehandling), som ikke er nævnt under 3.1.2 eller 3.2, skal mindst være flammemodstandsdygtige.

Vejledende kan nævnes materialer anvendt til

vinduesrammer af plastik eller andet ikke-metallisk materiale,

smalle pyntelister,

lysreflektorer,

højttalerkegler,

luftkonditioneringsriste,

stolebetræk,

gulvtæpper,

solskærme,

lysafdækninger,

kanaler,

randbelyste instrumentpaneler af plastik eller

andet ikke-metallisk materiale.

4. Bestemmelsernes anvendelse.

4.1 Luftfartøjer, der typegodkendes efter 1. april 1969.

Efter den 1. april 1969 skal

4.1.1 enhver, der ansøger om udstedelse eller godkendelse af et typecertifikat, eller enhver, der ansøger om godkendelse af en ændring af et eksisterende typecertifikat, udstedt efter den 1. april 1969, godtgøre, at de i afsnit 3 specificerede krav er opfyldt i cockpit, kabiner og lastrum.

4.1.2 ved enhver reparation, ændring eller udskiftning, de anvendte materialer i cockpit, kabiner og lastrum være i overensstemmelse med de i afsnit 3 specificerede krav.

4.2 Luftfartøjer, der er typegodkendt inden den 1. april 1969.

4.2.1 Efter den 1. april 1969.

a) Hvis der efter denne dato indgives ansøgning om ændring til et eksisterende typecertifikat, der er udstedt før 1. april 1969, skal det godtgøres, at de i afsnit 3 specificerede krav er opfyldt i cockpit, kabiner og lastrum, såfremt der er tale om forøgelse af det i det eksisterende typecertifikat godkendte største passagertal.

b) Hvis der - ligeledes efter 1. april 1969 - indgives ansøgning om ændring til et eksisterende typecertifikat, der er udstedt før 1. april 1969, skal ansøgeren, når ændringen ikke omfattes af pkt. a), men dog vedrører ændringer i cockpit og/eller kabiner, på luftfartsdirektoratets forlangende godtgøre, at de anvendte materialer er i overensstemmelse med de i afsnit 3 specificerede krav.

Afhængig af ændringens omfang kan luftfartsdirektoratet gøre godkendelse af ændringen betinget af, at samtlige materialer i pågældende område, der ikke opfylder de i afsnit 3 nævnte krav, udskiftes med materialer, der opfylder disse krav.

4.2.2 Efter den 1. januar 1970

skal

a) materialer, der ikke opfylder de i afsnit 3 specificerede krav ved første hovedeftersyn eller oppudsning af cockpit eller kabiner, udskiftes med materialer, der opfylder disse krav,

b) materialer, som anvendes ved reparation eller ændring i cockpit eller kabiner, hvor materialer allerede er i overensstemmelse med de i afsnit 3 specificerede krav, være i overensstemmelse med disse krav.

4.2.3 Senest den 1. januar 1973

skal samtlige materialer i cockpit og kabiner være udskiftet med materialer, der opfylder disse krav.

5. Ikrafttræden.

Denne bestemmelse træder i kraft den 1. april 1969.

B. Helmø Larsen

/ Hulten

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →