Bekendtgørelse om ægteskabs opløsning.

Kapitel 1.

Mægling.

Kapitel 1.

Mægling.

§ 1. Henvendelse om mægling, jfr. lovens § 43, sker til præsten i det sogn, hvor den ægtefælle, fra hvem separation eller skilsmisse søges, bor eller opholder sig. Har ægtefællen ikke bopæl eller ophold her i landet, sker henvendelse til præsten i det sogn, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Søges separation eller skilsmisse af ægtefællerne i forening, foretages mæglingen af præsten i det sogn, hvor ægtefællerne eller en af dem bor eller opholder sig.

Stk. 2. Tilhører den ægtefælle, fra hvem separation eller skilsmisse søges, en anden menighed i folkekirken end sognemenigheden, kan mæglingen efter denne ægtefælles begæring foretages af præsten for den menighed, han tilhører. Har den ægtefælle, fra hvem separation eller skilsmisse søges, ikke bopæl eller ophold her i landet, sker henvendelse til præsten for den menighed, ansøgeren selv tilhører. Søges separation eller skilsmisse af ægtefællerne i forening, og tilhører ægtefællerne eller en af dem en anden menighed i folkekirken end sognemenigheden, kan mæglingen foretages af præsten for den menighed, som ægtefællerne eller en af dem tilhører.

Stk. 3. Tilhører ægtefællerne et trossamfund uden for folkekirken, sker henvendelse om mægling til præsten for den menighed, som den ægtefælle, fra hvem separation eller skilsmisse søges, tilhører. Har ægtefællen ikke bopæl eller ophold her i landet, sker henvendelse til præsten for den menighed, ansøgeren tilhører. Søges separation eller skilsmisse af ægtefællerne i forening, foretages mæglingen efter parternes begæring af præsten for den menighed, som ægtefællerne eller en af dem tilhører. Det er ikke nødvendigt, at det pågældende trossamfund eller vedkommende præst er anerkendt.

Stk. 4. Hvis begge ægtefæller ønsker det, eller de ikke hører til samme trossamfund, sker henvendelse om mægling til overøvrigheden (amtmanden, i København overpræsidenten). Mæglingen foretages af overøvrigheden på det sted, hvor den ægtefælle, fra hvem der søges separation eller skilsmisse, bor eller opholder sig. Har ægtefællen ikke bopæl eller ophold her i landet, sker henvendelse til overøvrigheden på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Søges separation eller skilsmisse af ægtefællerne i forening, foretages mæglingen på det sted, hvor ægtefællerne eller en af dem bor eller opholder sig.

Stk. 5. Skal mæglingen foretages af overøvrigheden, foretages den normalt i forbindelse med vilkårsforhandlingen, jfr. kapitel 3.

Kapitel 2.

Ansøgning om separation eller skilsmisse ved bevilling.

Kapitel 2.

Ansøgning om separation eller skilsmisse ved bevilling.

§ 2. Mæglingen skal foretages af samme myndighed for begge ægtefæller. Dog kan mæglingsmyndigheden bestemme, at der skal foretages mægling særskilt med hver ægtefælle, hvis omstændighederne, herunder navnlig afstanden mellem ægtefællernes bopæl eller opholdssted, taler derfor.

Stk. 2. Foretages mægling særskilt med hver ægtefælle, mægles først med den ægtefælle, der søger separation eller skilsmisse, eller, hvis ægtefællerne søger i forening, med ægtefællen på det sted, hvor begæringen er indgivet, jfr. § 8. Mæglingen foretages på det sted, hvor hver ægtefælle bor eller opholder sig.

Kapitel 3.

Vilkårsforhandling.

Kapitel 3.

Vilkårsforhandling.

§ 3. Ægtefællerne skal møde personligt til mæglingen efter tilsigelse fra mæglingsmyndigheden. Tilsigelsen, der kan ske ved almindeligt lukket brev, skal indeholde oplysning om, at udeblivelse uden lovligt forfald kan medføre bødestraf.

Stk. 2. Er en ægtefælle på grund af langvarig sygdom forhindret i at møde til mægling, og er dette dokumenteret ved lægeattest, er det tilstrækkeligt, at den anden part møder. Der skal gives den ægtefælle, der er forhindret i at give møde, lejlighed til at afgive erklæring over for mæglingsmyndigheden.

Stk. 3. Undlader en ægtefælle trods to tilsigelser fra mæglingsmyndigheden at give møde, er mægling med den anden ægtefælle tilstrækkelig.

Stk. 4. Mægling med den anden ægtefælle er ligeledes tilstrækkelig, hvis en ægtefælle er eftersøgt forgæves.

Stk. 5. Mægling bortfalder for en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet.

Stk. 6. Udebliver en ægtefælle uden lovligt forfald fra mægling, kan mæglingsmyndigheden sende meddelelse herom til politiet til afgørelse af, om der skal rejses tiltale mod den pågældende.

Kapitel 4.

Udfærdigelse af bevilling.

Kapitel 4.

Udfærdigelse af bevilling.

§ 4. Begge ægtefæller skal være tilstede samtidig under mæglingen bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 2-5. Hvis omstændighederne taler derfor, kan myndigheden dog bestemme, at mægling foretages først med den ene og derefter med den anden ægtefælle.

Stk. 2. Mægling skal foretages med ægtefællerne alene.

Stk. 3. Om nødvendigt skal ægtefællerne drage omsorg for medvirken af en tolk eller døvetolk, som mæglingsmyndigheden kan godkende.

Kapitel 5.

Separation eller skilsmisse, når ægtefællerne eller en af dem bor i

Kapitel 5.

Separation eller skilsmisse, når ægtefællerne eller en af dem bor i

udlandet eller er udenlandske statsborgere.

§ 5. Mæglingen skal foretages så hurtigt som efter omstændighederne muligt. Der kan dog fastsættes flere møder i sagen. Er der gået 6 uger fra mæglingens påbegyndelse, kan hver af ægtefællerne kræve attest herom udstedt, medmindre forsinkelsen beror på den pågældende ægtefælles forhold. Attesten har samme retsvirkning som en attest om forgæves foretaget mægling, jfr. § 6, stk. 1.

Kapitel 6.

Separation eller skilsmisse efter den nordiske ægteskabskonvention.

Kapitel 6.

Separation eller skilsmisse efter den nordiske ægteskabskonvention.

§ 6. Sluttes mæglingen uden resultat, udsteder myndigheden på begæring attest om, at mægling forgæves er forsøgt.

Stk. 2. Attesten må ikke indeholde noget om ægtefællernes udtalelser eller stilling til sagen.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 2-5, skal det af attesten fremgå, hvorfor mægling kun er foretaget med den ene part. I de tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 3, skal attesten tillige indeholde oplysning om, hvornår og hvorledes tilsigelse er forsøgt.

Kapitel 7.

Fastsættelse af størrelsen af bidrag.

Kapitel 7.

Fastsættelse af størrelsen af bidrag.

§ 7. Overøvrigheden kan, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, bemyndige politimesteren til på overøvrighedens vegne at foretage mægling. Det afgøres efter reglerne i § 1, stk. 4, hvilken politimester der skal foretage mæglingen.

Kapitel 8.

Afgørelser om samkvemsret.

Kapitel 8.

Afgørelser om samkvemsret.

§ 8. Ansøgning om separation eller skilsmisse ved bevilling sendes til overøvrigheden på det sted, hvor mægling efter § 1, stk. 4, skal finde sted. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller opholdssted her i landet, sendes ansøgningen til overpræsidenten i København. Justitsministeriet kan dog bemyndige en anden overøvrighed til at behandle sagen. Ved ansøgningen kan bruges en blanket, der udleveres af overøvrigheden.

Stk. 2. Ansøgningen skal underskrives af ægtefællerne personligt og være vedlagt vielsesattest, fødsels-, dåbs- eller navneattester for ægtefællerne og eventuelle fælles børn under 18 år.

Kapitel 9.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Kapitel 9.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 9. Såfremt mægling er foretaget af præsten, skal præstens attest efter §§ 5 eller 6 vedlægges ansøgningen.

§ 10. Ansøgning om skilsmisse på grundlag af separation, jfr. lovens § 32, skal være ledsaget af separationsbevillingen eller udskrift af separationsdommen og bør indeholde ægtefællernes erklæring om, at de efter opnået separation har levet adskilt i 1 år og ikke senere har genoptaget samlivet.

§ 11. Ansøgning om skilsmisse efter lovens § 33 bør være ledsaget af bevis for, at samlivet på grund af uoverensstemmelse har været hævet i de sidste 3 år, f.eks. ved erklæring herom fra 2 personer af ægtefællernes familie eller bekendtskabskreds.

§ 12. Ved ansøgning om skilsmisse efter lovens §§ 34 eller 36-41 påhviler det ægtefællerne at tilvejebringe den efter overøvrighedens skøn nødvendige dokumentation for skilsmissegrunden.

§ 13. Ægtefællerne skal på begæring af overøvrigheden eller justitsministeriet tilvejebringe oversættelse til dansk af eventuelle erklæringer, attester m.v. udfærdiget på andre sprog end dansk, norsk eller svensk. Oversættelsen skal være bekræftet af en offentlig myndighed i vedkommende land eller af en autoriseret translatør eller tolk i vedkommende land eller i Danmark.

§ 14. Indeholder en ansøgning om separation eller skilsmisse ikke de nødvendigr oplysninger, kan det under vilkårsforhandlingen, jfr. kapitel 3, søges konstateret, om betingelserne for at opnå bevilling til separation eller skilsmisse er opfyldt, ligesom bevislighederne efter §§ 8 og 10-13 kan tilvejebringes under eller efter forhandlingen.

§ 15. Vilkårsforhandling, jfr. lovens § 44, foretages af overøvrigheden eller, hvor det findes hensigtsmæssigt, af politimesteren efter overøvrighedens bemyndigelse. Stedet for vilkårsforhandlingen afgøres efter reglerne i § 1, stk. 4.

§ 16. Vilkårsforhandlingen skal foretages af samme myndighed med begge ægtefæller. Dog kan myndigheden bestemme, at der skal foretages vilkårsforhandling særskilt med hver ægtefælle, hvis særlige omstændigheder, herunder navnlig afstanden mellem ægtefællernes bopæl eller opholdssted, taler derfor.

Stk. 2. Foretages vilkårsforhandling særskilt med hver ægtefælle, foretages den først med den ægtefælle, der søger separation eller skilsmisse, eller, hvis ægtefællerne søger i forening, med ægtefællen på det sted, hvor begæringen er indgivet, jfr. § 8. Vilkårsforhandlingen foretages da på det sted, hvor hver ægtefælle bor eller opholder sig.

Stk. 3. Selv om vilkårsforhandling er påbegyndt særskilt med hver ægtefælle, kan ægtefællerne senere, hvis det findes hensigtsmæssigt, indkaldes til at give samtidigt møde til fortsættelse af vilkårsforhandlingen.

§ 17. Ægtefællerne skal møde personligt til vilkårsforhandlingen efter tilsigelse fra den myndighed, der skal foretage vilkårsforhandlingen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om, at udeblivelse uden lovligt forfald medfører, at sagen ikke kan fremmes ved bevilling.

Stk. 2. Er en ægtefælle på grund af langvarig sygdom forhindret i at møde til vilkårsforhandling, og er dette dokumenteret ved lægeattest, kan ægtefællen i stedet møde ved fuldmægtig. Fuldmægtigen skal være myndig og have skriftlig fuldmagt.

§ 18. Begge ægtefæller skal være tilstede samtidig under vilkårsforhandlingen bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 16, stk. 1, 2. pkt., og § 17, stk. 2. Ægtefællerne har ret til at møde sammen med advokat.

Stk. 2. Ægtefællerne skal om nødvendigt drage omsorg for medvirken af en tolk eller døvetolk, som den myndighed, der foretager vilkårsforhandlingen, kan godkende.

§ 19. Vilkårsforhandling med en ægtefælle, der har ophold i udlandet, foretages hos den danske repræsentation på det sted, hvor ægtefællen opholder sig eller kan give møde.

Stk. 2. Vilkårsforhandling med den ægtefælle, der ikke har ophold her i landet, kan undlades, hvis ansøgningen om separation eller skilsmisse er udfærdiget af en dansk advokat, er underskrevet af begge ægtefæller personligt og indeholder vilkårene for separationen eller skilsmissen. Den, der ikke har ophold her i landet, skal have underskrevet i advokatens nærværelse eller for en dansk myndighed eller en stedlig notar, der har attesteret underskriftens ægthed.

Stk. 3. Vilkårsforhandling kan endvidere undlades med en ægtefælle, der ikke har ophold her i landet, hvis han skriftligt tiltræder vilkårene for separationen eller skilsmissen på grundlag af en udskrift af den vilkårsforhandling, der er foretaget med den anden ægtefælle. Tiltrædelsen skal ske ved underskrift for en dansk repræsentation, en stedlig notar, eller anden stedlig myndighed, som den danske repræsentation i det pågældende land kan godkende, eller for kaptajnen på et skib, med hvilket den pågældende er forhyret.

Stk. 4. Uanset reglen i stk. 2 skal der dog foretages vilkårsforhandling med begge ægtefæller, hvis den ægtefælle, der bor eller opholder sig her i landet, under vilkårsforhandlingen fremsætter ønske om ændring af de aftalte vilkår.

Stk. 5. Skal der foretages vilkårsforhandling i udlandet, og kan den ikke gennemføres, forelægges sagen for justitsministeriet.

§ 20. Når retssag om separation eller skilsmisse verserer, kan bevilling kun gives med justitsministeriets godkendelse.

Stk. 2. Er skilsmisse eller separation i henhold til lovens § 30, stk. 2, forgæves søgt ved dom, kan bevilling til skilsmisse ikke gives, medmindre det er åbenbart, at der efter retssagens afslutning er tilvejebragt nyt grundlag for skilsmisse.

§ 21. Separations- og skilsmissebevillinger er gebyr- og stempelfri.

§ 22. Bevilling til separation eller skilsmisse kan meddeles, når

1) en af ægtefællerne har bopæl her i landet, eller

2) begge ægtefæller er danske statsborgere, eller

3) en af ægtefællerne er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsborgerskab ikke vil kunne opnå separation eller skilsmisse i det land, hvor han har bopæl.

Stk. 2. For statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige gælder reglerne i kapitel 6.

§ 23. Bevilling til separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, der er statsborgere i et nordisk land, eler af hvilke den ene er statsborger i et af de nordiske lande, medens den anden er statsborger i et andet af disse lande, kan meddeles her i landet, når

1) begge ægtefæller er bosat her, eller de senest har været bosat samtidig her, og en af dem fremdeles er bosat her, eller

2) en af ægtefællerne har dansk statsborgerret, medmindre begge ægtefæller er bosat i et af de andre nordiske lande, eller de senest har været bosat samtidig i et af disse lande og en af dem fremdeles er bosat der, eller

3) begge ægtefæller har dansk statsborgerret, og der søges om skilsmisse på grundlag af separation.

Stk. 2. Separation, som er opnået i Finland, Island, Norge eller Sverige, giver her i landet samme ret til skilsmisse som en her meddelt separation.

§ 24. Søges skilsmisse på grundlag af en separationsdom afsagt i Finland, Island, Norge eller Sverige, må der forevises domsudskrift forsynet med erklæring om, at dommen er retskraftig. Denne bevidnelse afgives i Finland og Island af justitsministeriet og i Norge og Sverige af vedkommende domstol.

Stk. 2. Søges skilsmisse på grundlag af en islandsk separationsbevilling, må den originale bevilling eller en genpart bekræftet af det islandske justitsministerium eller en sysselmand eller byfoged i Island forevises. Er ægtefællerne separeret ved norsk bevilling, må den originale bevilling eller attest fra det norske justitsdepartement eller en fylkesmand i Norge om, at separation er bevilget på en bestemt dag, forevises.

Stk. 3. Legalisation (bekræftelse) af underskrifter kræves ikke.

§ 25. Er separation eller skilsmisse meddelt ved bevilling, og er det aftalt, at den ene ægtefælle skal betale bidrag til den anden ægtefælles underhold, behandles en ansøgning om fastsættelse af størrelsen af bidrag af den overøvrighed, der har meddelt bevillingen, hvis begæringen er fremsat under vilkårsforhandlingen. Det samme gælder, hvis begæringen fremsættes inden 3 måneder efter bevillingens meddelelse, og en af ægtefællerne fortsat bor inden for den pågældende overøvrigheds område.

Stk. 2. I alle andre tilfælde, hvor der efter separation eller skilsmisse påhviler en ægtefælle pligt til at betale bidrag til den anden ægtefælles underhold, fremsættes begæringen om fastsættelse af bidragets størrelse over for overøvrigheden på det sted, hvor den ægtefælle, der skal betale bidrag, bor, eller, såfremt han ikke har bopæl her i landet, på det sted, hvor han opholder sig. Har vedkommende ægtefælle ikke bopæl eller opholdssted her i landet, sendes ansøgningen til overøvrigheden på det sted, hvor ansøgeren bor, eller, såfremt ansøgeren ikke har bopæl her i landet, på det sted, hvor han opholder sig. Har ingen af ægtefællerne bopæl eller opholdssted her i landet, sendes ansøgningen til overpræsidenten i København.

Stk. 3. For statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige gælder reglerne i § 28.

§ 26. Begæringen bør indeholde oplysninger om den pågældendes økonomiske forhold og være vedlagt separations- eller skilsmissedokumentet. Endvidere bør om muligt vedlægges kopi af sidste års selvangivelse og af seneste forskudsskema til kildeskat.

§ 27. Reglerne i §§ 25 og 26 finder tilsvarende anvendelse på ansøgning om ændring af bidragets størrelse.

§ 28. Begæring om fastsættelse af størrelsen af bidrag til en ægtefælle ved separation eller skilsmisse meddelt her i landet mellem statsborgere i de nordiske lande fremsættes over for den overøvrighed, der har meddelt bevilling til separation eller skilsmisse, eller til overøvrigheden på det sted, hvor dom til separation eller skilsmisse er afsagt.

Stk. 2. Rejses der senere spørgsmål om størrelsen af underholdsbidrag i tilfælde, hvor ægtefællerne er statsborgere i de nordiske lande, og den ægtefælle, mod hvem kravet rejses, er bosat i Danmark, sendes ansøgning til overøvrigheden på det sted, hvor den pågældende bor.

§ 29. Er separation eller skilsmisse meddelt ved bevilling, behandles en ansøgning om afgørelse af omfanget og udøvelsen af samkvemsret af den overøvrighed, der har meddelt bevillingen, hvis begæringen er fremsat under vilkårsforhandlingen. Det samme gælder, hvis begæringen fremsættes inden 3 måneder efter bevillingens meddelelse, og en af ægtefællerne fortsat bor inden for den pågældende overøvrighedsområde.

Stk. 2. I alle andre tilfælde sendes en ansøgning om samkvemsret til overøvrigheden på det sted, hvor den, som har forældremyndigheden over de børn, der ønskes samkvemsret med, bor, eller, såfremt den pågældende ikke bor her i landet, på det sted, hvor den pågældende opholder sig. Opstår der under sagen spørgsmål om samkvemsret med børn, som den første ansøger har forældremyndigheden over, behandles denne sag i forbindelse med den oprindelige ansøgning.

Stk. 3. For statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige gælder reglerne i § 31.

§ 30. Reglerne i § 29 finder tilsvarende anvendelse på ansøgning om ændring af afgørelse af omfanget og udøvelsen af samkvemsret.

§ 31. Begæring om afgørelse af omfanget og udøvelsen af samkvemsret ved separation eller skilsmisse meddelt her i landet mellem statsborgere i de nordiske lande fremsættes over for den overøvrighed, der har meddelt bevilling til separation eller skilsmisse, eller over for overøvrigheden på det sted, hvor dom til separation eller skilsmisse er afsagt.

Stk. 2. Rejses der senere spørgsmål om omfanget og udøvelsen af samkvemsret i tilfælde, hvor ægtefællerne er statsborgere i de nordiske lande, og den ægtefælle, mod hvem kravet rejses, er bosat i Danmark, sendes ansøgning til overøvrigheden på det sted, hvor den pågældende bor.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970.

§ 33. Fra bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves, jfr. dog § 34 og lovens §§ 61 og 62

Anordning nr. 483 af 17. november 1922 angående foretagelsen af mægling og vilkårsforhandling ved separation og skilsmisse.

§ 34. Søges skilsmisse på grundlag af en separation meddelt før lovens ikrafttræden, og er parterne ikke enige om hel eller delvis anvendelse af lovens regler, jfr. lovens § 62, stk. 3, skal skilsmisse meddeles ved bevilling efter den tidligere lovgivnings regler. Dette gælder også, hvis skilsmisse søges efter reglen i lovens § 62, stk. 2.

Stk. 2. Fastsættelsen af størrelsen af bidrag i henhold til dom eller bevilling til separation meddelt efter den tidligere ægteskabslov har kun gyldighed for separationstiden. Skal den ene ægtefælle efter skilsmisse fortsat betale bidrag til den andens underhold, skal der på begæring træffes ny bestemmelse om bidragets størrelse.

Justitsministeriet, den 18. december 1969.

Knud Thestrup.

/ M. Hornslet.

Bekendtgørelse om ægteskabs opløsning.

I henhold til § 42, stk. 2, § 43, stk. 3, § 44 og § 66 i lov nr. 256 af 4. juni 1969 om ægteskabs indgåelse og opløsning fastsættes

Ingen